Dagens nyheder

Foto: Dorte Adelfred

Favoritterne inden Rent liv Skive løbet

30.04. kl. 12:21 af Benjamin Lillelund.

Starten på dagens løb i det nordvestjyske er netop gået i gang. Feltet.dk har talt med dagens favoritter inden løbet.

Nicklas Pedersen - Giant Castelli:

 

”Jamen jeg har det umiddelbart fint, og glæder mig til at køre noget ræs. Der er lidt vind i dag, og står også godt til at køre noget sidevindsræs, det kan godt være vi skal ud og lege lidt med det.” Noterer Niclas Pedersen sig.

 

Skal du ligge forrest på den vifte?

 

”Nej det er det ikke, men jeg skal heller ikke ligge bagerst, vi satser på flere i dag og kører med en bredere trup. Nu er det de gamle drenge der er ude på holdet, selvom vi stadigvæk ikke er så gamle, vi har en lav snit alder, og folk er i god form, så det er ikke mig der er kaptajn og spiller lidt flere kort.”

 

”Quadde og Akse Vorre kører stærkt, så der er flere kort på hånden.”

 

”Det må gerne være en spurt, men så skal vi heller ikke 150 mand ind, og det kommer der heller ikke. Da der er sidevind. Det bliver nok lidt ligesom i går, med en 30-40 mand også noget cykelløb derfra. Jeg vil nok hellere køre noget cykelløb, end at det skal være en spurt, ved at splitte det lidt. Men nu må vi se hvordan benene er derude.Jeg kan godt have en dårlig dag, og er ikke udødelig på det område, så jeg afventer lige og ser. Jeg skal nok gøre mit bedste og køre selvfølgelig for at vinde”

 

Om Véloconcepts manglende deltagelse?

 

”Jeg synes det er ærgerligt, fordi det er et mega stærkt hold og kører offensivt. Jeg havde sgu egentlig glædet mig til at Kamp var rykket op ad den bakke, fordi jeg tror godt jeg kunne følge ham og det er der mange andre der ikke kan. Det gør nok at løbet ikke bliver så hårdt.”

 

”Det er nok det stærkeste hold, der lige er røget og det er synd for løbet. Det er en svær konkurrent, men jeg vil slå dem fordi de får stjålet deres cykler, men fordi jeg er en bedre cykelrytter end dem. Nu ligger ansvaret lidt på nogen andre, så vi får se, hvordan det bliver kørt. Men nu er Colo-Quick på hjemmebane, så de tager nok teten lidt og så hjælper vi nok lidt til.” Slutter Pedersen.

 

Nicolai Brøchner - Riwal Platform:

Vinder du i dag?

 

”Ja, ligesom sidste gang, kan jeg ikke garantere det, men det går jeg helt klart efter og jeg har også troen på at det kan lade sig gøre.” Siger Brøchner til Feltet.dk

 

”Vi køre løbet forfra, for der er meget vind derude, og det kommer til at have stor indflydelse. Det skal vi bare være på forkant med også hvordan det ender, når vi kommer ind på omgangene, så har vi et par hurtige fyre, som kan vinde i en spurt. Og vi har også et par ryttere der kan vinde udefra, så vi kan spille på lidt af hvert.”

 

Du skal vel også ud putte dig i feltet i dag?

 

”Så meget som jeg nu kan, men det bliver svært. Med den vind der er, bliver man nød til få lidt vind på næsen, men det har jeg det okay med og tror det bliver en god dag.”

 

”Opløbet passer perfekt til mig, så må se om det indfrier de forventninger der er, og det er noget jeg har bevist flere gange at jeg kører godt på.” Siger Brøchner om brostenene.

 

To ud af tre, ville ikke være dårligt?

 

”Det ville ikke være dårligt, og det ville jeg være tilfreds med og stolt af.”

 

Morten Øllegaard - BHS-Almeborg Bornholm:

 

”Benene burde være okay, jeg holdt jo en hviledag i går, så jeg burde være frisk nok. Vi må se hvordan det forløber sig derude, det skal nok blive hårdt.” Lyder det fra Øllegaard.

 

”Det er jo marginaler der gør om du bliver sekser eller nummer tre, jeg kunne ligeså godt have kørt på podiet, jeg bliver lige overhalet indenom i det sidste sving af tre mand, og det er jo så det der gør at jeg bliver sekser i stedet for tre. Det vigtigste var at jeg kunne være med i finalen og præge løbet og køre et godt løb, hvilket jeg var fint tilfreds med.” Konstaterer Øllegaard, om fredagens GP Himmerland.

 

”Afslutningen passer mig fint, det går lidt opad mod mål, så det er bedre end i fredags, og med lidt brosten. Men nu skal vi først lige ind til afslutningen også må vi se hvad der sker derinde.”

 

”Det er et af de løb, vi håber at gøre det godt i, som så mange af de andre.”

 

Det bliver vel dig i køre for?

 

”Hvis vi kommer ind og spurter, så gør det nok, men inde på omgangene bliver der kørt lidt i øst og vest, og der skal de andre være vågne og det skal jeg også selv være. Der kan hurtigt køre ti mand, også kan det være lige meget med 11 pladsen.”

 

 

Foto: Gazprom-RusVelo

Sky: Intern straf venter Gianni Moscon

30.04. kl. 09:36 af Mike Winther Hansen.

Team Skys italienske stortalent Gianni Moscon kom i går på alles læber for noget knap så positivt, da han sendte racistiske tilråb afsted imod FDJ rytteren Kevin Reza.

Efter tredje etape af Romandiet Rundt opstod der et skænderi mellem Gianni Moscon og Kevin Reza. Årsagen til det var, at Moscon angiveligt skulle have kommet med racistiske tilråb, hvilket Reza naturligvis ikke ville finde sig i.

 

Hvad der præcist var blevet sagt ved episoden, har hverken Team Sky eller FDJ kommenteret på. Dog har begge WorldTour-hold accepteret, at Moscon har sagt undskyld.

 

”Der var en infight efter målstregen, og jo det sårede Kevin Reza. Efter etapen undskyldte Moscon og vi mødtes også med FDJ om morgen, så de vidste at vi tog det seriøst. Reza accepterede, og det var rart at de to kunne give hånd på det, og at der var en undskyldning. Der er ingen undskyldning for handlingen, og vi er videre.” Siger sportsdirektør fra Sky, Nicholas Portal, til Cyclingnews.com

 

Hos FDJ er tonen mere eller mindre den samme og de vil heller ikke ud med noget, om hvad der blev sagt.

 

”Sagen er lukket og Kevin Reza har accepteret undskyldningen, og der er ikke mere at sige om den sag fra FDJ side," siger et medlem af FDJ lejren til Cyclingnews.com. Cyclingnews.com hentyder også til at FDJ lod det være optil Kevin Reza selv, at acceptere undskyldningen.

 

Selvom Team Sky lader Gianni Moscon forsætte løbet, på samme vis som resten af mandskabet. Så er det noget de kommer til at tage seriøst, efter løbet. Holdet vil derfor finde en passende og intern straf til den unge Gianni Moscon.

 

”Det her er noget vi kommer til at tage seriøst efter løbet. I den her sport finder vi alle generationer og den unge generation. Det er vores job at vise den rigtige vej, vi har set dårlig opførelse i andre sportsgrene og den her var virkelig dårlig. Det har vi forklaret til Gianni Moscon og han forstod det.” slutter Portal til Cyclingnews.com

 

 

 

Foto: Martin Nørgaard og Dennis Boutrup

Skandale: Veloconcept ude af Rent Liv Løbet Skive

30.04. kl. 09:33 af Benjamin Lillelund.

Team Veloconcept må opgive at deltage i Rent Liv Løbet Skive på grund af tyveri.

I dag venter det sidste danske UCI-løb i denne weekend, nemlig Rent Liv Løbet Skive, hvor Team Veloconcept havde stærke vinderchancer i Alexander Kamp og Rasmus Guldhammer.

 

Nu viser det sig dog, at de slet ikke kommer i aktion, for i nat blev samtlige cykler stjålet fra deres bil. Således er det eneste, der er tilbage, en enkelt ramme uden nogle hjul. Det skriver de i et opslag på Facebook.

 

Foruden Alexander Kamp og Rasmus Guldhammer skulle også Michael Reihs, Mark Sehested, Thomas Riis og Niklas Eg kørt løbet.

 

Team Veloconcept har ellers haft en fin weekend, som kulminerede med Kasper Asgreens sejr i GP Viborg i går, men de får altså ikke mulighed for at følge op på triumfen.

 

Feltet.dk følger op på sagen og prøver at få en kommentar fra holdet.

 

Foto: ANSA - PERI / DI MEO / ZENNARO

SÆT DIT MANAGERHOLD - KUN 5 DAGE TIL START

30.04. kl. 00:00 af Jesper Johannesen.

Med 8 dage til Giro d'Italia åbner Feltet.dk sit store Giro d'Italia managerspil. Sæt dit managerhold nu - og få en fordel, hvis du ender på samme pointantal som din modstander. Så er det nemlig det hold, som først har sat sit managerhold, der får den bedste placering. 

Dette års Giro d’Italia står for døren. Feltet.dk er klar med endnu et managerspil. Denne gang er du blevet den heldige sportsdirektør for et Giro d’Italia hold. Din manager har derfor bedt dig om at stille dit hold til løbet. Årets Giro d'Italia køres fra FREDAG den 5. maj til den 28. maj. BEMÆRK GIROEN STARTER EN FREDAG!


Du skal sammensætte et hold bestående af 9 ryttere ud fra de hold, som kører Giro d'Italia i virkelighedens verden. Du kan ændre på holdet frem til spilstart den 6. maj, derefter låses spillet og du kan ikke ændre på holdet undervejs i spillet.


Din manager har kæmpet for at skaffe nye sponsorer til dit hold. Derfor har du nu 20 millioner kroner til at ansætte 9 ryttere på dit hold, som kan sikre dig gode resultater i årets Giro d'Italia. Hvem vælger du?


Det koster 69,- kroner per hold, som du opretter i Giro d'Italia managerspillet. Du kan oprette ubegrænset hold. Du kan hele tiden på forsiden følge, hvor mange hold, der er tilmeldt til det pågældende spil.

I Giro d'Italia spillet kan du vinde masser af flotte præmier. Der er præmier til de 50 bedste i klassementet, og de 21 bedste manager på hver af de 21 etaper. Se hele præmielisten 

 

TILMELD DIT HOLD HER

 

Foto: Frederik Maj

Dårlig placering i feltet blev dyrt for VéloConcept Women

29.04. kl. 21:25 af Andy Pedersen.

Team VéloConcept Women sad dårligt, da feltet splittede på 1 etape af Festival Elsy Jacobs, hvilket gjorde, at rytterne var langt fra at komme med i finalen. Det var Team VéloConcept Womens plan at være offensive på 1. etape af Festival Elsy Jacobs, men trods indledende angreb, så fik holdet meget lidt ud af etapen i det luxembourgske etapeløb.

Camilla Møllebro blev bedste rytter på en 42’ende plads. Det afgørende moment kom allerede efter cirka 35 kilometer på den knap 100 kilometer lange etape. Forinden havde Team VéloConcept Women forsøgt at komme væk, men intet udbrud havde fået lov til at få et hul.

 

”Vi lagde ud med at prøve at komme med i et hug. Efter 35 kilometer kom en bakke, så før vi ramte den, skulle vi af sted. Men de lod ingen slippe i dag. Vi brugte en del kræfter på angrebene, men vi burde have været med over,” siger team manager Bo Handberg Madsen.

 

På bakken rev fronten sig nemlig løs af feltet, og det blev skæbnesvangert for Team VéloConcept Women-rytterne.

 

”De bliver fanget for langt tilbage og så knækker den, og så sidder der for mange i front. D holder cirka 20-30 sekunder med dem i front, men de er ikke interesseret i at få dem op. Til sidst kører frontgruppen bare længere væk, og så springer elastikken,” fortæller Bo Handberg Madsen.

 

Frontgruppen fortsatte med at øge sit forspring ind mod mål, hvor Christina Majerus vandt spurten i en mindre gruppe, der kom samlet ind. Det var derfor en træls dag for Team VéloConcept Women, og team manager Bo Handberg Madsen håber på forbedringer på søndagens 2. etape.  

 

”Vi var bare ikke vågne nok. Den bør ikke knække med 40 ryttere foran, og vi ikke er med. Og det ved rytterne også godt selv. Nu kigger vi på i morgen, og der er plads til forbedringer. Nu må vi se, hvordan det udvikler sig, men vi skal være med i udbruddet,” siger han.

 

Festival Elsy Jacobs 2. etape er på 111 kilometer og sluttes af på nogle mindre omgange.

Foto: LaPresse - Alberto / Ferrari

Optakt: Søndagens etaper i Yorkshire og Asturien

29.04. kl. 21:22 af Emil Axelgaard.

Den sidste uge af april er vigtig for ryttere, der har ambitioner i Giro d’Italia. Nu om dage skipper de fleste det hårde Tour de Romandie, og nogle benytter i stedet de kortere, tre dage lange Tour de Yorkshire og Vuelta a Asturias til at blive klar til det tre uger lange etapeløb. Det gælder eksempelvis for Nairo Quintana, der finpudser formen i Asturien, og for Caleb Ewan og Steven Kruijswijk, der tester sig selv i spurterne og på murene i England. Hver dag vil vi bringe optakter til etaperne i de to løb.

Søndag gælder det 3. etape i Tour de Yorkshire og 2. etape af Vuelta a Asturias.

 

Du kan læse overordnede optakter til Tour de Yorkshire og til Vuelta a Asturias.

 

Husk, at du hver dag hele ugen kan følge løbet i Yorkshire på www.feltet.dk/live. Du kan finde vores tidsplan her.

 

Tour de Yorkshire - 3. etape

Ruten

For andet år i træk gemmer man det bedste til sidst i den forstand, at løbets kongeetape, der vil afgøre klassementet, først kommer om søndagen. I år har man endda designet en etape, der er markant hårdere end noget, der tidligere er set i det engelske løb, og man skal således over hele 8 af de korte, stejle mure, der gør terrænet i Yorkshire så svært. Fire af dem kommer endda inden for de sidste 20 km, og dermed vil kun en ægte ardennerspecialist kunne køre med om sejren i årets løb.

 

I alt skal der tilbagelægges 194,5 km mellem Bradford og Fox Valley-Sheffield. Fra starten bevæger man sig mod nordvest gennem fladt terræn, men efter 32,5 km vender man rundt for at køre syd og direkte ind i regionens mest kuperede område. Her venter fire stigninger i rap, Silsden (1,5 km, 10,4%) efter 64,5 km, Haworth (0,5 km, 10,6%) efter 76 km, Leeming (2,1 km, 7,3%) efter 83,5 km og Sibden Wall (1 km, 13%) efter 98,5 km, hvorefter den første spurt passeres i Clifton efter 108,5 km. Herefter forsætter man mod syd gennem fladere terræn, inden der kommet et par ukategoriserede stigninger. Med 19,5 km når man frem til Stocksbridge, hvor den sidste spurt kommer, og man er her ganske tæt på mål. I stedet for at køre til stregen slår man imidlertid en sløjfe på en svær rundstrækning i området vest for byen. Her venter stigningerne Deepcar (1,7 km, 8,5%) med 16 km igen, Wigtwizzle (1,3 km, 9%) med 11,5 km til mål, Ewden Height (1 km, 12%) med 9 km igen og Midhopestones (1,4 km, 10%) med bare 5 km til stregen. Herefter venter en ikke-teknisk nedkørsel, der slutter med 2 km igen, hvorefter det kun falder let ad en lang lige vej. Mod slutningen kommer der to sving lige efter hinanden, det sidste bare 140 m fra stregen på den 6 m brede opløbsstrækning.

 

Sheffield var også målby for 2. etape af Tour de France i 2014, hvor Vincenzo Nibali med et sent angreb kørte sig i førertrøjen ved at vinde etapen 1 sekund foran Greg Van Avermaet, der var hurtigst i en gruppe af favoritter. Tour of Britain var forbi i 2006, hvor Filippo Pozzato tog en solosejr, i 2005, hvor Luca Paolini vandt, og i 2004, hvor Mauricio Ardila akkurat holdt en lille gruppe bag sig.

 

 

 

 

Vejret

Er feltet alligevel heldigt? Det lovede regnvejr kommer først ved 18-tiden, og derfor kan man måske nå tørskoede i mål på en overskyet dag, der kun byder på lidt sol og en temperatur på 16 grader. Det vil være meget blæsende med en frisk til hård vind fra øst, hvilket giver sidevind og sidemodvind stort set hele dagen. På den sidste lille sløjfe vil der være medvind på de to første stigninger og dernæst sidevind på de næste to. Mod slutning vil der være sidemodvind og modvind i de sidste 2 km.

 

Favoritterne

Helt som ventet fik de første to etaper ingen indflydelse på klassementet, og bortset fra Stef Clement, som smed det hele, da han ventede på Kruijswijk efter styrtet på 1. etape, er alle de store navne i samme tid. Dermed er der lagt op til, at løbet skal afgøres på 3. etape, der også er løbets kongeetape.

 

Den sidste rundstrækning er helt usædvanlig hård, og hvor der i tidligere udgaver har været tvivl om, om den stærkeste mand ville kunne gøre forskellen, er der denne gang ingen grund til de store overvejelser. De sande ardennerspecialister vil trives i denne finale, og der er meget stor sandsynlighed, at kun den stærkeste vil være tilbage på toppen af den sidste stigning, hvorefter han vil være meget svær at hente i den hurtige finale. Samtidig bliver forholdene brutale med masser af sidevind, og det vil bidrage til at gøre løbet helt usædvanligt hårdt. Det vil skabe helt kolossal nervøsitet og næsten med sikkerhed skabe splittelse undervejs. Derfor kommer der tidlige udbrud næppe langt, og vi venter et sandt udskilningsløb. Der vil sandsynligvis kun være en ganske lille gruppe tilbage allerede ved rundstrækningens begyndelse, og herefter vil de stærkeste skulle slås om sejren på de svære stigninger.

 

Som sagt er rundstrækningen så hård, at stærkeste mand sandsynligvis kan køre alene hjem. Det får til at sætte pengene på Brent Bookwalter. Amerikaneren har i mange år været en ganske anonym hjælperytter, men i de senere år er han steget i det interne BMC-hierarki. Det har givet ham kaptajnroller i de amerikanske etapeløb, hvor han er blevet nummer 2 i USA Pro Challenge og nummer 3 i Tour of California og Tour of Utah. I Europa er han sågar blevet nummer 4 i Tour of Austria. Alle løbene er meget bjergrige, og det vidner om, at Bookwalter er en fantastisk klatrer. Samtidig har han et godt punch og er hurtig på stregen, og det gør ham god på korte stigninger som disse. Med sin 11. plads i Tour of the Alps, hvor han endda blev nummer 2 på den svære sidste etape, har han vist storform, og han vil være topmotiveret til endelig at agere kaptajn i Europa. BMC har samtidig et af de bedste hold, og Bookwalter vil kunne regne med Amael Moinard og Joey Rosskopf dybt inde i finalen. Det kan give taktiske fordele. Samtidig så Bookwalter enormt stærk ud på den svære stigning på 1. etape, og derfor tror vi på amerikansk sejr.

 

Steven Kruijswijk er ubetinget løbets største navne. Hollænderen bruger for tredje gang Yorkshire som sidste test forud for Giroen, og sidste år var det netop dette løb, der viste os, at han var på vej mod noget stort i Italien. De korte, stejle stigninger er egentlig anti-Kruijswijk, men alligevel imponerede han ved at sidde med fremme sidste år i et terræn, der ikke passer ham. I år er løbet meget hårdere, og det er derfor ikke umuligt, at løbets sandsynligvis stærkeste rytter kan sætte alt og alle til vægs. Det bliver ikke nemt på disse korte stigninger, men Kruijswijk får næppe en bedre chance for at vinde dette løb. Han styrtede ganske vist på 1. etape, men i dag kontrollerede han nærmest ene mand de sidste 20 km. Det har kostet kræfter, men det vidner om, at formen er i top, og om at han ikke er mærket.

 

Omar Fraile har haft en stille start på året, men i Liege viste han, at Giro-formen nu er der. Baskeren angreb således både midtvejs i den store klassiker og i den absolutte finale, og dermed må han være i stand til også at gå efter et topresultat i dette løb. Ganske vist er han mest kendt som udbrudskonge, men da han sidste år fulgte Froome på Lagos de Covadonga i Vueltaen, viste han, hvor god en klatrer han er. Han har samtidig et godt punch til de korte stigninger, og med den form, han viste i søndags, er han et ganske godt bud på et topresultat. Han bekræftede den gode form på den svære stigning på 1. etape og ikke mindst med sin meget aggressive kørsel i dag.

 

Det samme er Mauro Finetto, der er i sit es i terræn som dette. Det er ingen tilfældighed, at han i mange år har været den måske mest stabile rytter i de svære italienske endagsløb, hvor han både drager fordel af sit punch og sin gode spurt. I år har han vundet Classic Sud-Ardeche i denne slags terræn, men hans form er en anelse usikker, da han har en længere løbspause og ikke var på sit højeste niveau i Sarthe og Coppi e Bartali. Hvis han har forbedret sig, er dette imidlertid et løb, han kan vinde. Delko kan også satse på Romain Combaud, Quentin Pacher, Julien El Fares og Angel Madrazo, der alle er gode i denne slags terræn.

 

Stephane Rossetto har haft en stille start på sæsonen, men alle, der så Liege i søndags, vil vide, at han nu har ramt formen. Dermed er han klar til at gå efter et resultat i et løb, hvor han før har gjort det godt. På papiret er han en af de bedste klatrere i løbet, men han har ikke så meget punch på korte stigninger. Ha drager imidlertid fordel af den hårdere rute, hvor han kan lade klatrebenene tale.

 

Cofidis har også Anthony Turgis, der sidste år blev nummer 3. Modsat Rossetto er han ikke klatrer, men han har punch og er hurtig. Spørgsmålet er, om den nye rute er en anelse for hård, ikke mindst fordi han netop er kommet tilbage efter en skade. Han bliver imidlertid bedre og bedre og er et spændende talent, hvis grænser stadig er ukendte.

 

Dimension Datas bedste bud er Fraile, men deres på papiret bedste klatrer er Serge Pauwels. Belgieren er slet ikke dårlig på så korte stigninger, og han har efterhånden ramt noget form. Desværre var han lidt sug i Ardennerugen, og det udestår således at se, hvordan har er kommet sig. Et andet kort en den formstærke klatrer Jacques van Rensburg, men han mangler nok lidt punch til at køre med om sejren.

 

Kruijswijk er LottoNLs kaptajn, men holdet har også Stef Clement. Hollænderen er kendt som enkeltstartsspecialist, men med sin top 20 i sidste års Tour viste han, at han nu om dage faktisk er en bedre klatrer. Han bygger form frem mod Giroen og må ventes at være skarp. De korte stigninger er ikke ideelle, men kan han sammen med Kruijswijk sidde i finalen, kan de sammen spille et taktisk spil, der kan give den stærke Clement en sjælden sejr. Specielt har Clement mere frihed, fordi han smed tid på 1. etape

 

Søren Kragh får her en stor chance for at køre klassement i et løb, der burde passe ham fint. Desværre r hans form lidt usikker efter klassikerne og den efterfølgende pause, men han arbejdede fint for holdet i søndagens Liege. Han viste med etapesejren i Tour of Oman og i Gent-Wevelgem, hvor langt han er kommet, og havde dette været ruten fra 2015 eller 2016, ville han have været en af vores topfavoritter. Nu frygter vi, at finalen bliver lidt for svær for ham.

 

Der er ikke meget, der tyder på, at Thomas Voeckler kan forsvare titlen. Han har ikke vist antydningen af form og har generelt slet ikke været ved tidligere tiders styrke. Sidste år havde han imidlertid heller intet vist, og da dette løb må være et stort mål, vil vi ikke udelukke, at han pludselig kan genfinde benene og køre med om sejren på en rute, der passer ham. Holdet har også Jonathan Hivert, der blev nummer 20 i Fleche Wallonne, viste god form i da og har et godt punch på disse stigninger, eller Romain Sicard, der imidlertid har haft en skidt sæson.

 

Katusha satser på Maurits Lammertink, der skuffede i klassikerne og slet ikke fandt det høje niveau fra 2016. Formen er imidlertid ikke dårlig, og på papiret er det et godt løb for den eksplosive hollænder. Desværre frygter vi, at kongeetapen i år er lidt for vanskelig. Også Tiago Machado og Robert Kiserlovski klatrer godt, men de har desværre ikke været på deres højeste niveau i de senere år.

 

Sky stiller med et overraskende svagt hold, hvor det er unge Tao Geoghegan-Hart, der skal løfte ansvaret i klassementet. Briten er et stort talent, men han har ikke imponeret os i det sidste års tid. Da han senest skulle køre klassement i Coppi e Bartali, kom han til kort, og det frygter vi, at han vil gøre igen denne gang, specielt fordi han styrtede på 1. etape.

 

Roompot har Nick van der Lijke, der har været meget velkørende i 2017 og er i sit livs form. Ruten passer ham godt, men vi frygter, at kongeetapen bliver lidt for hård. Det kunne den også gøre for unge James Knox, der blev nummer 2 i U23 Liege-Bastogne-Liege og netop har været i top 10 i Tour of Croatia, men den unge brite kunne meget vel ende ganske langt fremme. Det samme kan Amael Moinard og Joey Rosskopf, hvis de ikke skal ofre sig helt for Bookwalter.

 

OPDATERING: Steven Kruijswijk stiller ikke til start, da han har brug for hvile inden Giroen

 

Feltet.dks vinderbud: Brent Bookwalter

Øvrige vinderkandidater: Omar Fraile, Mauro Finetto

Outsidere: Stephane Rossetto, Serge Pauwels, Anthony Turgis, Stef Clement, Søren Kragh

Jokers: Thomas Voeckler, Maurits Lammertink, Tao Geoghehan-Hart, Nick van der Lijke, Amael Moinard Jonathan Hivert, Joey Rosskopf, Jacques van Rensburg, James Knox

 

Vuelta a Asturias - 2. etape

Ruten

I de seneste år har den berygtede stigning Alto del Acebo været løbets vanskeligste udfordring, og det vil igen være tilfældet i 2017, hvor bjerget igen er mål på kongeetapen. Rytterne skal søndag ud på en rute, der i anden halvdel er identisk med den, der blev benyttet for 12 måneder siden, og hvor de bedste klatrere vil slås om den samlede sejr.

 

I alt skal der tilbagelægges 177,1 km mellem Soto Ribera og toppen af Alto del Acebo. Fra starten bevæger man sig igennem relativt fladt terræn mod nord og ud til kysten, og det er kun kategori 3-stigningen Alto del Eschampiero der efter 25,5 km vil volde lidt vanskeligheder. Herefter vender man med det samme rundt for at køre mod sydvest og tilbage ind i landet, hvor etapen skifter karakter, når man rammer kategori 2-stigningen Alto de la Espina (8 km, 5,33%), der har top efter 107,3 km. Den leder op til et plateau, hvor man efter 125,5 km skal op over den lille kategori 3-stigning Alto de Piedratecha (3 km, 4%), inden man igennem relativt fladt terræn sætter kursen mod syd. Her venter slutteligt en nedkørsel, der leder frem til bunden af den afsluttende kategori 1-stigning, der stiger med hele 8,1% over 9,5 km. På den sidste kilometer bugter vejen kun ganske svagt.

 

Sidste år tog Hugh Carthy en solosejr foran holdkammeraten Sergio Pardilla samt Garikoitz Bravo. Forud for det skal vi tilbage til 2011 for at finde sidste besøg på bjerget, der ellers har været anvendt som mål hvert eneste år i dette årtusinde inden det. Javier Moreno (2011), Fabio Duarte (2010), Francisco Mancebo (2009, Tomasz Marczynski (2008), Alberto Fernandez de la Puebla Ramos (2007), Oscar Sevilla (2006), Xavier Tondo (2005), Jonathan Gonzalez (2004), Fabian Jeker (2003), Leonardo Piepoli (2002), Alberto Lopez De Munain (2001), Joseba Beloki (2000) og Fernando Escartin (1999) er de seneste vindere, langt de fleste ved at komme alene til stregen.

 

 

 

 

Vejret

Regnvejr og Asturien hænger sammen, og det gør det også i år, hvor der ventes at falde 9 mm regn i målområdet søndag. Hele dagen er risikoen for nedbør 75%, og der vil kun være lidt sol. Temperaturen vil bare være 13 grader, og der vil være en frisk til hård vind fra vest. Det giver først sidevind og herefter modvind det meste af dagen. Mod slutningen drejer man ind i sidevind og før sidemedvind på målstigningen.

 

Favoritterne

Movistar dummede sig ved at lade et udbrud køre hjem på en dag, hvor de burde have kørt 100% for Carlos Barbero. Spanieren imponerede ved at sidde med favoritterne i en finale, der viste sig vanskeligere end ventet, og han missede dermed mulighed for at tage sin anden sejr for sit nye hold. Set i det overordnede perspektiv er der imidlertid ingen grund til bekymring, da de to udbryder Weimar Roldan og Raul Alarcon ikke bliver et problem for Nairo Quintana på løbets kongeetape.

 

Søndag er Quintanas store dag, hvor han skal teste Giro-benene. Derfor vil det blive en dag, hvor Movistar vil lægge løbet i et jerngreb, inden colombianeren skal træde i karakter på den sidste stigning. Alto del Acebo er et modbydeligt bjerg, der kan gøre stor skade, og det vil være de rene klatrere, der vil stjæle rampelyset på en dag, hvor alle vil gøre deres bedste for at følge Quintana. Den hårde vind og regnen vil blot gøre det endnu hårdere. Specielt er det værd at notere sig, at der kan komme splittelse allerede inden stigningen, hvis Movistar eller Caja Rural udnytter vinden. Sker det, kan nogle af de små klatrere få et problem, og her vil det være en stor fordel at være på et af de store hold.

 

Dagens etape var som sagt hårdere end ventet og gav en udskilning, som ikke var forudset. Det var stort set alle de ventede folk, der sad med fremme over sidste stigning - med undtagelse af Sergio Pardilla, der blev den store taber. Dermed fik vi bekræftet, at de fleste af de navne, vi havde peget på inden løbet, er i form til at køre med om sejren.

 

Med udsigt til at løbets bedste klatrer vil vinde, vil det måske være årets største overraskelse, hvis ikke Nairo Quintana ender øverst på skamlen. Colombianeren er i særklasse løbets bedste rytter, og selvom man ikke stiller til start med det stærkeste hold til at støtte ham, bør Movistar ikke få problemer med at dominere totalt i et felt som dette. Quintana er netop vendt tilbage til Europa efter sin træning i Colombia og siger, at han ikke kunne have ønsket sig en bedre forberedelse til Giroen. Tidligere har han brugt det lille Route du Sud som tilsvarende opvarmning til Touren, og hver gang har han vist sig at være fremragende kørende. Det vil derfor være en sensation, hvis ikke Quintana vinder på Acebo.

 

Hans værste rival må være en af veteranerne Gode gamle Oscar Sevilla er ikke færdig endnu. Tværtimod fortsætter han med at køre stærkt i Colombia, og han sluttede i januar nummer 2 bag Bauke Mollema i Vuelta a San Juan. Siden har han ikke kørt UCI-løb, men han har en evne til at præsterehver gang, han er til start. Denne bjergrute passer ham som fod i hose, og det kan meget vel blive til endnu en podieplads for den 40-årige veteran, der sad fint med på dagens etape.

 

Sidste års nummer 2 Sergio Pardilla blev højst overraskende sat på dagens etape. Spanieren har haft en stille start på sæsonen, men i Tour of the Alps viste han, at formen er ved at være der. Han må formodes at være endnu bedre i dette løb, der er et stort mål for ham, og på papiret er han løbets næstbedste klatrer. Sidste år slog han bl.a. Contador på kongeetapen i Burgos - ganske vist delvist i kraft af et taktisk spil - og det viser, at han er god nok til at udfordre de bedste. Dages etape passede ham ikke, og han vil være meget bedre på et decideret bjerg, Det bliver ikke nemt at matche Quintana, men han har en chance.

 

En anden veteran er Rinaldo Nocentini, der i Volta ao Algarve dokumenterede, at han stadig kan begå sig på højeste niveau. Acebo er en betydeligt længere stigning, der ikke passer så godt til den eksplosive italiener, som ovenikøbet viste dårlig form i Tour of the Alps. Det ændrer ikke på, at han i Algarve klatrede så godt, at han er en af de få, der kan begå sig med de allerbedste, hvis han har forbedret formen siden sidste uges italienske etapeløb. Dagens præstation tyder på det.

 

Euskadi stiller til start med Garikoitz Bravo, der vare bliver bedre og bedre. I år har han været med fremme i alle de svære spanske løb, og han må formodes at være i topform til et løb, hvor to år i træk er kørt i top 5. Det gør ham naturligt til en af favoritterne til et løb, der passer ham godt. Holdet har også Mikel Bizkarra, men han har ikke været på sit bedste niveau i år og sad ikke med de bedste i dag.

 

Veteranen David Belda ville normalt være en stensikker podiekandidat i et bjergløb som dette, men han har ikke ramt topformen i de seneste to år. Derfor udestår det at se, om han stadig kan finde de gamle takter, der tidligere gjorde ham til en af de allermest stabile i spanske bjergløb som disse. Heller ikke han sad imidlertid med de bedste i dag, men han er bedre på en lang stigning.

 

Den spanske klatrer Oscar Pujol slog aldrig til på WorldTour-niveau, men har nu fundet sig en niche i Asien, hvor han er en dominerende skikkelse i de hårdeste etapeløb. Han har udset sig dette løb samt Tour of Japan som sine store mål i år og meldes at være i topform til et bjergløb, der passer ham. Han sad ikke med de bedste i dag, men vil være bedre søndag. Benjamin Prades, der har været i fremragende form på det seneste, var til gengæld med hjem, og måske kan han gøre det bedre end sin kaptajn.

 

Manzana Postobon stiller med et fint hold med fire gode bud på succes. Størst forventninger skal man have til den tidligere Caja Rural-rytter Ricardo Vilela, der sidste år blev nummer 6 i Route du Sud og tidligere er blevet nummer 6 i Volta a Portugal. Han har haft en løbspause, så formen er ukendt, men nærmer han sig sit bedste, kan han komme langt her. Aldemar Reyes imponerede med sin 6. plads på den svære Barcelona-etape i Catalonien og har dermed vist, at han kan begå sig på WorldTour-niveau. Sidste år kom han i top 5 i de store U23-bjergløb Valle d’Aosta og Ronde de l’Isard, og hans potentiale er derfor kolossalt. Bernardo Suaza har tidligere vundet Valle d’Aosta, men er desværre gået lidt i stå de senere år. Han brugte også mange kræfter i dag. Endelig har man også Hernan Agirre, der sidste år blev nummer 6 i Valle d’Aosta.

 

Det er usandsynligt, at man får lov til at køre om sejren på et hold, hvor alt handler om Quintana, men der er et par ryttere på Movistar, der måske kan køre sig til et godt samlet resultat. Det gælder specielt Jose Herrada, der før er kørt i top 15 i Vueltaen, men desværre ikke er ved fordums styrke. Også Dayer Quintana og det unge talent Hector Carretero kan måske vise sig langt fremme.

 

Alejandro Marque er altid blandt de bedste i Volta a Portugal, men han viser viser sjældent noget på andre tider af året, ventes de ikke at brillere her. I dag var han imidlertid god, og det kan indikere, at han er klar til at bryde traditionen. Det samme har været tilfældet for Ricardo Mestre og Joao Benta, men deres præstation i dag indikerer, at det måske vil være anderledes i år.

 

Feltet.dks vinderbud: Nairo Quintana

Øvrige vinderkandidater: Oscar Sevilla, Sergio Pardilla

Outsidere: Rinaldo Nocentini, Garikoitz Bravo, Ricardo Vilela, David Belda, Oscar Pujol, Aldemar Reyes

Jokers:  Benjamin Prades, Ricardp Mestre, Alejandro Marque, Hernan Agirre, Mikel Bizakrra, Jose Herrada, Hector Carretero

Foto: Oliver Grenaa

Giant-Castelli og Mikkel Bjerg i top 10 i Viborg

29.04. kl. 21:19 af Andy Pedersen.

I dag blev det andet af tre sammenhængende UCI-løb i Danmark kørt, da GP Viborg løb at stablen. Her skulle Team Giant-Castelli forsøge at følge op på den fremragende tredjeplads af Nicklas Pedersen til Himmerland Rundt, og det lykkedes til dels, da Mikkel Bjerg kørte en ottendeplads hjem.

Mikkel Bjerg startede dagen offensivt med at gå i udbrud, men han fik ingen følgesvende med sig. Bjerg blev hentet af feltet, men kom afsted i et mindre udbrud bagefter. Det viste sig at være klogt nok, da han så kom med det forreste felt, da dette splittede op i flere grupper.

 

”Frontgruppen bliver også delt op, så jeg sidder i den anden gruppe sammen med Emil Vinjebo og Aske Vorre, som ofrer sig for mig. Jeg aftaler at køre op sammen med Alexander Kamp, og det lykkes så. I finalen sidder Team Veloconcept i massivt overtal, og jeg bliver så nummer otte i spurten,” siger Mikkel Bjerg.

 

”Jeg følte egentlig, at jeg havde energi til mere, men i kampens hede fik jeg spurten lidt fra front, og det ødelagde det lidt. Jeg havde en god dag, og jeg kørte aggressivt, og at løbet var hårdt var til min fordel.”

 

Dermed har Mikkel Bjerg i sin første sæson på seniorniveau allerede vist, at han kan begå sig iblandt de store ryttere, mens han også tog en A-sejr tidligere på ugen.

 

”Det er motiverende at være med helt fremme. Jeg føler, jeg har noget at leve op til, når Nicklas Pedersen kører så godt. Man har selvfølgelig altid lidt tvivl om, hvorvidt man kan følge med, eller man brænder ud, når man kører sin første sæson, men indtil videre er det gået fint. På træningslejren i starten af året sagde jeg til drengene, at de sulle give mig 14 dage til at vinde et løb, og det gjorde jeg på min 14. løbsdag her forleden. Det vidner om, at jeg tør sige mine målsætninger højt, og at jeg er kæphøj, men også at jeg har noget at have det i,” afslutter Mikkel Bjerg.

 

I morgen til Rent Liv Løbet Skive består Team Giant-Castelli af Nicklas Pedersen, Nicklas Bøje, Rasmus Quaade, Aske Vorre, Emil Vinjebo og Casper Folsach.

Foto: Sirotti

Optakt: 5. etape af Tour de Romandie

29.04. kl. 21:19 af Emil Axelgaard.

Richie Porte viste, at han er løbets i særklasse stærkeste rytter med en imponerende solopræstation på kongeetapen, men et smart fremstød af Simon Yates betød, at det er briten, der går ind til den afgørende enkeltstart med den gule trøje på sine skuldre. Briten er imidlertid ikke specialist og får svært ved at holde den formstærke BMC-kaptajn bag sig, når det seks dage lange løb afgøres med enkeltstarten, der traditionelt har været den i særklasse vigtigste etape.

 

Ruten

Historisk har den vigtigste etape i Tour de Romandie næsten altid været enkeltstarten, og det vil bestemt også være tilfældet i 2017. Tidligere kom den som regel midt i løbet, inden den for et par år siden fik sin plads på sidstedagen, hvor den siden med få undtagelser har været placeret. Efter et år som fredagsetape er den tilbage på sin plads til allersidst, hvor den uden tvivl vil vende helt rundt på klassementet. Specialisterne skal imidlertid ikke glæde sig for tidligt, idet der som vanligt i Romandiet er tale om en ganske kuperet rute i Lausanne, hvor en relativt hård stigning vil sikre, at klassementsrytterne skal slås om de bedste placeringer.

 

Med sine 17,88 km er der tale om en enkeltstart af typisk Tour de Romandie-længde, og den afvikles i år i området nord for storbyen Lausanne. Starten tages i byens centrum ved bredden af Lac Leman, som man følger i et par hundrede meter, inden man drejer ind i landet og sætter kursen mod nord. Her begynder det straks at stige, og det går således jævnt opad helt frem til Lac de Sauvablin i 663 m højde, der nås efter 7,35 km. I alt stiger det mellem 0,9 og 7,12 km-mærkerne med 4,3% i gennemsnit.

 

Mellemtiden tages få hundrede meter fra det højeste punkt, hvorefter man vender rundt og sætter kursen mod syd tilbage mod centrum af Lausanne. Nedkørslen er knap så stejl som stigningen og byder på en relativt teknisk del nær toppen, men når man nærmer sig Lac Leman og drejer mod vest med ca. 4 km igen, rammes en lige vej, der kun falder ganske let. Herefter tager man et venstresving for at køre det sidste stykke ned til søbredden via en lidt mere teknisk del. Det fortsætter med at falde let hele vejen, men de sidste 4 km er næsten helt flade. I alt er der 360 højdemeter.

 

Lausanne har ofte lagt asfalt til en enkeltstart på sidste etape. Det skete senest i 2015, hvor Tony Martin slog Simon Spilak med 11 sekunder, mens Ilnur Zakarin med en tredjeplads sikrede sig den samlede sejr trods en defekt på toppen af en sen stigning (ruten var ikke den samme som i år). I 2008 vandt Daniele Bennati en massespurt, mens Thomas Dekker slog Paolo Savoldelli på en enkeltstart i 2007. Året inden var det Cadel Evans, der var 22 sekunder hurtigere end Leif Hoste, mens Santiago Botero slog Bradley McGee med 25 sekunder i 2005. McGee blev også nummer 2 i 2004, hvor han blev slået med 35 sekunder af Tyler Hamilton, der også vandt i 2003, denne gang med 41 sekunder til Alex Zülle på andenpladsen. Zülle vandt imidlertid i 2002, hvor han var 24 sekunder bedre end Dario Frigo. Byen lagde asfalt til prologen i 2012, hvor Geraint Thomas slog Giacomo Nizzolo med 5 sekunder, mens Frantisek Rabon var 2 sekunder hurtigere end Sandy Casar ved en lignende åbning i 2009. Også Schweiz Rundt har lagt vejen forbi, senest i 2001, hvor Erik Zabel og Oscar Camenzind begge vandt sejre i byen, og Erik Dekker vandt en Tour de France-etape der i 2000.

 

 

 

Vejret

Løbet slutter i perfekte betingelser. Søndag byder på solskin og en temperatur på 17 grader. De vil kun være en svag vind fra syd, som vil være konstant hele eftermiddag. Det giver medvind på bakken, modvind på nedkørslen og sidevind på de flade stykker ved søbredden.

 

Analyse af 4. etape

Sjældent har man set en tilsvarende magtdemonstration! Det har længe været klart, at Richie Porte i det internationale klatrehierarki er den eneste, der for alvor kan gøre Chris Froome og Nairo Quintana stridig, og australieren har i de seneste år været en af de allerbedste i de ugelange etapeløb. Han har før været helt dominerende i Paris-Nice, men aldrig har han været så overlegen, som det var tilfældet i dag. Ganske vist var han suveræn i Tour Down Under, men her var formniveauet meget forskelligt. På dette tidspunkt af året er alle på langt mere lige vilkår, men alligevel var Porte i en klasse for sig.

 

Stigningen til Leysin er før blevet brugt i løbet, men det har aldrig været muligt at skabe de store tidsforskelle på den relativt korte opkørsel. Alligevel formåede Porte med et angreb relativt tidligt på stigningen at tage næsten et minut på et felt bestående af flere af verdens bedste klatrere. Ganske vist ventede Simon Yates delvist, vel vidende at han skulle have noget i tanken, hvis han skulle kunne matche Porte, men det er alligevel ikke mange, der på ca. 2 kilometer kan køre næsten et minut ind på den eksplosive brite, der er som skræddersyet til en stigning som denne. For at lægge yderligere alen til Portes præstation er det værd at notere sig, at der blæste en solid modvind, men det kunne tilsyneladende ikke stoppe Porte, der dermed bekræfter, at han har lagt yderligere et par alen til sit niveau.

 

Dagen var i det hele taget perfekt for BMC. Efter 12 måneders krise med uafbrudte nedture viste Tejay van Garderen, at han hele tiden har talt sandt, når han påstod, at han nok skulle nå i form til Giroen. Hans præstation står naturligvis en del i skyggen af Portes, men for van Garderen selv er det et gevaldigt selvtillidsboost. Han har før haft problemer med selvtilliden, og derfor var resultatet helt afgørende for ham med bare en uge til starten på Giroen. Det store spørgsmål er, om hans forbedrede klatring har kostet på enkeltstarten, som der i de senere år har været antydninger af. Hvorvidt det er tilfældet, får vi en klar indikation af i morgen.

 

Med etapesejren viste Simon Yates igen, at han har en helt fantastisk næse for at lure de rette fremstød. Velvidende at han næppe kunne matche Porte og Froome på den sidste stigning, og at han behøvede tid inden den sidste enkeltstart, angreb han henover toppen på den næstsidste stigning. Det er efterhånden blevet hans specialitet. Det var sådan, han vandt en etape i Paris-Nice og i år vandt GP Miguel Indurain, og det var med en lignende sen manøvre mod toppen af en bakke, at han tog sin store Vuelta-etapesejr. Nu går han for første gang ind til en enkeltstart iført en førertrøje, men her må han med stor sandsynlighed komme til kort. Ganske vist har han forbedret sit meget i kampen mod uret og faktisk kørt ganske fint på kuperede ruter, men over for Porte bør han komme til kort. Han har imidlertid en fin margin ned til resten, og en samlet andenplads er bestemt realistisk.

 

Dagens store overraskelse var naturligvis Froomes præstation. Briten har aldrig været på 100% i Romandiet, men han har altid været konkurrencedygtig. Det var han slet ikke i dag, og det er suverænt den ringeste præstation, han har leveret i løbet. Ganske vist var han også langt efter i 2016, men dengang skyldtes det en defekt på den første bjergetape. Denne gang var der kun én forklaring: Froome kunne ganske enkelt ikke følge med, og denne gang var stigningen for kort til, at han på vanlig vis kunne lave sit comeback længere oppe af stigningen. Som altid når Froome har en skidt dag, er Sky klappet i som en østers, men der er ingen tvivl om, at nederlaget kommer som en overraskelse. Således kontrollerede det britiske mandskab hele etapen, og Froome selv havde ikke lagt skjul på, at han gik efter sejren. Det er naturligvis alt for tidligt at lade alarmklokkerne ringe - Froome er før kommet tilbage efter lignende nedture - men det var helt sikkert ikke det, han behøvede forud for en længere løbspause.

 

En anden stor skuffelse var Ilnur Zakarin, der slet ikke levede op til forventningerne. Han forsøgte sig med et forkølet angreb på næstsidste stigning, men var aldrig en trussel, og han var usynlig på sidste bjerg. Det kunne tyde på, at styrtet i Catalonien har haft større konsekvenser end først antaget, og det er ildevarslende forud for Giroen, hvor der kun er halvanden uge til afslutningen på Etna. Zakarin er således ikke typen, der skjuler formen, og når han er skidt kørende, er det som regel et udtryk for hans reelle niveau.

 

Endelig vil vi fremhæve den marokkanske mester Anass Ait El Abdia. Han overraskede hele verden ved at køre et topresultat hjem ved sidste års VM, hvor han sad med i det tidligere udbrud. Siden skiftet til UAE har han imponeret med flotte præstationer i bjergene, men det, han viste i dag, når helt nye højder. Det var således først, da Porte kom blæsende bagfra, at han måtte slippe Yates, og det vidner om, at den første store rytter fra det nordafrikanske land kan være født.

 

Favoritterne

Helt om ventet skal det hele afgøres på den afsluttende enkeltstart, der forud for løbet så ud til at blive næsten altafgørende. Havde det ikke været for Porte, havde den analyse også holdt stik. Nu lykkedes det imidlertid australieren samt en snu Simon Yates at opbygge sig et forspring og skabe en forskel på den korte Leysin-stigning, som de færreste havde forventet. Således har der været bred konsensus om, at de bedste næppe ville være adskilt ad mere end et par sekunder inden enkeltstarten, men nu har Porte og Yates et forspring, der gør, at kampen om den samlede sejr er kogt ned til en duel mellem de to.

 

For det meste er enkeltstarten i Romandiet relativt kuperet, og det er også tilfældet i år. Således er der ikke meget fladt, og det betyder, at der er tale om en prøvelse for de alsidige klassementsryttere mere end speciaslister. Stigningen betyder, at klatrerne har langt bedre mulighed for at begrænse tidstabet til de mere komplette ryttere, men da der ikke er tale om en meget svær stigning er det heller ikke en dag for de letteste folk. Der er således ikke tale om en enkeltstart af den type, man ofte ser i Baskerlandet, hvor det er klatrerne, der skal slås om sejren. På denne stigning betyder power fortsat en del. Samtidig er den sidste halvdel ikke voldsomt teknisk, og det betyder, at de tunge drenge kan gøre en forskel der. Dermed er enkeltstarten lettere end den, der blev afviklet i Lausanne i 2015, hvor Ilnur Zakarin havde slået Tony Martin med et par sekunder, hvis ikke han havde tabt kæden på toppen af sidste stigning. Samtidig er det værd at notere sig, at vi denne gang ikke burde få problemer med vejret, og vi burde derfor få en fair dyst, hvor alle har ens betingelser.

 

Set i lyset af dagens magtdemonstration vil vi pege på Richie Porte som den store favorit. Ganske vist kørte han ikke sine bedste enkeltstarter i 2016, og det er i det hele taget længe siden, han får alvor har kørt godt i kampen mod uret i Europa. Det skyldes imidlertid mere, at han faktisk ikke har haft mange chancer for at vise klassen. I 2015 slog han eksempelvis Rohan Dennis på en kuperet enkeltstart ved de australske mesterskaber, og det vidner om, at han stadig er meget stærk. Samtidig har hans force altid været de svære enkeltstarter, og det er ingenlunde en tilfældighed, at han suverænt har vundet på Col d’Eze to gange.

 

Porte kørte svagt på enkeltstarterne i Touren sidste år, men det skyldtes, at han altid har haft det svært, når det blæser. Det gør det ikke i morgen, og det taler til Portes fordel. Dertil kommer, at den kuperede rute og ikke specielt tekniske natur passer ham fremragende. Vi vil blive meget overraskede, hvis ikke han sætter bedste tid på toppen af stigningen, og det store spørgsmål er, om han kan forsvare forspringet. Med den nuværende form burde det være muligt, og derfor sætter vi vores penge på Porte.

 

Hans største rival må være Primoz Roglic. Sloveneren har i år bekræftet, at han nu er blandt verdens allerbedste enkeltstartsryttere, og han kører med blandt de bedste, uanset om ruten er flad eller kuperet, kort eller lang. I Algarve og Tirreno var han helt fremme på helt flade etaper, og i Baskerlandet var han helt suveræn på en kuperet rute. I dette løb har han endda virket endnu bedre på stigningerne, og det gør ham farlig på den sidste enkeltstart, der minder meget om den i Baskerlandet. Desværre er der denne gang ikke et langt, fladt stykke til sidst, og det er et problem i forhold til klatrerne. Han bør imidlertid stadig være den måske bedste på sidste halvdel, og med de klatreben, han har vist, kan han begrænse tabet på stigningen så meget, at en sejr er meget sandsynlig.

 

Det er den også for Jonathan Castroviejo, der på papiret er løbets måske største specialist. Han har ganske vist kørt skuffende enkeltstarter i både Tirreno og på prologen i Romandiet, men det er ikke nødvendigvis et problem på denne etape. Han har nemlig forbedret sin klatring helt ekstraordinært, og det kan være det, der har kostet på det flade. Derfor gælder vi os meget til at se ham på denne rute. Han har altid foretrukket kuperede enkeltstarter og var eksempelvis helt suveræn ved EM sidste år. Om han klatrer godt nok til at matche de bedste på stigningen, mangler vi fortsat at se, men på papiret er det en fremragende etape for spanieren, der igen i dag kørte flot på en etape, der egentlig burde have været for hård.

 

Havde dette været 2016, havde Ion Izagirre nok været vores største favorit. Baskeren har i de senere år været helt fantastisk på kuperede enkeltstarter, men i 2017 har han været skuffende. Han styrtede i Ruta del Sol og levede ikke op til forventningen i hverken Paris-Nice eller Pais Vasco, hvor ruterne ellers passede ham storartet. Derfor har vi visse forbehold forud for denne etape. Det ændrer imidlertid ikke på, at etapen er næsten ideelt designet for Izagirre, der med femtepladsen i Liege samtidig viste, at han er i sit livs form. Derfor er dette en chance for, at han kan vende tilbage til tidligere tiders styrke.

 

En anden meget interessant rytter er Bob Jungels. Han har i de senere år ikke helt kunnet matche de bedste på de flade enkeltstarter, men på de kuperede strækninger har han gjort det fremragende. Han var således tæt på at vinde enkeltstarten i Romandiet sidste år, og i år ser han efter præstationerne i Fleche Wallonne og på kongeetapen ud til at være endnu stærkere. Stigningen er relativt jævn, og det passer perfekt til hans power. Det er bestemt ikke umuligt, at Jungels kan løbe med sejren på en etape, der er som skabt til ham.

 

Vi var dybt imponerende over Wilco Kelderman i dag. Hollænderen er netop kommet tilbage efter ne brækket finger, men alligevel sad han med feltet hjem, selvom han efter et styrt skulle bruge mange kræfter på at jagte feltet. Det vidner om form, og det gør ham livsfarlig på denne etape. Således har han i de senere år tabt lidt på sin klatring, men til gengæld imponeret stort på enkeltstarterne. Sidste år kørte han stærkt på stort set alle ruter, og denne passer ham storartet. Kelderman har en reel chance for at vinde denne etape.

 

Vi glæder os meget til at se, hvad Tejay van Garderen kan præstere. Som skrevet i analysen har der været indikationer på, at hans forbedrede klatring har haft en pris på enkeltstarterne. Det vil imidlertid ikke nødvendigvis være en ulempe på en etape som denne, og han har på både prologen, hvor han trods et styrt kørte lige på med Porte, og på dagens etape vist, at formen er fremragende. Har han stadig tidligere tiders styrke på enkeltstarterne, er dette en perfekt etape for ham.

 

Det er det også for Chris Froome, der normalt ville være den store favorit på denne etape. Desværre skuffede han fælt i dag, og det tyder på, at han slet ikke er på 100%. Der er ikke kommet nogen forklaring på nedturen, men inden løbet så alt lovende ud for briten. Derfor er det for tidligt at afskrive ham, og der kan have været tale om en dårlig dag. Er det tilfældet, er Froome normalt næsten umulig at slå på en rute som denne.

 

Vasil Kiryienka har i år klatret helt fantastisk, og det gør ham farlig på en kuperet etape som denne. Han har sjældent kørt gode enkeltstarter under 30 km, men i år har han kørt stærkt i Baskerlandet og overrasket stort ved at køre sit livs prolog i dette løb. Han led voldsomt i kulden, men i dag så han ud til at være tilbage i topform. Naturligvis havde han foretrukket en længere etape og mere fladt, men med de bjergben, han har haft på det seneste, kan han sagtens vinde denne etape.

 

Fabio Felline imponerede stort på prologen, og han vil også kunne lide denne kuperede enkeltstart. Han havde imidlertid foretrukket, at den var mere teknisk, og at stigningen var mere eksplosiv. Her er der nok lidt for mange powerstykker til, at Felline kan vinde, men han ender stort set altid i top 10 på enkeltstarter som disse.

 

Vi glæder os meget til at se den tidligere U23-verdensmester Damien Howson. Han har haft det svært på enkeltstarterne i sine første år som professionel, men samtidig med at han er begyndt at klatre helt fantastisk, har han genfundet styrken på enkeltstarterne. Hans præstation i dag vidner om storform, og i lyset af sin nye klatrestatur burde denne rute være perfekt for ham.

 

Også Jesus Herrada kørte fremragende på dagens etape, og det gør ham til en mand, der skal holdes øje med. Han har før kørt fremragende prologer på WorldTour-niveau, men har haft det lidt sværere på de længere enkeltstarter. Hans potentiale er imidlertid stort, og ruten her burde passe ham fint. Det samme er tilfældet for hans holdkammerat Andrey Amador, der trods lidt uheld på de første etaper, kørte stærkt i dag. Han er som regel bedst på bedre enkeltstarter og lidt ustabil, men på sine gode dage kan han gøre det godt.

 

Diego Ulissi er ikke specialist, men på kuperede, tekniske ruter har han før overrasket. Han var i top 10 på enkeltstarten i Baskerlandet, og denne etape passer ham endnu bedre. I dag var han helt fremme, selvom han havde brugt kræfter i et tidligt udbrud, og det vidner om, at formen er i top.

 

Endelig vil vi pege på Quick-Step-duoen David de la Cruz og Maximilan Schachmann. De La Cruz er kendt som klatrer, men kørte en fremragende enkeltstart på en lignende rute i Baskerlandet. Denne etape passer ham endnu bedre, og ligesom Ulissi imponerede han ved at sidde med i finalen trods deltagelse i et tidligere udbrud. Normalt ville vi betragte etapen til at være for svær for nyprofessionelle Schachmann, men han har klatret helt fantastisk i dette løb. Derfor vil vi ikke udelukke, at han kan overraske igen

 

 

Feltet.dks vinderbud: Richie Porte

Øvrige vinderkandidater: Primoz Roglic, Jonathan Castroviejo

Outsidere: Ion Izagirre, Bob Jungels, Wilco Kelderman, Tejay van Garderen, Chris Froome, Vasil Kiryienka

Jokers: Fabio Felline, Damien Howson, Jesus Herrada, Diego Ulissi, Maximilian Schachmann, Andrey Amador, David de la Cruz, Victor Campenaerts

Foto: Sirotti

Felline om tabt førertrøje: Kan stadig nå podiet

29.04. kl. 21:12 af Andy Pedersen.

Fabio Felline fra Trek Segafredo holdet startede dagens etape i førertrøjen velvidende, at der var mere end bare en almindelig risiko for, at han ikke sluttede etapen i den førende position. Det endte også med at blive tilfældet, men Felline gav ikke op uden kamp.

Således viste han endnu engang, at han er en allround-rytter med talent for lidt af hvert. Han sluttede etapen som nummer 17 i en større gruppe, og dette 52 sekunder efter vinderen Simon Yates og Richie Porte. Emmanuel Buchmann fra Bora-Hansgrohe sneg sig også mellem Felline og de to førende ryttere i klassementet, og det efterlader dermed den italienske rytter på fjerdepladsen, 44 sekunder efter Yates i førertrøjen.

 

Italieneren selv var meget godt tilfreds med hans egen præstation på den sidste stigning, hvor han vurderede hans kræfter efter at minimere det endelige tab.

 

”Jeg gjorde et godt stykke arbejde, fordi jeg fulgte godt med på den sidste stigning. I finalen havde jeg nok kræfter til at komme tilbage i de sidste to kilometer, og jeg kunne se der opstod et hul bag mig. Jeg kunne følge den gruppe jeg sad med i de sidste 300 meter. Det er ikke mange gange, at jeg skal ned og sidde på jorden lige efter en afslutning på en etape, fordi jeg ikke kan gå. Jeg havde det også sådan sidste år i Vuelta’en. Det er ikke nemt at give sit maksimale,” udtaler Fabio Felline.  

 

Løbet slutter i morgen med den afgørende enkelstart, hvor Felline også tidligere har vist sine talenter. Foruden sejren på prologen til dette løb, sluttede han tidligere i sæsonen som nummer fem på enkeltstarten i Vuelta a Andalucia. Han har dermed ikke opgivet en podieplacering endnu.

 

”Normalt er det en god enkeltstart for mig, da jeg foretrækker en med en stigning. Men den er også god for klassementsrytterne. Det der tæller er, hvad du har tilbage i benene. Jeg skal koncentrere mig, og give mit bedste, og så må vi se hvad der sker.

Foto: Sirotti

Førende Ewan: Det er super skuffende

29.04. kl. 20:59 af Andy Pedersen.

Det var en ambivalent Caleb Ewan, som fik lov til at lade sig hylde som den førende rytter i Tour de Yorkshire. På den ende side var han meget glad for at kunne lade sig iklæde den blå førertrøje, men størst var dog skuffelsen over den missede sejr.

For anden dag i streg sluttede Caleb Ewan nemlig som nummer to på en etape i løbet. I går tabte han på målstregen til den unge hollænder Dylan Groenewegen fra LottoNL-Jumbo, og i dag var det den suveræne tidligere franske mester Nacer Bouhanni fra Cofidis holdet, som snød Ewan fra sejren. Det var en upræcis præstation i finalen, som gjorde udslaget for Orica-Scott holdet.

 

”Det er skuffende med to andenpladser i streg. Jeg føler egentlig, at jeg har haft det meget godt over de sidste par dage, og det ville have været rart at slutte med en sejr. Vi kludrede dog en lille smule i finalen, og det betalte vi for til allersidst,” siger Ewan.

 

Ewan ser dog stadig frem til at kæmpe for at beholde førertrøjen på morgendagens etaper. Det er derfor tvivlsomt, om han får lov at beholde trøjen efter de to.

 

”Vi tøvede en smule med 600 meter til målstregen, mistede vores momentum og endte med at blive overbebyrdede. Det vil blive super hårdt i morgen, men det vil da helt sikkert være fedt at kunne beholde trøjen.” 

Foto: Team Sunweb

Følg Søren Kragh på kongeetapen i Yorkshire

29.04. kl. 20:49 af Emil Axelgaard.

Mens mange af sportens store stjerner er samlet i Romandiet, stiller en anden gruppe ryttere til start i det tre dage lange Tour de Yorkshire, der i løbet af bare tre år har etableret sig solidt på kalenderen. For mange er de to sprinteretaper og den kuperede kongeetape den perfekte forberedelse til Giro d’Italia, og flere af de store aktører vil teste formen i tre dage med underholdende og aggressivt cykelløb. Fra fredag til søndag kan du følge løbet på Feltet.dk.

Tour de Yorkshire blev skabt i 2015 for at bygge videre på arven fra succesfulde Tour-start i 2014 og er siden vokset støt og roligt. For nogle sprintere har det etableret sig som den bedste forberedelse til Giroen, og det afspejles også i år, hvor Caleb Ewan vil finpudse formen på de engelske landeveje. Han er imidlertid blot én af mange topsprintere, der ventes at dyste om sejren på de to første etaper. Således får han hård konkurrence fra folk som Dylan Groenewegen, Nacer Bouhanni og Danny Van Poppel, der vil forsøge at forhindre australieren i at tage den sejr, han akkurat ikke fik sidste år.

 

Klassementet skal afgøres på søndagens kongeetape, der er hårdere end nogensinde. Rytterne skal over fire meget stejle mure inden for de sidste 20 km, og det vil gøre det til en selektiv affære. Mest interesse vil samle sig om Steven Kruijswijk, der bruger løbet som sidste test inden Giroen, men de korte stigninger er ikke ideelle for den hollandske dieselmotor. Han er oppe mod stærke folk som Brent Bookwalter, Omar Fraile, Serge Pauwels, Stephane Rossetto, Mauro Finetto, Stef Clement, Anthony Turgis og den forsvarende mester Thomas Voeckler. Også Søren Kragh har gode chancer i et løb, hvor han er den erklærede Sunweb-kaptajn.

 

Fra fredag til lørdag kan du følge løbet på www.feltet.k/live. Vi dækker efter følgende plan:

 

Fredag d. 28. april: Umiddelbart efter afslutningen i Romandiet (ca. kl. 17.30)

Lørdag d. 29. april: Umiddelbart efter afslutningen i Romandiet (ca. kl. 17.30)

Søndag d. 30. april: Umiddelbart efter afslutningen i Romandiet (ca. kl. 15.00)

 

Du kan læse en detaljeret optakt.

Foto: Christian Kjær, Feltet.dk

Groenewegen manglede kræfterne i finalen

29.04. kl. 20:42 af Andy Pedersen.

Dylan Groenewegen viste sig som den stærkeste sprinter i går, men heldet og styrken var ikke med den unge hollænder i dag. Han var ellers placeret godt i spurten og dermed i hjulet på etapevinderen Nacer Bouhanni, men derfra kom han ikke længere. 

Groenewegen havde ellers alle forudsætninger for at gentage gårsdagens bedrift, da hans hold LottoNL-Jumbo var stærkere repræsenteret rent talmæssigt end i går. Holdets kaptajn Steven Kruijswijk var sågar leadoutman i finalen for Groenewegen, men kræfterne slap op for hollænderen.

 

”Jeg blev slået på styrken. I går var vi de stærkeste, og vi vandt. I dag var det så Bouhanni. Det var svært, for etapen gik op og ned i den sidste kilometer. Jeg var godt placeret i spurten. Hivert overraskede os med et angreb, men efter det startede sprinten. Jeg gik sammen med Bouhanni, og han tog føringen. Hivert blev foran mig sammen med Bouhanni, og Ewan kom forbi. Jeg tror, at Bouhanni var en lille smule mere frisk end jeg, og den stærkeste vandt,” sagde Dylan Groenewegen.

 

Der var stor ros til netop Kruijswijk fra sportsdirektør Addy Engels efter etapen for det store arbejde, han gjorde i fronten af feltet for at hente udbryderne, og dermed også Jonathan Hivert, som i et lang stykke tid lignede en mand, som kunne rende med sejren.

”I finalen var der en masse angreb, men Kruijswijk gjorde det nødvendige stykke arbejde i fronten for feltet” udtaler Engels.  

Foto: Sirotti

Følg den afgørende enkeltstart i Romandiet

29.04. kl. 20:38 af Emil Axelgaard.

Klassikersæsonen er bag os, og dermed er det tid til at rette fokus etapeløbene og specielt Giro d'Italia. Inden det italienske gælder det imidlertid Romandiet Rundt, der kan præsentere en fabelagtig startliste og en meget imødeset kamp mellem de to tidliger holdkammerater Chris Froome og Richie Porte.  Fra tirsdag til søndag kan du hver dag følge løbet live på Feltet.dk.

Romandiet Rundt var engang kendt som det perfekte forberedelsesløb til Giroen, men i de senere år har løbet skiftet status. Nu om dage foretrækker klassementsrytterne typisk en længere løbspause efter deres sidste optaktsløb, end det schweiziske løb kan levere, og derfor valfarter Giro-favoritterne ofte til Tour of the Alps  i stedet.

 

Det har imidlertid ikke gjort det schweiziske løb mindre interessant, og faktisk synes det at trives bedre end nogensinde. I de senere år har løbet udviklet sig til at være det sidste store forårsmål for Tour de France-favoritterne, inden de går på en velfortjent pause som forberedelse til årets helt store mål. Dermed er løbet blevet en vigtig indikator forud for sommerens dyst på de franske landeveje, og det er ingenlunde en tilfældighed, at vinderen i Romandiet senere stod øverst på podiet i 2011, 2012 og 2013, hvor henholdsvis Cadel Evans, Bradley Wiggins og Chris Froome triumferede i begge løb.

 

I år kunne et lignende scenarium meget vel udspille sig, da Froome og Richie Porte begge vil være på startstregen. De får selskab af Louis Meintjes, Warren Barguil, Robert Gesink, Rafal Majka, Primoz Roglic, Simon Yates, Roman Kreuziger, Rigoberto Uran og Ion Izagirre, der alle vil bruge løbet som en trædesten på vej mod Touren. Blandt Giro-favoritterne vil det kun være Ilnur Zakarin, Tejay van Garderen og Bob Jungels, der bruger løbet som sidste chance til at afpudse formen, og det gør de på en rute, der som vanligt byder på masser af stigninger. Efter den indledende prolog venter fire etaper i kuperet og bjergrigt terræn, inden det hele slutter med en enkeltstart, der ser ud til at blive den klart mest afgørende etape.

 

Fra tirsdag til søndag kan du hver dag følge løbet på www.feltet.dk/live. Vi dækker efter følgende plan:

 

Tirsdag d. 25. april: Start klokken 15.55

Onsdag d. 26. april: Start klokken 15.55

Torsdag d. 27. april: Start klokken 15.55

Fredag d. 28. april: Start klokken 15.55

Lørdag d. 29. april: Start klokken 15.55

Søndag d. 30. april: Start klokken 13.40

 

Du kan læse en optakt til løbet, og vi vil tillige have daglige optakter til etaperne.

VéloConcept dominerede de øverste placeringer i Viborg

29.04. kl. 20:08 af Andy Pedersen.

Team VéloConcept fik rettet godt og grundigt op på fredagens løb, da holdet fik kørt Kasper Asgreen øverst på skamlen i GP Viborg, mens at Rasmus Guldhammer blev nummer 3. Det var en dag til UG for Team VéloConcept i GP Viborg lørdag. 

Holdet var opsat på at forbedre fredagens GP Himmerland Rundt, og det lykkedes til fulde, da holdet fik tre mand i top 5 og Kasper Asgreen vandt løbet med sin holdkammerat Rasmus Guldhammer på en 3. plads. Grundstenene til sejren blev lagt relativt tidligt i det knap 200 kilometer lange løb. Efter cirka 50 kilometer fik Team VéloConcept sprængt feltet i sidevinden, og en gruppe på 30 mand, hvoraf alle seks Team VéloConcept-ryttere sad, fik et hul.

 

Forspringet balancerede længe omkring to minutter, men som løbet skred over grusveje og midtjyske bakker, så begyndte forspringet at stige. Team VéloConcept var med til at holde tempoet højt i frontgruppen, og på de afgørende omgange i Viborg var det klart, at det var blandt frontgruppen, at en vinder skulle findes.

 

På sidste omgang kom Kasper Asgreen væk sammen med Jonas Vingegaard, og de ryttere holdt sammen indtil stregen, hvor den 22-årige Team VéloConcept-rytter var klart stærkest og tog sejren. Bagved var hans holdkammerat Rasmus Guldhammer stukket af, og blev nummer 3.

 

Kasper Asgreen er normalt bedst på sin enkelstartscykel, og derfor var han også særligt glad at tage sin først UCI-sejr i et almindeligt løb.

 

”Jeg er superglad for, at den kommer i linjeløbet, så jeg ikke bare er en tt-rytter. Jeg vil også gerne bevise, at jeg godt kan vinde nogle landevejsløb. Man kan let komme ind i en enkeltstartsboble, så at min første UCI-sejr kommer på landevejen er fantastisk,” siger en glad Kasper Asgreen, der dog ikke var i tvivl om, hvorfor han fik muligheden for at tage sin først sejr i dag.

 

”Det lykkedes, fordi vi kører fantastisk som et hold hele dagen, og vi får lavet forskellen som et hold. Det er det, der ligger til grund for, at det lykkedes mig at tage sejren til sidst. Det er lige så meget alle mine holdkammeraters fortjeneste,” siger han.

 

Hans sportsdirektør Michael Skelde var også svært tilfreds med sine rytteres præstation i GP Viborg, hvor han havde svært ved at sætte en finger på deres indsats.

 

”Jeg synes, at vi tog ansvaret tidligt i cykelløb og vi fik egentlig selv lov til at bestemme udviklingen. Normalt er der momenter, hvor man måske kunne have gjort det bedre, men jeg kan ikke lige komme på hvor i dag. Alt i alt en fantastisk dag, hvor alt gik op i en højere enhed,” siger han.

 

”Vi var gode i dag, og vi kan godt være stolte af, at alt gik op i en højere enhed. De aftaler vi lavede holdt hele vejen igennem, og alle mand kørte bare fantastisk cykelløb. Det er fedt at have sådan en dag efter i går, hvor det ikke rigtigt lykkedes,” siger Michael Skelde.

 

Dagens sejrherre, Kasper Asgreen, får en dags hvile før, at han skal i aktion i U23-løbet Eschborn-Frankfurt 'Rund um den Finanzplatz' mandag. I morgen skal Team VéloConcept dog igen køre løb i den Nordvestjyske Cykelweekend, da holdet stiller til start i Rent Liv-Løbet Skive.

 

Team VéloConcept til Rent Liv-Løbet Skive:

Rasmus Guldhammer, Alexander Kamp, Michael Reihs, Thomas Nybo Riis, Niklas Eg og Mark Sehested Pedersen

 

Vedhæftede billede er til fri afbenyttelse

Foto: SWPix.com

Sejren giver ekstra selvtillid til Bouhanni

29.04. kl. 19:50 af Andy Pedersen.

Det var en uhyre spændende duel mellem sprinterne og udbryderne i dagens etape i Tour de Yorkshire, som til sidst endte med at blive en blandet landhandel. Øverst på sejrsskamlen efter etapen kom dog den tidligere franske mester Nacer Bouhanni.

En anden franskmand, Jonathan Hivert fra Direct Energie holdet, lå længe i front i finalen, men kunne dog ikke hamle op med hverken Nacer Bouhanni eller Caleb Ewan, som kom hamrende bagfra. Hivert måtte nøjes med tredjepladsen efter en spurt, hvor Bouhanni suverænt var den stærkeste.

 

Bouhanni var godt forberedt på afslutningen, som han havde nærstuderet hjemmefra. Harrogate var også målstregen på den allerførste etape af Tour de France i 2014, som startede i Storbritannien. Dengang vandt Marcel Kittel efter at hjemmebanefavoriten Mark Cavendish’s drømme om gult blev knust. Bouhanni udnyttede erfaringerne fra 2014 til sin fordel i dag.

 

”Den sidste halvanden kilometer var meget svær. Jeg så afslutningen på video fra dengang, hvor den var med i Tour de France, da Marcel Kittel vandt. Jeg vidste, at de sidste 500 meter var de hårdeste. Jeg besluttede mig for, at min primære indsats skulle ligge med 300-400 meter til stregen. Jeg vidste, at Hivert var i front, og at jeg skulle gøre noget for at vinde,” udtaler Nacer Bouhanni ifølge Cyclingpro.net.

 

Det blev dermed til den fjerde sejr i sæsonen for Nacer Bouhanni, som ikke har haft en ligeså succesfuld sæsonstart som sidste år. Sejren i dag varmer dermed for Bouhanni, som har en del podieplaceringer i år, hvilket ikke er det han jagter allermest.

 

”Det er godt for selvtilliden efter, at jeg har haft en del andenpladser. Jeg var meget selvsikker omkring dagens etape, selvom jeg missede spurten i går. Jeg har restitueret godt, og føler at jeg har gode ben. Formen er hvor den skal være,” slutter Bouhanni.  

Foto: Sirotti

Porte positiv inden afgørende enkelstart

29.04. kl. 19:32 af Andy Pedersen.

Richie Porte viste stærke tendenser i dag i Romandiet Rundt, men han var dog ikke i stand til at snyde Simon Yates. Det er dog ikke en ærgerlig Richie Porte, som står tilbage efter at have tabt på målstregen. Han arbejder stadig hen mod mål senere på sæsonen.

Det var et stærkt holdarbejde, som gjorde at Richie Porte følte momentum var der. Allerede på den næstsidste stigning, var en mindre gruppe med Simon Yates kørt, så det var nødvendigt med et ryk fra Porte. De evendige angreb kom efter, at en anden favorit Chris Froome var blevet sat af.

 

”I bunden af den sidste stigning fik Nicolas Roche og Danilo Wyss løbet til at eksplodere, og så vidste vi, at det var nu vi skulle køre. Det var lidt tidligere end forventet, men det var egentlig det rigtige tidspunkt. Jeg er tilfreds med dagens resultat. Tejay van Garderen gjorde et fantastisk stykke arbejde med at dække grupperne bagved og sørgede for at de ikke indledte en jagt. Det er tidligt på sæsonen for mig, men jeg er helt klart glad for det her hold, og den tiltro de har vist mig,” udtalte Richie Porte.

 

Perspektiverne er dog særdeles positive for Richie Porte. Løbet kulminerer i morgen med en tidskørsel i Lausanne. Den ligge markant bedre til Richie Porte end til Simon Yates, og derfor er Porte også fortrøstningsfuld.

 

”I morgen er der en god tidskørsel og vi ser på, hvordan det går. Vi kom ikke herned for at slutte som nummer to, men alt kan ske. Simon Yates klatrer jo tydeligvis godt, men tidskørslen ligger godt til mig. Det bliver hårdt, men jeg er klar til det,” slutter Porte.

 

For Tejay van Garderen var der dog ikke udelukkende glæde at spore. Nyheden om den unge amerikanske rytter Chad Youngs tragiske død tog hårdt på amerikaneren efter, at han havde krydset stregen.

 

”Til syvende og sidst er vi alle bare heldige, at vi kan køre på vores cykler. Efter jeg sluttede etapen erfarede jeg, at Chad Young fra Axeon Hagens Berman døde so 21-årig fra skader efter et styrt i Tour of Gila. Det er hjerteskærende og jeg beder for hans familie. I morgen er vi heldige at være tilbage på vores cykler for at afslutte løbet,” udtaler Tejay van Garderen.  

Foto: Unipublic / Graham Watson

Yates snød Porte med taktisk træk

29.04. kl. 19:01 af Andy Pedersen.

Simon Yates viste sig i dag at være den mest snedige rytter i feltet i Romandiet Rundt. På den næstsidste stigning angreb han med en mindre gruppe, lod sig herefter hente af Richie Porte, som havde sprængt favoritgruppen til ukendelighed, og snød ham i spurten til sidst.

Det var ren taktik fra den ene af de to britiske tvillinger, som betød at Richie Porte trak det korteste strå i finalen efter at have sat Chris Froome. Yates erkendte tidligt på den sidste stigning, at Porte ville hente ham inden målstregen. I stedet for at tonse afsted, valgt Yates at vente på Porte og spare kræfterne, hvilket bar pote.

 

”På den sidste stigning vidste jeg, at Richie [Porte red.] kom op, så jeg ville ikke blive ved med at presse mig selv, når jeg vidste, at når han engang ville fange mig, så ville jeg være færdig. Så jeg tog det stille og roligt, og ventede på at han fangede mig,” udtaler Simon Yates.

 

”Jeg fik ham til at føre indtil den sidste kilometer, og jeg tror virkelig, at det reddede mig, da vinden i finalen var ret stærk. Jeg er bare så glad for, at jeg var i stand til at komme forbi ham og tage sejren.”

 

Morgendagens etape byder på en enkeltstart, som ikke er Simon Yates stærkeste side. Det bliver svært for briten at holde australske Porte bag sig i klassementet, men han vil dog stadig gøre sit.

 

”Jeg fører løbet nu og i morgen er der tidskørsel. Tidskørsler er ikke rigtig min specialitet, men jeg giver den selvfølgelig max gas og vil forsøge at holde fast i føringen.”

 

Forceringen var planlagt - Dog ikke for Yates
Det var hele tiden planen for Orica-Scott holdet at have en rytter placeret i finalen. Dog var det en tilfældighed, at den ene rytter lige var Yates. Holdet skulle forcere på den næstsidste stigning, hvilket Yates gjorde, som satte feltet under pres.

 

”Vi havde en lang snak om planen her til morgen, så vi vidste at der ville være tre eller fire ryttere på den sidste stigning. Vi ville derfor gøre det rigtig hårdt for rytterne på den næstsidste stigning. Planen var egentlig ikke, at det lige var Yates som skulle køre, men han så sin mulighed og tog den, hvilket altid er en fantastisk ting at gøre.”

 

”Det fungerede godt for os i dag, det er vores anden etapesejr og vi fører nu løbet. Vi ved, at vi har en stor opgave foran os i morgen. Det vil blive svært at vinde Romandiet Rundt, men Simon [Yates red.] har benene, og vi tager udfordringen op,” slutter Neil Stephens. 

Foto: A.S.O.

Chad Young er afgået ved døden

29.04. kl. 18:45 af Jacob F. H. Petersen.

Chad Young er død som følge af de massive skader, han pådrog sig efter et styrt sidste søndag. 

Chad Young gik bort ved døden fredag aften med familien ved sin side. Chad Young kørte for Amerikanske Axeon Hagens Berman Cycling Team.

 

”Jeg er meget ked af at skulle meddele jer, at Chad Young ikke overlevede sit styrt sidste søndag. Han gik bort fredag aften, omgivet af sin familie.

 

Vi har mistet en ven, en holdkammerat og et familiemedlem. Ingen ord kan udtrykke min smerte over dette tab. Jeg kan kun sige, at jeg er meget taknemmelig for at have kendt ham, og at jeg følger mig privilegeret for at have haft muligheden for at dele hans passion for cykling.

 

Tak for den store mængde kærlighed og støtte vi har modtaget de sidste par dage. Vi beder jer om at have hans familie i jeres tanker og bønner i denne svære tid.

 

Må han hvile i fred. ”

Således udtaler Axel Merckx sig til Axeon Cycling’s hjemmeside. Mercx er tidligere professionel cykelrytter og nu General Manager for Axeon Cyling Team.

 

Feltet.dk kondolerer og sender tanker til Chad Young’s nærmeste.  

Foto: Sirotti

De 22 hold til Giro d'Italia 2017

29.04. kl. 18:16 af Jesper Johannesen.

Feltet.dk vil i denne artikel bringe de 22 hold til den 100. udgave af Giro d'Italia. Holdene er endelig bekræftet, når de fremgår af denne artikel. 

HUSK AT SÆTTE DIT GIRO D'ITALIA MANAGERHOLD INDEN FREDAG DEN 5. MAJ KL. 14.00!

WorldTour teams


Ag2r La Mondiale
Hubert Dupont
Julien Berard
Francois Bidard
Alexandre Geniez
Domenico Pozzovivo
Quentin Jauregui
Matteo Montaguti
Clement Chevrier
Ben Gastauer

Astana Pro Team

Bahrain - Merida
Vicenzo Nibali
Valerio Agnoli
Manuele Boaro
Javier Moreno
Franco Pellizotti
Kanstantsin Siutsou
Luke Pibernik
Enrico Gasparotto

BMC Racing Team
Rohan Dennis
Silvan Dillier
Ben Hermans
Manuel Quinziato
Joey Rosskopf
Manuel Senni
Dylan Teuns
Tejay van Garderen
Francisco Ventoso

Bora-Hansgrohe
Cesare Benedetti
Sam Bennett
Matteo Pelucchi
Patrick Konrad
Gregor Mühlberger
Lukas Pöstlberger
Jan Barta
Jose Mendes
Rüdiger Selig

Cannondale Drapac


FDJ

Lotto Soudal
Adam Hansen (selvfølgelig)
Lars Bak
Maxime Monfort
André Greipel
Tomasz Marczynski
Moreno Hofland
Sean de Bie
Jasper de Buyst
Bart de Clercq

Movistar

Orica-Scott

Quick-Step Floors

Team Dimension Data

Team Katusha Alpecin 

Team LottoNL-Jumbo

Team Sky
Mikel Landa 
Geraint Thomas
Philip Deignan
Kenny Elissonde
Michal Golas
Sebastian Henao
Vasil Kiryienka
Salvatore Puccio
Diego Rosa

Team Sunweb
Phil Bauhaus
Laurens Ten Dam
Tom Dumoulin
Simon Geschke
Chad Haga
Wilco Kelderman
Georg Preidler
Sindre Lunke Skjøstad
Tom Stamsnijder

Trek - Segafredo
Bauke Mollema 
Jasper Stuyven
Eugenio Alafaci
Lauren Didier
Giacomo Nizzolo
Julien Bernard
Mads Pedersen
Peter Stetina
Jesus Hernandez

UAE Abu Dhabi
Valerio Conti
Rui Costa
Robert Ferrari 
Marco Marcato 
Sacha Modolo
Matej Mohoric
Simone Petilli
Jan Polanc
Edward Ravasi

HUSK AT SÆTTE DIT GIRO D'ITALIA MANAGERHOLD INDEN FREDAG DEN 5. MAJ KL. 14.00!

Professionelle kontinentalhold

Bardiani CSF
Simon Andreetta 
Nicola Boem
Mirco Maestri
Stefan Pirazzi
Giolio Ciccone
Nicola Ruffoni
Enrico Barbin
Vincezo Albanese
Lorenzo Rota

CCC Sprandi Polkowice

Marcin Bialoblocki
Felix Grosschartner
Jan Hirt
Lukasz Owsian
Maciej Paterski
Simone Ponzi
Branislau Samoilau
Michal Schlegel
Jan Tratnik

Gazprom - Rusvelo 

Wilier Triestina

HUSK AT SÆTTE DIT GIRO D'ITALIA MANAGERHOLD INDEN FREDAG DEN 5. MAJ KL. 14.00!

Foto: SWPix.com

Bouhanni snupper den i Yorkshire - Kragh syv'er

29.04. kl. 18:10 af Jacob F. H. Petersen.

Nacer Bouhanni vinder suverænt spurten i Tour de Yorkshire, der blev præget af en hektisk finale med mange udbrudsforsøg. 

Så snart den reelle start var givet, blev der angrebet som lyn og torden på dagens etape. Conor Dunne var den første til at forsøge sig, men det var først efter 15 km med uafbrudte angreb, at Connor Swift (Madison Genesis), James Gullen (JLT), Sebastian Mora (Raleigh) og Harry Tanfield (Bike Channel) kom fri. Feltet gik helt i stå, og afstanden voksede hurtigt til mere end tre minutter.

 

LottoNL-Jumbo satte sig frem for at føre med 90 kilometer til mål. De reducerede hurtigt afstanden til 2.25 med 80 kilometer til mål. Her sendte ONE også en mand frem, í håb om at Steele Von Hoff kunne ende dagen med en spurtsejr. De fik hurtigt forspringet endnu længere ned, og udbruddet blev hentet med 21 kilometer til mål, umiddelbart efter et angreb fra Thomas Voeckler (Direct Énergie).

 

Den klassiske kamp mellem udbrydere og sprinterhold

Samlingen ansporede en masse nye angreb, og der blev således nærmest kørt ren finale de sidste 20 kilometer. Kampen mellem lykkeridderne og sprinterholdene var intens og spændende. Især Steven Kruuijswijk (LottoNL-Jumbo) kørte som en motorcykel i feltet og lukkede alt ned for sin holdkammerat Dylan Groenewegen (LottoNL-Jumbo).

 

På de sidste kilometer blev det en kamp mellem leadout-togene. Sky for Danny Van Poppel, Orica-Scott for Caleb Ewan og LottoNL for Dylan Groenewegen. Det blev dog Nacer Bouhanni (Cofidis), der snød dem alle og tog en suveræn sejr foran Caleb Ewan. Det så ellers perfekt ud for Orica-rytteren, men det fejlede for ham, da Bouhanni’s landsmand Jonathan Hivert (DIrect Énergie) åbnede spurten langt udefra. Ewan kom dog igen til sidst og nåede at sikre sig andenpladsen foran Jonathan Hivert (DIrect Énergie), der sluttede lige foran gårsdagens vinder, Dylan Groenewegen. Danske Søren Kragh (Team Sunweb) blandede sig også i spurten og tog en 7. plads. 

Foto: coloQuick-CULT

Vingegaard: … Det var så tæt på

29.04. kl. 17:59 af Jesper Johannesen.

20-årige Jonas Vingegaard var tæt på UCI-sejren, da GP Viborg i dag blev afviklet. ColoQuick-rytteren måtte dog tage sig til takke med andenpladsen.

Det blev en stor dansk triumf i Viborg i dag, da de danske ryttere ryddede podiet i det danske UCI-løb GP Viborg. Det midtjyske løb blev benhårdt, hvor den store udskilning skete tidligt, da Veloconcept svingede taktstokken og minimere feltet.

I finalen stod afgørelsen imellem 20-årige Vingegaard og 22-årige Kasper Asgreen. Det blev sidstnævnte der tog sin første UCI-sejr, da han spurtede fra Vingegaard på den velbesøgte opløbsstrækning i Viborg.

”Det var en hård afslutning, og de sidder rigtig meget i overtal Veloconcept, så jeg synes egentligt det måske er det maksimale, at vi kan få ud af det. Jeg synes godt, at vi kan være tilfredse - og så alligevel… Det var så tæt på,” forklarede Jonas Vingegaard efter andenpladsen til TV2 Midt/Vest.

”Det har været et rigtig hårdt løb, hvor der blev gas fra start af. Grusvejene gjorde det endnu mere hårdt.”

På det sidste grusvejsstykke blev frontgruppen på 30 ryttere splittet til kun 12 ryttere, hvor coloQuick-CULT havde tre ryttere med fremme. Udover Jonas Vingegaard sad Jesper Schultz og Anders Hardahl også med.

Rent U23-hold med succes
Det fik sportsdirektør Christian Andersen til at finde det brede smil frem. ”Det er flot,” konstaterede han efter løbet.

”Jeg er tilfreds med Jonas, men jeg er også generelt tilfreds med hele holdet, fordi de gjorde det godt. Vi sad med fem ryttere i den store førergruppe, som blev reduceret til 12 ryttere, hvor vi har tre ryttere med. Vi stiller et rent U23-hold i dag.”

Dermed har to danske hold vundet de to første dage i den Nordvestjyske Cykelweekend. I går vandt Riwal Platform med Nicolai Brøchner, mens Team Veloconcept altså i dag vandt med Kasper Asgreen.

”Skal vi så ikke sige, at det er vores tur i morgen,” lyder det spørgende fra ColoQuick-CULT-sportsdirektøren.

I morgen afvikles Rent LIV-løbet i Skive, hvor netop ColoQuick-CULT er på hjemmebane.

 

Foto: Sirotti

Yates slår Porte i Romandiet

29.04. kl. 17:25 af Jacob F. H. Petersen.

Simon Yates sejrede på dagens etape i Tour de Romandie. 

Efter et udbrud, der blev etableret på næstsidste stigning, kunne Simon Yates (Orica-Scott) løfte armene efter en spurtafgørelse mod Richie Porte (BMC), der angreb fantastisk på sidste stigning. De to satte resten af klassementet til vægs. 

 

Etapereferat

Lotto-Soudal-trioen Sander Armee, Thomas De Gendt og Tosh van der Sande samt William Clarke (Cannondale), Pavel Kochetkov (Katusha), Mikael Cherel (Ag2r), Andrea Pasqualon og Youcef Reguigui udgjorde dagens morgenudbrud, der blev etableret efter en hektisk start med flere forsøg. Youcef Reguigui blandede sig også i gårsdagens spurt med en 6. plads.

 

De otte udbrydere slap væk efter omkring 25 kilometers kørsel. De arbejdede sig op på et forspring på omkring fem minutter, før feltet, anført af Team Sky, valgte at skrue op for tempoet og gradvist reducere afstanden. Det hjalp heller ikke udbrydergruppen, at de blev stoppet af en jernbaneoverskæring, der kostede dem cirka 15 sekunder.

 

Nybagt far og stærkt angreb fra feltet

Andriy Grivko er blevet far og valgte derfor ikke at stille til start i dagens etape. De lykkelige omstændigheder lagde dog ikke ligefrem en dæmper på feltet. En meget stærk gruppe med blandt andre Winner Anacona (Movistar), Michael Albasini (Orica-Scott), Tanel Kangert (Astana), Diego Ulissi (UAE Team Emirates), David De La Cruz (Quick-Step Floors) og Alexis Vuillermoz (Ag2r) angreb således fra feltet med cirka 50 kilometer til mål, på trods af at morgenudbruddet stadig sad ude foran, og de fik hurtigt kæmpet sig til et hul på 30-40 sekunder.

 

Sky var stadigvæk toneangivende i feltet. De stod for det meste af føringsarbejdet, mens Trek var deres vigtigste samarbejdspartner. Deres hårde arbejde bar frugt, og de hentede den stærke forfølgergruppe med omkring 25 kilometer til mål.

 

Finale med to skarpe stigninger

Udbrydergruppen sad stadig ude foran, da Sky førte feltet ind på den første af de to finalestigninger. Her angreb først Ilnur Zakarin (Katusha), der blev hentet, og derefter Simon Yates (Orica-Scott), Emanuel Buchman (Bora-Hansgrohe) og Anas Aït El Abdia (UAE Team Emirates).

 

De tre fik hul og kørte op til Tosh van der Sande (Lotto-Soudal). Mikael Cherel (Ag2r) sad helt ude forrest, mens William Clarke (Cannondale), Pavel Kochetkov (Katusha) og Sander Armee (Lotto-Soudal sad på mellemhånd. Cherel lod sig dog hente inden afgørelsen på sidste stigning.

 

Froome sat og Yates i stor etapesejr

Med fire kilometer til mål blev Chris Froome (Sky) sat. RIchie Porte (BMC) angreb uimodståeligt kort efter og slog et stort hul til forfølgerne, der udgjordes af et stort felt. Han hentede hurtigt de forreste, hvor kun Simon Yates kunne hænge på. Simon Yates slog let Richie Porte i spurten.

 

Emanuel Buchman tog tredjepladsen, mens Portes holdkammerat Tejay Van Garderen (BMC) blev nummer fire. 

Foto: Uggi Kaldan / Team TREFOR

Veloconcept og Asgreen fik revanche i Viborg

29.04. kl. 17:15 af Jesper Johannesen.

Veloconcept havde ikke den bedste dag i gårdagens løb, hvor tingene ikke lykkedes for holdet. I dag viste holdet stor styrke og tog sejren samt fik to ryttere på podiet.

Feltet blev splittet i sidevinden i Viborg, hvor Veloconcept var toneangivende hele dagen igennem. I finalen skulle 12 ryttere afgøre tingene, men da Veloconcept havde fem ryttere i frontgruppen var det oplagt, at de skulle tage sejren.

På sidste omgang angreb Jonas Vingegaard (ColoQuick-CULT), men han fik følgeskab af Kasper Asgreen (Team Veloconcept). De to ryttere endte med at holde hjem, hvor Asgreen sejrede foran Vingegaard.

På de sidste kilometer angreb Rasmus Guldhammer fra forfølgergruppen og tog trejdepladsen.

Løbsreferat
I dag blev det andet danske UCI-løb kørt. Det var GP Viborg, som bød på 1311 højdemeter og fem grusvejsstykker. Alt i alt skulle rytterne køre 198,4 kilometer.

Løbet startede i højt tempo, hvor unge Mikkel Bjerg (Team Giant-Castelli) var første rytter til at sætte et angreb ind, men han blev hentet efter små ti kilometer.

Efter lidt sidevindskørsel lykkedes det Nils Broge (Team AURA Energi - CK Aarhus) at komme fri efter 168 kilometer. Han fik følgeskab af Mikkel Bjerg, som igen var i offensiven, Jacob Gye Madsen (Team AURA Energi - CK Aarhus), Antonio Santoro (Monkey Town), Jordi Talen (Delta Cycling Rotterdam) og Jorn Oerlemans (Team OK Kvickly Odder).

Rytterne kørte forkert - Løbet blev neutraliseret
Udbruddet lignede dagens udbrud, da de fik oparbejdet godt et minuts forspring, men Team Veloconcept ville det anderledes og skruede tempoet væsentligt i vejret. Det betød udbruddet blev kørt ind efter 150 kilometer. Kort før udbruddet blev hentet styrtede Jorn Oerlemans desuden.

På grund af Veloconcepts hårde arbejde splittede feltet op i flere grupper. Godt 30 ryttere kom fri i front og fik slået hullet. Desværre kørte flere ryttere forkert på ruten på grund, at feltet var så splittet op, og derfor så kommisærerne ingen anden udvej end at neutralisere løbet.

Grupperne blev dog efterfølgende sendt afsted med det forspring, som de havde oparbejdet, så de godt 30 ryttere fik hullet, hvor Team Veloconcept havde alle sine seks ryttere med i front.

Gårdagens vinder Nicolai Brøchner var uheldig at punktere, før feltet splittede op, og det betød, at han aldrig kom op igen og kom i spil til sejren.

Frontgruppen splitter op
Da frontgruppen ramte Dollerup Bakker og grusvej. Skete der ting og sager igen i cykelløebet. Forinden havde Michael Reihs og Mark Sehested (Team Veloconcept) samt Anders Hardahl (Team coloQuick-CULT) angrebet.

Men på grusvejsstykket splittede det hele igen, da Rasmus Guldhammer og Alexander Kamp igen åbnede cykelløbet og en gruppe på 12 ryttere kom fri, men desværre for den danske mester Alexander Kamp, så punkterede han.

De 11 ryttere i front fortsatte dog, men blev jagtet af en forfølgergruppen, hvor Alexander Kamp var med i efter sin punktering. I frontgruppen var Jonas Gregaard (Riwal Platform), Michael Reihs, Rasmus Guldhammer, Mark Sehested, Kasper Asgreen (Team Veloconcept), Anders Hardahl, Jesper Schultz, Jonas Vingegaard (ColoQuick-CULT), Marco Zanotti (Monkey Town), Luuc Bugter (Delta Cycling) og Krister Hagen (Team Coop).

Mikkel Bjerg og Alexander Kamp sprang frem
Med 30 kilometer til mål angreb Mikkel Bjerg og Alexander Kamp nede fra forfølgergruppen og kørte på få kilometer frem til de forreste 11.

Gruppen arbejdede fint sammen, indtil rytterne kørte ud på den sidste omgang. Her prøvede Jonas Vingegaard et angreb, og han fik følgeskab af Kasper Asgreen. De to ryttere fik hurtigt 15 sekunder ned til gruppen.

De to unge danskere endte med at holde hjem, hvor Asgreen sejrede foran Vingegaard. Det var den første UCI-sejr nogensinde til Kasper Asgreen.

På de sidste kilometer angreb Rasmus Guldhammer fra forfølgergruppen og tog trejdepladsen.

Foto: ANSA - PERI / DI MEO / ZENNARO

Kruijswijk før Giroen: Bedre end nogensinde

29.04. kl. 16:27 af Christian Berg.

Den hollandske klatrer forventer at kunne op med de helt store favoritter i årets Giro d'Italia.

Sidste år lignede Steven Kruijswijk i lang tid vinderen af Giro d’Italia, indtil et styrt ned ad den berømte Colle dell’Agnello ødelagde det hele for ham. I år vil han prøve at færdiggøre sidste års bedrift og tage sin største sejr i karrieren.

 

Den 29-årige hollænder er 100 procent opsat på at få revanche fra sidste år. Han har desuden stor tro på egne evner, selvom han ikke har gjort meget væsen af sig i denne sæson.

 

”Min tankegang er anderledes end de foregående år. Jeg er overbevist om, at jeg kan være blandt de gutter, der kæmper om podier i Grand Tours. Jeg har set, at mit niveau er bedre end nogensinde efter vinteren. Det ser lovende ud,” siger han til Cyclingweekly.com.

 

Kruijswijk trådte ind på den store scene i 2011, da han i en alder af 23 år blev nummer otte i Giroen. Han blev dengang udråbt som en rytter, man skulle holde et vågent øje med i fremtiden, men i årene efter var det småt med store resultater. Det vendte dog for ham sidste år.

 

”Jeg tror, at det tog mig lidt længere end de andre ryttere for at være med oppe i toppen af klassementet. Jeg har stadig kun sidste år vist, at jeg er en potentiel vinder. Jeg bliver nødt til at vise det igen i år.”

 

”Jeg har altid troet på mig selv. Jeg er ikke så gammel. Jeg er 29 år, men for det meste ser man, at rytterne allerede slår i gennem fire til fem år tidligere. Jeg kom senere, jeg begyndte at tro på mig selv, og det gik fint.”

 

Når årets Giro d’italia skydes i gang på fredag, er LottoNL-Jumbo bestemt ikke den eneste med podieforhåbninger. Mange af de allerbedste klassementsryttere er til start, og han skal blandt andet konkurrere mod Nairo Quintana, Thibaut Pinot og den forsvarende vinder, Vincenzo Nibali.

 

”Jeg har vist, at jeg er i stand til at håndtere de gutter også i bjergene. De har også vist, at de er løbsvindere. Det betyder ikke noget, om fem eller seks stjerner kører, eller ti eller 15. Jeg kan bevise det i år, da alle er der undtagen Chris Froome.”

 

”Jeg har ikke noget at bevise. Jeg vil bare have det store resultat, som jeg er i stand til. Der er mange, der forventer noget af mig, ellers vil de kalde sidste år et lykketræf.”

 

HUSK AT SÆTTE DIT GIRO D'ITALIA MANAGERHOLD INDEN FREDAG DEN 5. MAJ KL. 14.00!

Foto: Sirotti

Optakt: Lørdagens etaper i Yorkshire og Asturien

29.04. kl. 15:46 af Emil Axelgaard.

Den sidste uge af april er vigtig for ryttere, der har ambitioner i Giro d’Italia. Nu om dage skipper de fleste det hårde Tour de Romandie, og nogle benytter i stedet de kortere, tre dage lange Tour de Yorkshire og Vuelta a Asturias til at blive klar til det tre uger lange etapeløb. Det gælder eksempelvis for Nairo Quintana, der finpudser formen i Asturien, og for Caleb Ewan og Steven Kruijswijk, der tester sig selv i spurterne og på murene i England. Hver dag vil vi bringe optakter til etaperne i de to løb.

Lørdag gælder det 2. etape i Tour de Yorkshire og 1. etape af Vuelta a Asturias.

 

Du kan læse overordnede optakter til Tour de Yorkshire og til Vuelta a Asturias.

 

Husk, at du hver dag hele ugen kan følge løbet i Yorkshire på www.feltet.dk/live. Du kan finde vores tidsplan her.

 

Tour de Yorkshire - 2. etape

Ruten

Hvert år har man om lørdagen givet sprinterne muligheden for at vise deres topfart frem for det engelske publikum, og det bliver næppe anderledes i 2017, hvor en kort etape venter. Her vender man tilbage til Harrogate og den samme finale, som blev benyttet, da Marcel Kittel vandt en stigende spurt på 1. etape af Tour de France i 2014.

 

I alt skal der tilbagelægges bare 122,5 km mellem Tadcaster og Harrogate. Fra starten bevæger man sig mod nordvest gennem fladt terræn til byen Knareborough, hvor den første spurt kommer efter 22,5 km. Den ligger ganske tæt på Harrogate, men man kører ud på en stor sløjfe nord for byen, inden man kører ind til mål. Man fortsætter mod nordvest og nord frem til Healey efter 70 km, idet man undervejs passerer Lofthouse-stigningen (1,7 km, 11,4%) ved 60 km-mærket. Herefter vender man rundt for at køre mod syd tilbage mod Harrogate igennem fladt terræn. Undervejs kommer den sidste spurt efter 91 km. I finalen falder det, indtil der resterer 3 km, hvorefter det er fladt, indtil man rammer den 1500 m lange bakke op til mål, hvor det stiger med 4-5%, men hvor der er et fladt stykke på 500 m, inden de sidste 500 m igen går opad på den 7 m brede vej. Det sidste sving kommer med 2000 m til mål.

 

Harrogate var som sagt vært for 1. etape af Tour de France i 2014, hvor Marcel Kittel slog Peter Sagan og Ramunas Navarduaskas i spurten.

 

 

 

 

Vejret

Inden søndagens regnvejr får rytterne endnu en dag i tørvejr. Ganske vist bliver lørdag overskyet, men en temperatur på 14 grader og ingen nedbør vil gøre det ganske behageligt. Der vil være en jævn vind fra syd, hvilket giver sidemodvind på første del af etapen og dernæst medvind. Herefter følger et kort stykke med sidevind, inden man før medvind på de sidste 2 km.

 

Favoritterne

Sidste stigning truede med at ødelægge en dag med hårdt arbejde for sprinterholdene, idet hverken Caleb Ewan eller Dylan Groenewegen kunne følge de bedste. Det lykkedes imidlertid for dem begge at komme tilbage og derefter dyste om sejren i en styrtpræget finale, der klart viste, at de begge hører til blandt fremtidens helt store sprinterstjerner. Til gengæld endte det som en skuffelse for Nacer Bouhanni, der måske begik en fejl ved at grave så dybt på stigningen, at han som den eneste af topsprinterne holdt sig til feltet. Det gav ham ganske vist en meget stor chance for at vinde, men da Cofidis ikke kunne holde andet felt bag sig, kostede det ham måske de kræfter, han manglede i spurten.

 

Der er imidlertid lagt op til revanche på 2. etape, der er den letteste i løbet. Det er hævet over enhver tvivl, at det bliver en dag for de hurtige folk. Det eneste, der kunne true sprinterne, var vejret, men betingelserne er slet ikke til stede for at skabe splittelse. LottoNL-Jumbo vil naturligvis vinde igen, og Orica og Cofidis er her primært for at vinde en spurt med hhv. Ewan og Bouhanni. Derfor vil de tre hold nøjagtigt som i dag sikre, at det hele bliver samlet. Kontinentalholdene vil ganske vist angribe som gale i starten, men dette er en stensikker sprinteretape. Det mest interessante er, om udbruddet er kørt efter 22,5 km. Hvis ikke kan det give hurtige klassementsryttere som Brent Bookwalter, Søren Kragh og Maurits Lammerink mulighed for at gå efter lidt bonussekunder.

 

Til forskel fra første etape er lørdagens rute kortere og lettere. Derfor vil sprinterne være meget mere friske i finalen, og det vil gøre en forskel. Derudover er opløbsstrækningen stigende, og som vi så i Touren for tre år siden, er det faktisk en hård finale. Den var ikke hård nok til at forhindre Kittel i at vinde, men det stiger nok til, at det favoriserer de lettere folk betydeligt.

 

Det er også årsagen til, at vi peger på Caleb Ewan som favorit. Australieren måtte ganske vist se sig slået i dag, men han manglede ikke meget for at komme forbi Groenewegen. I en ren spurt er han normalt en anelse hurtigere end hollænderen, men han har ikke samme holdbarhed. I morgen er etapen lettere, og det tiltaler Ewan. Derudover viste han i Vueltaen i 2015, hvor han slog Sagan og Degenkolb i en stigende spurt, at han er meget stærk i en finale som denne. Hvis man dertil lægger, at han denne gang vil have Roger Kluge, der blev sat på dagens etape, til at køre lead-out, vil han ovenikøbet have bedre forudsætninger for at starte spurten i den bedste position, også selvom han mangler den uheldige Magnus Cort. Derfor tror vi på australsk sejr.

 

Hans største rival vil være Dylan Groenewegen. Sammenlignet med Ewan er det ikke til hans fordel, at det stiger, men heller ikke han er dårlig i sådanne finaler. Hans første store sejr blev taget i den svære spurt i Brussels Cycling Classic, og i år kørte han en fremragende spurt i en hård finale i Algarve. På papiret er der ikke meget, der adskiller ham og Ewan, når det kommer til topfart, og heller ikke han er ked af, at etapen er lettere. Hans problem er, at hans tog ikke er så godt som Ewans, men han er ikke dårlig til at positionere sig. Derfor kan han sagtens vinde igen.

 

I går skrev vi, at vi var usikre på formen hos Nacer Bouhanni, men ved at overleve stigningen viste han, at han er forrygende kørende. Han manglede lidt i spurten, hvilket måske kan forklares med kraftudladningen på bakken. Heller ikke han er dårlig til at spurte op ad bakke, men han er måske knap så stærk som Ewan og Groenewegen, der begge har det som lidt af en specialitet. Til gengæld har han det bedste tog, og i lyset af den gode form kan han sagtens end øverst på skamlen i en hård finale.

 

Desværre blev Danny Van Poppel fanget af styrtet i finalen på dagens etape, og derfor kunne han ikke vise, om han endelig har fundet formen efter en svær sæsonstart. Han er til gengæld ekspert i at spurte på en bakke, hvilket han tidligere har vist i bl.a. Burgos og Vallonien. Han har før vist, at han har farten til at blande sig på dette niveau, og han har et ganske glimrende tog med Jonathan Dibben som sidste mand. Hvis han endelig er på 100%, kan han true de tre store favoritter.

Baptiste Planckaert sad i en fin position i dagens spurt, men blev sat tilbage af styrtet. Det gør næppe det store, da han normalt ikke kan vinde en flad spurt. Til gengæld er han ikke nogen ren sprinter, og hans speciale er netop at spurte op ad bakke. Derfor er denne finale helt perfekt til ham, og da han har Marco Haller til at køre lead-out, kan han måske tage sin første sejr for Katusha.

 

Kristian Sbaragli ærgrer sig over, at det store felt kom op i dag og dermed fratog ham en stor chance. Han viste imidlertid sin gode form ved at tage en sjetteplads. Normalt er han ikke god nok til at vinde en flad spurt, men han er meget mere klatrestærk end de rene sprinter, og det kan give ham en chance i denne finale.

 

Med Max Walscheid ude får Søren Kragh chancen for at spurte for Sunweb. Det gik ikke i dag, men det er ingen overraskelse i en flad finale. Til gengæld er danskeren særdeles kraftfuld, når det stiger, og derfor kan han måske blande sig med de hurtigere folk på 2. etape.

 

Chris Opie kørte en rigtig flot spurt i dag og bekræfter den gode form. Desværre er den stigende finale ikke ideel for ham. Den er bedre for Steele Von Hoff, der også var med fremme på dagens etape. Også JLT-duoen Alex Frame og Brenton Jones, der i dag blev sat tilbage af en punktering, er blandt de hurtigste, men de skal bevise, at de kan klare sig i så hård en finale, hvor Frame nok har de bedste chancer. Endelig bliver det spændende at se det store talent Christopher Lawless, men det udestår at se, hvordan han er kommet sig efter dagens styrt.

 

Feltet.dks vinderbud: Caleb Ewan

Øvrige vinderkandidater: Dylan Groenewegen, Nacer Bouhanni

Outsidere: Danny Van Poppel, Baptiste Planckaert, Kristian Sbaragli

Jokers: Søren Kragh Andersen, Chris Opie Steele Von Hoff, Christopher Lawless, Alex Frame, Brenton Jones

 

Vuelta a Asturias - 1. etape

Ruten

Sidste år blev løbet næsten afgjort med det samme, da man lagde ud med kongeetapen til Alto del Acebo. Denne gang starter man mere moderat, idet første etape er løbets letteste. Som regel byder løbet på mindst én chance for hurtige folk, der samtidig kan klatre hæderligt, og disse ryttere ventes at stjæle rampelyset på førstedagen, hvor der skal tilbagelægges 169,2 km mellem Oviedo og La Pola L. Lena.

 

Fra starten bevæger sig mod øst for siden at sætte kursen mod syd, hvor man undervejs skal op over kategori 3-stigningerne Carbayin Alto (1,3 km, 6,9%) og Alto de la Trapa (5,5 km, 3,7%) efter hhv. 21,6 og 36,7 km. Målstregen passeres for første gang efter 57 km, hvorefter man tilbagelægger en omgang på en 55,7 km lang rundstrækning, der inkluderer kategori 3-stigningen Alto de Carabanzo (5,3 km, 2,6%) efter 64,8 km. Målstregen krydses igen efter 112,7 km, og derefter begiver man sig ud på samme rundstækning igen, hvormed stigningen igen passeres med 48,7 km til mål. Mod slutningen foretager man imidlertid en lille afvigelse og kører op over stigningen en tredje og sidste gang med bare 6,2 km til mål. Herefter kører man ned til en flad strækning, der leder til den let stigende sidste kilometer, der byder på to bløde sving, det sidste med 500 m igen.

 

Pola de Lena var målby for 2. etape sidste år, hvor Carlos Betancur slog Roberto Ferrari og Alexander Vdovin i en reduceret massespurt. I 2013 lykkedes det Amets Txurruka at holde en forfølgergruppe bag sig med 4 sekunder, og derfor gav det kun en andenplads, at Jorge Montenegro slog Mikel Landa i spurten.

 

 

 

 

Vejret

Inden søndagens regnvejr får man en dag i solskin. Ganske vist kommer der skyer ind sidst på eftermiddagen, men det vil holde tørt, og temperaturen vil være 19 grader. Der vil være en svag til let vind fra sydvest, hvilket efter lidt sidevind giver modvind på stykket frem til rundstrækningen. Her vil der være en del sidevind, men der vil være medvind på sidste stigning og stykket tilbage til mål, inden man drejer ind i modvind på de sidste 3 km.

 

Favoritterne

Løbet indledes med en etape, der ikke er helt nem at aflæse. Alto de Carabanzo kommer ganske sent i finalen og vil helt sikkert skabe en vis udskilning i feltet. Den er imidlertid ikke særlig stejl, og da de fleste af de hurtige folk er klatrestærke, må vi formode, at de kan overleve. Derfor må der være en vis interesse i at holde det samlet til en spurt.

 

Det gælder først og fremmest for Movistar og Caja Rural. Der må være en grund til at, førstnævnte har valt at stille til start med Carlos Barbero, og det kan kun være for at vinde dagens etape. Samtidig har de under alle omstændigheder en interesse i at holde samling på tropperne og sikre, at Quintana ikke smider klassementet til et dumt udbrud. Caja Rural har allerede gjort det klart, at de går efter at vinde en etape med Eduard Prades, og dette er hans bedste mulighed. Derfor formoder vi, at de to storhold vil køre det tidlige udbrud ind før sidste stigning.

 

Her vil der helt sikkert komme angreb, men da specielt Movistar er meget stærke, vil de kunne holde det samlet, hvis de vil have en spurt. Caja Rural vil måske gøre det hårdt, da Prades er langt mere holdbar end de fleste øvrige sprintere, men vi forventer, at det hele skal afgøres i en reduceret massespurt.

 

Her sætter vi pengene på Carlos Barbero. På papiret er han feltets hurtigste mand, og det er umiddelbart svært at se, hvem der skal slå ham. Den største udfordring bliver at overleve stigningerne, da hans form har været mindre imponerende på det seneste. Han har imidlertid ikke kørt løb side 9. april, og derfor er det helt uafklaret, hvor han står nu. Normalt bør bakker som disse dog ikke været et problem, og han elsker at spurte op ad bakke. Derfor er finalen ideel for ham, og derfor er han vores favorit.

 

Hans største rival må være Eduard Prades. Spanieren er ganske vist ikke ren sprinter, men dem er der slet ingen af i dette løb. Derfor er han en af de hurtigste, og denne finale med en sen stigning og et stigende opløb passer ham godt. I Alentejo tidligere i år viste han, at han er ganske hurtig i disse afslutninger, og han viste god form i Tour of the Alps. Det bliver ikke nemt at slå Barbero, men det er ikke umuligt, slet ikke hvis han kan trætte sin tidligere holdkammerat på sidste stigning.

 

Sergey Shilov er ikke kendt i den brede offentlighed, men han er en mester i disse spanske løb, hvor de bedste sprintere mangler. Således har han tidligere vundet en etape i Vuelta a Castilla y Leon, og han er altid med fremme i spurterne i disse løb. Samtidig er han normalt ganske holdbar, og finalen passer ham derfor godt. Den store udfordring bliver formen, da han stort set ikke har kørt løb i år.

 

Jon Aberasturi ankommer til løbet efter en imponerende præstation i de nylige løb i Asien. Han er måske sammen med Barbero den hurtigste rytter i løbet og har derfor en helt reel vinderchance. Spørgsmålet er bare, om finalen bliver en anelse for hård for ham. Hvis han ikke kommer med hjem, kan holdet satse på Benjamin Prades, der er en fremragende klatrer med et godt punch, og som viste storform i Asien for nylig.

 

Weimar Roldan har vist, at han er en ganske hurtig colombianer, men det er usikkert, om denne finale r lidt for hård for ham, da han ikke som de fleste af sine landsmænd excellerer i det hårdeste terræn. Det gør til gengæld Manzana Postobons Aldemar Reyes, der blev nummer seks på Barcelona-etapen i Catalonien. Spørgsmålet for ham er imidlertid, om denne etape er for let.

 

Rinaldo Nocentini er kendt som puncheur, men han er faktisk ikke langsom i en spurt. Det viste han senest i Alentejo, hvor han var med fremme i alle afslutningerne. Han havde foretrukket en hårdere finale, men han kan helt sikkert blande sig. Hans hold kan også satse på Fabio Silvestre, men han er til gengæld ikke sikker på at overleve stigningen.

 

Domingos Goncalves er også en hurtig herre, der måske kan overraske. Også Garikoitz Bravo vil måske blande sig i spurten, men han har brug for et meget hårdt løb for at vinde. Endelig vil vi pege på Fabricio Ferrari som en outsider til at angribe i finale. Uruguayeren har før været tæt på at vinde en etape i dette løb. Han skal ganske vist køre for Prades, men kan måske overraske mod i en afslutning, der passer ham som fod i hose.

 

Feltet.dks vinderbud: Carlos Barbero

Øvrige vinderkandidater: Eduard Prades, Sergey Shilov

Outsidere: Jon Aberasturi, Benjamin Prades, Weimar Roldan, Rinaldo Nocentini, Fabio Silvestre,

Jokers: Aldemar Rayes, Domingos Goncalves, Fabricio Ferrari, Garikoitz Bravo

Foto: Unipublic / Graham Watson

Optakt: Vuelta a Asturias

29.04. kl. 15:42 af Emil Axelgaard.

De fleste spanske etapeløb er enten blevet aflyst eller forkortet, men enkelte af de regionale tours er overlevet. En af dem er Vuelta a Asturias, der afvikles i en af de meste bjergrige egne af Spanien og har en lang og glorværdig historie, men desværre har den økonomiske krise også ramt det løb hårdt. Nu om dage er det bare et tre dage langt løb, der domineres af spanske hold og ikke har deltagelse af de store internationale mandskaber, men i 2017 vil man få ekstra opmærksomhed, da Nairo Quintana har udset sig det som sin sidste test forud for Giroen.

Løbets rolle og historie

I forrige århundrede var den spanske kalender fuldt med etapeløb i foråret, og man kunne faktisk tilbringe næsten hele perioden ved udelukkende at køre på Den Iberiske Halvø. Desværre har den økonomiske krise taget hårdt på landet, og nu om dage er der næsten intet tilbage af den engang så flotte kalender.

 

I 1990erne havde stort set alle regioner deres eget etapeløb, men mange af dem er nu enten forsvundet, blevet forkortet eller reduceret til et endagsløb. Selv WorldTour-løbene Volta a Catalunya og Vuelta al Pais Vasco har været tæt på at blive aflyst, men heldigvis har de begge afværget krisen for nu. Forholdene er vanskeligere for de mindre løb. Vuelta a Murcia og Vuelta a la Rioja er nu bare endagsløb, Vuelta a Castilla y Leon afvikles nu over bare tre dage, og listen over løb, der er forsvundet helt, er alenlang.

 

Et af de få løb, der har klaret at overleve, er Vuelta a Astuias, men løbet er slet ikke, hvad det tidligere var. Med en historie, der rækker tilbage til 1925, er det et af Spaniens ældste løb, og det kan ikke undre, da Asturien med sit bjergrige terræn er et fantastisk område til cykelløb. Efter de første fire år blev det kun kortvarigt genoplivet i 1947 og 1950, indtil det blev afviklet hvert år mellem 1953 og 1957, hvor Federico Bahamontes vandt to gange.

 

Det var imidlertid først i 1968, at det blev en fast del af den spanske kalender, og efter adskillige år domineret af spaniere blev det et stort internationalt løb. Det blomstrede i 90erne, hvor ryttere som Piotr Ugromov, Alex Zülle, Erik Breukink, Miguel Indurain, Laurent Jalabert og Joseba Beloki alle tog den samlede sejr, men derefter startede overlevelseskampen langsomt. I løbet af 00erne blev startfeltet gradvist svagere og svagere, og det blev igen et løb primært for spanske ryttere.

 

De virkeligt hårde tider startede, da den økonomiske krise ramte Spanien, og den da har løbet kæmpet for sin eksistens. Tidligere blev det afviklet i forbindelse med endagsløbet Subida al Naranco, hvilket gjorde det til en fantastisk cykeluge i Asturien. Det løb forsvandt imidlertid i 2011, hvor det i stedet blev lagt ind under Vuelta a Asturias, og bare et år efter blev det fem dage lange etapeløb forkortet til bare 3 dage. Lavpunktet kom i 2014, da løbet blev aflyst på et meget uheldigt tidspunkt for Nairo Quintana, der havde planlagt at bruge det som sin sidste test før Giroen. Heldigvis lykkedes det arrangørerne at få det tilbage på kalenderen i 2015, ganske vist kun som et to dage langt løb, men tingene ser ny lysere ud, idet det siden sidste år igen har været afviklet over tre dage.

 

Løbet er dog stadig ikke, hvad det var engang. Som de fleste andre spanske løb er det ny hovedsageligt en affære for de spanske hold, der får selskab af kontinentalhold, hovedsageligt fra Portugal og Colombia. Tv-dækningen er for længst en saga blot, og løbet får ikke megen international opmærksomhed. Derudover skipper de største navne som regel løbet, men det har i stedet udviklet sig til en testscene for unge talenter på Movistar-holdet og ryttere, der jagter en plads i Giro-truppen hos det spanske storhold.

 

I år er der imidlertid udsigt til ekstra opmærksomhed. Trods de kedelige erfaringer fra 2014 har Quintana igen udset sig løbet som sidste forberedelse inden Giroen, og denne gang er der ingen risiko for aflysning. Derfor vil mange i de kommende dage holde et mere opmærksomt øje på Asturien, end de ellers ville have gjort, for at se, hvordan den største Giro-favorit er kørende efter sin træning i Colombia.

 

Sidste år måtte Movistar se sig slået. Selvom man vandt etaper med både Carlos Betancur og Daniel Moreno, fik man klø af Caja Rural-duoen Hugh Carthy og Sergio Pardilla på kongeetapen til Alto del Acebo, hvor de sikrede sig en dobbeltsejr både på etapen og i den samlede stilling. Moreno blev bedste Movistar-rytter på tredjepladsen. Carthy er skiftet il Cannondale og forsvarer derfor ikke titlen, men Pardilla vender tilbage for at fortsætte Caja Rurals momentum. Heller ikke Moreno er med denne gang, da Movistar-mandskabet primært er bygget op af Quintana og hans Giro-tropper.

 

Ruten

Asturien er et af de mest bjergrige områder i Spanien, og der er vel næppe en eneste flad kilometer vej. Derfor har Vuelta a Asturias altid været et løb for klatrere, og det forholder sig bestemt ikke anderledes i 2017, hvor der er stigninger på programmet alle tre dage. De hurtige folk kan få chancen på 1. etape, hvis de kan overleve en kategori 3-stigning i den absolutte finale, inden det store slag mellem klassementsrytterne skal slås på 2. etape, der byder på den klassiske afslutning på det frygtede bjerg, Alto del Acebo. Slutteligt venter en svær etape mandag, hvor man genbruger den vanskelige finale fra sidste år. Det betyder, at man mod slutningen skal over en meget svær kategori 2-stigning, inden en flad finale venter, og dermed er der mulighed for at ændre klassementet helt frem til løbets sidste kilometer.

 

1. etape

Sidste år blev løbet næsten afgjort med det samme, da man lagde ud med kongeetapen til Alto del Acebo. Denne gang starter man mere moderat, idet første etape er løbets letteste. Som regel byder løbet på mindst én chance for hurtige folk, der samtidig kan klatre hæderligt, og disse ryttere vente at stjæle rampelyset på førstedagen, hvor der skal tilbagelægges 169,2 km mellem Oviedo og La Pola L. Lena.

 

Fra starten bevæger sig mod øst for siden at sætte kursen mod syd, hvor man undervejs skal op over kategori 3-stigningerne Carbayin Alto (1,3 km, 6,9%) og Alto de la Trapa (5,5 km, 3,7%)efter hhv. 21,6 og 36,7 km. Målstregen passeres for første gang efter 57 km, hvorefter man tilbagelægger en omgang på en 55,7 km lang rundstrækning, der inkluderer kategori 3-stigningen Alto de Carabanzo (5,3 km, 2,6%)efter 64,8 km. Målstregen krydses igen efter 112,7 km, og derefter begiver man sig ud på samme rundstækning igen, hvormed stigningen igen passeres med 48,7 km. Mod slutningen foretager man imidlertid en lille afvigelse og kører op over stigningen en tredje og sidste gang med bare 6,2 km til mål, inden man kører ned til en flad strækning, der leder til den let stigende sidste kilometer, der byder på to bløde sving, det sidste med 500 m igen.

 

Etapen byder på ganske mange højdemeter, men den sidste stigning er ikke særlig svær. Derfor vil de mest hårdføre af sprinterne kunne sidde med op over, og da klassementet endnu ikke er sat, vil Movistar sandsynligvis kontrollere løbet for ikke at miste tid. Derfor ligner det en reduceret massespurt inden de to sværeste etaper.

 

Pola de Lena var målby for 2. etape sidste år, hvor Carlos Betancur slog Roberto Ferrari og Alexander Vdovin i en reduceret massespurt. I 2013 lykkedes det Amets Txurruka at holde en forfølgergruppe bag sig med 4 sekunder, og derfor gav det kun en andenplads, at Jorge Montenegro slog Mikel Landa i spurten.

 

 

 

 

2. etape

I de seneste år har den berygtede stigning Alto del Acebo været løbets vanskeligste udfordring, og det vil igen være tilfældet i 2017, hvor bjerget igen er mål på kongeetapen. Rytterne skal søndag ud på en rute, der i anden halvdel er identisk med den, der blev benyttet for 12 måneder siden, og hvor de bedste klatrere vil slås om den samlede sejr.

 

I alt skal der tilbagelægges 177,1 km mellem Soto Ribera og toppen af Alto del Acebo. Fra starten bevæger man sig igennem relativt fladt terræn mod nord og ud til kysten, og det er kun kategori 3-stigningen Alto del Eschampiero der efter 25,5 km vil volde lidt vanskeligheder. Herefter vender man med det samme rundt for at køre mod sydvest og tilbage ind i landet, hvor etapen skifter karakter, når man rammer kategori 2-stigningen Alto de la Espina (8 km, 5,33%), der har top efter 107,3 km. Den leder op til et plateau, hvor man efter 125,5 km skal op over den lille kategori 3-stigning Alto de Piedratecha (3 km, 4%), inden man igennem relativt fladt terræn sætter kursen mod syd. Her venter slutteligt en nedkørsel, der leder frem til bunden af den afsluttende kategori 1-stigning, der stiger med hele 8,1% over 9,5 km. På den sidste kilometer bugter vejen kun ganske svagt.

 

Dette er Nairo Quintanas store dag, hvor han skal teste Giro-benene. Derfor vil det blive en dag, hvor Movistar vil lægge løbet i et jerngreb, inden colombianeren skal træde i karakter på den sidste stigning. Alto del Acebo er et modbydeligt bjerg, der kan gøre stor skade, og det vil være de rene klatrere, der vil stjæle rampelyset på en dag, hvor alle vil gøre deres bedste for at følge Quintana.

 

Sidste år tog Hugh Carthy en solosejr foran holdkammeraten Sergio Pardilla samt Gairkoitz Bravo. Forud for det skal vi tilbage til 2011 for at finde sidste besøg på bjerget, der ellers har været anvendt som mål hverte eneste år i dette årtusinde inden det. Javier Moreno (2011), Fabio Duarte (2010), Francisco Mancebo (2009, Tomasz Marczynski (2008), Alberto Fernandez de la Puebla Ramos (2007), Oscar Sevilla (2006), Xavier Tondo (2005), Jonathan Gonzalez (2004), Fabian Jeker (2003), Leonardo Piepoli (2002), Alberto Lopez De Munain (2001), Joseba Beloki (2000) og Fernando Escartin (1999) er de seneste vindere, langt de fleste ved at komme alene til stregen.

 

 

 

 

3. etape

Vuelta a Asturias er et bjergløb, og man har som regel sørget for, at klassementet også kan blive ændret på sidste etape. Det vil også være tilfældet i år, hvor man genbruger sidste års svære afslutning i Oviedo, der byder på en grim stigning i finalen, hvor de bedste klatrere kan forsøge at gøre en forskel inden den flade finale.

 

I alt skal der tilbagelægges bare 120,9 km mellem Cangas del Narcea og regionens hovedby Oviedo. Stort set hele dagen bevæger man sig mod øst og nordøst, inden man i finalen slår en lille sløjfe nord om målbyen for at ramme den svære Alto el Violeo. Den første halvdel af etapen er meget enkel, idet det falder jævnt hele vejen, indtil man midtvejs skal op over kategori 3-stigningen Alto de la Cabrunana (4,9 km, 6,7%), der har top efter 61 km. Herefter stiger det svagt over ca. 20 km, inden en lille nedkørsel leder frem til bunden af den stejle kategori 2-stigning El Violeo (3,6 km, 8,2%), der har top med bare 7,3 igen. Herefter venter en ganske kort nedkørsel og en flad finale. De sidste 3 km falder kun let og byder på to rundkørsler kort før den røde flamme og derefter to bløde kurver og en 500 m lang opløbsstrækning.

 

Sidste år viste det sig ikke overraskende, at de bedste klatrere kunne gøre en forskel på El Violeo, og vi kan utvivlsomt forvente endnu et slag mellem klatrerne. Spørgsmålet er, om Quintana finder behov for at levere endnu en magtdemonstration og tage en solosejr, eller om han vil køre mere defensivt og måske give en holdkammerat en mulighed for at vinde. Derfor kunne vi sagtens se en Movistar-klatrer køre alene hjem, men det mest sandsynlige er en solosejr til Quintana, eller at en håndfuld ryttere skal spurte om sejren - hvis altså ikke Movistar lader et tidligt udbrud køre hjem.

 

Samme finale blev benyttet sidste år, hvor Daniel Moreno slog Sergio Pardilla og Hugh Carthy i en tremandsspurt. Året forinden vandt Jesus Herrada etapen til Oviedo, mens de øvrige vindere i storbyen i dette årtusinde er Victor Cabedo (2011), Constantino Zaballa (2010), Angel Vicioso (2009), Pablo Urtasun (2008), Rodrigo Garcia (2007), Ruben Plaza (2006), Mikhaylo Khalilov (2005), Miguel Angel Martin Perdiguero (2004), Angel Edo (2003), Pedro Lopes (2002), Igor Bonciucov (2001), Angel Edo (2000) og Fabio Roscioli (1999). Finalerne har imidlertid været forskellige fra år til år, og El Violeo har kun været benyttet i 2015 og 2016.

 

 

 

 

Favoritterne

Vuelta a Asturias har altid været et løb for klatrere, og det forholder sig bestemt ikke anderledes i 2017. Tværtimod er det som vanligt en rute med masser af stigninger, og det vil utvivlsomt være den bedste af de mange bjerggeder, der løber med den samlede sejr. Det meste vil afhænge af kongeetapen til Alto del Acebo, hvor langt de største tidsforskelle vil blive etableret. Historien viser, at vinderen her også ofte ender med den samlede sejr. De sidste to år har imidlertid vist, at Violeo-stigningen på sidste etape er hård nok til at skabe spredning, men som regel kan vinderen af kongeetapen også følge med her. Det kan ikke udelukkes, at noget vil forandres på sidste etape, men som udgangspunkt er del Acebo, der vil afgøre det hele.

 

Vejret har ofte spillet afgørende rolle i Asturien, hvor det kan være ganske regnfuldt. Det kan det gøre igen i år. Lørdag vil ganske vist byde på risiko for byger og svag vind fra syd, og mandag vil der være solskin og næsten vindstille. Søndag ser imidlertid ud til at blive ekstremt regnfuld og byder på en hård vind fra vest. Det vil kun gøre kongeetapen endnu hårdere og måske endda skabe risiko for sidevind i det hektiske indløb til Acebo. Der vil imidlertid være medvind på stigningen, og derfor vil modvind ikke gøre det vanskeligere at skabe udskilning.

 

Med udsigt til at løbets bedste klatrer vil vinde, vil det måske være årets største overraskelse, hvis ikke Nairo Quintana ender øverst på skamlen. Colombianeren er i særklasse løbets bedste rytter, og selvom man ikke stiller til start med det stærkeste hold til at støtte ham, bør Movistar ikke få problemer med at dominere totalt i et felt som dette. Quintana er netop vendt tilbage til Europa efter sin træning i Colombia og siger, at han ikke kunne have ønsket sig en bedre forberedelse til Giroen. Tidligere har han brugt det lille Route du Sud som tilsvarende opvarmning til Touren, og hver gang har han vist sig at være fremragende kørende. Det vil derfor være en sensation, hvis ikke Quintana vinder på Acebo. Han vil let kunne forsvare sig på 3. etape, hvor han måske også kan køre hjem til en solosejr, og han bør vinde suverænt samlet.

 

Den eneste, der har bare en lille chance for at true Quintana, er sidste års nummer 2 Sergio Pardilla. Spanieren har haft en stille start på sæsonen, men i Tour of the Alps viste han, at formen er ved at være der. Han må formodes at være endnu bedre i dette løb, der er et stort mål for ham, og på papiret er han løbets næstbedste klatrer. Sidste år slog han bl.a. Contador på kongeetapen i Burgos - ganske vist delvist i kraft af et taktisk spil - og det viser, at han er god nok til at udfordre de bedste. Det bliver ikke nemt at matche Quintana, men hvis nogen kan gøre det, er det ham. Caja Rural har også veteranen David Arroyo, men han er på vej tilbage efter en skade og har generelt været langt fra tidligere tiders niveau. Fabricio Ferrari kan også gøre det godt, men han klatrer ikke godt nok til at ende på podiet.

 

Gode gamle Oscar Sevilla er ikke færdig endnu. Tværtimod fortsætter han med at køre stærkt i Colombia, og han sluttede i januar nummer 2 bag Bauke Mollema i Vuelta a San Juan. Siden har han ikke kørt UCI-løb, men han har en evne til at præsterehver gang, han er til start. Denne bjergrute passer ham som fod i hose, og det kan meget vel blive til endnu en podieplads for den 40-årige veteran.

 

En anden veteran er Rinaldo Nocentini, der i Volta ao Algarve dokumenterede, at han stadig kan begå sig på højeste niveau. Acebo er en betydeligt længere stigning, der ikke passer så godt til den eksplosive italiener, som ovenikøbet viste dårlig form i Tour of the Alps. Det ændrer ikke på, at han i Algarve klatrede så godt, at han er en af de få, der kan begå sig med de allerbedste, hvis han har forbedret formen siden sidste uges italienske etapeløb.

 

Euskadi stiller til start med Garikoitz Bravo, der vare bliver bedre og bedre. I år har han været med fremme i alle de svære spanske løb, og han må formodes at være i topform til et løb, hvor to år i træk er kørt i top 5. Det gør ham naturligt til en af favoritterne til et løb, der passer ham godt. Holdet har også Mikel Bizkarra, men han har ikke været på sit bedste niveau i år.

 

Veteranen David Belda ville normalt være en stensikker podiekandidat i et bjergløb som dette, men han har ikke ramt topformen i de seneste to år. Derfor udestår det at se, om han stadig kan finde de gamle takter, der tidligere gjorde ham til en af de allermest stabile i spanske bjergløb som disse.

 

Den spanske klatrer Oscar Pujol slog aldrig til på WorldTour-niveau, men har nu fundet sig en niche i Asien, hvor han er en dominerende skikkelse i de hårdeste etapeløb. Han har udset sig dette løb samt Tour of Japan som sine store mål i år og meldes at være i topform til et bjergløb, der passer ham. Ukyo kan også satse på Benjamin Prades, der har været i fremragende form på det seneste.

 

Manzana Postobon stiller med et fint hold med fire gode bud på succes. Størst forventninger skal man have til den tidligere Caja Rural-rytter Ricardo Vilela, der sidste år blev nummer 6 i Route du Sud og tidligere er blevet nummer 6 i Volta a Portugal. Han har haft en løbspause, så formen er ukendt, men nærmer han sig sit bedste, kan han komme langt her. Aldemar Reyes imponerede med sin 6. plads på den svære Barcelona-etape i Catalonien og har dermed vist, at han kan begå sig på WorldTour-niveau. Sidste år kom han i top 5 i de store U23-bjergløb Valle d’Aosta og Ronde de l’Isard, og hans potentiale er derfor kolossalt. Bernardo Suaza har tidligere vundet Valle d’Aosta, men er desværre gået lidt i stå de senere år. Endelig har man også Hernan Agirre, der sidste år blev nummer 6 i Valle d’Aosta.

 

Det er usandsynligt, at man får lov til at køre om sejren på et hold, hvor alt handler om Quintana, men der er et par ryttere på Movistar, der måske kan køre sig til et godt samlet resultat. Det gælder specielt Jose Herrada, der før er kørt i top 15 i Vueltaen, men desværre ikke er ved fordums styrke. Også Dayer Quintana og det unge talent Hector Carretero kan måske vise sig langt fremme.

 

Gustavo Cesar Veloso og Alejandro Marque er altid blandt de bedste i Volta a Portugal, men da de sjældent viser noget på andre tider af året, ventes de ikke at brillere her. Til gengæld bliver det spændende at se, hvad Egor Silin kan lever. Russeren klatrede fremragende i sidste års Vuelta, men han har ikke vist form siden skiftet til kontinentalniveau i Portugal sidst i februar. Hvis formen er ved at være der, bliver han imidlertid meget farlig.

 

Veteranen Davide Rebellin har vist god form i Asien, men Acebo er nok for svær en stigning for ham. Det er den til gengæld ikke for Oscar Sanchez, der netop er blevet nummer 10 samlet i Kroatien og en solid klatrer. Det samme er russeren Alexander Vdovin, der sidste år blev nummer 3 på en etape i dette løb.

 

***** Nairo Quintana

**** Sergio Pardilla, Oscar Sevilla

*** Rinaldo Nocentini, Garikoitz Bravo, Ricardo Vilela, David Belda, Oscar Pujol, Aldemar Reyes, Bernardo Suaza

** Gustavo Cesar Veloso, Davide Rebellin, Egor Silin, Alejandro Marque, Oscar Sanchez, Benjamin Prades, Alexander Vdovin, Hernan Agirre, Mikel Bizakrra, Jose Herrada, Hector Carretero, David Arroyo

* Ricardo Mestre, Joaquim Silva, Salvador Guardiola, Cesar Paredes, David Livramento David De La Fuente Dayer Quintana, Fabricio Ferrari, Jose Manuel Diaz

 

Danskerne

Der er desværre ikke dansk deltagelse i årets løb.

Foto: Sirotti

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

29.04. kl. 15:40 af Emil Axelgaard.

Efter fire dage, hvor det alene har handlet om overlevelse for klassementsrytterne, er det endelig tid til at finde ud af, hvem der kan vinde årets Tour de Romandie. Lørdag gælder det løbets kongeetape, og selvom målstigningen ikke er specielt svær, er det klatrernes eneste chance for at gøre en forskel inden den afgørende enkeltstart. Dermed er scenen sat til et stort slag mellem sportens topnavne i de schweiziske Alper, men på en kort stigning som denne, vil de mere eksplosive typer have en fordel i forhold til de letteste fyre.

 

Ruten

I de senere år er kongeetapen stort set altid kommet om lørdagen, og det vil også være tilfældet i 2017. Fjerde etape byder således på intet mindre end 3 kategori 1-stigninger i anden halvdel, og der er tale om en særdeles kuperet sag. Løbet har imidlertid også tradition for, at deres bjergetaper sjældent har de mest vanskelige finaler, og det vil også være situationen denne gang. Således er det en relativt kort, eksplosiv målstigning, der venter i Leysin, og det er derfor en afslutning, der ikke nødvendigvis er skabt til de rene klatrere. De må dog stadig må betragte det som deres eneste mulighed for at gøre en forskel.

 

I alt byder årets kongeetape på 163,5 mellem Domdidier og Leysin. Startbyen er placeret et stykke fra de højeste bjerge syd for Lac de Neuchatel, og derfor er første del af etapen ikke vanskelig. Efter en flad strækning mod nordøst køres der mod syd ad en jævnt stigende vej, hvorefter det igen flader ud, mens man drejer mod øst og passerer den første indlagte spurt efter 77,6 km. Bare 10 km senere starter klatreudfordringerne, når man rammer kategori 1-stigningen Jaunapass (5,9 km, 8,3%, max. 11%), hvis top nås efter 94,7 km.

 

Herefter er der ikke megen tid til at komme sig. Stort set umiddelbart efter nedkørslen rammer man kategori 2-stigningen Saanenmöser (7,6 km, 4,4%, max. 6%), efter at man har sat kursen mod sydvest. Toppen kommer med 44,9 km igen, og derefter leder nedkørslen mod syd ned i dalen, hvor et fladt stykke fører frem til den sidste spurt bare 26,6 km fra mål.

 

500 m senere indledes finalen, når man forlader dalen og drejer mod vest for at køre op ad kategori 1-stigningen Col du Pillon (7 km, 5,2%, max. 10%). Dens top passeres, når der resterer 19,1 km, hvorefter det går ned til bunden af målstigningen, der rammes med 5,2 km til stregen. Den stiger med 7,2% over 4 km og når et maksimum på 12%. Bjergspurten er placeret med 1200 m igen, men herefter fortsætter det med at stige med 4,7% i gennemsnit. I alt byder etapen på 2855 højdemeter.

 

Leysin var sidst målby i 2011, hvor Pavel Brutt tog en udbrudssejr. Blandt favoritterne var Damiano Cunego to sekunder bedre end Benat Intxausti, fire sekunder bedre end Cadel Evans og seks sekunder bedre end en større gruppe anført af en ung Chris Froome. I 2006 var det en ung Alberto Contador, der tog en af sine første store sejre 24 sekunder foran Alejandro Valverde og Evans, der var de første i en mindre gruppe som blev adskilt af i alt 18 sekunder. I 2002 var Alex Zülle to sekunder hurtigere end David Mouncoutie og Santiago Perez på en dag, hvor 7 ryttere sluttede inden for 11 sekunder, og i 2000 slog Andrea Noe Francesco Casagrande med 8 sekunder samt fire ryttere anført af Francesco Casagrande med 12 sekunder.

 

 

 

Vejret

Den lovede opklaring er kommet til Schweiz. Lørdag bliver en helt perfekt dag til at køre cykelløb. Der vil være høj solskin og en temperatur i målområdet på 9 grader. Der vil være en let vind fra vest, hvilket giver sidevind stort set hele dagen. Man drejer imidlertid ind i modvind i bunden af næstsidste stigning, og det varer ved helt frem til stregen.

 

Analyse af 3. etape

Kunne man have givet et bedre svar? På dagen, hvor det blev offentliggjort, at der ikke bliver plads til ham i Skys Giro-trup, brød Elia Viviani 2017-forbandelsen og tog efter utallige andenpladser endelig årets første sejr. Det var ikke bare et flot svar fra Viviani selv, der sendte et klart signal til ledelsen om, at de muligvis går glip an Giro-etapesejr, der kunne blive en redning, hvis klassementet igen går fløjten. Det var samtidig et flot signal fra holdet, der viste deres italienske stjerne, at den manglende údtagelse ikke skyldtes manglende tillid, tværtimod.

 

Således bakkede hele mandskabet op om deres sprinter på en dag, hvor man ellers kunne forvente, at det hele handlede om at spare kræfter til lørdagens kongeetape. Peter Kennaugh og David Lopez, der bliver nøgleryttere for Froome lørdag, hjalp med at lukke det farlige hul til Alex Dowsett i finalen, efter at de havde hjulpet Viviani frem efter stigning. Til sidst var det såmænd Froome selv, der førte an på sidste kilometer og sikrede, at Gianni Moscon, Owain Doull og Viviani kunne starte i den perfekte position. Herved brugte Froome ikke blot værdifulde kræfter, han løb også en vis risiko, da rollen som ghost rider, der har slået ud efter et lead-out, bestemt ikke er helt ufarlig. Det var fornemt at se, og endnu flottere var det, at Viviani sluttede det så flot af.

 

I det hele taget viser sejren igen, at Viviani er ved at transformere sig som ryttertype. Efter mange år med en blanding af bane- og landevejsforpligtelser drømmer han nu om at vinde klassikere og pointtrøjen i Giroen. Det kræver langt større holdbarhed, og derfor har han i år trænet helt anderledes. Det har helt klart båret frugt. Således vandt han dagens etape på en ganske kuperet rute, der tidligere havde været for hård for ham, og i Milano-Sanremo sluttede han for første gang i top 10. Det har helt tydeligt kostet lidt på hurtigheden, men Viviani synes at være klar til at løbe de risici, der skal til for at indfri drømmen om at vinde i Sanremo.

 

En anden interessant udvikling på dagens etape var, at Alexander Edmondson var meget tæt på at vinde spurten. Den australske banerytter har ikke fået megen opmærksomhed hidtil, men det er en skam og skyldes først og fremmest hans fokus på OL. Han er således tidligere vinder af U23-udgaven af Flandern Rundt og kørte i år i top 30 i den professionelle udgave. I det hele taget har han imponeret stort hele året, og i dette løb har han både i spurterne og på prologen vist høj klasse. Samtidig har han en vis holdbarhed, og det gør ham til en yderst spændende allrounder. Edmondson kunne meget vel udvikle sig til den næste store australske rytter i brostensklassikerne.

 

Dagens to taber var Fabio Felline og Sonny Colbrelli. For Felline endte spurten som endnu en skuffelse trods en erklæret ambition om at sikre sig bonussekunder, og han har i de forløbne tre dage misset gode muligheder for at udvide føringen. Dermed er de lovende udsigter, han havde efter prologsejren, stille og roligt forduftet, og med udsigt til en kongeetape, der nok er en anelse for svær, ser det nu svært ud at tage den samlede sejr.

 

For Colbrelli var det frustrerende, at han ikke kunne tilbagebetale holdkammeraterne for det hårde arbejde. Nederlaget er imidlertid ingen ydmygelse. Ganske vist er Colbrelli hurtig, men i en flad spurt som denne, har Viviani altid været hurtigere. Når den værste skuffelse har lagt sig, bør han være stolt af at have været så tæt på at slå sin landsmand. Det vidner endnu en gang om, at han bliver bedre og bedre i massespurterne, og selvom det ikke er blevet til sejr, kan han rejse tilbage til Italien med oprejst pande.

 

Favoritterne

Efter tre dage for hurtige folk drejes fokus nu endelig mod klassementskampen, der mere eller mindre har været på standby siden starten. Det har hele tiden været klart, at det skal afgøres på de to etaper i weekenden, men de regnvåde forhold på prologen betød, at der blev skabt større forskel end ventet. Derfor har flere af de største favoritter tabt mere tid, end de havde ventet, og de kan derfor ikke tillade sig at køre helt så defensivt, som nogle måske havde tænkt sig. Hvis ikke folk som Chris Froome og Richie Porte vinder tid på Primoz Roglic, Fabio Felline, Jesus Herrada, Ion Izagirre og Bob Jungels, bliver det meget svært at tage det nødvendige tilbage enkeltstarten.

 

Set i det lys havde de helt sikkert håbet på en vanskeligere kongeetape. Ganske vist er der mange stigninger og højdemeter på programmet, men det er kun Jaunpass, der kommer midtvejs på etapen, som for alvor er svær. Resten er relativt bløde stigninger, indtil man kommer til målbjerget. Det er en betydeligt vanskelige stigning, men den er til gengæld så kort, at den ikke vil kunne skabe den store spredning. Det har også været tydeligt ved de tidligere besøg, hvor de bedste ryttere har været adskilt af sekunder, og hvor det hovedsageligt er det eksplosive folk, der har imponeret. Dertil kommer, at de sidste 1200 m efter bjergspurten kun stiger med 4,2% i gennemsnit, og det tiltaler blot de hurtige folk endnu mere.

 

Derfor må Sky, BMC og Katusha have en klar interesse i at gøre etapen så hård som muligt, så Froome, Porte og Ilnur Zakarin kan vinde så meget tid som muligt. Derfor vil de tre hold sandsynligvis lægge etapen i et jerngreb. Ganske vist kan vi vente en aggressiv start med mange angreb, hvor specielt Sander Armee helt sikkert vil være aktiv, men de har ikke mange chancer for at holde hjem. De tre storhold samt måske Orica-Scott vil holde et højt tempo på stigningerne og sikre, at der kommer samling. Det skyldes dels et ønske om at gøre det hårdt, dels et ønske om at vinde etapen og dels et behov for at sikre sig bonussekunder på stregen.

 

Desværre er den næstsidste stigning nem, så selvom den kommer relativt tæt på mål, vil den ikke skabe den store spredning. Derfor skal det hele afgøres på sidste stigning, hvor de bedste klatrere skal slås om det. Som sagt er det imidlertid usikkert, om stigningen er lang og hård nok til, at de bedste for alvor kan gøre en forskel.

 

Alligevel vil vi sætte vores penge på Chris Froome. Briten er som bekendt verdens bedste klatrer, og selvom han ikke altid har været på sit højeste niveau i Romandiet, har han som regel været den stærkeste. I år siger han endda, at han føler sig bedre end sidste år, og det var tydeligt i Catalonien, hvor han blev nummer 2 på den meget svære kongeetape. Det var hans bedste præstation nogensinde i det spanske etapeløb, og i Romandiet har han altid været langt tættere på 100%. Dertil skal lægges, at han faktisk er ganske god på korte, eksplosive stigninger, og vi tror, at han vil være i stand til at sætte de fleste. Om han kan sætte Porte er usikkert, men han er hurtigere end australieren i en spurt. De har begge tabt tid, så hvis de kommer fri, vil de have interesse i at samarbejde om at vinde tid på resten. Det er ikke noget urealistisk scenarium, og herefter vil Froome være klart den hurtigste på stregen. Derfor tror vi på britisk sejr.

 

Hvis nogen kan sætte Froome, må det være Richie Porte. Australieren har i de seneste år etableret sig som en af verdens tre bedste klatrere, vel kun overgået af Froome og Quintana. I år har han været flyvende på stigningerne, og han virker til at have enorm selvtillid i dette løb. Han har ikke lagt skjul på, at han går efter et topresultat, og det siger noget om formen hos en mand, der ellers normalt underspiller forventningerne. Ganske vist er stigningen ikke ideel, men han har i Tour Down Under vist, at han ikke er dårlig på kortte stigninger. Han slår ikke Froome i en spurt, men det er ikke umuligt, at han tager endnu en solosejr.

 

Ilnur Zakarin er altid fremragende i dette løb. Selvom han styrtede i Catalonien, er der ingen grund til at tro, at han ikke er mindst lige så god som sidste år, hvor han kunne følge Quintana. Er det sandt, bliver han meget svær at have med at gøre. Samtidig tabte han tid på prologen - ikke på grund af dårlige ben, men grundet stor forsigtighed - og derfor har han lidt mere frihed end rivalerne. Samtidig har han i Paris-Nice og i dette løb vist, at han er ganske hurtig på stregen, og det kan være vigtigt på en stigning som denne.

 

Blandt de bedste klatrere er Simon Yates imidlertid den allerhurtigste. Briten har et fantastisk punch, der betyder, at han skal sættes, inden man når til de sidste 1200 m. Det bliver ikke let på en kort stigning, der passer Orica-kaptajnen ganske godt. Han har ikke været godt kørende siden sejren i GP Miguel Indurain og skuffede i både Baskerlandet og Liege. Den gode prolog tyder imidlertid på god form, og det gør ham til en farlig mand på denne etape.

 

Netop fordi spurtstyrke er vigtigt på denne etape, må man også pege på Rigoberto Uran som en seriøs kandidat. Ganske vist tyder Ardennerklassikerne på, at han måske ikke har helt samme form, som han havde først på året, men det betyder ikke, at man skal afskrive ham. Hele året har han klatret bedre end længe, og han har været en af forårets dominerende skikkelser. Hvis de bedste ikke kan sætte hinanden, vil han være klar til at kapitalisere på sin gode spurt.

 

De seneste 12 måneder har ikke været nemme for Tejay van Garderen, men nu tyder meget på, at amerikaneren er tilbage. Hele året har han henvist til Giroen som sit store mål, og hans prolog tyder på, at det er lykkes at time formen. Således styrtede han i et tidligt sving, men sluttede alligevel bare få sekunder efter Porte og Froome. Det indikere, at han er velkørende, og det giver ham muligheder på denne etape. Han har tabt tid og vil have lidt mere frihed. Samtidig kan han og Porte spille et taktisk spil, der kan blive til van Garderens fordel.

 

Stigningen er helt perfekt for det unge supertalent David Gaudu, der på kongeetapen i Catalonien viste, at han allerede nu kan blande sig med stjernerne. Senest blev han en flot nummer 9 i Fleche Wallonne, hvor det kunne være blevet til meget mere, hvis han havde kørt med mere erfaring. Han er ren klatrer, men har også et godt punch, og det gør ham til den perfekte rytter til denne stigning.

 

Et andet hold, der måske kan lukrere på taktikken, er Orica-Scott. Udover Yates har de Roman Kreuziger, Damien Howson og Jack Haig, der alle kan figurere i finalen. Kreuziger var helt fantastisk i Liege og synes at være i storform. Også han har tabt ti på prologen og vil derfor kunne lukrere på noget frihed til at stikke af i finalen.

 

Det samme kan Simon Spilak, der med en ganske god prolog viste, at han - som altid - er i god form til dette løb. Han havde naturligvis håbet på sne og orkan, da han altid excellerer i de værste betingelser, men man skal alligevel ikke afskrive ham. Han vil sammen med Zakarin udgøre en stærk duo, der kan angribe på skift. Efter et sygdomsplaget 2016 er han muligvis på vej tilbage, og det gør den altid aggressive slovener farlig.

 

Stigningens beskedne længde gør også, at man må pege på Diego Ulissi. Italieneren får det svært, når de bedste åbner op, men hvis de ikke kan sætte hinanden, er det ikke utænkeligt, at en lille gruppe skal spurte om sejren. Her kunne Ulissi meget vel befinde sig, og så bliver han svær at have med at gøre.

 

Movistar stiller med et hold uden de største navne, og det åbner døren for Ruben Fernandez. Spanieren viste i sidste års Vuelta, at hans potentiale er ubegrænset, og hans prolog indikerer, at han endelig har ramt topformen. Også den nyprofessionelle Richard Carapaz er et kolossalt talent, hvilket han viste i GP Industria. Hans flotte prolog viser, at han kan overraske her.

 

Endelig vil vi pege på Jarlinson Pantano, Ion Izagirre og Primoz Roglic. Pantano kørte en god prolog og ser velkørende ud. Hans gode spurt gør ham god på en kort stigning som denne. Izagirre og Roglic virker til at være i fantastisk form, men de vil nok køre defensivt og får derfor svært ved at vinde etapen.

 

Feltet.dks vinderbud: Chris Froome

Øvrige vinderkandidater: Richie Porte, Ilnur Zakarin

Outsidere: Simon Yates, Rigoberto Uran, Tejay van Garderen, David Gaudu

Jokers: Roman Kreuziger, Simon Spilak, Diego Ulissi, Ruben Fernandez, Ricard Carapaz, Jarlinson Pantano

Foto: A.S.O./X.Bourgois

Sky-rytter råbte racistiske tilråb efter franskmand

29.04. kl. 15:02 af Christian Berg.

Gianni Moscon har undskyldt til franskmanden for episoden, men Sky ser på det med alvorlige øjne.

På gårsdagens etape i Romandiet Rundt tog Elia Viviani sin første sæsonsejr, da han slog Sonny Colbrelli i spurten. Efter løbet kom det dog frem, at en anden Sky-rytter skulle have råbt racistiske gloser efter Kévin Réza.

 

Det drejer sig om Vivianis landsmand, Gianni Moscon, og Team Sky har bekræftet episoden ifølge Cyclingnews.com. Holdets sportsdirektør betegner episoden som uacceptabel, men konsekvenserne bliver afgjort internt. Det britiske mandskab forsikrer dog, at italieneren bliver straffet, når løbet er afsluttet.

 

Episoden blev offentligt kendt, da Rézas holdkammerat på FDJ, Sebastian Reichenbach, raste på Twitter dog uden at nævne Moscons navn.

 

”Chokeret over at høre, at fjolser stadig bruger racistiske bemærkninger i det professionelle felt. Du er en skam for vores sport,” skrev han på det sociale medie.

 

Ifølge Team Sky har Gianni Moscon undskyldt overfor franskmanden, der efter sigende skulle have accepteret undskyldningen. Efter etapen talte Kévin Réza dog et par alvorsord til Sky-rytteren, og du kan se episoden herunder. Franskmanden står ude til venstre.

 

Foto: Frederik Maj

VéloCONCEPT Women blæser til angreb

29.04. kl. 13:58 af Christian Berg.

Det danske WorldTour-hold har en helt klar plan til dagens etape i Luxembourg.

I går blev det luxembourgske Festival Elsy Jacobs skudt i gang, og her er Team VéloCONCEPT Women til start. Rytterne åbnede i går løbet med en prolog på 2,8 kilometer, og her vandt Ashleigh Moolman, mens Amalie Dideriksen blev nummer fem. Det danske WorldTour-hold blandede sig ikke i toppen, men det var der en grund til.

 

”Det var ikke en ret lang men ret teknisk prolog, og så regnede det helt vildt - særligt i starten af prologen. Jeg sagde til dem, at de ikke skulle satse for meget, fordi der var en rigtigt svær nedkørsel med to fodgængerfelter i et sving, og vi har ikke råd til, at der er flere, der ligger ned,” siger sportsdirektør Bo Handberg Madsen i en pressemeddelelse.

 

Dagens 1. etape bliver dog en helt anderledes sag for det danske hold. Her skal feltet ud på 97 kilometer omkring Steinfort, og Bo Handberg Madsen har taktikken klar. Hans ryttere skal angribe og atter angribe.

 

”Lørdag skal de bare ud og angribe. Vi skal i nogle hug og se, hvad er sker. Vi skal ud og brænde nogle tændstikker, og så må vi se, hvad det bringer. Den ligger godt til os i morgen, men det bliver svært, da de nok ikke vil lade nogen komme afsted.”

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk