Dagens nyheder

Foto: ANSA - PERI / DAL ZENNARO

Optakt: Etape 1a og 1b af Settimana Internazionale Coppi e Bartali

22.03. kl. 23:44 af Emil Axelgaard.

Som vanligt indledes årets Settimana Internazionale Coppi e Bartali med to halvetaper, hvor både sprinterne og tempospecialisterne vil komme til fadet. Mens de hurtige folk gør sig klar til at slås om sejren på morgenens småkuperede etape, står det første slag mellem klassementsrytterne på den vigtige holdtidskørsel, der torsdag eftermiddag vil skabe de første tidsforskelle.

 

Ruten

Etape 1a

Som vanligt starter løbet med en første halvetape omkring byen Gatteo. Sidste år blev der indført en ny, lidt lettere rute, og i år er der tale om en næsten tro kopi. I alt skal rytterne tilbagelægge 97,8 km med både start og mål i Gatteo. Efter starten kører man først to omgange på en helt flad 19 km lang rundstrækning nordøst for byen, inden man efter anden passage af målstregen bevæger sig ud i bakkerne, der ligger mod sydvest. Her kører man tre omgange på en 14,3 km lang rundstrækning, der indeholder Longiano-stigningen med sine passager på 10%, som således skal passeres i alt tre gange, sidste gang med blot 17,1 km til mål. Herefter kører feltet tilbage til Gatteo, hvor etapen afsluttes med en omgang på en flad 8,7 km lang rundstrækning, I finalen følger rytterne en lige vej frem til et højresving 250 m fra stregen.

 

Den gamle rute var meget selektiv, men den nye, der første gang blev benyttet sidste år, viste sig at være nemmere for sprinterne. Selv folk som Matteo Pelucchi og Mattia Gavazzia kom med over stigningen, inden de begge blev slået af Manuel Belletti. Dermed ved sprinterne, at de sagtens kan være på denne etape, og derfor bør det ende i en massespurt. Forud for det vandt Belletti, Ben Swift, Fabio Felline og Elia Viviani reducerede massespurter på den gamle, hårdere rute.

 

 

 

 

Etape 1b

Det første klassementsslag kommer på den 13,3 km lange holdtidskørsel i Gatteo, der vil blive afviklet på samme rute som i 2014, 2015 og 2016, og som vil have det samme særlige regelsæt, som har været anvendt siden 2013. Det betyder, at holdene inddeles i to firemandshold, som kører hver deres løb. Ruten har en relativt teknisk start, men bliver derefter meget enklere. Den første halvdel er flad, mens anden halvdel stiger let.

 

Sidste år vandt Gazprom-Rusvelo 12 sekunder foran Rally, mens CCC var bedst i 2015. Sky var hurtigst i 2014, Katusha vandt i 2013 og NetApp i 2012.

 

 

 

 

Vejret

Rytterne kunne ikke have ønsket sig bedre vejr til løbet. Torsdag byder på masser af sol og en temperatur på 18 grader. Til morgenetapen vil der være en svag til let vind fra øst, der vil være tiltaget og vil være let til jævn om eftermiddagen, hvor holdløbet er på programmet. Til morgenens etape giver det modvind på vej hjem fra stigningen, mens der først vil være modvind og siden medvind på den sidste rundstrækning. På holdløbet vil der først være sidevind og siden medvind i den absolutte finale.

 

Favoritterne

Etape 1a

Den nye rute gjorde som sagt debut i 2016, og den viste sig at være nemmere end den gamle. Når selv Matteo Pelucchi var med hjem for at spurte, må vi formode, at langt de fleste af sprinterne vil være i stand til at overleve stigningen. Der bør derfor ikke være den store tvivl om, at etapen ender i en spurt. Sprinterne ved, at de kan klare strabadserne, og da Sky og Wilier begge vil være meget opsatte på at holde det hele samlet, og mange vil være indstillede på at spare kræfter til eftermiddagens etape, regner vi med, at det hele skal afgøres i den ventede massespurt,

 

Her er det svært ikke at pege på Elia Viviani som manden, der skal slås. Italieneren er på papiret klart den hurtigste i dette felt, og han viste i Milano-Sanremo, at han er i storform. Med de klatreevner han stillede til skue i den store klassiker, er bakken faktisk til hans fordel, og han vil være friskere end mange af konkurrenterne i finalen. Han har ganske vist ikke spurtet på sit absolutte topniveau i 2017, hvor hans fokus på mere alsidighed har kostet på hurtigheden. Han er imidlertid hurtigste mand i dette felt og ha Jonathan Dibben til at køre lead-out. Derfor er han vores bud på en vinder.

 

Direct Energie stiller stil start med Thomas Boudat, der har været i storform på det seneste. Efter at have vendt banen ryggen satser han nu på landevejen, og han har allerede vundet GP Lillers og er blevet nummer 2 i Paris-Troyes og Classic Loire Atlantique, hvor han vandt feltets spurt. Boudat har tidligere vist stort sprinterpotentiale, men i år har han tydeligvis taget et stort skridt. Samtidig har han i Angelo Tulik en stærk lead-out man, og han har farten til at udfordre Viviani.

 

Hans værste rival må formodes at være Ryan Gibbons, der kørte nogle fremragende spurter i Tour de Lagkawi, som han endda vandt samlet. Han er samtidig en meget alsidig sprinter, der bør drage fordel af stigningerne til at trætte konkurrenterne. Med Reinardt van Rensburg ved sin side, har han endda en af feltets bedste lead-out men, og det kan vise sig at være en stor fordel i en finale, hvor der er et sent sving. Hvis han stadig har formen fra Langkawi, kan han sagtens udfordre Viviani.

 

Manuel Belletti vandt denne etape sidste år, og han vil være opsat på at gentage den bedrift. Han er ikke så hurtig som Viviani og Boudat, men har enorm erfaring og et meget stærkt hold til at støtte sig. Han er en glimrende klatrer, der drager fordel af den sene stigning. Med et sent sving er det ikke nødvendigvis hurtigste mand, der vinder, og det er også til hans fordel. Holdet har også Jakub Mareczko, der er endnu hurtigere end sin holdkammerat, men vi tvivler på, ay han overlever stigningen.

 

Eduard Grosu har i flere år haft det svært i positionskampen, men i år har han virkelig hævet sit niveau markant. Han viste sig flot frem i Oman og Tirreno og sad endda med de bedste hjem i Sanremo. Han er blevet meget bedre i positionskampen og er samtidig blevet hurtigere. Om han er hurtig nok til at vinde her, er tvivlsomt, men han bør være med helt fremme på en etape, hvor stigningen er til hans fordel.

 

Bardiani stiller med Paolo Simion, der flere gange har vist sit potentiale. Desværre blev han syg i Langkawi, og derfor fik han ikke de resultater, man kunne forvente. På papiret er han en af de hurtigste i dette løb, men han kan komme til at betale prisen for manglen på et stærkt lead-out.

 

Androni stiller med den talentfulde Matteo Malucelli, der i San Juan viste, at han kan blande sig md topsprinterne. Desværre klatrer han ikke specielt godt, og denne etape kan derfor vise sig at være for hård til ham. Det samme kan siges om Filippo Fortin, der imidlertid synes at have fået mere holdbarhed og har vist god form i de kroatiske løb.

 

CCC har talentfulde Alan Banaszek, der i år har vist betydelig fremgang og senest kørte i top 10 i Nokere Koerse. Endelig vil vi også pege på Chris Latham, der for i sidste års Abu Dhabi Tour kørte nogle fantastiske spurter mod nogle af verdens bedste.

 

Også Taylor Phinney, Mauro Finetto, Marco Canola, Frantisek Sisr, Justin Oien, Armindo Fonseca, Romain Hardy, Marco Tizza, Antonio Parrinello, Paolo Toto, Nicola Gaffurini, Mattia Viel, Marco Zamparella, Stanislau Bazhkou og Siarhei Papok kan ventes at blande sig, men de vinder næppe.

 

Feltet.dks vinderbud: Elia Viviani

Øvrige vinderkandidater: Thomas Boudat, Ryan Gibbons

Outsidere: Manuel Belletti, Eduard Grosu, Paolo Simion

Jokers: Jakub Mareczko, Matteo Malucelli, Filippo Fortin, Alan Banaszek, Chris Latham

 

Etape 1 b

Etapen har været benyttet i flere år, og selvom den på profilen ser voldsomt ud, er den ikke svær. Da den er relativt flad, er den skabt til de store specialister, men den tekniske natur betyder, at der er svært at holde sammen på tropperne. Historien viser imidlertid, at det typisk er holdene med de største motorer, der kører med om sejren.

 

På grund af de særlige regler er det samtidig svært at finde den rette ryttersammensætning, men de fleste hold stiller med et A-hold med deres specialister og klassementsryttere, selvom sidstnævnte kan være lidt at et blylod. De små hold gør det imidlertid lidt vanskeligere end vanligt at udpege favoritterne.

 

Vi tror imidlertid på Cannondale A. Amerikanerne har valgt at samle tre af deres specialister, Taylor Phinney, Lawson Craddock og William Clarke, på et hold, der også tæller en formstærk Toms Skujins. Specielt Phinney og Clarke er meget stærke på en relativt kort rute som denne, og det er vanskeligt at se, at der er andre hold, der kan præstere en sådan muskelkraft til det relativt flade terræn. Phinneys form er lidt usikker, da han stort set ikke har kørt løb, men han satser stort på klassikerne og må være velkørende. Han er løbets største motor, og med et par gode holdkammerater er han så stærk, at Cannondale må være favorit.

 

Sidste år var Gazprom-Rusvelo A helt suveræne, og i år gå de helt tydeligt efter sejren igen. Faktisk har de sat den forsvarende vinder Sergey Firsanov på B-holdet for i stedet at samle deres fire specialister Artur Ershov, Artem Nych, Anton Vorobyev og Kirill Sveshnikov på et hold. Den tidligere U23-verdesnsmester Vorobyev var ikke med sidste år, men han vil være den helt store motor på et hold, der altid er stærkt i denne disciplin. Russerne vil være klar til at give Cannondale kamp til stregen.

 

Sky A må også være blandt de stærkeste. De stiller med Jonathan Dibben, der med sin baneerfaring er en stor motor, samt en meget formstærk Elia Viviani, der er en ganske god holdløbsrytter. Dertil kommer Tao Geoghegan-Hart, der også kører fine enkeltstarter, og kun Ian Boswell vil ikke kunne bidrage med meget. Specielt Viviani og Dibben kommer med så meget muskelkraft, at briterne måske kan udfordre det ellers meget stærke Cannondale-mandskab.

 

CCC A vandt denne etape for to år siden, og i år stiller de måske med et endnu stærkere mandskab. De anføres af specialisten Marcin Biablocki, der får selskab af Adrian Kurek, Jan Tratnik og Branislau Samoilau. Alle fire er de glimrende enkeltstartsryttere, og polakkerne fremstår som et af de mest homogene hold til en rute som denne. Derfor bør de være i stand til køre med om sejren.

 

Det samme bør Direct Energie A. Lilian Calmejane har forbedret sig voldsomt i kampen mod uret, og Thomas Boudat har en vigtig banebaggrund. Lægger man dertil Thomas Voeckler og Romain Sicard, der begge er stærke ryttere og før har kørt gode enkeltstarter, er det klart, at Direct Energie bør ende i top 5 og give deres klassementsfolk et godt udgangspunkt.

 

Fortuneo-Vital Concept A er her for at køre klassement, og de går efter en god start. Det har de gode muligheder for at få med et hold, der tæller Eduardo Sepulveda og Maxime Bouet, der begge er gode enkelstartsryttere. De får selskab af Arnold Jeannesson og Brice Feillu, der ikke er på samme niveau, og derfor vinder franskmændene næppe, men de bør være med fremme.

 

Androni A stiller med et hold med begge klassementsryttere Egan Bernal og Rodolfo Torres, og det bliver i sagens natur et problem. Holdet har imidlertid Davide Ballerini og en meget formstærk Mattia Cattaneo til at kompensere for den manglende muskelkraft hos klatrerne. Naturligvis kan de ikke matche de bedste hold, men de kan sagtens overraske positivt.

 

Endelig vil vi pege på Dimension Data A. De har aldrig været specielt stærke i denne disciplin, men her kan de måske for en gangs skyld blande sig i kampen om de sjove placeringer. De skal ganske vist have Merhawi Kudus med rundt, men Ryan Gibbons, Omar Fraile og Jaco Venter bør kunne gøre det gint.

 

Feltet.dks vinderbud: Cannondale A

Øvrige vinderkandidater: Gazprom-Rusvelo A, Sky A

Outsidere: CCC A, Direct Energie A, Fortuneo-Vital Concept A

Jokers: Androni A, Dimension Data A

Foto: Bettiniphoto

Lampaert: De var super glade på mine vegne

22.03. kl. 22:12 af Christian Berg.

Yves Lampaert var en populær mand i Waregem, da han vandt Dwars door Vlaanderen på hjemmebane.

Årets udgave af Dwaars door Vlaanderen blev vundet af Yves Lampaert, som viste sig som den stærkeste i en firemands gruppe. Han angreb kontra på holdkammeraten, Philippe Gilberts, forsøg, og det kunne hverken Luke Durbridge og Alexey Lutsenko gøre noget ved. Dermed kunne belgieren tage sin første WorldTour-sejr.

 

Yves Lampaert fungerer primært som luksushjælperytter på Quick-Step Floors, og derfor var han en glad mand, da han krydsede målstregen først. Han var dog ikke eneste, da alle holdkammeraterne var lykkelige på hans vegne.

 

”Gilbert var super glad på mine vegne. Han sagde, at det var en fortjent sejr. Også de andre. Jeg tror, de er glade for at se mig vinde, efter det alt arbejde jeg har gjort for dem i de foregående år. For det meste arbejder jeg for holdet. Jeg kan godt lide at arbejde for holdet. Jeg er en holdspiller,” siger Lampaert til Cyclingnews.com.

 

”Det vil ikke ændre meget for mig. Jeg vil ikke banke i bordet og kræve en anden status på holdet. Det er ikke sådan, det fungerer. Jeg skal være tålmodig og lære så meget som muligt de næste to år. For nu arbejder jeg, så Boonen, Stybar og Terpstra kan vinde klassikerne.”

 

Den 25-årige belgier er født lige uden for dagens startby, Roeselare, og han var glad for at tage karrierens første store sejr på hjemmebane. Han er desuden en meget populær mand i det område, hvor Dwars door Vlaanderen bliver kørt.

 

”De er de bedste fans i landet. De er meget entusiastiske, og det er ikke anbefalet at sige noget grimt om mig, når de er i nærheden. De er meget store supportere, men det er fantastisk. Det er ikke sjovt at juble på egen hånd.”

Foto: Sirotti

Optakt: Settimana Internazionale Coppi e Bartali

22.03. kl. 22:00 af Emil Axelgaard.

Ugen efter Milano-Sanremo giver etaoeløbsrytterne masser af muligheder for at jagte succes. Mens de fleste af de store stjerner er samlet i Catalonien til Volta a Catalunya, følger mange af de italienske ryttere et andet spor ved det mindre Settimana Coppi e Bartali, der har udviklet sig til et vigtigt forberedelsesløb til Giro d’Italia for mange af de lokale hold, og som med aflysningen af Criterium International synes at vinde mere og mere frem som et godt skridt på vejen frem mod den første grand tour.

Løbets rolle og historie

I Italien har det altid handlet mere om endagesløb end etapeløb, men alligevel har der altid været et par større flerdagesløb ud over Giro d’Italia. Den økonomiske krise og generelle nedtur i italiensk cykelsport har ramt begge typer løb hårdt, og den italienske scene er ingenlunde, hvad den var engang. Kun ganske få etapeløb har overlevet, og et af dem er det lille Settimana Internazionale Coppi e Bartali, der afvikles i ugen efter Milano-Sanremo.

 

Løbet blev første gang afviklet i 1984 og fandt sted på Sicilien frem til 1994. Efter to år på Sardinien flyttede det i 1999 til den kuperede region Emilia-Romagna, og her har det været holdt under dets nuværende navn siden 2001. Efter flere år med forskellige formater har man nu fundet en formel, man er tilfredse med, og løbet har udviklet sig til en solid test for etapeløbsryttere. Tidligere blev det holdet over fem dage, men på grund af økonomiske vanskeligheder har arrangørerne været nødsaget til at reducere det til et fire dage langt løb, der typisk består af to kuperede etaper, en helt flad etape og en førstedag, der er delt i to med en morgenetape for de mest holdbare sprintere samt en holdkørsel om eftermiddagen, der afvikles efter et helt særligt regelsæt, hvor holdene er inddelt i to. Dermed har man skabt et fint løb, der har lidt for enhver smag, og det har gjort løbet ganske populært.

 

Settimana Internazionale Coppi e Bartali afvikles i en meget travl uge, hvor der traditionelt har været Volta a Catalunya, Criterium Internatioanl samt tre store brostensløb på programmet, og det har gjort det vanskeligt at få megen international opmærksomhed. Af og til har man kunnet tiltrække nogle større navne, som da Cadel Evans vandt løbet, mens han var en af sportens allerstørste stjerner, men som regel har det været domineret af italienske hold. For dem er det imidlertid et vigtigt forberedelsesløb til Giro d’Italia, og det er samtidig en mulighed for andre til at få et godt etapeløb i benene under mindre bevågenhed, end man finder ved Volta a Catalunya i Spanien. Sidste år fik løbet således ekstra opmærksomhed, da det var rammen om Mikel Landas debut for Sky, efter at baskeren havde været ramt af helbredsproblemer i den første del af sæsonen. For etapeløbsrytterne på de italienske prokontinentalhold er det et af årets allervigtigste løb, da de ellers kun har Tour of the Alps (tidligere Giro del Trentino) samt Giroen til at vise, hvad de kan præstere i et løb over flere dage.

