Nyheder om cykling til mobilen - Feltet.dk

Contador stikker til Tinkov: Har ikke evner til at lede


Skrevet den 10-01-2017 kl. 18:21:00

Alberto Contador langer hårdt ud efter sin tidligere chef på Tinkoff, Oleg Tinkov, der ikke var i stand til at lede holdet og sendte svinere afsted i stedet.


Det blev aldrig rigtig den solstrålehistorie, som man på forhånd havde håbet - faktisk endte den lettere miserabel.

 

Med Oleg Tinkovs indtræden på Bjarne Riis’ cykelhold, der endte med at hedde Tinkoff, skulle Alberto Contador ramme tidligere tiders topniveau og vinde både Giro d’Italia og Tour de France.

 

Godt nok lykkedes det Alberto Contador at vinde førstnævnte, men det var uden held i Tour de France, hvilket vakte stor utilfredshed hos holdejer Tinkov.

 

Blandt andet påstod Oleg Tinkov, at Alberto Contador havde mistet styrke og var i karrierens efterår, at han så dum ud, og at han var kedelig som person.

 

Det lader Contador sig dog ikke påvirke af, nu hvor Tinkoff er lukket, Oleg Tinkov er ude af cykelsporten, og den mangedobbelte Grand Tour-vinder er skiftet til Trek-Segafredo.

 

”Det er den slags ting, som, hvis det kom fra en, man følte noget for eller holdt af, ville ramme dig. I mit tilfælde ramte det mig overhovedet ikke,” fastslår Contador ifølge Cyclingnews.com.

 

”Når alt kommer til alt, er jeg blevet opdraget med et sæt værdier, og en af dem er respekt, som vi altid skal have over for andre folk. Der er andre, der ikke ser det sådan, men det er sådan det er,” siger han med skjult henvisning til Oleg Tinkov.

 

Det negative forhold mellem Alberto Contador og Oleg Tinkov opstod for snart to år siden, da Bjarne Riis blev fyret fra holdet.

 

”Jeg vidste, at det ville ændre alt med hans afsked, og det endte sådan. Der var ingen leder, og ingen vidste, hvordan man skulle styre en gruppe på 70 personer. Man kan komme langt med penge, men man skal også have evnerne til at lede - det havde Riis, men ikke Tinkov,” afslutter Contador.

 

Mens Oleg Tinkov var sponsor og sidenhen medejer på Tinkoff, nåede Alberto Contador at vinde Giro d’Italia en enkelt gange og Vuelta a España to gange.



Seneste nyheder:
Følg Søren Kragh køre klassement i Yorkshire
Optakt: Tour de Yorkshire
Video: Tusinder tog afsked med Scarponi
Ingen Kristoff i Tour des Fjords
Optakt: 2. etape af Tour de Romandie
Følg Froome og Porte dyste i Romandiet
Michael Albasini: Ikke nogen let sejr
Philippe Gilbert tilbage på cyklen
Mads Pedersen udtaget til Giroen
Spurtafgørelse på bjerget i Romandiet
Optakt: 1. etape af Tour de Romandie
Van Avermaet tror ikke på VM-sejren
Ugenanalyse: En rød løber for Valverde, nye mål for veteranen og Skys Giro-forbandelse
Cycling Sports Group leder efter en ny medarbejder
FDJ-manager: Pinot på niveau med Quintana og Nibali
Bora-hansgrohe satser bredt i Giroen
Froome: Det handlede om at blive på cyklen
Pronghorn Showroom åbner: Demo, fællesture og lagersalg
VIDEO: Valgren er (næsten) tilbage på cyklen
Ferieregion Hohe Salve – et herligt cykelområde i Kitzbüheler Alpen
SÆT DIT GIRO-MANAGERHOLD!
Dowsett: Svinget kostede mig sejren
Dansk UCI-løb vises på tv
Felline: Jeg troede på mig selv
Felline tog det første stik i Romandiet