Optakt: 5. etape af Tour de Romandie

Ruten

Historisk har den vigtigste etape i Tour de Romandie næsten altid været enkeltstarten, og det vil bestemt også være tilfældet i 2017. Tidligere kom den som regel midt i løbet, inden den for et par år siden fik sin plads på sidstedagen, hvor den siden med få undtagelser har været placeret. Efter et år som fredagsetape er den tilbage på sin plads til allersidst, hvor den uden tvivl vil vende helt rundt på klassementet. Specialisterne skal imidlertid ikke glæde sig for tidligt, idet der som vanligt i Romandiet er tale om en ganske kuperet rute i Lausanne, hvor en relativt hård stigning vil sikre, at klassementsrytterne skal slås om de bedste placeringer.

Med sine 17,88 km er der tale om en enkeltstart af typisk Tour de Romandie-længde, og den afvikles i år i området nord for storbyen Lausanne. Starten tages i byens centrum ved bredden af Lac Leman, som man følger i et par hundrede meter, inden man drejer ind i landet og sætter kursen mod nord. Her begynder det straks at stige, og det går således jævnt opad helt frem til Lac de Sauvablin i 663 m højde, der nås efter 7,35 km. I alt stiger det mellem 0,9 og 7,12 km-mærkerne med 4,3% i gennemsnit.

Mellemtiden tages få hundrede meter fra det højeste punkt, hvorefter man vender rundt og sætter kursen mod syd tilbage mod centrum af Lausanne. Nedkørslen er knap så stejl som stigningen og byder på en relativt teknisk del nær toppen, men når man nærmer sig Lac Leman og drejer mod vest med ca. 4 km igen, rammes en lige vej, der kun falder ganske let. Herefter tager man et venstresving for at køre det sidste stykke ned til søbredden via en lidt mere teknisk del. Det fortsætter med at falde let hele vejen, men de sidste 4 km er næsten helt flade. I alt er der 360 højdemeter.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Lausanne har ofte lagt asfalt til en enkeltstart på sidste etape. Det skete senest i 2015, hvor Tony Martin slog Simon Spilak med 11 sekunder, mens Ilnur Zakarin med en tredjeplads sikrede sig den samlede sejr trods en defekt på toppen af en sen stigning (ruten var ikke den samme som i år). I 2008 vandt Daniele Bennati en massespurt, mens Thomas Dekker slog Paolo Savoldelli på en enkeltstart i 2007. Året inden var det Cadel Evans, der var 22 sekunder hurtigere end Leif Hoste, mens Santiago Botero slog Bradley McGee med 25 sekunder i 2005. McGee blev også nummer 2 i 2004, hvor han blev slået med 35 sekunder af Tyler Hamilton, der også vandt i 2003, denne gang med 41 sekunder til Alex Zülle på andenpladsen. Zülle vandt imidlertid i 2002, hvor han var 24 sekunder bedre end Dario Frigo. Byen lagde asfalt til prologen i 2012, hvor Geraint Thomas slog Giacomo Nizzolo med 5 sekunder, mens Frantisek Rabon var 2 sekunder hurtigere end Sandy Casar ved en lignende åbning i 2009. Også Schweiz Rundt har lagt vejen forbi, senest i 2001, hvor Erik Zabel og Oscar Camenzind begge vandt sejre i byen, og Erik Dekker vandt en Tour de France-etape der i 2000.

Vejret

Løbet slutter i perfekte betingelser. Søndag byder på solskin og en temperatur på 17 grader. De vil kun være en svag vind fra syd, som vil være konstant hele eftermiddag. Det giver medvind på bakken, modvind på nedkørslen og sidevind på de flade stykker ved søbredden.

Analyse af 4. etape

Sjældent har man set en tilsvarende magtdemonstration! Det har længe været klart, at Richie Porte i det internationale klatrehierarki er den eneste, der for alvor kan gøre Chris Froome og Nairo Quintana stridig, og australieren har i de seneste år været en af de allerbedste i de ugelange etapeløb. Han har før været helt dominerende i Paris-Nice, men aldrig har han været så overlegen, som det var tilfældet i dag. Ganske vist var han suveræn i Tour Down Under, men her var formniveauet meget forskelligt. På dette tidspunkt af året er alle på langt mere lige vilkår, men alligevel var Porte i en klasse for sig.

Stigningen til Leysin er før blevet brugt i løbet, men det har aldrig været muligt at skabe de store tidsforskelle på den relativt korte opkørsel. Alligevel formåede Porte med et angreb relativt tidligt på stigningen at tage næsten et minut på et felt bestående af flere af verdens bedste klatrere. Ganske vist ventede Simon Yates delvist, vel vidende at han skulle have noget i tanken, hvis han skulle kunne matche Porte, men det er alligevel ikke mange, der på ca. 2 kilometer kan køre næsten et minut ind på den eksplosive brite, der er som skræddersyet til en stigning som denne. For at lægge yderligere alen til Portes præstation er det værd at notere sig, at der blæste en solid modvind, men det kunne tilsyneladende ikke stoppe Porte, der dermed bekræfter, at han har lagt yderligere et par alen til sit niveau.

Dagen var i det hele taget perfekt for BMC. Efter 12 måneders krise med uafbrudte nedture viste Tejay van Garderen, at han hele tiden har talt sandt, når han påstod, at han nok skulle nå i form til Giroen. Hans præstation står naturligvis en del i skyggen af Portes, men for van Garderen selv er det et gevaldigt selvtillidsboost. Han har før haft problemer med selvtilliden, og derfor var resultatet helt afgørende for ham med bare en uge til starten på Giroen. Det store spørgsmål er, om hans forbedrede klatring har kostet på enkeltstarten, som der i de senere år har været antydninger af. Hvorvidt det er tilfældet, får vi en klar indikation af i morgen.

Med etapesejren viste Simon Yates igen, at han har en helt fantastisk næse for at lure de rette fremstød. Velvidende at han næppe kunne matche Porte og Froome på den sidste stigning, og at han behøvede tid inden den sidste enkeltstart, angreb han henover toppen på den næstsidste stigning. Det er efterhånden blevet hans specialitet. Det var sådan, han vandt en etape i Paris-Nice og i år vandt GP Miguel Indurain, og det var med en lignende sen manøvre mod toppen af en bakke, at han tog sin store Vuelta-etapesejr. Nu går han for første gang ind til en enkeltstart iført en førertrøje, men her må han med stor sandsynlighed komme til kort. Ganske vist har han forbedret sit meget i kampen mod uret og faktisk kørt ganske fint på kuperede ruter, men over for Porte bør han komme til kort. Han har imidlertid en fin margin ned til resten, og en samlet andenplads er bestemt realistisk.

Dagens store overraskelse var naturligvis Froomes præstation. Briten har aldrig været på 100% i Romandiet, men han har altid været konkurrencedygtig. Det var han slet ikke i dag, og det er suverænt den ringeste præstation, han har leveret i løbet. Ganske vist var han også langt efter i 2016, men dengang skyldtes det en defekt på den første bjergetape. Denne gang var der kun én forklaring: Froome kunne ganske enkelt ikke følge med, og denne gang var stigningen for kort til, at han på vanlig vis kunne lave sit comeback længere oppe af stigningen. Som altid når Froome har en skidt dag, er Sky klappet i som en østers, men der er ingen tvivl om, at nederlaget kommer som en overraskelse. Således kontrollerede det britiske mandskab hele etapen, og Froome selv havde ikke lagt skjul på, at han gik efter sejren. Det er naturligvis alt for tidligt at lade alarmklokkerne ringe - Froome er før kommet tilbage efter lignende nedture - men det var helt sikkert ikke det, han behøvede forud for en længere løbspause.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

En anden stor skuffelse var Ilnur Zakarin, der slet ikke levede op til forventningerne. Han forsøgte sig med et forkølet angreb på næstsidste stigning, men var aldrig en trussel, og han var usynlig på sidste bjerg. Det kunne tyde på, at styrtet i Catalonien har haft større konsekvenser end først antaget, og det er ildevarslende forud for Giroen, hvor der kun er halvanden uge til afslutningen på Etna. Zakarin er således ikke typen, der skjuler formen, og når han er skidt kørende, er det som regel et udtryk for hans reelle niveau.

Endelig vil vi fremhæve den marokkanske mester Anass Ait El Abdia. Han overraskede hele verden ved at køre et topresultat hjem ved sidste års VM, hvor han sad med i det tidligere udbrud. Siden skiftet til UAE har han imponeret med flotte præstationer i bjergene, men det, han viste i dag, når helt nye højder. Det var således først, da Porte kom blæsende bagfra, at han måtte slippe Yates, og det vidner om, at den første store rytter fra det nordafrikanske land kan være født.

Favoritterne

Helt om ventet skal det hele afgøres på den afsluttende enkeltstart, der forud for løbet så ud til at blive næsten altafgørende. Havde det ikke været for Porte, havde den analyse også holdt stik. Nu lykkedes det imidlertid australieren samt en snu Simon Yates at opbygge sig et forspring og skabe en forskel på den korte Leysin-stigning, som de færreste havde forventet. Således har der været bred konsensus om, at de bedste næppe ville være adskilt ad mere end et par sekunder inden enkeltstarten, men nu har Porte og Yates et forspring, der gør, at kampen om den samlede sejr er kogt ned til en duel mellem de to.

For det meste er enkeltstarten i Romandiet relativt kuperet, og det er også tilfældet i år. Således er der ikke meget fladt, og det betyder, at der er tale om en prøvelse for de alsidige klassementsryttere mere end speciaslister. Stigningen betyder, at klatrerne har langt bedre mulighed for at begrænse tidstabet til de mere komplette ryttere, men da der ikke er tale om en meget svær stigning er det heller ikke en dag for de letteste folk. Der er således ikke tale om en enkeltstart af den type, man ofte ser i Baskerlandet, hvor det er klatrerne, der skal slås om sejren. På denne stigning betyder power fortsat en del. Samtidig er den sidste halvdel ikke voldsomt teknisk, og det betyder, at de tunge drenge kan gøre en forskel der. Dermed er enkeltstarten lettere end den, der blev afviklet i Lausanne i 2015, hvor Ilnur Zakarin havde slået Tony Martin med et par sekunder, hvis ikke han havde tabt kæden på toppen af sidste stigning. Samtidig er det værd at notere sig, at vi denne gang ikke burde få problemer med vejret, og vi burde derfor få en fair dyst, hvor alle har ens betingelser.

Set i lyset af dagens magtdemonstration vil vi pege på Richie Porte som den store favorit. Ganske vist kørte han ikke sine bedste enkeltstarter i 2016, og det er i det hele taget længe siden, han får alvor har kørt godt i kampen mod uret i Europa. Det skyldes imidlertid mere, at han faktisk ikke har haft mange chancer for at vise klassen. I 2015 slog han eksempelvis Rohan Dennis på en kuperet enkeltstart ved de australske mesterskaber, og det vidner om, at han stadig er meget stærk. Samtidig har hans force altid været de svære enkeltstarter, og det er ingenlunde en tilfældighed, at han suverænt har vundet på Col d’Eze to gange.

Porte kørte svagt på enkeltstarterne i Touren sidste år, men det skyldtes, at han altid har haft det svært, når det blæser. Det gør det ikke i morgen, og det taler til Portes fordel. Dertil kommer, at den kuperede rute og ikke specielt tekniske natur passer ham fremragende. Vi vil blive meget overraskede, hvis ikke han sætter bedste tid på toppen af stigningen, og det store spørgsmål er, om han kan forsvare forspringet. Med den nuværende form burde det være muligt, og derfor sætter vi vores penge på Porte.

Hans største rival må være Primoz Roglic . Sloveneren har i år bekræftet, at han nu er blandt verdens allerbedste enkeltstartsryttere, og han kører med blandt de bedste, uanset om ruten er flad eller kuperet, kort eller lang. I Algarve og Tirreno var han helt fremme på helt flade etaper, og i Baskerlandet var han helt suveræn på en kuperet rute. I dette løb har han endda virket endnu bedre på stigningerne, og det gør ham farlig på den sidste enkeltstart, der minder meget om den i Baskerlandet. Desværre er der denne gang ikke et langt, fladt stykke til sidst, og det er et problem i forhold til klatrerne. Han bør imidlertid stadig være den måske bedste på sidste halvdel, og med de klatreben, han har vist, kan han begrænse tabet på stigningen så meget, at en sejr er meget sandsynlig.

Det er den også for Jonathan Castroviejo , der på papiret er løbets måske største specialist. Han har ganske vist kørt skuffende enkeltstarter i både Tirreno og på prologen i Romandiet, men det er ikke nødvendigvis et problem på denne etape. Han har nemlig forbedret sin klatring helt ekstraordinært, og det kan være det, der har kostet på det flade. Derfor gælder vi os meget til at se ham på denne rute. Han har altid foretrukket kuperede enkeltstarter og var eksempelvis helt suveræn ved EM sidste år. Om han klatrer godt nok til at matche de bedste på stigningen, mangler vi fortsat at se, men på papiret er det en fremragende etape for spanieren, der igen i dag kørte flot på en etape, der egentlig burde have været for hård.

Havde dette været 2016, havde Ion Izagirre nok været vores største favorit. Baskeren har i de senere år været helt fantastisk på kuperede enkeltstarter, men i 2017 har han været skuffende. Han styrtede i Ruta del Sol og levede ikke op til forventningen i hverken Paris-Nice eller Pais Vasco, hvor ruterne ellers passede ham storartet. Derfor har vi visse forbehold forud for denne etape. Det ændrer imidlertid ikke på, at etapen er næsten ideelt designet for Izagirre, der med femtepladsen i Liege samtidig viste, at han er i sit livs form. Derfor er dette en chance for, at han kan vende tilbage til tidligere tiders styrke.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

En anden meget interessant rytter er Bob Jungels. Han har i de senere år ikke helt kunnet matche de bedste på de flade enkeltstarter, men på de kuperede strækninger har han gjort det fremragende. Han var således tæt på at vinde enkeltstarten i Romandiet sidste år, og i år ser han efter præstationerne i Fleche Wallonne og på kongeetapen ud til at være endnu stærkere. Stigningen er relativt jævn, og det passer perfekt til hans power. Det er bestemt ikke umuligt, at Jungels kan løbe med sejren på en etape, der er som skabt til ham.

Vi var dybt imponerende over Wilco Kelderman i dag. Hollænderen er netop kommet tilbage efter ne brækket finger, men alligevel sad han med feltet hjem, selvom han efter et styrt skulle bruge mange kræfter på at jagte feltet. Det vidner om form, og det gør ham livsfarlig på denne etape. Således har han i de senere år tabt lidt på sin klatring, men til gengæld imponeret stort på enkeltstarterne. Sidste år kørte han stærkt på stort set alle ruter, og denne passer ham storartet. Kelderman har en reel chance for at vinde denne etape.

Vi glæder os meget til at se, hvad Tejay van Garderen kan præstere. Som skrevet i analysen har der været indikationer på, at hans forbedrede klatring har haft en pris på enkeltstarterne. Det vil imidlertid ikke nødvendigvis være en ulempe på en etape som denne, og han har på både prologen, hvor han trods et styrt kørte lige på med Porte, og på dagens etape vist, at formen er fremragende. Har han stadig tidligere tiders styrke på enkeltstarterne, er dette en perfekt etape for ham.

Det er det også for Chris Froome, der normalt ville være den store favorit på denne etape. Desværre skuffede han fælt i dag, og det tyder på, at han slet ikke er på 100%. Der er ikke kommet nogen forklaring på nedturen, men inden løbet så alt lovende ud for briten. Derfor er det for tidligt at afskrive ham, og der kan have været tale om en dårlig dag. Er det tilfældet, er Froome normalt næsten umulig at slå på en rute som denne.

Vasil Kiryienka har i år klatret helt fantastisk, og det gør ham farlig på en kuperet etape som denne. Han har sjældent kørt gode enkeltstarter under 30 km, men i år har han kørt stærkt i Baskerlandet og overrasket stort ved at køre sit livs prolog i dette løb. Han led voldsomt i kulden, men i dag så han ud til at være tilbage i topform. Naturligvis havde han foretrukket en længere etape og mere fladt, men med de bjergben, han har haft på det seneste, kan han sagtens vinde denne etape.

Fabio Felline imponerede stort på prologen, og han vil også kunne lide denne kuperede enkeltstart. Han havde imidlertid foretrukket, at den var mere teknisk, og at stigningen var mere eksplosiv. Her er der nok lidt for mange powerstykker til, at Felline kan vinde, men han ender stort set altid i top 10 på enkeltstarter som disse.

Vi glæder os meget til at se den tidligere U23-verdensmester Damien Howson. Han har haft det svært på enkeltstarterne i sine første år som professionel, men samtidig med at han er begyndt at klatre helt fantastisk, har han genfundet styrken på enkeltstarterne. Hans præstation i dag vidner om storform, og i lyset af sin nye klatrestatur burde denne rute være perfekt for ham.

Også Jesus Herrada kørte fremragende på dagens etape, og det gør ham til en mand, der skal holdes øje med. Han har før kørt fremragende prologer på WorldTour-niveau, men har haft det lidt sværere på de længere enkeltstarter. Hans potentiale er imidlertid stort, og ruten her burde passe ham fint. Det samme er tilfældet for hans holdkammerat Andrey Amador , der trods lidt uheld på de første etaper, kørte stærkt i dag. Han er som regel bedst på bedre enkeltstarter og lidt ustabil, men på sine gode dage kan han gøre det godt.

Diego Ulissi er ikke specialist, men på kuperede, tekniske ruter har han før overrasket. Han var i top 10 på enkeltstarten i Baskerlandet, og denne etape passer ham endnu bedre. I dag var han helt fremme, selvom han havde brugt kræfter i et tidligt udbrud, og det vidner om, at formen er i top.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Endelig vil vi pege på Quick-Step-duoen David de la Cruz og Maximilan Schachmann. De La Cruz er kendt som klatrer, men kørte en fremragende enkeltstart på en lignende rute i Baskerlandet. Denne etape passer ham endnu bedre, og ligesom Ulissi imponerede han ved at sidde med i finalen trods deltagelse i et tidligere udbrud. Normalt ville vi betragte etapen til at være for svær for nyprofessionelle Schachmann, men han har klatret helt fantastisk i dette løb. Derfor vil vi ikke udelukke, at han kan overraske igen

Feltet.dks vinderbud: Richie Porte

Øvrige vinderkandidater: Primoz Roglic, Jonathan Castroviejo

Outsidere: Ion Izagirre, Bob Jungels, Wilco Kelderman, Tejay van Garderen, Chris Froome, Vasil Kiryienka

Jokers: Fabio Felline, Damien Howson, Jesus Herrada, Diego Ulissi, Maximilian Schachmann, Andrey Amador, David de la Cruz, Victor Campenaerts