 

I de senere år synes løbet at have fået lidt større international anerkendelse, og eksempelvis er det nu blevet en fast del af Skys kalender. I år er Criterium International endda blevet aflyst, og det har givet løbet endnu større appel. Således vil også Cannondale og Dimension Data i år gøre Sky selskab på startstregen, hvormed man med tre WorldTour-hold kan præsentere det stærkeste felt i mange år.

 

Sidste år var det Sergey Firsanov, der indledte en helt fantastisk periode ved at sikre sig sejren. Efter et godt holdløb tog han en solosejr på løbets kongeetape, og det var nok til at vinde samlet tre sekunder foran Mauro Finetto og 19 sekunder foran Gianni Moscon. Russeren vender i år tilbage for at forsvare sin titel, og han er igen oppe imod Finetto, der har gjort løbet til et af årets store mål. Til gengæld vender Moscon ikke tilbage, idet italieneren denne gang er en del af Skys klassikertrup.

 

Ruten

Som sagt har arrangørerne fundet et relativt fast format til deres fire dage lange løb. Tidligere har man af og til haft en enkeltstart, men det er efterhånden flere år siden. I stedet er det nu helt fast, at man indleder løbet med en dag med to halvetaper, hvor man om morgenen kører en moderat kuperet etape, der passer de holdbare sprintere, og om eftermiddagen kører et holdløb, hvorefter man har en helt flad etape lørdag og to kuperede etaper fredag og søndag. Løbet har fået en del opmærksomhed for dets specielle regler for holdtidskørslen, som har været benyttet siden 2013. I stedet for at køre som ét hold deles 8-mandsholdene ind i to hold på 4, der kører hver deres holdløb. Det tvinger sportsdirektørerne til nøje at vurdere, hvordan man bedst sammensætter holdene med øje for både en mulig etapesejr samt tidsgevinster i klasementet.

 

I de seneste år har etaperne de tre første dage typisk været næsten uforandrede, mens man har varieret den afsluttende etape ganske betydeligt. Sidste år modificerede man de to flade etaper en anelse, og de ændringer bibeholdes i 2017. I år vil de tre første dage således være stort set identiske med det, der var på programmet sidste år, men igen er der blevet skabt en helt ny etape til løbets sidste dag.

 

Etape 1a

Som vanligt starter løbet med en første halvetape omkring byen Gatteo. Sidste år blev der indført en ny, lidt lettere rute, og i år er der tale om en næsten tro kopi. I alt skal rytterne tilbagelægge 97,8 km med både start og mål i Gatteo. Efter starten kører man først to omgange på en helt flad 19 km lang rundstrækning nordøst for byen, inden man efter anden passage af målstregen bevæger sig ud i bakkerne, der ligger mod sydvest. Her kører man tre omgang på en 14,3 km lang rundstrækning, der indeholder Longiano-stigningen med sine passager på 10%, som således skal passeres i alt tre gange, sidste gang med blot 17,1 km til mål. Herefter kører feltet tilbage til Gatteo, hvor etapen afsluttes med en omgang på en flad 8,7 km lang rundstrækning, I finalen følger rytterne en lige vej frem til et højresving 250 m fra stregen.

 

Den gamle rute var meget selektiv, men den nye, der første gang blev benyttet sidste år, viste sig at være nemmere for sprinterne. Selv folk som Matteo Pelucchi og Mattia Gavazzia kom med over stigningen, inden de begge blev slået af Manuel Belletti. Dermed ved sprinterne, at de sagtens kan være på denne etape, og derfor bør det ende i en massespurt. Forud for det vandt Belletti, Ben Swift, Fabio Felline og Elia Viviani reducerede massespurter på den gamle, hårdere rute.

 

 

 

 

Etape 1b

Det første klassementsslag kommer på den 13,3 km lange holdtidskørsel i Gatteo, der vil blive afviklet på samme rute som i 2014, 2015 og 2016, og som vil have det samme særlige regelsæt, som har været anvendt siden 2013. Det betyder, at holdene inddeles i to firemandshold, som kører hver deres løb. Ruten har en relativt teknisk start, men bliver derefter meget enklere. Den første halvdel er flad, mens anden halvdel stiger let.

 

I et løb, der ofte afgøres med små tidsforskelle, kan afstandene i holdtidskørslen være meget vigtige. Da den er relativt flad, er den skabt til de store specialister, men den tekniske natur betyder, at der er svært at holde sammen på tropperne. På grund af de særlige regler er det samtidig svært at finde den rette ryttersammensætning, men de fleste hold stiller med et A-hold med deres specialister og klassementsryttere, selvom sidstnævnte kan være lidt at et blylod.

 

Sidste år vandt Gazprom-Rusvelo 12 sekunder foran Rally, mens CCC var bedst i 2015. Sky var hurtigst i 2014, Katusha vandt i 2013 og NetApp i 2012.

 

 

 

 

2. etape

Det første slag mellem klatrerne kommer på 2. etape, der altid slutter med et par omgange på den samme vanskelige rundstrækning omkring byen Sogliano al Rubicone. I år er etapen kortere end tidligere, og rytterne skal kun tilbagelægge 130 km mellem kystbyen Riccione og Sogliano al Rubicone, men der er alene tale om, at man har fjernet en helt flad sektion allerførst på etapen, og der i alt væsentligt tale om samme rute som sidste år.

 

Efter en småkuperet start med et par mindre stigninger starter løbet for alvor, når man rammer Vrucchio-stigningen, der har top efter 43,9 km, og kort efter skal man op over Torriana, der har top barre 6,5 km senere. Herefter ankommer de til den 22,1 km lange rundstrækning, hvor de lægger ud med næsten at køre en hel omgang, inden de krydser målstregen for første gang, Herefter skal der køres to omgange. Det er en hård sag, der kan inddeles i tre. Først er der en lang nedkørsel, der leder til bunden af Monte Tiffi (4 km, 7%, max. 16%). Toppen kommer med bare 8,7 km igen, og den sidste del udgøres hovedsageligt af en nedkørsel, selvom der er en mindre stigning undervejs. Finalen er imidlertid svær, da man slutter med en 280 m lang, meget smal og brostensbelagt stigning, der stiger med mellem 6 og 17%.

 

Denne etape spiller altid en helt afgørende rolle i det samlede klassement. Monte Tiffi er en hård stigning, og den kommer så tæt på mål, at feltet typisk er splittet til atomer, når man når den sidste bakke op til mål. Den afslutning gør det til en perfekt etape for Ardennerspecialister, der typisk har domineret etapen. Når de når mål, ved vi under alle omstændigheder meget mere om, hvem der ender med at løbe med den samlede sejr.

 

Sidste år kørte Sergey Firsanov og Egan Bernal væk på Monte Tiffi, og efter at sidstnævnte var styrtet tog russeren en solosejr 15 sekunder foran Mauro Finetto, der var første man i en lille gruppe af favoritter. I 2015 viste Ben Swift, at han er meget mere end en sprinter ved at tage en imponerende sejr. Peter Kennaugh var bedst i 2014, mens Diego Ulissi vandt i 2013.

 

 

 

 

 

3. etape

De rene sprintere får altid deres bedste chance på tredje etape, der er et helt enkelt og helt fladt rundstrækningsløb. I år er ruten modificeret en anelse i starten af etapen, idet man både starter og slutter i Crevalcore, men langt det meste af etapen finder sted på en let justeret 12 km lang rundstrækning, der har været benyttet i adskillige år, og her vil de hurtige afsluttere se frem til at komme til fadet.

 

I alt skal rytterne på årets længste etape tilbagelægge 171,4 km. Fra starten bevæger man sig ud på en lille tur nordøst for start- og målbyen Crevalcore gennem helt fladt terræn. Efter 41,4 km rammer man den afsluttende rundstrækning, og 13 km senere krydser man målstregen for første gang. Herefter består resten af etapen af 9 omgange på den helt flade rute, der heller ikke har mange tekniske udfordringer. Det sidste sving kommer 400 m fra mål.

 

Der er mange sprintere til start, og de har alle udset sig denne etape som deres største mål. Derfor er der ingen tvivl om, at det hurtige rundstrækningsløb vil blive kontrolleret med hård hånd, inden det skal afgøres i en massespurt.

 

De tidligere vindere inkluderer Jakub Mareczko (2016), Francesco Chicchi (2015) og Elia Viviani (2014), og det siger meget om, at det er de helt rene sprintere, der skal slås om sejren på denne etape.

 

 

 

 

4. etape

Løbet afsluttes altid med en meget svær fjerde etape, men den varierer som regel meget fra år til år. I år har arrangørerne sammensat en ny rute på i alt 160 km med start i Fiorano Modenese og mål i Sassuolo. Første del består af to omgange på en 28,6 km lang rundstrækning omkring start- og målbyen, der ligger blot et stenkast fra hinanden. Efter at være passeret gennem Sassuolo efter 10,5 km rammer man Col Evangelo, der stiger med 8-10% og har top efter 26,4 km. Efter anden omgang kører man ned til Sassuolo, hvor målstregen krydses for første gang efter i alt 66,8 km. Den sidste del af etapen består nu af fire omgange på en 23,3 km lang rundstrækning, der i alt væsentligt består af en tur op og ned af Valico di Fazzano-stigningen. Sidste passage kommer med 9,9 km til mål, hvorefter en nedkørsel fører ned til de sidste 3 km, der er relativt flade. Her venter en teknisk finale, men et skarpt sving med 1 km til mål samt to sving inden for de sidste 250 m, inden man rammer opløbsstrækningen, der har en brostensagtig belægning.

 

Der er tale om en tilbagevenden til en rute, der seneste blev benyttet i 2011, og erfaringerne viser, at det er muligt at gøre en forskel på den sidste stigning og således ændre klassementet til allersidst. Etapen er både afgjort i en spurt fra en mindre gruppe, blevet vundet af en solorytter og afgjort i en spurt blandt en håndfuld af de bedste klatrere, og dermed er det tydeligt, at meget kan ske på en etape, der utvivlsomt bliver meget aggressiv og sikrer, at alt er i spil hele vejen til mål.

 

I 2011 vandt Giovanni Visconti en spurt i en relativt store gruppe, i 2010 tog Bartosz Huzarski en solosejr, Cadel Evans vandt en spurt i en gruppe på en håndfuld ryttere i 2009, og Emanuele Sella holdt akkurat 14 klatrere bag sig i 2008. Riccardo Ricco slog Michele Scarponi i en tomandsspurt i 2007, og i 2006 var han hurtigere end tre rivaler. Elio Aggiano tog en solosejr i 2005, Ruggero Marzoli vandt en spurt i 2004, og det samme gjorde Ruslan Ivanov i 2003.

 

 

 

 

Favoritterne

Med en rute, der i store træk er identisk med den, der er blevet benyttet i de foregående år, er der ikke mange overraskelser i årets Settimana Coppi e Bartali, og rytterne ved derfor, hvad de skal forvente. Etape 1a og 3 bør ende i massespurter, så det hele skal afgøres på holdtidskørslen samt de to kuperede etaper.

 

Holdtidskørslen er den samme, som er blevet benyttet i et par år, og den plejer at give anledning til solid spredning. Et godt hold kan sagtens vinde 30-40 sekunder på konkurrenterne, men mellem hovedparten af holdene vil forskellen være relativt små. Der er derfor ingen tvivl om, at den vigtigste etape kommer fredag, men selvom Monte Tiffi er hård, er det ikke en dag for rene klatrere. Meget ofte er det en lille gruppe, der har afgjort det mellem sig på den lille rampe i finalen, og forskellene mellem de bedste har været begrænsede. Sidste år viste Sergey Firsanov imidlertid, at det er muligt for en stærk rytter at køre alene til mål.

 

Det store spørgsmål er hvilken rolle, den nye afslutningsetape vil spille. Den blev som sagt benyttet for år tilbage, og dengang viste det sig, at den godt kunne gøre en forskel. I år vil der imidlertid være modvind på stigningen - rytterne får ellers fint vejr hele ugen - og det betyder, at det mest sandsynlige er, at en gruppe af favoritter skal spurte om sejren. Der vil imidlertid være vigtige bonussekunder på spil, og det er afgørende i et løb, der altid afgøres med en lille margin.

 

Det specielle format for holdtidskørslen gør det svært for holdene at vælge, hvad man skal satse på. Eksempelvis har Gazprom-Rusvelo overraskende valgt at samle deres specialister på ét hold, mens den forsvarende mester Sergey Firsanov er på andetholdet. Det betyder, at russerne satser mere på en etapesjr end på at genvinde titlen, og i det hele taget er det meget svært at lure, hvem der har udsigt til at vinde tid i kampen mod uret, da ingen af favoritterne er at finde på et hold med mange specialister.

 

Det får os til at sætte pengene på supertalentet Egan Bernal. Den unge colombianer viste i Tirreno-Adriatico, at hans potentiale er nærmest ubegrænset. Han sad således med de helt store navne på stigningerne i en alder af bare 20 år, og havde det ikke været for de to tidskørsler, havde han vundet ungdomstrøjen. Sidste år sad han med Firsanov på den hårde 2. etape i dette løb, men styrtede på nedkørslen. I år er han endnu stærkere, og vi vil ikke blive overraskede, hvis han tager en solosejr på kongeetapen. Det store spørgsmål er, om han kan begrænse tabet på holdtidskørslen. Han stiller imidlertid til start sammen med Mattia Cattaneo, Davide Ballerini og Rodolfo Torres, og det er ikke en dårlig kombination. Vi tror på, at han vil være så langt fremme på etape 1b, at han med en dominerende opvisning på 2. etape kan sikre sig den samlede sejr.

 

Dette er en sjælden chance for Ian Boswell til at køre sin egen chance. Amerikaneren har i de store grand tours vist sit format som klatrer, og han bør være en af de bedste på stigningerne i dette løb. Samtidig er han del af et stærkt Sky-mandskab, der er blandt favoritterne til holdløbet. Han var i god form i starten af sæsonen, men har siden haft det svært, og derfor er hans form usikker. Vi tvivler derfor på, at han vil være helt dominerende på stigningerne, men hvis Sky kan køre med om sejren på holdløbet, bør Boswell være stærk nok til at forsvare sig på de svære etaper. Det kan være nok til at tage den samlede sejr. Holdet har også talentet Tao Geoghegan-Hart, der har været fint kørende fra sæsonstart, men vi tvivler på, at han klatrer godt nok til at matche de bedste på stigningerne.

 

Som sagt har Gazprom-Rusvelo overraskende valgt at nedprioritere klassementet. Den forsvarende vinder Sergey Firsanov havde ellers alle muligheder for at vinde tid på holdløbet, da Gazprom-Rusvelo er et af de stærkeste i kampen mod uret. Alligevel er russerne så stærke, at selv deres B-hold vil køre stærkt, og etape 1b bør ikke være nogen ulempe for den forsvarende mester. Han har haft en lidt sløv sæsonstart, men har stille og roligt bygget formen op mod dette løb, der er hans første store mål. Hvis Firsanov er lige så stærk, som han var i 2016, bliver han meget svær at slå på stigningerne. Det store spørgsmål er, om han kan genfinde det niveau.

 

Rodolfo Torres skuffede stort i 2016, indtil han pludselig fandt formen mod slutningen. Han var således blandt de stærkeste i Il Lombardia, og i år var han flyvende i San Juan, hvor han kun blev slået af Rui Costa på kongeetapen. Siden har han imidlertid ikke kørt meget, og han har slet ikke været i aktion siden de colombianske mesterskaber, hvor han ikke ramte sit topniveau. Hans form er derfor lidt usikker, og han kan blive bedt arbejde for Bernal. Hvis han er på 100%, kan han imidlertid meget vel vise sig som stærkeste mand.

 

Direct Energie stiller med Lilian Calmejane, der var flyvende i februar. Siden har han ikke helt været på samme niveau, men han kørte stadig stærkt i Paris-Nice. Stigningerne i dette løb passer ham relativt godt, og han har et punch, der kan gøre det muligt at gå efter bonussekunder på 4. etape. Han er del af et relativt stærkt mandskab til holdløbet, og derfor har han gode kort på hånden. Det store spørgsmål er, om han stadig har formen til at køre med de allerbedste på stigningerne.

 

 

Mauro Finetto blev sidste år nummer 2 i dette løb, som har været et stort mål for ham siden sæsonstarten. Han har været meget godt kørende i år og har blandt andet vundet Classic Sud-Ardeche. Samtidig er han skabt til disse stigninger, og med sin gode spurt er han en af de helt store favoritter til både 2. og 4. etape, hvor han kan vinde værdifulde bonussekunder. Hans store problem bliver holdløbet, hvor han vil tabe tid som del af et meget uerfarent italiensk landshold. Det skal han kompensere for via bonussekunder. Holdet har Manuel Senni som back-up, men selvom italieneren er i fremgang, kan han næppe vinde her.

 

Det bør ikke være et problem for Merhawi Kudus, der var fantastisk stærk i februar, hvor han kun Quintana var bedre end ham på kongeetapen i Valencia. Han skuffede imidlertid i Abu Dhabi, og det er usikkert, hvilken form han har her. Stigningerne er heller ikke ideelle for en ren klatrer som ham, og Dimension Data vil nok tabe tid på holdløbet. Det ændrer dog ikke på, at Kudus kan vise sig som stærkeste mand på stigningerne, hvis han stadig har sit niveau fra februar. Igor Anton er plan B, men baskeren er endnu ikke i topform og er derfor kun på andetholdet til holdløbet.

 

Andronis tredje kort er Mattia Cattaneo. Den tidligere vinde raf Baby-Giroen er genfødt efter et par svære år, og han har været flyvende, siden han vandt kongeetapen i Provence. Senest var han ganske stærk i Tirreno-Adriatico, og han har det rette punch til at gøre det godt på stigningerne i dette løb. Hans problem er, at Bernal og Torres sandsynligvis er stærkere, og han kan derfor blive tvunget til at ofre sig for holdkammeraterne.

 

Fortuneo-Vital Concept stiller med et meget stærkt hold, og deres bedste kort er nok Arnold Jeannesson. Franskmanden ramte aldrig topformen i Paris-Nice, men sidste år viste han i det franske løb, at han klatrer så godt, at han kan køre med de allerbedste. Holdløbet burde være en fordel for ham, og han kom fint ud af Løbet mod Solen. Derfor regner vi med, at hans form er bedre nu, og hvis han nærmer sig niveauet fra sidste år, burde han være med de allerbedste på stigningerne. Kombinerer man det med et godt holdløb, er Jeannesson i spil til den samlede sejr. Holdet har også Maxime Bouet, der normalt vil være skræddersyet til dette løb, men måtte udgå af Paris-Nice og derfor er i tvivlsom form. Også Eduardo Sepulveda og Romain Hardy kan vinde løbet for det franske hold, men førstnævnte har ikke vist topform, og stigningerne kan blive for svære for sidstnævnte, der ellers kan score bonussekunder.

 

Endelig vil vi pege på Lawson Craddock, Jaime Roson og Stefano Pirazzi. Craddock drager fordel af, at Cannondale er blandt favoritterne til holdløbet, men desværre har amerikaneren ikke været i særlig god form. Ellers ville han have været løbets favorit. Roson er et stort klatretalent og vil helt sikkert være med fremme på de hårde etaper, men han taber nok for meget på holdløbet til at vinde samlet. Det samme gør Pirazzi, som man imidlertid aldrig ved, hvor man har. Han har endnu intet vist i år, men det plejer at være på denne tid, at han begynder at finde formen. Det er næppe nok til at vinde, men han kan sagtens vise sig som en af de bedste på stigningerne.

 

***** Egan Bernal

**** Ian Boswell, Sergey Firsanov

*** Rodolfo Torres, Lilian Calmejane, Mauro Finetto, Merhawi Kudus, Mattia Cattaneo

** Arnold Jeannesson, Lawson Craddock, Jaime Roson, Maxime Bouet, Romain Hardy, Eduardo Sepulveda, Tao Geoghegan-Hart, Stefano Pirazzi, Igor Anton, Manuel Senni

* Julian Arredondo, Jan Tratnik, Eduard Vorgaov, Romain Sicard, Ilya Koshevoy, Joe Dombrowski, Ivan Rovny, Ivan Santaromita, Serge Pauwels, Omar Fraile, Tom-Jelte Slagter, Thomas Voeckler, Pierpaolo Ficara,

 

Danskerne

Sebastian Lander er til sart for GM Europa, hvor han skal støtte Marco Tizza og Antonino Parrinello i spurterne samt Davide Pacchiardo på de hårdere etaper.

Foto: A.S.O. / Kåre Dehlie Thorstad

Følg den kuperede 4. etape i Catalonien

22.03. kl. 21:59 af Emil Axelgaard.

Mens en stor del af cykelverdenen drager mod Belgien for i de næste par uger at hellige sig kampene på de toppede brosten, er en stor del af verdens bedste etapeløbsryttere forsamlet i det bjergrige Catalonien til den næste store dyst for grand tour-eliten. Catalonien Rundt levede længe en anonym tilværelse som et vedhæng til Giro d’Italia, men har med en ny kalenderplacering oplevet en genfødsel, der for fjerde år i træk gør det til rammen om forårets store opgør mellem etapeløbsgiganterne Chris Froome og Alberto Contador, og i år får de tillige selskab af blandt andre Alejandro Valverde, Dan Martin, Bauke Mollema, Geraint Thomas, Tejay van Garderen og Romain Bardet. Fra mandag til søndag kan du de fleste dage følge løbet på Feltet.dk.

Foråret drejer sig hovedsageligt om klassikerne, men for grand tour-rytterne byder marts og april på en stribe ugelange WorldTour-løb, der som oftest udgør målene for den første del af sæsonen. Med sin bjergrige profil fremstår Catalonien Rundt som den bedste mulighed for klatrerne, der i den kommende uge vil tage kampen op med brostensstjernerne i kampen om det globale rampelys.

 

For fjerde år i træk har den spanske begivenhed tiltrukket en fabelagtig samling af verdens bedste etapeløbsryttere. Chris Froome, Alberto Contador, Nairo Quintana og Alejandro Vavlverde fører et felt an, der måske ikke er helt så stjernespækket som sidste år, men stadig gør det til et af de bedste i et ugelangt etapeløb.

Som vanligt testes de på en hård rute, hvor der er betydelige stigninger på menuen hver dag, og faktisk har ruten vel ikke været hårdere i adskillige. Sprinterne kommer sandsynligvis kun til fadet på 1. etape, og end ikke det er sikkert, men klassementet hovedsageligt skal afgøres på tirsdagens nærmest uhørt lange holdtidskørsel samt de to bjergafslutninger onsdag og fredag, hvoraf sidstnævnte er meget svær- Sidevind, bonussekunder og de kuperede 4., 6. og 7. etaper kan imidlertid også komme i spil i det store opgør mellem giganterne.

 

Feltet.dk vil opdatere fra løbet hver dag mandag, tirsdag, torsdag, lørdag og søndag på www.feltet.dk/live.. Onsdag og fredag vil vi opdatere fra brostensklassikerne, men vi vil undervejs holde jer orienteret om, hvordan det går i Catalonien. Vi starter hver dag klokken 15.30, bortset fra søndag, hvor vi indleder allerede klokken 12.15.

 

Du kan læse en optakt til hele løbet og til 2. etape. Du vil senere på ugen kunne læse optakter til brostensløbene samt til

Settimana Coppi e Bartali, der starter torsdag.

Foto: Sirotti

Følg ugens store brostensklassikere

22.03. kl. 21:57 af Emil Axelgaard.

Efter lørdagens Milano-Sanremo rykker klassikercirkusset til Belgien, hvor der i de kommende uger står adskillige store brostensløb på programmet, inden Den Hellige Cykelperiode i Flandern kulminerer med Flandern Rundt om lidt under to uger. I denne uge gælder det de første tre store klassikere, og du kan følge såvel Dwars door Vlaanderen som E3 Harelbeke og Gent-Wevelgem på Feltet.dk.

De vigtigste to uger for flamske cykelfans indledes med onsdagens Dwars door Vlaanderen, der i år har fået WorldTour-status og derfor har tiltrukket et stærkere felt end nogensinde før. De største stjerner skipper ganske vist stadig midtugeløbet, men med navne som Sep Vanmarcke, Zdenek Stybar, Niki Terpstra, Fernando Gaviria, Dylan Groenewegen og Tiesj Benoot til start er scenen sat til en fremragende teaser forud for de større løb senere på ugen.

 

Fredag gælder det E3 Harelbeke, der traditionelt har været betragtet som den helt store generalprøve til Flandern Rundt. Her vil alle de store stjerner for første gang være samlet til et slag på de belgiske brosten, og da ruten minder meget om det, der senere venter i Flanderns største løb, er det den helt store indikation på, hvem der er favorit til at vinde det vigtigste løb i serien.

 

Ugens brostensløb kulminerer søndag med Gent-Wevelgem, der er det største af de tre løb. Traditionelt har det givet sprinterne en større chance for at vinde en stor klassiker, men efter at man sidste år lagde en sværere passage af Kemmelberg ind, har klassikerrytterne fået en større chance for at gøre en forskel. I år har man endda lagt de såkaldte ”plugstreets” ind, en særlig type ikke-asfalterede veje, og det ventes at skabe endnu større udskilning i det tredjestørste brostensløb.

 

Onsdag kan du fra klokken 14.30 følge Dwars door Vlaanderen på www.feltet.dk/live, og fredag dækker vi E3 Harelbeke fra klokken 15.00. Begge dage vil vi samtidig undervejs opdatere fra de to store bjergetaper i Volta a Catalunya. Søndag kan du følge Gent-Wevelgem, og her starter vi, når sidste etape i Catalonien er afsluttet, forventeligt mellem klokken 14.00 og 14.30.

 

Du kan læse en optakt til Dwars door Vlaanderen. Du vil senere kunne læse optakter til de øvrige løb.

Foto: Photo Gomez Sport

Valverde: Svært for ham at slå mig

22.03. kl. 21:37 af Christian Berg.

Den spanske superstjerne er meget tilfreds med åbningen på årets Catalonien Rundt.

På dagens 3. etape af Catalonien Rundt viste Alejandro Valverde, hvad det er, han gør allerbedst. På toppen af dagens målstigning, La Molina, skulle klassementsfavoritterne spurte om sejren, og var spanieren den stærkeste og tog sejren foran Dan Martin.

 

Dan Martin tog ellers fronten med 300 meter til stregen, men Valverde gik overlegent forbi til sidst. Ifølge Movistar-rytteren var det dog en holdkammerat, der gjorde det muligt for ham at tage sejren. Marc Soler lukkede nemlig alle angreb ned og efterlod sin kaptajn i hans yndlingsposition.

 

”Sky gjorde det hårdt med et stærkt tempo i hele finalen, men holdet beskyttede mig perfekt, og Soler var fremragende og kontrollerede alle ryk på den sidste kilometer. En del af denne sejr er hans,” siger Valverde.

 

”For at være ærlig skulle jeg bare sørge for, at jeg sprintede ordentligt. Da Daniel Martin angreb, tog jeg hans hjul med det samme. Jeg vidste at det ville være svært for ham at slå mig, da disse spurter op ad bakke passer mig godt.”

 

Selvom Movistar fik frataget sejren på gårsdagens holdtidskørsel, ser Valverde det stadig som en etapesejr. Han er derfor rigtig glad for holdets start på dette års Catalonien Rundt.

 

”Inderst inde ved vi, at vi vandt den etape, og vi gjorde det på retfærdig vis. Indtil videre kan vores Volta kun kvalificeres som fænomenal.”

Sæt dine picks på 4. etape af Catalonien Rundt på Fanpicks.dk.

Foto: Feltet.dk / Henriette Brandt

Brøchner bevarer ottendepladsen i Normandiet

22.03. kl. 20:29 af Christian Berg.

Det blev til hollandsk sejr på 3. etape af Tour de Normandie, mens bedste dansker blev nummer 21.

Feltet skulle i dag ud på 3. etape af Tour de Normandie, der bød 166 kilometer fra Duclair til Elbeuf-sur-Seine. Rytterne sluttede af med at skulle køre to omgange på en 30 kilometer lang sløjfe, der indeholdt to små stigninger. På startstregen stod de to danske hold Team VéloCONCEPT og ColoQuick-CULT.

 

Etapen blev præget af et femmandsudbrud, der viste sig at blive seriøse udfordre til etapesejren. De fem udbrydere var Romain Bacon (Equipe de France Piste), Marten Kooistra (SEG racing Academy), Mathieu Burgaudeau (Vendée U), Jasper De Laat (METEC-TKH) og Jan Willem Van Schip (Depta Racing Academy).

 

Med 45 kilometer til mål kørte Damien Gaudin (Armée de Terre) på imponerende vis op til udbruddet. Det gav fornyet håb til de forreste, og da de rundede toppen på den sidste stigning med syv kilometer til mål, havde de stadig 25 sekunder. Det var dog kun Bacon, Gaudin og Van Schip, der stadig var i front.

 

De tre ryttere holdt lige akkurat til mål, og her slog Van Schip sine følgesvende i spurten og tog sejren. Danske Nicolai Brøchner blev nummer 21 og bevarede sin samlede ottendeplads. Se spurten i videoen herunder.

 

Foto: Sean Robinson/Velofocus

Siggaard nummer 19 i Lepistös Dwars door Vlaanderen-triumf

22.03. kl. 19:33 af Christian Berg.

Christina Siggaard blev bedste dansker, da hun krydsede stregen som nummer 19.

Den belgiske brostensklassiker, Dwars door Vlaanderen, blev i dag kørt i et flot belgisk forårsvejr. Team VéloCONCEPT Women var med ved startlinjen, og de formåede at præge løbet allerede tidligt, da Sara Penton kom med i et tidligt udbrud.

 

Feltet var præget af en masse angreb, men det var først, da Sara Penton kom afsted sammen med to andre, at udbruddet fik snor. Deres forspring nåede dog ikke op på mere end 35 sekunder før, rytterne ramte Oude Kwaremont, hvor dagens udskilning for alvor startede

 

Efter Oude Kwaremont ventede fire skrappe stigninger og fire pavéer, der var afgørende for løbet. En gruppe på 16 ryttere kom af sted på Paterberg, og det blev blandt de ryttere, at dagens vinder sad. Ti mand skilte sig yderligere ud, og her vandt Lotta Lepistö spurten foran Gracie Elvin og Lisa Brennauer.

 

Team VéloCONCEPT Womens bedste rytter blev Christina Siggaard, der blev nummer tre i feltets spurt og dermed fik en 19. plads. Både Camilla Møllebro, Sara Mustonen og Claudia Koster sad også i det kraftigt decimerede felt.

 

En 19. plads var desværre lige udenfor pointrækken, og det ærgrer holdets sportsdirektør, Bo Handberg Madsen.

 

”Sara kommer med i det første udbrud, men vi ramte ikke det store udbrud i dag. Vi kom med over Kwaremont i første gruppe, men de ryger af lige bagefter. Der bliver vi rykket helt fra hinanden, og så sidder vi bare ikke lige på det rigtige sted. Men det er ærgerligt, at vi er lige udenfor pointene igen,” siger Bo Handberg Madsen.

Foto: A.S.O.

Optakt: 4. etape af Volta a Catalunya

22.03. kl. 18:00 af Emil Axelgaard.

Alejandro Valverde levede op til favoritværdigheden og sikrede sig en suveræn sejr efter den store nedtur, der kostede ham et stort forspring i den samlede stilling. Med et stort hul til Tejay van Garderen, der nu skal lukkes, har spanieren muligvis rettet øjnene mod endnu en etapesejr på 4. etape, men også løbets sprintere håber at overleve den sidste stigning og få chancen for at spurte om sejren i Igualada.

Ruten

I de foregående år har man typisk tilbragt to dage i Pyrenæerne på 3. og 4. etape - 2015 var en markant undtagelse - inden tre relativt lette etaper tættere på kysten afsluttede løbet. I år vil man forsøge at bibeholde spændingen lidt længere, og derfor har man indlagt en ny mellemetape, hvor man kortvarigt kører ud af bjergene, inden man går ind til det afsluttende slag på 5. etape. Det giver klassementsrytterne en mulighed for at puste ud på torsdagens fjerde etape, der synes som skabt til udbrydere, men en hård stigning i finalen samt risikoen for sidevind betyder, at man stadig skal være årvågen.

 

Med sine 194,3 km er etapen en af de længere efter vanlig Catalonien-standard, og den fører feltet fra Llivia til Igualada. Målbyen ligger for foden af Pyrenæerne i mere end 1000 m høje, og etapen består i alt væsentligt af en lang rejse væk fra bjergene og tilbage mod kysten. Fra start sætter man kursen mod sydvest, idet man bevæger sig ad en lang jævn nedkørsel i ca. 70 km efter undervejs at have dystet i dagens første spurt efter bare 6,1 km. Derefter flader terrænet ud, mens man fortsætter mod syd, men monotonien brydes kortvarigt af den lille kategori 3-stigning Alt del Pubill (3,3 km, 5%, max. 9%), der har top efter 110 km. Herefter rammer man igen fladt terræn, mens man fortsætter mod sydøst og sætter kursen mod målbyen.

 

I byen Tora efter 142,6 km ændrer etapen karakter, idet rytterne rammer en ca. 10 km lang ikke-kategoriseret stigning, der imidlertid mere er en jævn opkørsel. Efter 157,5 km kommer dagens sidste spurt, inden man kører ned mod målbyen. Her slår man imidlertid en lille sløjfe for at ramme dagens vigtigste udfordring, kategori 2-stigningen Tiaro del Puig (3 km, 5,7%, max. 10%), der har top med bare 13 km til mål. Herefter følger en relativt teknisk nedkørsel, inden man rammer de sidste 2 km, der er flade. Finalen er teknisk, idet der er skarpe sving med 2000, 1600, 800 og 600 m til mål, og derudover skal man lige igennem ikke færre end tre rundkørsler i løbet af de sidste 2 km.

 

Igualada har ikke været mål for et større cykelløb i mere end et årti.

 

 

 

 

Vejret

Der er længe blevet truet med sne- og regnvejr i denne del af løbet, men i skrivende stund ser det ud til, at rytterne er usandsynligt heldige. Nu ser torsdag pludselig ud til at blive solrig med en skyfri himmel og temperaturer i mål på 14 grader. Der vil kun være en let vind fra vest, hvilket giver modvind på første del af etapen, dernæst sidevind og sidemedvind. På den sidste stigning vil der være sidemedvind og til slut sidevind på det sidste stykke ind mod mål. I finalen vil der hovedsageligt være sidevind på de sidst 2 km.

 

Analyse af 3. etape

Hvilken forskel 24 timer kan gøre! I går aftes så det ud til, at Alejandro Valverde ville blive næsten umuligt at slå i dette løb, men nu er kampen om den samlede sejr igen helt åben. En tidsstraf på et minut betyder, at end ikke dagens sejr kunne bringe Valverde foran Geraint Thomas, og hvor spanieren tidligere kunne køre defensivt, er han nu nødt til at angribe for at være sikker på, at han kan vriste trøjen fra Tejay van Garderen, der efter dagens etape har en solid buffer.

 

Tredje etape udviklede sig mindre aggressivt, end man kunne have ventet. Stigningen op til La Molina har altid været meget nem, og derfor har det aldrig været et sted, man rigtigt kunne gøre en forskel. Alligevel havde Sky annonceret, at man ville forsøge at udnytte de kommende dage til at køre offensivt, men det skete aldrig. Med modvind på den sidste stigning indså alle hurtigt, at det ville være nyttesløst at forsøge, og derfor holdt alle favoritterne sig i skindet. Det var det perfekte scenarium for Valverde, der i en finale som denne er i absolut særklasse.

 

Man kan imidlertid stille spørgsmålstegn ved Skys og Treks taktik. Selvfølgelig var det fornuftigt at gøre løbet hårdt, men det var indlysende, at man aldrig kunne ryste Valverde på en stigning som denne. Når man alligevel ikke havde tænkt sig at køre offensivt, virkede det hovedløst at føre så hårdt på den sidste stigning. De fleste klatrere har tabt så meget tid, at de sagtens kunne lade et par ryttere køre væk og dermed stjæle de vigtige bonussekunder. Movistar havde ganske vist en imponerende Marc Soler i finalen, men det er langt fra sikker, at han ene mand kunne have kontrolleret feltet. Hvis Sky og Trek havde ladet anarki herske i stedet for at forsøge at trætte Valverde, er det ikke usandsynligt, at spanieren var blevet snydt af det taktiske spil, som det så ofte er sket i denne type finaler, specielt i Vueltaen.

 

Nu endte det i stedet med et helt forudsigeligt opgør mellem Valverde og Dan Martin, der var de store forhåndsfavoritter til en spurtafslutning. Valverde bekræftede, hvad han allerede sagde ved starten af løbet: at han trods manglende løbskilometer er tæt på topformen. Han sikrede sig 10 vigtige bonussekunder og er nu sammen med Thomas de nærmeste rivaler til Tejay van Garderen.

 

Det er imidlertid vanskeligt at drage for mange konklusioner på baggrund af stigningen til La Molina. Den siger meget lidt om, hvordan rytterne vil klare sig på fredagens Lo Port, der er en helt anderledes svær stigning. Her er det de rene klatrere, der vil komme frem, og specielt er det den mulighed, som en meget velkørende Alberto Contador venter på. Spanieren så glimrende ud på dagens etape, men som ventet var terrænet ikke til at gøre en forskel.

 

Vi kan imidlertid drage en væsentlig konklusion om Sky-mandskabet: de bluffede ikke, da de gav udtryk for, at Geraint Thomas var den absolutte kaptajn. Chris Froome så skidt ud på dagens stigning, som ikke passede ham perfekt, men som han normalt burde kunne håndtere relativt let. Omvendt så Thomas ud til at have kolossalt overskud, og briten fremstår nu sammen med Valverde som løbets favorit.

 

Det store spørgsmål er, om van Garderen kan forsvare sig. Amerikaneren har været skidt kørende hele året, men i dag sad han pludselig med. Som sagte er det imidlertid helt umuligt at drage alt for mange konklusioner på baggrund af denne etape, og situationen vil være helt anderledes på Lo Port. Efter hans svage præstation i Tirreno vil vi blive temmelig overraskede, hvis han pludselig kan blande sig med de bedste på så svær en stigning, og derfor vil vi stadig betragte Valverde, Thomas og Contador som de tre største vinderkandidater.

 

Umiddelbart skal det meste afgøres på Lo Port, men man skal ikke udelukke, at der kan ske noget på de øvrige etaper. Valverde kan med sin spurtstyrke potentielt vinde dem alle, og nu er han pludselig i en situation, hvor det giver mening at gå efter det. Specielt Montjuic-etapen på onsdag passer ham storartet, og han har tidligere vundet netop på denne rundstrækning i Barcelona. Man kan diskutere det kaos, der har hersket i det sidste døgn, men for løbets spænding kunne vi ikke have ønsket os et meget bedre scenarium.

 

Favoritterne

Efter to hårde klassementsdage handler det for de fleste om at komme sikkert i mål på 4. etape, men som sagt kan det ikke udelukkes, at Alejandro Valverde vil bruge turen ud af Pyrenæerne til at gå efter bonussekunder. Det giver et ekstra lag af spænding til en etape, der ellers på papiret er en klassisk transportetape, som mange har udbrydere har krydset af.

 

Det bliver imidlertid ikke nemt for udbryderne at holde hjem. Selv hvis Movistar beslutter sig for at spare kræfter til fredagens kongeetape, er der ingen tvivl om, at sprinterne har udset sig denne dag. De fleste af de hurtige folk var dybt skuffede efter mandagens første etape, og dette er deres eneste chance for igen at spurte om sejren. Mange vil være usikre på, om de kan overleve stigningen i finalen, men da den øvrige del af etapen er meget let, og da der er mange meget klatrestærke sprintere i løbet, må der være relativt stor interesse i at prøve at holde det samlet

 

Udsigten til, at et udbrud måske har en chance betyder imidlertid, at vi igen kan vente en meget aggressiv start, hvor det vil tage lang tid at få etableret udbruddet. Med den faldende start kommer det til at gå vanvittigt stærkt, og det bliver i høj grad et lotteri at komme afsted. Faktisk vil det ikke undre os, hvis vi skal et par timer hen, før gruppen endelig bliver etableret.

 

Når det er sket, vil BMC ramme fronten, men de har ingen interesse i at jagte. Det har imidlertid Cofidis, Dimension Data og FDJ, og vi forventer, at de tre hold vil tage ansvar for at skabe samling. Lotto Soudal har mistet et par mand, men da de røg ud af klassementet i dag, er deres bedste chance for succes i dette løb, at Greipel kan vinde denne etape. Derfor kan det tænkes, at også det belgiske mandskab til tage ansvar. Hvis også Movistar beslutter sig for at give en hånd, bør udbruddet ikke have mange chancer.

 

Denne transportetape hjem fra Pyrenæerne har ofte været præget af sidevind, men torsdag vil der kun være en let vind. Det vil naturligvis skabe nervøsitet, at retningen er ”rigtig”, men vi vil næppe se en gentagelse af scenariet for et par år siden, hvor Dan Martin tabte en podieplads under de blæsende forhold.

 

Det store spørgsmål er, hvad der kommer til at ske på stigningen. Med en gennemsnitlig stigningsprocent på 5,7% og en længde på 3 km er den på grænsen af, hvad de rene sprintere kan klare. Det bliver ikke lettere af, at der vil være medvind, og at vi forventer, at et hold som Dimension Data vil køre stærkt op over bakken. Kristian Sbaragli var dybt frustreret over det lave tempo på stigningen i mandags, og han vil næppe risikere en gentagelse af det scenarium. Hvis Valverde lugter bonussekunder, vil Movistar måske også køre hårdt på, og dermed vil det blive svært for sprinterne.

 

Alberto Contador er kendt for aldrig at lade en chance gå til spilde, men denne gang tror vi, at han vil holde sig i skindet. Stigningen er alt for nem til, at det er realistisk, at han kan gøre en forskel, og med en kongeetape på fredag, vil det være spild af energi. Derfor regner vi med et hårdt tempo på stigningen, hvor udskilningen vil ske bagfra, og hvor det hele holdes samlet til en reduceret massespurt.

 

Vi skal blankt indrømme, at vi er i syv sind angående stigning. Det er umuligt at finde megen information om den, og dens data gør, at den befinder sig i en gråzone. Den har imidlertid stejlere passager end mandagens stigning, og denne gang vil der blive kørt stærkere, og vi forventer større udskilning.

 

Alligevel sætter vi vores penge på Nacer Bouhanni. Vi var dybt imponerede over franskmanden i Milano-Sanremo, hvor han ikke så ud til at have synderlige vanskeligheder på Poggio. Det indikerer, at han er i storform, og når han er det, klatrer han som regel fremragende. Det er værd at huske på, at han på en etape i Vueltaen i 2014 blandede sig med klassementsrytterne i en vanvittigt hård finale, og hvis han har de samme ben her, er denne stigning slet ikke noget problem.

 

På papiret er Bouhanni samtidig sammen med Greipel feltets hurtigste mand, og selvom han blev slået af Cimolai i mandags, er han normalt svær at bide skeer med i dette felt. Samtidig har han med Julien Simon og Geoffrey Soupe det bedste lead-out, hvilket er vigtigt i en teknisk finale som denne. Han elsker selv en så kringlet afslutning, så hvis Cofidis kan leve op til forventningerne og igen aflevere ham i front, tror vi på fransk etapesejr.

 

Davide Cimolai fik ram på Bouhanni i mandags, og han vil være opsat på at gøre det igen. Også han er ganske stærkt i kuperet terræn, og da han vandt Trofeo Laigueglia overlevede han meget vanskeligere stigninger. Hans præstation i sidevinden i Paris-Nice var vidnesbyrd om hans fantastiske form, og han har i øjeblikket masser af selvtillid. Han er stærk i positionskampen og har i Arthur Vichot en fantastisk lead-out man. Dermed har han alle forudsætningerne for igen at udfordre Bouhanni.

 

Hvor der er usikkerhed om Bouhanni og Cimolai, er der ingen tvivl om, at Kristian Sbaragli vil overleve stigningen. Italieneren er en fremragende klatrer, og han håber, at det bliver så hårdt som muligt. Han har tidligere vundet en reduceret massespurt i Vueltaen, men i det seneste års tid har han ikke spurtet specielt godt. Det synes imidlertid at have ændret sig i år, hvor han specielt imponerede i Oman. Han er god i positionskampen, og hvis han kan komme af med de rigtige sprintere, bør han umiddelbart være feltets hurtigste mand.

 

Vi er meget usikre på, om André Greipel kan overleve stigningen. Tyskeren er bestemt ikke en dårlig klatrer, men han er ikke på niveau med Bouhanni og Cimolai. Omvendt har han været i fremragende form på det seneste, og han har før overlevet vanskeligere udfordringer. Vi formoder imidlertid, at han vil være mere mærket end rivalerne, selv hvis han kommer med over, og samtidig har han i dag mistet Sean De Bie, der var hans eneste lead-out man. Derfor skal han selv positionere sig, og det gør det svært på en etape, der i forvejen er vanskelig. Greipel er imidlertid feltets hurtigste mand, og derfor kan han alligevel sagtens ende som vinder.

 

Som sagt er det ikke utænkeligt, at Alejandro Valverde har udset sig bonussekunder på denne etape. Han viste allerede på 1.etape, at han er klar til at blande sig i spurterne, og hvis løbet har været hårdt, kan han sagtens vinde en sprint som denne. For to år siden vandt han en decideret massespurt i dette løb, og han har i Jose Joaquin Rojas en fremragende lead-out man. Han kan næppe slå folk som Bouhanni, Greipel og Cimolai, men hvis de tre topsprintere er sat, vil han være en af favoritterne. Jose Joaquin Rojas kan også få sin chance, men øjner Valverde bonussekunder, skal han arbejde for sin kaptajn.

 

Også Daryl Impey er specialist i reducerede massespurter og har tidligere vundet en etape i Baskerlandet Rundt. Sydafrikaneren håber på, at løbet bliver så hårdt som muligt, og kan han komme af med de rene sprintere, er han hurtig nok til at vinde. Orica-Scott kørte en skidt finale i mandags, men på papiret har de et godt hold til at støtte Impey. Et godt lead-out efter en svær etape kan give en sejr til sydafrikaneren

 

Quick-Step har i Petr Vakoc og Gianluca Brambilla to hurtige afsluttere efter et hårdt løb. Umiddelbart er Vakoc manden, der skal satses på, og han viste på 1. etape, at han kan blande sig i dette løb. Han er ikke hurtig nok til at slå sprinterne, men hvis de hurtigste er faldet fra, og Bramilla kan køre ham frem, har han bestemt en chance.

 

Hvis Cimolai falder fra, vil FDJ satse på Arthur Vichot. Franskmanden har haft en forrygende sæson og synes efter en lille pause igen at være i god form. Han viste i GP La Marseillaise, at han er meget hurtig efter et hårdt løb, men han er ofte ganske ustabil i spurterne. Med den form, han har i øjeblikket, og med den spurtstyrke, han viste tidligere på året, kan han imidlertid vinde her, hvis det bliver en hård dag.

 

Det samme kan Julien Simon, der vil tage over, hvis Bouhanni falder fra. Franskmanden er tilbage på sit topniveau efter en skadesplaget 2016-sæson og vandt blandt andet kongeetapen i Tour du Haut-Var i en spurt i en mindre gruppe. Han har tidligere vundet to reducerede massespurter i dette løb, og selvom han ikke så hurtig, som han var dengang, er han stadig en kapabel afslutter.

 

Spurten i mandags kiksede helt for Jay McCarthy, og han vil være opsat på revanche. Den hårdere etape passer ham helt perfekt, og han viste i Tour Down Under, at han er forrygende hurtig på flad vej. Heller ikke han vinder, hvis alle de store sprintere er med, men har han de spurtben, han havde i januar, kan han sagtens vinde fra en mindre gruppe.

 

Det samme er det unge talent Dion Smith, der blev nummer 4 på første etape. Han har længe været kendt som en hurtig herre, men det var alligevel overraskende, at han var så stærk i mandags. Også han klatrer fremragende og skal håbe på stor udskilning. Han er ikke hurtig nok til at vinde, hvis alle de hurtigste er med, men i et reduceret felt har han bestemt en chance.

 

Også Enrico Gasparotto vil være i spil, hvis det hele ender med en spurt i et reduceret felt. Italieneren har før kørt i top 5 i spurter i dette løb, og han er stærk i positionskampen. Han er imidlertid ikke sprinter, og det er vanskeligt at se ham vinde etape. Han er imidlertid ikke uden chance, hvis det bliver hårdt.

 

Endelig vil vi pege på Eduard Prades. Normalt ville dette være en perfekt etape for spanieren, der viste storform i Volta ao Alentejo. Siden har han imidlertid været ramt af helbredsproblemer, og det gør det usikkert, hvad vi kan forvente i dette løb. Han blandede sig ikke i spurten på 1. etape, og vi tvivler på, at han har formen til at blande sig. Hvis han er kørende, er han imidlertid hurtig nok til at blande sig.

 

Også Jose Goncalves, Alex Howes, Jarlinson Pantano, Pello Bilbao, Sergei Chernetckii, Cyril Gautier, Valerio Conti, Manuele Mori, Maciej Paterski, Jetse Bol, Nick van der Lijke og Jordi Simon kan tænkes at blande sig, men de vinder næppe.

 

Feltet.dks vinderbud: Nacer Bouhanni

Øvrige vinderkandidater: Davide Cimolai, Kristian Sbaragli

Outsidere: André Greipel, Alejandro Valverde, Daryl Impey

Jokers: Petr Vakoc, Arthur Vichot, Julien Simon, Jay McCarthy, Dion Smith, Enrico Gasparotto, Eduard Prades, Jose Joaquin Rojas

Foto: ANSA - PERI / DI MEO / ZENNARO

Valverde tog revanche på 3. etape i Catalonien

22.03. kl. 17:52 af Christian Berg.

I går fik Movistar frataget sejren på holdløbet, men i dag viste kaptajn Valverde klassen og vandt på La Molina.

Rytterne skulle efter gårsdagens holdløb ud på 3. etape af Catalonien Rundt, hvor tre hårde stigninger ventede på de 188,3 kilometer fra Mataró til La Molina. Første stigning var Alto de Toses, mens den klassiske La Molina skulle forceres to gange. På toppen af La Molina gjorde Valverde det, han går bedst, og overspurtede Dan Martin for sejren. Dermed tog Valverde revanche for Movistar.

 

Etapereferat

Der var seks mand, der ikke stillede til start til dagens etape. Det var Tobias Ludvigsson (FDJ), Alexandre Geniez (Ag2r), Sander Armée og Sean De Bie (Lotto-Soudal), Chad Haga (Sunweb) og Manuele Mori (UAE Team Emirates).

 

Fra start af var der mange angreb, men ingen grupper havde den rigtige sammensætning til at komme væk fra feltet. Derfor var feltet stadig samlet, da de efter den første time havde tilbagelagt 40 kilometer.

 

Efter 60 kilometer kom en gruppe på fem ryttere endelig væk. De fem ryttere var Natnael Berhane (Dimension Data), Pascal Ackermann (Bora-hansgrohe), Diego Rubio (Caja Rural) samt Pieter Serry og Gianluca Brambilla (Quick-Step Floors). Brambilla faldt dog tilbage til feltet, da gruppen for alvor kom væk.

 

Ned i feltet satte BMC sig frem for at kontrollere udbrydernes forspring. Vejen var så småt begyndt at stige, mens udbruddet blev ved med at trække fra. Ved forplejningszonen efter 100 kilometer havde de et forspring på 5.20.

 

Bjergene starter

Med 80 kilometer til mål ramte rytterne dagens første og hårdeste stigning Alt de Toses. Det kostede for Ackermann, der blev sat i frontgruppen, mens Trek-Segafredo satte tempoet nede i feltet. Forspringet var oppe at runde syv minutter på et tidspunkt, men på toppen af stigningen var det nede på 5.30. Berhane vandt i øvrigt bjergspurten med 65 kilometer til mål.

 

I feltet, der nu kun bestod af 50 mand, satte Team Sky sig frem og førte og i Alp-dalen i bunden af La Molina var forspringet faldet til fem minutter. Nu ventede to opkørsler til La Molina samt en mellemliggende nedkørsel.

 

Trek-Segafredo presser på

Vasil Kiryienka (Team Sky) havde sat sig frem i front og førte næsten hele vejen op i det decimerede felt. Det betød, at de tre udbryder i front kun havde 1.20, da de rundede toppen, hvor Berhane igen tog bjergpointene.

 

I bunden af La Molina havde feltet hentet endnu 20 sekunder, hvilket fik Berhane til at reagere. Med 11 kilometer til mål kørte han fra sine kollegaer i udbruddet og fortsatte på egen hånd. I feltet satte Nieve sig mellemtiden frem for at føre, hvilket kostede for den førende rytter, Ben Hermans. Rubio og Serry blev hentet tilbage til feltet, mens Berhane nu kun havde et halvt minut.

 

Med otte kilometer til mål skete der dog et skift i front. Trek-Segafredo gik frem i front og Jarlinson Pantano satte et meget hårdt tempo. Det gjorde, at Berhane blev hentet, mens flere ryttere blev sat fra feltet. Atapuma (UAE) prøvede at angribe, men han blev hurtigt fanget igen. Derefter var det Carlos Verona (Orica-Scott), der forsøgte sig, men han blev bragt tilbage af Team Skys Peter Kennaugh.

 

Valverde viser klassen

Med to kilometer til mål begyndte det for alvor at stige igen, efter det havde gået nedad i en periode. Her satte Movistar sig frem og kørte hårdt på. Den første, der prøvede at rykke mod sejren var Atapuma, men han fik flere ryttere med på hjul.

 

Med 300 meter til mål angreb Dan Martin, og den eneste, der kunne holde hjulet var Alejandro Valverde. På de sidste 100 meter kørte Valverde let forbi Dan Martin og tog sejren foran ireren. Kort efter kom Adam Yates, der tog tredjepladsen.

 

Der var ikke store tidsforskelle mellem de første 20 mand, og da Van Garderen var eneste BMC-rytter med fremme, overtog han førertrøjen. Danske Jakob Fuglsang blev nummer 23 og tabte 42 sekunder.

Foto: Bettiniphoto

Lampaert vinder Dwars door Vlaanderen

22.03. kl. 16:57 af Christian Berg.

Quick-Step viste sig som det bedste hold, da de både tog sejren og andenpladsen i dagens Dwars door Vlaanderen

I dag ventede årets udgave af Dwars door Vlaanderen, der strakte sig over 203,4 kilometer fra Roeselare til Waregem. Undervejs skulle rytterne forcere 12 stigninger og ni brostenssektioner. Her viste Yves Lampaert sig som den stærkeste og klogeste, og belgieren tog karrierens største sejr.

 

Løbsreferat

Det var en smuk solskinsdag i Belgien, da feltet mødte op til starten i Roeselare, og som ventet lagde de ud i et vanvittigt tempo med mange angreb. Efter seks kilometer kom Jonas Rickaert, Brian Van Goethem og Krists Neilandas fri, men de fik aldrig mere end 12 sekunder.

 

I stedet fik Kenneth Van Bilsen (Cofidis Solutions Credits), Lawrence Naesen (WB Veranclassic Aqua Protect), Ben Perry (Israel Cycling Academy), Michael Goolaerts (Verandas Willems-Crelan) og Ivan Savitsky (Gazprom-Rusvelo) efter 16 kilometer et hul på 22 sekunder, som de efter en hård kamp over de næste 13 kilometer øgede til 33 sekunder.

 

Det fik feltet til at sætte farten ned, og mens Jon Ander Insausti (Bahrain) og Julien Duval (Ag2r) satte efter, voksede forspringet til 2.20 efter 44 kilometer, hvor der blev erklæret tissepause.

 

FDJ kontrollerer

Efter første time havde rytterne tilbagelagt 45,3 kilometer, og kort efter fik Insausti kontakt med de forreste, mens Duval lod sig falde tilbage. På dette tidspunkt var udbruddet hele 5.30 foran feltet, og forspringet voksede til 6.20 efter 61 km, inden FDJ begyndte at jagte, da man passerede målstregen for første gang.

 

FDJs arbejde fik reduceret afstanden til 5.15 efter 76 km, og det var på bare 4.30 efter to timer med en gennemsnitsfart på 41,15 km/t. I bunden af Nieuwe Kwaremont var udbruddet bare tre minutter foran feltet, og det var faldet med yderligere ti sekunder, da man ramte de sidste 100 kilometer, hvor Quick-Step førte an med Tim Declercq.

 

Gilbert sætter ild til løbet

Da rytterne ramte Kattenberg, som indikerer starten på finalen, angreb Jelle Wallays (Lotto Soudal), og han fik selskab af seks andre ryttere heriblandt Florian Sénéchal (Cofidis). Den gruppe ville Cannondale ikke lade køre, og de hentede dem hurtigt.

 

På vej op ad Bendries med 77 kilometer til mål, startede løbet for alvor. Philippe Gilbert (Quick-Step Floors) angreb hårdt og fik Alexey Lutsenko (Astana med på hjul). Bagved var rytterne delt op i en masse små grupper, hvor blandt andet Matti Breschel (Astana) sad langt fremme.

 

Efter den næste stigning hentede Gilbert-gruppen udbruddet, og flere ryttere kom op bagfra. Med 70 kilometer var der derfor en 15-20 mandsgruppe i front. Heri sad Gilbert og Lampaert (Quick-Step), Wallays (Lotto Soudal), Teuns og Vliegen (BMC), Breschel og Lutsenko (Astana), Teunissen (Sunweb), Durbridge og Hayman (Orica-Scott), Marcato og Modolo (UAE), Pöstlberger (Bora), Vanbilsen, Lemoine (Cofidis), Perry (Israel), Stassen og Kirsch (WB Veranclassics), Savitskiy (Gazprom) og Jansen og Groenewegen (LottoNL-Jumbo).

 

I feltet førte FDJ og Cannondale, da Démare og Vanmarcke ikke var kommet med i front. Fremme blandt de forrest blev Kirsch, Modolo og Vanbilsen sat.

 

Quick-Step over det hele

Med 37 kilometer til mål ramte de forreste Oude Kvaremont med et forspring på 45 sekunder. Her forcerede Lutsenko og de to Quick-Step ryttere igen, hvilket kostede for Lemoine, Teunissen, Teuns og Vliegen, mens Breschel lige akkurat holdte kontakten.

 

Kort efter ventede Paterberg. Her angreb Gilbert igen, og han fik Lampaert, Lutsenko og Durbridge med over toppen. Bag frontkvartetten samlede de resterende ryttere sig, hvor blandt andet Breschel sad. Nede i feltet angreb Stybar og Terpstra (Quick-Step) og fik kontakt til Breschel-gruppen. De fire mand i front blev dog ved med at trække fra, og det lignede mere og mere, at sejren skulle afgøres mellem dem.

 

Taktisk mesterstykke af belgierne

Med ti kilometer førte Lampaert gruppen ind på det næstsidste brostenstykke i høj fart. Bag sig havde han Gilbert, der angreb, og det lignede et øjeblik, at han kom væk. Durbridge og Lutsenko fik dog lukket hullet med Lampaert på hjul, som med det samme angreb kontra.

 

Det var ikke nogen af de andre, der kunne svare på, og belgieren trak dermed fra. Han blev ved med at øge ind mod mål og krydsede stregen som første mand. Dermed kunne han kalde sig for vinder af årets Dwars door Vlaanderen. Bagved vandt Gilbert spurten om andenpladsen, mens Lutsenko blev nummer tre og Durbridge måtte nøjes med den ærgerlige fjerdeplads. I gruppen bagved vandt Groenewegen spurten og tog femtepladsen, mens Breschel blev nummer 12.

Foto: Sirotti

Optakt: 3. etape af Volta a Catalunya

22.03. kl. 14:29 af Emil Axelgaard.

Med en fantastisk præstation af Movistar sikrede Alejandro Valverde sig det bedste mulige udgangspunkt til resten af løbet, og han kan således tage et forspring på næsten et minut til sine værste rivaler med til de forestående to bjergetaper. Spanieren har endda en fantastisk chance for at sikre sig endnu en sejr på onsdagens store slag i Pyrenæerne, hvor den relativt lette målstigning er skræddersyet til den eksplosive spanier.

Ruten

Der bliver ingen chance for at komme sig ovenpå holdtidskørslen, idet det næste store slag for klassementsrytterne allerede venter på 3. etape. Sammen med første etape til Calella og sidste etape på Montjuic-rundstrækningen i Barcelona har etapen til skiparadiset La Molina i Pyrenæerne udviklet sig til en moderne klassiker i det spanske etapeløb, og igen i år vil stigningen danne ramme om det første slag mellem bjergrytterne. Der er imidlertid ikke tale om en voldsomt svær stigning, og den passer bedre til eksplosive ryttere end til virkelige klatrere. Alligevel vil det give en første indikation på, hvem der har benene til at slås om den samlede sejr.

 

Sidste år ændrede man lidt på ruten og bibeholdt blandt andet den kortere afstand mellem de to sidste stigninger, som blev introduceret i 2015. I år der ganske vist et par ændringer først på etapen, men den sidste halvdel er nøjagtig den samme som den, der blev benyttet for 12 måneder siden.

 

Med sine 188,3 km er der tale om en længere etape end i 2016, og i år starter man helt ude ved kysten i byen Mataro. Herfra bevæger man sig med det samme mod nord ind i landet, og første halvdel af etapen består af en lang rejse nordpå frem mod Pyrenæerne. Allerede efter 9,2 km venter den lille kategori 3-stigning Alt de Parpers (3,2 km, 4,5%, max. 6%), men derefter er der hovedsageligt tale om en blanding af fladt terræn og lange jævne opkørsler, der aldrig byder på væsentlige stigningsprocenter. Undervejs kommer dagens første indlagte spurt i Manileu efter 69,4 km.

 

Efter 113,8 km, når man frem til Ribes de Freser for foden af Pyrenæerne, og herfra ændrer etapen karakter. Efter at have dystet om pointene i dagens sidste spurt, drejer man mod vest og forlader dalen for at tage hul på kategori 1-stigningen Alt de Toses (6,3 km, 7%, max. 14%), der blev introduceret sidste år. Efter nedkørslen vil feltet klatre op til La Molina (1,,6 km, 4,3%, max. 15%) for første gang og dyster herefter om pointene i en bjergspurt af kategori 1 tæt på målstregen, der imidlertid ikke krydses

 

Rytterne forsætter herfra videre mod vest via en lang nedkørsel til byen Alp, der nås med bare 25,2 km tilbage. I 2014 kørte rytterne her en runde på en flad rundstrækning i dalen, før de vendte tilbage til Alp og startede den sidste stigning. Som i de to foregående år vender man imidlertid denne gang rundt med det samme for at køre op til La Molina, ganske vist ad en anden vej end den man kørte nedad. Den sidste stigning er 12,3 km lang og har en gennemsnitlig stigningsprocent på 4,7 og et maksimum på 15%, men det stiger en smule længere. Ændringen betyder, at næstsidste stigning er 21 km tættere på stregen end for tre års siden.

 

Den sidste stignings data snyder en anelse, da toppen faktisk kommer med 3 km til mål. De næste 1000 m er let faldende, før det igen stiger i de sidste 2 km, hvor de sidste 1000 m går opad med 7% i gennemsnit. Der er adskillige bløde sving på de sidste 1500 m, men den sværeste udfordring er et U-sving bare 100 m fra stregen.

 

I 2014 viste Joaquim Rodriguez, hvorfor stigningen er skabt til eksplosive ryttere, da hans først besvarede Chris Froomes mange angreb, inden han lavede en af sine karakteristisk accelerationer og således sikrede sig sejren fem sekunder foran Alberto Contador, mens Nairo Quintana mistede yderligere fire sekunder. Ikke færre end 48 ryttere sluttede imidlertid inden for et minut af etapevinderen, og det siger en del om stigningens natur. I 2015 udnyttede Tejay van Garderen, at han var ude af klassementet, til at angribe fra bunden, og mens klassementsrytterne kæmpede om den samlede sejr, sikrede han sig etapesejren. Richie Porte var først blevet sat af Contador, men kæmpede sig tilbage og sikrede sig en andenplads på etapen. Heller ikke sidste år kunne folk som Froome, Contador og Quintana gøre forskellen, og i stedet udnyttede Dan Martin sit antrit til at vinde, to sekunder foran Contador, Romain Bardet og Tejay van Garderen, mens Porte og Quintana tabte ni sekunder. I 2001 vandt Santiago Blanco en udbrudssejr i Vueltaen, mens kun Jose Maria Jimenez havde held til at køre væk fra feltet og slutte fire sekunder foran en gruppe på 18 ryttere med alle klassementsrytterne.

 

 

 

 

Vejret

Der er udsigt til sne i Pyrenæerne fra torsdag, men heldigvis bør det blive godt vejr til onsdagens første bjergslag. Der ventes en blanding af sol og skyer samt en temperatur i bunden af sidste stigning på 11 grader. Det bliver imidlertid ganske blæsende med en jævn til frisk vind fra sydvest. Dermed vil der være sidemedvind det meste af dagen, indtil man tæt på toppen af Alt de Toses drejer ind i sidemodvind. Herefter drejer man ind i sidevind på nedkørslen samt den sidste stigning.

 

SÆT PICKS PÅ 3. ETAPE AF VOLTA A CATALUNYA

Analyse af 2. etape

Forud for løbet var det ikke svært at forudsige, at Alejandro Valverde og Movistar havde de bedste forudsætninger for at slutte som bedst af de store klassementsfavoritter og -hold på dagens holdtidskørsel. Det må alligevel betragtes som en betydelig overraskelse, at det spanske mandskab kunne slå BMC, der ganske vist ikke mødte op med alle deres specialister, men havde et på papiret fremragende hold til en kuperet etape som denne. Det havde Movistar imidlertid også, og de gjorde maksimalt brug af deres specialister Andrey Amador, Jonathan Castroviejo og Andrey Amador til at sikre sig en afgørende sejr med et meget homogent hold, der ingen svage led havde.

 

Det er langt fra første gang, det spanske hold imponerer. Således har de meget ofte vundet holdløb i Vueltaen, hvor åbningsetapen ofte har været både teknisk vanskelig og ganske kuperet. Spanierne synes at excellere netop under de betingelser, og sejren her er således blot den seneste i række, der bliver længere og længere. Eneste afvigelse var, at de denne gang tabte tid mod slutningen. Spanierne har notorisk været kendt for altid at være bedste hold på sidste halvdel, men denne gang kunne de ikke helt matche BMC mod slutningen, hvor det fladere terræn og den mindre tekniske karakter favoriserede BMC.

 

Sejren er naturligvis velkommen og vigtig for manager Eusebio Unzue, der stadig drømmer om, at hans hold engang kan blive verdensmestre i en disciplin, der ligger deres hjerte meget nær. På kort sig er det imidlertid langt vigtigere, at spanierne var i en klasse for sig i klassementskampen. Det var hele tiden klart, at Valverde med stor sandsynlighed ville vinde tid på både Chris Froome og Alberto Contador på denne etape, men han må knibe sig selv i armen ved udsigten til at kunne ramme bjergene med en buffer på 46 sekunder til de mange Sky-klatrere og hele 1.15 til Contador.

 

Tidsforskellene er kolossale, men de sætter scenen til et fantastisk cykelløb. Valverde har den fantastiske evne, at han kan score bonussekunder i de flade afslutninger på 4., 6. og 7. etape, og derfor kan man i virkeligheden betragte hans forspring som værende endnu større. Hverken Sky eller Trek kan tillade sig at køre defensivt, og derfor bliver der krig på de kommende to bjergetaper.

 

Trods al balladen om, hvorvidt Movistar brød reglerne ved, at rytterne skubbede til hinanden, var det spanierne, der kørte over forventning. Sky kørte nogenlunde på det niveau, man kunne have forudsagt, og Trek må endda siges at have leveret bedre, end Contador og Bauke Mollema kunne have håbet på. Et tidstabt på 29 sekunder til Sky ville de nok have solgt den for på forhånd, og det er derfor afstanden til Valverde, der må vække bekymring. Hvis Contador viser sig som bedste mand i bjergene, er afstanden ned til Froome, Thomas og Landa ikke større, end at det kan hentes på Lo Port.

 

Også Adam Yates kan være godt tilfreds med en fin præstation for Orica-Scott, og det samme kan Jakob Fuglsang og Astana samt Romain Bardet og Ag2r, der vel var dagens positive overraskelse. Alle er de imidlertid så langt efter, at det kun er Yates, der med en suveræn præstation kan gøre sig håb om at køre podiet.

 

Dagens store taber var Dan Martin. Ganske vist var det klart, at Quick-Step mødte op med et svagere hold end vanligt, men det er en mindre katastrofe, at ireren nu er mere end 2 minutter efter. Det udelukker, at han kan komme i spil til podiet, men det åbner døren for, at han kan få frihed til at jagte etapesejre i bjergene.

 

Endnu værre var det for Ilnur Zakarin. På papiret havde Katusha egentlig et ganske fint hold, men det endte som en regulær katastrofe. Russeren virkede meget stærkere end sine holdkammerater og smed hele 2.48 til Valverde. Han kan med andre ord glemme alt om klassementet, men nøjagtig som Martin kan han som en af løbets allerbedste klatrere glæde sig over udsigten til at kunne gå efter etapesejre.

 

Favoritterne

Der bliver absolut ingen tid for favoritterne til at komme sig, da det første slag i bjergene allerede venter onsdag. Det er imidlertid værd at huske på, hvilken type etape der er tale om. Den indeholder 4323 højdemeter og dermed masser af klatring, men bortset fra Toses er ingen af stigningerne stejle. Specielt er den sidste stigning ganske nem, da den reelle del ikke er særlig lang, og stigningsprocenten er lav. Etapen er hårdere, end den var i 2015, men det ændrer ikke på, at det er en etape for eksplosive ryttere mere end for klatrere. Alligevel er det en vigtig dag, hvor der kan gøres små forskelle, men det er ikke en stigning, der er skræddersyet til folk som Chris Froome og Alberto Contador.

 

Udbrud har generelt gode vilkår i Catalonien, og etapen her kunne være en god mulighed for et angreb. Derfor kan vi vente en ganske animeret start, og som det var tilfældet på 1. etape, vil det formentlig tage lang tid at få udbruddet etableret. Etapens indledning er samtidig ikke nem, og derfor har de stærke ryttere gode muligheder for at ramme dagens udbrud.

 

Trek og Sky ved, at det er en god etape for Valverde, så de har formentlig ingen interesse i at køre udbruddet ind. Valverde selv har heller ingen grund til at tage unødige risici og bringe bonussekunder i spul, så derfor tvivler på, at Movistar vil gøre meget for at jagte. Alligevel tror vi, at favoritterne skal afgøre etapen. Dan Martin vandt sidste år, og efter dagens store skuffelse må han være yderst opsat på at gå efter sejren. Derfor venter vi, at Quick-Step vil ramme fronten og sikre, at udbruddet bliver kørt ind. Måske Orica-Scott også vil komme frem og føre for en formstærk Adam Yates.

 

Når feltet rammer Alt de Toses, forventer vi, at Sky og Trek vil ramme fronten. Hvis de skal ryste Valverde på den sidste stigning, skal løbet gøres så hårdt som muligt, og derfor vil specielt Sky uden tvivl benytte deres fantastiske hold til at gøre en forskel. Derfor forventer vi, at der bliver sat et modbydeligt tempo på dagens hårdeste stigning, og der bør ske en kraftig udskilning. Faktisk vil vi slet ikke udelukke, at Alberto Contador føler sig ansporet til at angribe allerede her, måske sammen med en Mikel Landa, der kan benyttes til at sætte Movistar under pres. Sker det, er det muligt, at etapen bliver ekstremt hårdt, men der er trods alt så langt til mål, at det formentlig skal afgøres på sidste stigning.

 

Opkørslen til La Molina er som sagt meget nem, og historien viser, at det først for alvor går løs til allersidst. Samtidig betyder den sene nedkørsel, at der reelt kun er tale om en 2 km lang rampe op mod mål. Sky vil imidlertid formentlig udnytte deres overtal til at angribe relativt tidligt og således sætte Movistar under pres. Det samme vil mange af de gode klatrere, der har tabt lidt tid i klassementet, og derfor bliver det sandsynligvis mindre kontrollerbart, end det har været tidligere. Derfor er der reelt to muligheder. Enten må Movistar og Quick-Step opgive at kontrollere det hele, og det vil derfor lykkes for et par outsidere at køre om sejren. Alternativt skal det hele afgøres på den lille rampe op mod mål.

 

Movistar viste stor styrke i dag, og med folk som Jonathan Castroviejo, Ruben Fernandez, Marc Soler og Andrey Amador har de styrken til at kontrollere. Vi tror derfor mest på, at det ender i en sidste duel mellem favoritterne, og i det tilfælde må Alejandro Valverde være manden, der skal slås. Stigningen er slet ikke hård nok til, at Contador, Froome og co. kan bringe ham i vanskeligheder, og i en spurt op ad en sådan rampe er han normalt umulig at slå. Den største udfordring for ham bliver som sagt at holde styr på de mange angreb, men ender det i en favoritafgørelse, er spanieren favorit. Derfor er han vores bud på en etapevinder.

 

Som sagt vandt Dan Martin denne etape i 2016, og ireren fremstår som manden, der kan slå Valverde med sit eksplosive antrit på den sidste kilometer. Ireren viste i Paris-Nice, at han er tæt på topformen, og denne finale er skræddersyet til ham. Også han har den store udfordring, at etapen kan være svær at kontrollere, men på den anden side har han tabt så meget tid, at han måske også kan drage fordel af kaosset. Således skal Valverde koncentrere sig om klassementet, mens Martin vil have frihed til at angribe, og kommer han fri, er det svært at se, at han kan slås i denne finale.

 

Sky simpelthen forsøge at udnytte deres overtal, og da de har hele tre kaptajner, har de masser af kort at spille. Chris Froome og Geraint Thomas vil sandsynligvis ikke få meget frihed til at bevæge sig, men det vil Mikel Landa, der ikke har vist samme fabelagtigt form. Det er imidlertid gået ret ubemærket hen, at han faktisk sluttede på 8. pladsen på kongeetapen i Tirreno-Adriatico, og han er derfor ganske velkørende. Samtidig har han et ganske fint punch på en stigning som denne, og der er ingen tvivl om, at Valverde vil være mindre bekymret for baskeren end for de to briter. Husk på, hvordan han sidste år foregreb favoritterne og således sikrede sig en etapesejr i Baskerlandet. Det kan han meget vel gøre igen.

 

En anden formstærk rytter, der er skræddersyet til denne finale, er Adam Yates. Briten viste storform i Tirreno-Adriatico, indtil han desværre blev syg. Det kaster lidt usikkerhed over hans form, men meldingen fra Orica-lejren er, at han er fornuftigt kørende. Han har et punch, der gør, at han måske kan tage kampen op med Valverde og Martin. Vigtigere er det imidlertid, at han har tabt lidt tid, der kan give ham den nødvendige frihed til at køre aggressivt.

 

Netop frihed har Ilnur Zakarin til overflod efter Katushas katastrofale holdtidskørsel. Derfor vil der ikke være mange, der løfter et øjenbryn, hvis russeren angriber tidligt på stigningen. Han var absolut ikke flyvende i Paris-Nice, men han var stadig på et fornuftigt niveau. Historien viser, at han altid er ekstremt stærk i april, og han må derfor formodes at være i gang med at bygge formen op. Han har samtidig en fornuftig spurt, og dette er derfor en etape, der passer ham fint.

 

Chris Froome er naturligvis løbets bedste klatrer, men denne stigning er ikke hård nok til, at briten for alvor kan gøre en forskel. Samtidig har han historisk været relativt dårligt kørende i dette løb, og igen i år er hans form et åbent spørgsmål. Han så imidlertid fremragende ud på dagens etape, hvor han tog nogle kolossale føringer, og måske er 2017 året, hvor han faktisk er stærk nok til at vinde Catalonien Rundt. Hvis han nærmer sig topformen, har han faktisk et rigtigt fint punch, og en Froome i topform kan bestemt vinde denne etape.

 

Selvom Ag2r gjorde det bedre end ventet, satte Romain Bardet som ventet en del tid til. Det viste han på forhånd, og derfor er han her slet ikke for at køre klassement. Nu har han den nødvendige frihed til at angribe på en etape, hvor han tidligere har været meget tæt på sejren. Han blev smidt ud af Paris-Nice og mangler derfor løbsrytme, men meldingen er, at han er velkørende. Han er slet ikke dåtlig på en stigning som denne, og det giver ham gode muligheder.

 

Trek vil muligvis bruge, at også de kan spille to kort ud. Contador vil blive markeret tæt, men der vil være frihed til Bauke Mollema. Hollænderen var ikke imponerende i Tirreno, men han er faktisk ganske god på en stigning som denne, hvor han kan drage fordel af sit fine punch.

 

Også Jakob Fuglsang mistede masser af tid på dagens etape, og han befinder sig derfor i samme situation som Zakarin og Bardet. Danskeren var forrygende kørende i Paris-Nice, hvor han endda var bedre end russeren. Stigningen passer ham ikke ideelt, men danskeren har den frihed, der skal til, og forme til at gøre det færdigt.

 

Cannondale fik klø på dagens etape, men dermed er de nu i en position, hvor deres mange klatrere kan gå i angreb. Bedst muligheder har Davide Formolo, der så ud til at være utroligt velkørende i Paris-Nice, indtil han måtte udgå efter et styrt. Italieneren r en af verdens mest talentfulde klatrere, og vi venter os store ting af ham i år. Onsdag kan være dagen, hvor han udnytter sit tidstab til at give prøver på sit talent.

 

Vi har store forventinger til Alberto Contador og Geraint Thomas, der begge er i storform. Denne stigning er imidlertid ikke ideel for dem, og derfor tvivler vi stærkt på, at de kan køre med om sejren. Vi vil dog ikke helt afskrive Contador, der ser ud til at være i storform. Spanieren har før været tæt på på denne etape, og hvis det bliver rigtigt hårdt, er han en af favoritterne.

 

Endelig vil vi pege på George Bennett, Pieter Weening, Hugh Carthy, Louis Vervaeke, Lachlan Morton og David Gaudu som ryttere, der har mistet tid i klassementet, og som derfor kan drage fordel af situationen til at sikre sig en etapesejr.


SÆT PICKS PÅ 3. ETAPE AF VOLTA A CATALUNYA
 

Feltet.dks vinderbud: Alejandro Valverde

Øvrige vinderkandidater: Dan Martin, Mikel Landa

Outsidere: Adam Yates, Ilnur Zakarin, Chris Froome, Romain Bardet, Bauke Mollema

Jokers: Jakob Fuglsang, Davide Formolo, Alberto Contador, George Bennett, Pieter Weening, Hugh Carthy, Louis Vervaeke, Lachlan Morton, David Gaudu

 

NB! Du kan læse en forklaring til det kaos i reglerne, der ligger bag dagens beslutning om tidsstraf til Rojas i vores kommentar.

Foto: Etixx - Quick-Step/Tim De Waele

Optakt: Dwars door Vlaanderen

22.03. kl. 14:28 af Emil Axelgaard.

Milano-Sanremo skød klassikersæsonen i gang, og nu rykker cykelverdenens centrum mod brostenene i Nordeuropa. I de næste to uger vil Belgien og Nordfrankrig være scenen for noget af det mest underholdende cykelløb, sæsonen byder på, hvor en serie af store endagesløb tilsammen udgør en helt unik del af kalenderen. Onsdag lægges der ud med Dwars door Vlaanderen, der hidtil har fungeret som en lille appetizer, som har givet rytterne mulighed for at genfinde rytmen på de veje og stigninger, der afgør udfaldet af deres klassikersæsonen, men som i år er blevet en del af WorldTouren og derfor har tiltrukket et stærkere felt til det, der nu kan betragtes som det første store forårsslag på brostenene.

Løbets rolle og historie

For brostensspecialisterne er forberedelsesfasen langt om længe ovre. Fra nu af gælder der ikke læner undskyldninger. Alt det hårde arbejde skal give frugt i løbet af de kommende tre uger, hvor der er adskillige muligheder for at slå til i nogle af forårets største klassikere.

 

Med Milano-Sanremo veloverstået rykker klassikercirkusset nordpå til tre uger med intenst cykelløb på de belgiske og franske brosten. Det første slag i rækken af prestigiøse løb er semiklassikeren Dwars door Vlaanderen, der finder sted onsdag.

 

Dwars door Vlaanderen indleder en forrygende del af cykelsæsonen. I løbet af de næste te uger vil rytterne køre adskillige løb på de samme veje og stigninger, der har udgjort scenen for noget af det bedste cykelløb i cykelhistorien. På denne tid af året er disse smalle veje, deres brosten og stigninger centrum for hele cykelverdenen, men af en eller anden grund er det kun på denne tid af året, at de for alvor bliver brugt. Derfor er det nu, der skal slås til for ryttere, der excellerer i de hårdeste endagesløb.

 

Dwars door Vlaanderen er det første løb i denne serie, men selvom det er et godt løb at have på sin sejrsliste, er det det mindste og mindst prestigiøse af de belgiske klassikere. Den status skyldes imidlertid ikke en mangel på historie, idet den første udgave blev afviklet helt tilbage i 1945, og siden da har løbet endda været afholdt hvert år bortset fra i 1971. Løbet var oprindeligt et to dage langt etapeløb, men siden 1965 har det været afholdt som endagesløb.

 

Fra starten var det hovedsageligt en belgisk affære, men gradvist gjorde også hollænderne deres indtog. Det tog imidlertid noget tid for løbet at vinde international anerkendelse, og det var først i 1993, at Olaf Ludwig blev den første vinder fra et tredje land. Den virkelige internationalisering er imidlertid et relativt nyt fænomen, men i de seneste ti år er løbet gradvist vokset til en begivenhed på højeste niveau og et vigtigt mål for ethvert hold med ambitioner i brostensklassikerne. Kulminationen på denne udvikling blev nået sidste efterår, hvor det blev meddelt, at den belgiske semiklassiker var en del af den gruppe af løb, der har opnået optagelse på WorldTouren, og dermed vil der i år for første gang være tale om et løb på allerhøjeste niveau i det officielle hierarki.

 

Da det ikke har været en del af WorldTouren indtil nu - og faktisk var et 1.1-løb så sent som i 2012 - har det imidlertid været det mindste af de store brostensløb. Som et midtugeløb ved begyndelsen af en serie med de største klassikere bruger mange det som opvarmning og en chance for at genfinde følelsen på brostenene og vende tilbage til de veje, der vil blive benyttet i de kommende storløb. Løbet er således en solid test, men resultatet denne onsdag vil hverken redde eller ødelægge klassikersæsonen for de store stjerner og de største hold.

 

For fem år siden betød en restrukturering af kalenderen af E3 Harelbeke fik WorldTour-status og blev rykket fra dets sædvanlige placering den følgende lørdag til at blive afviklet fredagen efter Dwars door Vlaanderen. Da et andet af de gamle WorldTour-løb, Gent-Wevelgem, afholdes den efterfølgende søndag, har der været mange point på spil i de efterfølgende dage, og det har desværre haft en uheldig effekt på Dwars door Vlaanderen, idet de fleste af de store stjerner i de seneste år har skippet onsdagens løb for at være klar til de vigtigere slag senere på ugen.

 

Da Milano-Sanremo i 2013 blev rykket til søndag, blev den tendens mere udtalt, men da La Primavera sidste år igen blev afviklet om lørdagen, blev tendensen brudt, og store navne som Greg Van Avermaet, Tiesj Benoot og Niki Terpstra var alle til start i Dwars door Vlaanderen. Alligevel har løbet traditionelt været en perfekt chance for de vigtigste hjælperyttere og de unge talenter til at gå efter lidt personlig succes, inden de i de største løb stiller sig til rådighed for de store stjerner. Det er således ingen tilfældighed, at de fem seneste udgaver alle er vundet af ryttere lige under toppen af klassikerhierarkiet, og det har givet en god indikation på, hvem der kan overraske i de kommende uger. Terpstra vandt eksempelvis to gange, inden han etablerede sig som et af sportens hovednavne, og løbet blev scenen, der afslørede den fulde rækkevidde af hans talent.

 

I år betyder den nyvundne WorldTour-status, at næsten alle WorldTour-hold vil være til start - kun Sky og Dimenion Data har gjort brug af deres ret til at vælge det fra - og samtidig har flere af de virkelige stjerner tilvalgt løbet. I år vil folk som Benoot, Jurgen Roelandts, Zdenek Stybar, Terpstra, Philippe Gilbert, Sep Vanmarcke, John Degenkolb, Jasper Stuyven, Arnaud Demare, Oliver Naesen, of Lars Boom, der alle hører til blandt de helt store favoritter i de største brostensløb, således alle være at finde på startstregen, og det gør løbet til det i særklasse stærkest besatte nogensinde. Måske vil man stadig holde lidt igen forud for de større løb senere på ugen, men de dage, hvor løbet er en chance for unge ryttere og hjælpere, må definitivt formodes at være ovre.

 

De flamske løb kan inddeles i to kategorier. Scheldeprijs, Kuurne-Bruxelles-Kuurne og Gent-Wevelgem er løb, som sprinterne kan have som realistiske mål, og som har et ganske fast format, der bestemmes af deres historie og deres navne.

 

I den anden kategori findes Flandern Rundt, Omloop Het Nieuwsblad og E3 Harelbeke, der er løb for de hårde drenge og klassikerspecialisterne. Dette er de sande flamske klassikere, der alle er designet på samme vis. Rutekortet er en kompliceret affære, hvor rytterne kører zigzag igennem et ganske lille område i De Flamske Ardenner, og hvor feltet ofte kører frem og tilbage ad de samme veje, der benyttes igen og igen. Alle de berømte hellingen, små brostensbelagte stigninger, der er kendt fra Flandern Rundt, findes på dette lille areal, og det er ganske let for arrangørerne at variere ruten fra år til år og ændre på de stigninger, der indgår.

 

Dwars door Vlaanderen falder imellem disse to stole. Rutedesignet placerer det i den anden kategori, da løbet bevæger sig fra dets centrum i Waregem ud til De Flamske Ardenner langs en kompliceret rute, inden man kører tilbage til mål. På den anden side er ruten nemmere end i de større løb, og det betyder, at sprinterne af og til har haft en chance. Selvom løbet i de senere år er blevet gjort hårdere, har gode vejrbetingelser før givet muligheder for de hurtige afsluttere. Tidligere sluttede løbet med omgange på en flad rundstrækning, og det gav endnu bedre mulighed for, at der kunne ske en regruppering, men den ide opgav arrangørerne for nu ca. 10 år siden i et forsøg på at skabe mere udskilning. Robbie McEwen var blandt de ryttere, der protesterede højlydt, men trods hans klager kan løbet stadig blive afgjort i en spurt.

 

Efter et meget selektivt løb i 2015 skete det senest i 2016 efter et ganske hårdt løb, hvor det ellers så helt usandsynligt ud, at en større gruppe ville ske samling. Trods utallige angreb blev det hele imidlertid kørt ind, og efter at et sent fremstød fra Greg Van Avermaet var blevet neutraliseret i den absolutte finale, spurtede en gruppe på 36 mand om sejren. Bryan Coquard så ud til at have sikret sig sejren, men i sidste øjeblik skød Jens Debusschere frem og tog sin første store triumf i en klassiker. Edward Theuns blev nummer 3 og endte derfor på podiet for andet år i træk. Debusschere vender tilbage for at for at forsvare titlen, og også Coquard og Theuns er med igen, begge i en kaptajnrolle for deres respektive hold.

HUSK AT SÆTTE PICKS PÅ DWARS DOOR VLAANDEREN

 

Ruten

Som sagt betyder ruten, at Dwars door Vlaanderen falder i samme kategori som Flandern Rundt, Omloop Het Nieuwsblad og E3 Harelbeke, der alle deler den samme grundlæggende struktur. Løbene indledes med et langt, fladt stykke, der fungerer som opvarmning, inden man rammer en række af hellingen og brostensstykker i anden halvdel. Det er her, udskilningen skabes, inden løbene afsluttes med endnu et fladt stykke tilbage til mål. Hvad der gør løbene forskellige, er deres distancer og start- og målbyer, og det er i høj grad disse forhold, der bestemmer deres sværhedsgrad

 

Tidligere sluttede løbet med et par omgange på en flad rundstrækning i Waregem, og det gjorde det til et godt løb for sprintere og gav det ligheder me Kuurne-Bruxelles-Kuurne. For at gøre løbet hårdere droppede arrangørerne imidlertid den ide, hvormed det blev mere beslægtet med Flandern Rundt og E3 Harelbeke. Siden da har det været meget sværere for sprinterne, og kun sidste år er det end i en spurt, mens det i 2011 og 2014 lykkedes henholdsvis duoen Nick Nuyens-Geraint Thomas og Niki Terpstra at holde heltet bag sig.

 

Sammenlignet med sidste år er der et par mindre ændringer af ruten, hvilket har forøget distancen med et par kilometer, men da stigningerne er nøjagtigt de samme, er der grundlæggende tale om et uforandret løb. Det mest relevante er, at man har lagt en ny pavé ind i den absolutte finale, hvilket giver en ekstra mulighed for at gøre en forskel. Det betyder samtidig, at nøglestigningerne Oude Kwaremont og Paterberg nu kommer 1500 m længere fra mål.

 

Byen, der definerer Dwars door Vlaanderen, er Waregem, som ligger midt i hjertet af De Flamske Ardenner. Som i alle andre flamske storløb indleder rytterne Dwars door Vlaanderen med at køre adskillige kilometer i fladt terræn. Det 203,4 km lange løb indledes i Roeselare vest for Waregem, og herfra bevæger man sig ad flade veje til hovedbyen, hvor målstregen krydses første gang efter 57,6 km. På dette tidspunkt er det tidlige udbrud vanligvis blevet etableret efter en meget hektisk indledning, og løbet har fundet en stabil rytme.

 

Efter målpassagen er det tid til at bevæge sig ind i De Flamske Ardenner, der er placeret sydøst for byen. Rytterne benytter imidlertid først flade veje i den indledende del og undgår i første omgang de berømte hellingen. Den første udfordring kommer efter 90,7 km, når man rammer Nieuwe Kwaremont (2000 m, 4,2%, max. 8%), men den fungerer kun som en slags appetizer.

 

Rytterne når herefter frem til Oudenaarde, der er målby for Flandern Rundt, og det signalerer startn på finalen. Herfra kommer de mange hellingen hurtigt efter hinanden, der er ikke længere mange muligheder for at komme sig, og positionering er herfra helt afgørende. Vejene er som regel smalle, og derfor er det afgørende at være helt fremme i feltet, da et styrt eller dårlig positionering forud for en stigning kan betyde slutningen på dit løb. Derfor er farten herfra opskruet, og styrt er en uundgåelig del af løbet.

 

Den første stigning i finalen er den brostensbelagte Kattenberg (740 m, 5,9%, max. 8,2%), der kommer med 93,3 km igen. Den efterfølges umiddelbart af de berømte pavéer Holloweg og Haaghoek, der leder stort set direkte ind på Leberg (700 m, 6,1%, max. 14%). Denne stigning efterfølges af Berendries (900 m, 7,2%, max. 14%), og med 71,8 km til mål rammer man Valkenberg (540 m, 8,1%, max. 12,8%). Her indledes angrebene som regel for alvor, men det er specielt fra ryttere, der vil anticipere de største favoritter. Disse stigninger hører således ikke til blandt de sværeste, men kan bruges som en rampe til at komme de store navne i forkøbet.

 

Hvis der ikke er sket større udskilning endnu, bør det for alvor ske med 59 km til mål, når finalen når et nyt gear. Det er den berømte stigning Eikenberg (1250 m, 5,8%, max. 10%), der signalerer denne nye fase. Den vil måske ikke gøre den store skade, men det vil den næste uden tvivl. Den korte, ekstremt stejle, brostensbelagte Taaienberg (530 m, 6,6%, max. 15,8%) er kendt som Tom Boonens favoritstigning, og den belgiske stjerne passerer sjældent denne bakke uden at accelerere voldsomt. Da Boonen ikke er til start, vil det være op til andre at starte kampen, men det er sandsynligvis her, at favoritterne vil skabe den første store udskilning.

 

Stigningen kommer med 53,3 k til mål, og ofte er der på toppen etableret en lille gruppe favoritter. Afhængig af sammensætningen er der tid til, at der kan ske en regruppering, men der er stor sandsynlighed for, at listen over mulige vindere er reduceret til 15-20 mand. Stigningen efterfølges imidlertid af et længere fladt stykke, der ofte har gjort det muligt for et større felt at blive samlet igen. På den anden side er denne sektion perfekt til at køre offensivt, da der næppe er mange umiddelbare hjælperytterreserver til stede.

 

Den afgørende del af løbet indledes med 35,5 km til mål, når rytterne rammer de berømte stigninger Oude Kwaremont og Paterberg, der i dette løb kommer i samme rækkefølge, som de gør i Flandern Rundt. Først gælder det Kwaremont (1500 m, 4%, max. 11,6%), der er en lang, jævn, brostensbelagt stigning, der er skabt til de mest kraftfulde ryttere. Det er ofte her, at de helt afgørende fremstød sættes ind.

 

Med 32,0 km til mål rammer man Paterberg (365 m, 12,9%, max. 20,3%), der er helt anderledes end Kwaremont. Den er kort, vanvittigt stejl og brostensbelagt og dermed bedre for eksplosive ryttertyper. Det er altid her den afgørende udskilning sker, efter at Kwaremont har reduceret gruppen af favoritter betydeligt. På toppen vil der utvivlsomt være ryttere spredt ud over hele vejen.

 

Efter de to nøglestigninger er der stadig et par udfordringer, der kan bruges som sene affyringsramper. Den første af disse er den 2000 m lange pavé Varentstraat, der kommer med 26,2 km til mål. Vossenhol (1400 m, 6,5%, max. 9%) er næste mulighed 4,9 km senere, mens Holstraat (1000 m, 5,2%, max. 12%) kommer med 16,9 km til mål. Den sidste udfordring er den brostensbelagte Nokereberg (500 m, 5,7%, max. 6,7%), der er opløbsstrækning i Nokere Koerse, der blev afviklet sidste onsdag, og som kommer med bare 9,4 km til mål.

 

De sidste stigninger er ikke svære, men efter et langt, hårdt løb kan de stadig gøre stor skade. Efter Paterberg er det sandsynligt, at der vil være etableret en lille frontgruppe, og det betyder, at de afgørende fremstød kan sættes ind både på stigningerne og brostenene eller på de flade stykker ind imellem. Det er således ofte set, at vigtige angreb er blevet sat ind efter Nokereberg.

 

Efter sidste stigning er det fladt hele vejen til mål, og her er der ofte tale om aggressiv kørsel i en lille frontgruppe, et taktisk spil mellem de førende ryttere eller et stærkt solofremstød. Den lange afstand fra Paterberg til mål betyder imidlertid, at de sidste ca. 30 km også kan benyttes af sprinterholdene til at blive organiseret og få det hele samlet til en reduceret massespurt. I det tilfælde udvikler sidste del af løbet sig som regel til en spændende jagt mellem feltet og en gruppe af favoritter.

 

I år er der imidlertid lagt en ekstra udfordring ind i form af pavéen Herlegemstraat, der kommer med 6,7 km til mål og giver en sidste chance for at sætte et angreb ind. Selve spurten er helt flad, men finalen er ganske teknisk. Således kører man til venstre i en rundkørsel med 1500 m til mål, og derefter følger to skarpe sving inden for den sidste kilometer, det sidste med bare 400 m til stregen.

 

 

 

Vejret

Som anført er vejret en helt afgørende faktor i Dwars door Vlaanderen, hvor forholdene i høj grad bestemmer løbets hårdhedsgrad. Dårligt vejr øger chancen for udskilning, men sprinterne har en langt bedre mulighed, hvis vejret er godt.

 

I år kan rytterne vente sig flot solskinsvejr, men der er annonceret regn sidst på eftermiddagen. Som det ser ud nu, bør man imidlertid komme tørskoet i mål. Temperaturen vil være 13 grader.

 

Vigtigst er det, at der vil være en jævn til frisk vind fra syd. Det betyder, at der vil være masser af sidevind i den kuperede zone. De vil være medvind på Kwaremont, modvind på Paterberg, og medvind på de tre sidste stigninger. Efter Nokereberg drejer man ind i sidevind og sidemodvind på det sidste stykke. Først i det sidste sving drejer man ind i medvind på opløbsstrækningen.

HUSK AT SÆTTE PICKS PÅ DWARS DOOR VLAANDEREN

 

Favoritterne

Som anført ovenfor er Dwars door Vlaanderen måske det af de store brostensløb, der er sværest at forudsige. Hvor det er relativt sikkert, at E3 og Flandern Rundt ikke bliver vundet i en massespurt, og hvor man ved at chancen for en spurt i Kuurne-Bruxelles-Kuurne, Gent-Wevelgem og Scheldeprijs er stor, er det helt umuligt at vide, hvad det ender med i den første af brostensklassikerne i marts.

 

Nemmere bliver det bestemt ikke af, at løbet nu er på WorldTouren og derfor har et meget stærkere felt end vanligt. Det er uafklaret, hvilken indvirkning det vil have. På den ene side betyder et højere niveau som regel mere kontrolleret kørsel og dominans af de store hold. På den anden side er der denne gang mange flere store brostensstjerner, der er så stærke, at de kan gøre en forskel på stigningerne.

 

Usikkerheden om udfaldet afspejles på mange måder i startlisten. De fleste hold stiller op med både en sprinter og et par stærke klassikertyper, og det er derfor ikke tydeligt, hvilken strategi de enkelte hold har. Quick-Step har eksempelvis Fernando Gaviria til en spurt og Zdenek Stybar, Niki Terpstra, Dries Devevnys og Philippe Gilbert til at køre offensivt, Lotto vil være aggressive med Jurgen Roelandts, Tiesj Benoot og Tony Gallopin og har samtidig Jens Debusschere til spurten, BMC har henholdvis Stefan Küng og Jempy Drucker til de to scenarier, LottoNL-Jumbo har både Lars Boom og Dylan Groenwegen, Orica-Scott kan både satse på aggressiv kørsel med Jens Keukeleire og Luke Durbridge samt vente på en spurt med Caleb Ewan, og sådan kan man stort set sige om alle hold.

 

Umiddelbart er det kun Sunweb med Michael Matthews, FDJ med Arnaud Demare, Katusha med Baptiste Planckaert, Bora med Sam Bennett, Bahrain-Merida med Niccolo Bonifazio og Sonny Colbrelli samt Direct Energie med Bryan Coquard, der går 100% efter en spurt, men alt afhænger selvfølgelig af, hvem der er repræsenteret, når den afgørende udskilning er sket efter Kwaremont og Paterberg. Da de fleste hold har en sprinter på holdet, vil der helt sikkert være stor interesse i jagten, og derfor kræver det enighed blandt de stærkeste, hvis de skal holde til mål. Specielt vil meget afhænge af Quick-Steps taktik. Det belgiske mandskab er i særklasse det stærkeste, men spørgsmålet er, om man satser 100% på en spurt med Gaviria, eller om man tillader Stybar, Devenyns, Terpstra eller Gilbert at køre deres egen chance.

 

Det er værd at notere sig, at det bliver ganske blæsende, og at der hovedsageligt er medvind på det første stykke efter Kwaremont-Paterberg, hvor den afgørende udskilning kommer. Det øger sandsynligheden for, at en lille gruppe kan holde hjem, og det er det scenarium, vi tror mest på. Der er ganske enkelt så mange brostensspecialister, der vil være i stand til at gøre en forskel, at vi tror, at det bliver vanskeligt at holde det samlet på en dag, hvor det blæser en del. Da de fleste store hold har en decideret favorit, der bør være med i front, og da vi har svært ved at se Lotto Soudal og Quick-Step satse 100% på en spurt, tror vi på, at det bliver et selektivt løb, men vi udelukker ikke en spurtafgørelse.

 

Som sagt stiller Quick-Step med et fabelagtigt hold, og vi regner med, at de vil sidde med mindst to mand, når den afgørende udskilning er sket. Niki Terpstra og Zdenek Stybar hører begge til blandt de absolut største specialister i disse løb, og da begge viste storform i Tirreno-Adriatico, formoder vi, at de begge vil være i stand til at sidde med de bedste. Det vil sandsynligvis give dem en taktisk fordel, og vi vil ikke blive overraskede, hvis løbet ender med lidt af et Quick-Step-show.

 

Hyppige læsere af mine optakter vil vide, at jeg sjældent peger på Niki Terpstra som vinder af disse brostensløb. Hollænderen er vanvittigt stærk, men hans manglende spurtstyrke gør det imidlertid svært for ham. Denne gang vil vi imidlertid gøre en undtagelse. Terpstra så flyvende ud i Tirreno, hvor vi var temmelig chokerede over, hvor godt han klatrede. Aldrig har han været på så højt et niveau, og det får os til at have store forventninger til ham forud for årets brostensklassikere. Derfor regner vi med, at Terpstra vil sidde med, når den afgørende udskilning er sket.

 

Terpstra er som sagt ikke den hurtigste, men han er som regel snu og god til at drage fordel af holdets styrke. Hvis Quick-Step sidder i overtal i finalen, vil Terpstra køre aggressivt, og med den styrke, han har vist, bliver han ikke nem at kontrollere. Kombinationen af et stærkt hold og en tilsyneladende fremragende form får os til at gætte på, at Terpstra tager sin tredje sejr i den belgiske midtugeklassiker.

 

Normalt er Zdenek Stybar en anelse stærkere end Terpstra på de belgiske hellingen, hvor hans større eksplositvitet gør ham til en af de allerbedste. Han havde en skidt sæson i 2016, hvor han aldrig ramte topformen, men i år synes han at være tilbage. Han kørte et flot Strade Bianche og var meget stærk som hjælperytter i Tirreno-Adriatico, og derfor bør også han være en af de allerstærkeste i dette løb. Også han kan drage fordel af holdets styrke til at udnytte det taktiske spil, og han er stærk nok til at sikre sig en solosejr. Samtidig er han ganske hurtig i en spurt - bare husk på, hvordan han slog Maximilano Richeze i en spurt i Eneco Tour for et par år siden - og det giver ham et våben, som Terpstra ikke har. Han er mpske ikke i helt samme fremragende form som sin hollandske holdkammerat, men Stybar er stadig så stærk, at han er en af de helt store favoritter.

 

Tiesj Benoot er ikke til at blive klog på. Efter et styrt i Omloop var han blandt de allerstærkeste i Kuurne. Dernæst fulgte et skuffende Strade Bianche, hvor han dog stadig var konkurrencedygtig. Siden styrtede han i Tirreno, inden han viste storform på den knaldhårde etape til Fermo, og alt tegnede godt forud for Milano-Sanremo, hvor han imidlertid var helt bag om dansen. Derfor aner vi ikke, hvor stærk Benoot er i øjeblikket, men vi må trods alt formode, at han møder op i topform til disse løb, der er det helt store sæsonmål for det belgiske supertalent. Sidste år fik han sin brostenssæson ødelagt af styrt, men han viste så sent som i Kuurne, at han er en af de allerbedste på de belgiske hellingen, og i det hele taget har han i år været stærkere end nogensinde. Ustabiliteten betyder, at vi ikke helt ved, hvilken Benoot vi kan vente, men hvis han har en af sine gode dage, kan han sagtens vise sig som stærkeste mand. Han er samtidig del af et stærkt Lotto-hold, der kan have et par kort at spille i finalen, og da han ikke er langsom i en spurt, har han gode forudsætninger for at kunne vinde.

 

Løbets største brostensstjerne er helt sikkert Sep Vanmarcke. Belgieren har i de seneste år måske været den bedste mand i verden på de belgiske hellingen, og i dag er det vel kun Peter Sagan og Greg Van Avermaet, der for alvor kan matche Cannondales kaptajn. Samtidig er han denne gang ikke oppe mod sine hurtigere rivaler, og blandt de store brostensspecialister i dette løb er han muligvis den hurtigste på stregen. Det gør ham umiddelbart til den naturlige storfavorit, men vi vil alligevel ikke pege på ham som vinder. Det skyldes, at han styrtede i Strade Bianche og kun med store smerter gennemførte Tirreno-Adriatico. Han mærkede fremgang i weekenden, men er stadig i stor smerte, når han graver dybt. Det har gjort det svært at træne optimalt, og han er derfor ikke ideelt forberedt til dette løb. Samtidig har han den taktiske ulempe, at han i finalen sandsynligvis vil være alene mod flere rivaler fra specielt Quick-Step, og da alle vil kigge på ham, bliver det ikke nemt at kontrollere. Derfor bliver det svært for Vanmarcke at vinde, men det ændrer selvfølgelig ikke på, at løbets sandsynligvis bedste brostensrytter sagtens kan komme først over stregen.

 

Sidste år fik Fernando Gaviria sin brostensdebut i dette løb, og han viste med det samme klassen, da han sad med i angrebene på Taaienberg. Desværre viste samme løb også, at han stadig mangler en del holdbarhed, og han kørte derfor en ganske dårlig spurt til sidste, hvor han tydeligvis var træt. Det samme var tilfældet senere i Gent-Wevelgem, og det varer nok nogle år, inden han er stærk nok til at køre med, når de store specialister giver gas. Det ændrer imidlertid ikke på, at Gaviria er løbets hurtigste mand og stadig mere holdbar end de fleste sprintere. Hvis han kan spare på kræfterne, og det hele bliver samlet til en reduceret massespurt, vil han være manden, der skal slås. Femtepladsen i Milano-Sanremo indikerer i hvert fald, at han er blevet bedre til at afslutte efter et hårdt løb.

 

Den store rival i en massespurt vil være Dylan Groenewegen. Hollænderen er muligvis kendt som ren sprinter, men det er en stor fejl. Faktisk sad han med langt fremme i årets Omloop, og det vidner om hans potentiale. Modsat Gaviria kan han imidlertid aldrig drømme om at køre med de bedste, og han skal derfor satse på, at det hele bliver samlet til en reduceret massespurt. Han har et solid hold til at arbejde for en spurt og at køre lead-out, og lykkes det for ham at få et scenarium som sidste år, vil han være en af de absolutte topfavoritter.

 

Det samme vil være tilfældet for Arnaud Demare, der stadig venter på sit store brostensgennembrud. Franskmanden har imidlertid i år været stærkere end nogensinde, og specielt hans flotte angreb på den første hårde sidevindsetape, hvor han kørte op til Alaphilippe i finalen, vidner om øget holdbarhed. Det gør det realistisk at tro på, at han muligvis kan køre med om sejren, selvom løbet bliver hårdt og selektivt. Hans bedste chance er imidlertid en reduceret massespurt, hvor han sammen med Gaviria og Groenewegen vil være blandt de helt store favoritter, idet han er specialist i at spurte efter et langt, hårdt løb. Hans store udfordring bliver at manøvrere i disse hektiske spurter, da han ikke hører til blandt de bedste i positionskampen.

 

Fabio Felline har aldrig rigtigt satset på brostensklassikerne, men med en fjerdeplads i Omloop har han vist, at han har potentialet til at gøre det godt i de flamske løb. Denne gang er Trek til start uden både Degenkolb og Stuyven, og han deler derfor kaptajnrollen med Edward Theuns. Felline har været flyvende hele foråret og spillede senest i Milano-Sanremo en nøglerolle for Degenkolb. Der er ingen tvivl om, at han er stærk nok til at køre med de bedste på stigningerne, og han er hurtigere i en spurt end alle de øvrige brostensspecialister. Det store spørgsmål er, om han har erfaringen og styrken i positionskampen, der spiller en helt afgørende rolle, når man rammer de afgørende hellingen.

 

For et par år siden viste Tony Gallopin, at han er meget stærk på brostenene, men siden da har han fokuseret på Ardennerne. I år vender han tilbage til de flamske løb, og han bør være i stand til at gøre det godt på baggrund af de gode takter, han viste i Paris-Nice, inden han kollapsede i den sidste weekend. Gallopin har eksplosiviteten til at køre med på stigningerne, og selvom han måske ikke er lige så stærk som de allerbedste, er der gode muligheder for, at han er med i front. Hans gode spurt gør, at han vil få Benoots opbakning, hvis en lille gruppe skal afgøre det, og her er han hurtig nok til at vinde.

 

Sonny Colbrelli har ikke meget erfaring på brostenene, men der er intet til hinder for, at han kan udvikle sig til en stjerne i disse løb. Han klatrer godt, og hans spurt bliver bare bedre og bedre. Specielt er han meget svær at slå efter en lang, hård dag, hvilket han senest viste med sin imponerende etapesejr i Paris-Nice. Han var blandt de bedste i Milano-Sanremo og er helt tydeligt i storform. Han mangler nok erfaringen til at køre med de bedste, men hvis det samles til en reduceret massespurt, vil han være blandt favoritterne.

 

Hvad skal man mene om Philippe Gilbert? Belgieren vender i år tilbage til de flamske løb, og da han tidligere har været på podiet i Flandern Rundt, har han vist, at han kan gøre det godt. Han er imidlertid ingenlunde den rytter, han tidligere var, og han imponerede ikke stort i Paris-Nice og Milano-Sanremo. På den anden side er han del af et af de stærkeste hold, og han kan sagtens drage fordel af en overtalssituation i finalen. Specielt har han den fordel, at holdet vil køre for ham i en spurt, hvis han sidder sammen med Stybar og Terpstra i en lille gruppe mod slutningen.

 

BMC stiller til start uden Greg Van Avermaet, og det betyder, at Jempy Drucker får lov at køre sin egen chance. Luxembourgeren har tidligere vist, at han er meget stærk på de belgiske brosten, og det er faktisk ikke utænkeligt, at han kan køre med i angrebene på de sværeste hellingen. Hans bedste chance er imidlertid en reduceret massespurt, og han viste i sidste års Vuelta, at han er hurtig nok til at slå de fleste. Først og fremmest er han en mester i at positionere sig, og det er vigtigt i det, der formodes at blive en forvirret spurt.

 

Edward Theuns har to år i træk været på podiet, og han er klar igen, denne gang i en delt kaptajnrolle på Trek sammen med Felline. Blandt sprinterne er Theuns en af de allerbedste på bakkerne, og det kan bestemt ikke udelukkes, at han vil være at finde i en lille gruppe i finalen. Sker det, bliver han næsten umulig at slå i en spurt. Også han har imidlertid sin bedste chance i en reduceret massespurt, hvor han kan drage fordel af at have Felline til at køre lead-out.

 

Lars Boom er generelt undervurderet som brostensrytter. Hollænderen er blandt de allerstærkeste, men uheld har betydet, at ha slet ikke har det generalieblad, han fortjener. Han styrtede i åbningsweekenden, og det har taget ham lidt tid at komme tilbage i form. Derfor er der en vis usikkerhed om, hvad vi skal forvente, men normalt bør han være med helt i front. Hans store problem er, at han normalt ikke er den hurtigste, selvom han bestemt ikke er langsom i en spurt.

 

2017 er året, hvor Oliver Naesen endelig skal bekræfte sit helt enorme potentiale i klassikerne. Sidste forår endte som lidt af en skuffelse, men i efteråret viste han den enorme rækkevidde af hans talent. Han vandt således GP Plouay med en imponerende præstation i finalen, og han var stærkeste mand i Eneco Tour, hvor alle de store klassikerspecialister ellers var samlet. I år var han også blandt de bedste i åbningsweekenden, og det bør han være igen i denne weekend. Da han samtidig reelt slog Dylan Groenewegen i en spurt i sidste års Tour de l’Eurometropole (hollænderen burde retteligt være blevet deklasseret), har han samtidig vist, at han ikke behøver at frygte nogen i en spurt efter et hårdt løb.

 

Vi har i år været dybt imponerede over Stefan Küng, der i sin første fulde brostenssæson var med helt fremme i begge løb i åbningsweekenden samt i Strade Bianche. Schweizeren har vist, at han er stærk nok til at blande sig med de allerbedste, og vi er således ikke i tvivl om, at han vil være med helt fremme, hvis løbet bliver hårdt. Hans problem er, at han stadig er uerfaren og alt for langsom i en spurt til at slå de hurtigste klassikerspecialister.

 

Sam Bennett har ikke megen erfaring i disse løb, men måske står han foran sit store gennembrud. Ireren var helt fantastisk i Paris-Nice, hvor han klatrede på et helt nyt niveau og endda slog alle de store sprintere i en massespurt. Han har i år trænet i højderne, og det har helt klart givet ham et løft, der gør, at han reelt kan håbe at være med i en reduceret massespurt. Han er en af feltets allerhurtigste, men den store udfordring bliver at holde sig i en god position, da han er notorisk dårlig i positionskampen.

 

Endelig vil vi pege på Caleb Ewan. Normalt ville vi ikke tilskrive australieren mange chancer, da han stort set ingen erfaring har på belgiske brosten. Han chokerede imidlertid alt og alle med sin flotte kørsel i sit første Milano-Sanremo, hvor han sad med de bedste hjem. Vi tror stadig, at dette løb er en anelse for hårdt og stressende for ham, men på baggrund af præstationen i Italien vil vi ikke udelukke, at han kan sidde med, hvis det skal afgøres i en reduceret massespurt. Han vil næppe have sin vanlige topfart efter så hårdt et løb, men i lyset af de spurter, han i år har kørt, kan mindre bestemt også gøre det.

 

***** Niki Terpstra

**** Zdenek Stybar, Tiesj Benoot

*** Sep Vanmarcke, Fernando Gaviria, Dylan Groenewegen, Arnaud Demare, Fabio Felline

** Tony Gallopin, Sonny Colbrelli, Philippe Gilbert, Jempy Drucker, Edward Theuns, Lars Boom, Oliver Naesen, Stefan Küng, Sam Bennett, Caleb Ewan

* Bryan Coquard, Michael Matthews, Jurgen Roelandts, Jens Debusschere, Sacha Modolo, Chrstophe Laporte, Baptiste Planckaert, Nikias Arndt, Jens Keukeleire, Dries Devenyns, Luke Durbridge, Oscar Gatto, Yves Lampaert, Moreno Hofland, Roy Jans, Timothy Dupont

 

Danskerne

Christopher Juul stiller til start for Orica-Scott, og selvom Caleb Ewan, Jens Keukeleire og Luke Durbridge er kaptajner, kan man ikke udelukke, at han kan få sin egen chance efter den flotte præstation i Strade Bianche. Det kan Matti Breschel helt sikkert på Astana, hvor han deler kaptajnrollen med Oscar Gatto og Alexey Lutsenko. Mads Pedersen er med som hjælperytter for Fabio Felline og Edward Theuns på Trek, mens Mads Würtz skal samle erfaring som hjælper på et Katusha-hold, der satser på Baptiste Planckaert.

HUSK AT SÆTTE PICKS PÅ DWARS DOOR VLAANDEREN

Se andet afsnit i miniserien om CeramicSpeed

22.03. kl. 13:00 af Christian Berg.

CeramicSpeed har etableret sig selv som et af cykelverdens førende firmaer inden for keramiske kuglelejer. Men hvor og hvordan kan man optimere sin cykel via deres kuglelejer? Det giver vicepræsident, Martin S. Banke, svar på i anden afsnit af Feltet.dks miniserie.

Feltet.dk har været på virksomhedsbesøg hos det danske firma CeramicSpeed, der specialiserer sig i keramiske kuglelejer. Det er der blevet en lille videoserie på fem afsnit ud af.

 

I dagens afsnit forklarer vicepræsident, Martin S. Banke, om de keramiske kuglelejer. Afsnittet kan ses i videoklippet herunder, og vicepræsidenten forklarer blandt andet, at der er mange forskellige steder på cyklen, hvor deres kuglelejer optimerer cyklens opsætning. Det er heller ikke tilfældigt, hvilke kugler de bruger.

 

”Det helt specielle det er, at vi bruger verdens fineste keramiske kugler, som er det, man kalder for grade tre, som er den højeste finish. De er de fineste og rundeste kugler, man kan forestille sig, som samtidig har den højeste styrke, så de ikke splintres som glas, som billigere keramiske kugler kan gøre. Det er simpelthen kernekomponenten i stort set alt andet, hvad vi laver,” siger han til Feltet.dk.

 

Afsnit tre, der handler om produktionen, kommer på næste tirsdag, men du kan allerede se det nu på Feltet.dks Youtube-kanal.

 

Få gode tips af Frank Høj via livestream på Facebook

22.03. kl. 11:28 af Jesper Johannesen.

På fredag kan du få gode tips af Frank Høj via en livestream på Facebook, som optakt til motionsløbet ”En Forårsdag i Hell-singør."

Frank Høj er en erfaren herre på ujævnt cykelunderlag. Som professionel cykelrytter elskede han at køre de traditionsrige forårsklassikere - jo hårdere jo bedre - og som motionist har han flere gange deltaget i CK Kronborgs traditionsrige forårsbebuder ”En Forårsdag i Hell-singør”. Et løb, der netop er inspireret af de udenlandske forbilleder.

 

I år skal Frank Høj sidde i et TV-studie for at kommentere Paris-Roubaix ”En Forårsdag i Helvede”, der typisk køres samme dag, men deltagerne i ”En Forårsdag i Hell-singør” skal ikke snydes for at møde den populære cykelrytter, der har indvilget i at komme med et par gode tips til, hvordan man sætter både sig selv og sin cykel op til et par timers godt og hårdt race.

 

Derfor har CK Kronborg allieret sig både med Frank Høj og cykelforretningen Velo Pavé i Farum, hvorfra man sender et liveinterview på fredag den 24. marts kl. 13.00 via Facebook. Det eneste, man skal gøre for at kigge med, er at gå ind på løbets Facebookside. Faktisk kan man gå ind allerede nu og aktivere en påmindelse. Så får man helt automatisk en reminder om udsendelsen umiddelbart før, transmissionen begynder.

 

”Livestreaming via Facebook er det helt hotte lige nu, og qua mit arbejde råder jeg over den nødvendige teknologi. Så hvorfor ikke også bruge den i denne sammenhæng”, siger journalist og løbsansvarlig Henrik Malmgreen fra CK Kronborg, der lover et professionelt setup langt ud over, hvad en ”videoselfie” med smartphone ellers kan præstere.
 


Frank Høj er begejstret for den måde CK Kronborg udnytter den nordsjællandske natur til at tilrettelæg et løb af anselig sværhedsgrad. Interviewet vil derfor komme rundt om en række emner af såvel køreteknisk som cykelteknisk karaktér, og seerne kan komme med spørgsmål undervejs. Det er blot at stille dem i kommentarfeltet på Facebook.

 

”Jeg er sikker på, at der også bliver tid til en cykelanekdote, for Frank Høj har jo oplevet mangt og meget i sin professionelle cykelkarriere. Både han og jeg glæder os til denne helt nye event, så vi håber naturligvis, at rigtig mange kigger med”, siger Henrik Malmgreen og føjer til, at indslaget naturligvis også bliver ”båndet”, så det kan ses senere.

 

Se liveinterview med Frank Høj fredag den 24. marts kl. 13.00 med gode tips om, hvordan man bedst muligt kører ”En Forårsdag i Hell-singør”.

Klik ind på CK Kronborgs Facebookside og få en påmindelse, når arrangørerne livestream på fredag. 

 

Foto: Sirotti

BMC vinder holdtidskørslen og Hermans i førertrøjen i Catalonien

22.03. kl. 11:21 af Anton Kjøller Alexandersen.

UCI har bekræftet, at BMC Racing Team er blevet kåret som vinder af gårsdagens holdtidskørsel. Det sker, efter at Movistar får endnu en tidsstraf, og dermed er Ben Hermans ny mand i førertrøjen.

I går fik Rojas fra Movistar frataget førertrøjen efter enkelstarten i Catalonien Rundt, da han havde hjulpet to holdkammerater. Løbets førertrøje gik dermed til Alejandro Valverde, men det var ikke længe, den spanske stjerne fik lov til at nyde den.

 

Nu fortsætter dramaet i det spanske. BMC Racing Team skriver på Twitter, at UCI bekræfter, at de er kåret som vinder af 2. etape af Catalonien Rundt, mens Ben Hermans nu er i løbets førertrøje.

 

 

Movistar-holdet har fået en tidsstraf på 1 minut, hvilket nu placerer dem på en tredjeplads på gårsdagens etape.

 

Ben Hermans fører dermed løbet, hvor han er nu er 44 sekunder foran Chris Froome, mens Alejandro Valverde nu er 58 sekunder efter løbets førertrøje.

Foto: Movistar Team

Valverde: Vi slog et vigtigt hul til konkurrenterne

22.03. kl. 11:02 af Anton Kjøller Alexandersen.

I går vandt Movistar holdtidskørslen i Catalonien Rundt, og samtidig overtog Alejandro Valverde løbets førertrøje. Nu håber den spanske veteran at kunne holde på trøjen, men Valverde tror, det bliver svært mod Froome og Contador. 

På gårsdagens holdtidskørsel lykkedes det Movistar at køre sig til sejren, da de endte med at slå BMC Racing Team med to sekunder. Holdets spanske stjerne Alejandro Valverde er tilfreds med resultatet på den 41,3 kilometer lange holdtidskørsel, som Movistar-mandskabet havde forberedt sig godt på.

 

”Det var en meget hård enkeltstart. Vi vidste, at det ville blive hårdt, fordi vi har kørt den fem gange de sidste par dage. Den var teknisk, og at vi kendte ruten endte med at blive afgørende. Vi frygtrede regnen en smule, fordi det ville have gjort ruten farlig, men vi var heldige til sidst, og vi kom sikkert igennem,” siger Alejandro Valverde i en pressemeddelelse.

 

Valverde kører ud på dagens 3. etape af Catalonien Rundt i løbets førertrøje. Det sker efter Jose Joaquin Rojas har fået en tidsstraf på tre minutter og fik dermed frataget trøjen, da han skubbede Nelson Oliveira og Andrey Amador, som henholdsvis får et enkelt og to minutters tidsstraf.

 

Den 36-årige spanske stjerne forventer, at 3. etape bliver vanskelig, hvor der venter rytterne tre kategori-1 stigninger på etapens sidste del. Men Valverde håber på, at han kan forsvare førertrøjen helt til søndag, selvom der bliver hård konkurrence fra Chris Froome og Alberto Contador.

 

“Vi skal køre fra dag til dag, men vi slog et vigtigt hul til vores konkurrenter i dag (på enkeltstarten, red.). Det vil blive svært i morgen (dagens etape 3. etape, red.), og jeg er bekymret for dårligt vejr, så lad os håbe, at det kan blive tørt hele ugen. Mine ben har det godt, selvom jeg ikke har kørt løb siden Andalusien, så jeg håber, jeg kan beholde trøjen. Men selvfølgelig vil konkurrencen fra Contador og Froome gøre det svært,” lyder det fra Valverde.

 

Inden dagens etape har Valverde 44 sekunder ned til Froome, mens Contador er 1:13 efter Movistar-kaptajnen.

 

Læs hele vores optakt til dagens 3. etape af Catalonien Rundt her

Mads Pedersen og Trek–Segafredo skal køre Danmark Rundt

22.03. kl. 09:52 af Anton Kjøller Alexandersen.

Det 21-årige danske stortalent melder sig selv og sit hold, Trek-Segafredo, klar til at køre PostNord Danmark Rundt til efteråret. 

Forud for denne sæson skiftede Mads Pedersen Stölting Service Group ud med Trek-Segafredo. Den 21-årige dansker har taget hul på sin første sæson på WorldTouren, og nu kan den unge Trek-Segafredo-rytter så afsløre, at hans han stiller til start i Danmark.

 

”Vi skal køre Danmark Rundt, og jeg satser da på at køre det også. De ville da være nogle røvhuller, hvis de ikke lod mig køre det i hvert fald,” siger Mads Pedersen i et interview med TV 2 Sport.

 

I år starter løbet på Frederiksberg, inden der på sidste etape er mål på Strandvejen ud for Tangkrogen.

 

Det er den 34. udgave af PostNord Danmark Rundt, som bliver kørt i år, og Mads Pedersen har deltaget i løbet på hjemmebane de sidste tre sæsoner i træk. Og for den danske Trek-Segafredo-mand, så betyder det meget at kunne køre i hjemlandet.

 

”Det er sgu bare fedt at kunne få lov til at komme hjem og køre sådan et løb, det betyder bare meget. Det er fedt at køre rundt herhjemme. Det er fedt at høre folk råbe og heppe på en, der er et eller andet over det. Der er en eller anden nationalfølelse her, der gør, at det er fedt,” forklarer danskeren til TV 2 Sport.

 

PostNord Danmark Rundt bliver afviklet fra den 12.-16- september.  

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk