Årets cykelbog handler om Alpe d'Huez

For mange cykelsportstilhængere er 2016 i Tour de France-sammenhæng lidt af et mellemår, det vil sige et år, hvor opkørslen ad Alpe d’Huez ikke udgør en del af Tour-ruten. Ud fra en umiddelbar sportslig, geografisk og æstetisk betragtning kan det være vanskeligt at forstå, for ”Alpen” er ikke det højeste, ikke det stejleste, ikke det længste og slet ikke det smukkeste bjerg i Tour de France. Til gengæld er det med sikkerhed det kendteste.

Alle har hørt om Alpe d’Huez i de franske alper, om ikke andet fra fjernsynets livetransmissioner eller fra YouTube, lige fra småbørn i Seattle til oldinge i Oman. Det skyldes naturligvis Tour de France. Ikke desto mindre var det skisporten og den boomende turisme, der under efterkrigstidens økonomiske opsving åbnede adgangen til og investeringerne i bjerget, længe før cykelsporten beslaglagde den asfalterede stigning og de sportslige udskejelser, den indbyder til i sommerhalvåret, og gjorde den til cykelsportens svar på Hollywood.

Alt det, og uendelig meget mere, kan man læse om i den estimerede britiske cykelsportsjournalist Peter Cossins’ bog ”Alpe d’Huez - cykelsportens største bjerg”. I sin fremstilling fortæller Cossins historien om den i dag så legendariske scene fra den spæde start i 1952, hvor italieneren Fausto Coppi kørte sine konkurrenter til støv, til de helgenagtige højder i 2015, præcis 29 opkørsler senere.

I sin beretning går Cossins ikke kronologisk, men impressionistisk til værks, og han veksler indimellem elegant, andre gange knap så vellykket, mellem kulturelt baggrundsstof og dramatiserede løbsreferater med nærmest overmenneskelige hovedfigurer som belgieren Van Impe og hollænderen Zoetemelk. De to bjergryttere spiller hovedrollen i den etape op til skisportsstedet, som Cossins beskriver som indledning til hvert kapitel. Som læsere følger vi hele etapen fra de første stejle, nærmest lodrette ramper, op forbi de klynger af træhytter, der tilsammen udgør en gigantisk øjebæ, og helt til toppen - nærmest meter for meter. Hvordan reagerede rytterne, sportsdirektørerne, tilskuerne m.fl.? Hvad gik der gennem hovederne på Van Impe og Zoetemelk, mens de distancerede forfølgerne, og hvilke ordrer bjæffede deres sportsdirektører ud fra ledsagevognene?

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Læg hertil det væld af interessante anekdoter, som Cossins med nænsom hånd strør ud over sin fortælling om det vigtigste bjerg i cykelsporten; for eksempel om den lokale, hollandske præst Jaap Reuten, der takket være de hollandske bjergrytteres bedrifter formår at gøre det syvende hårnålesving til ”hollændersvinget” og er en mester i at få kirkelige og kommercielle interesser til at gå hånd i hånd. Eller historien om den lokale minedrift og de driftige og fremadskuende erhvervsfolk, der besluttede at pleje deres økonomiske interesser ved at bruge Tour de France som løftestang i deres bestræbelser på at gøre Alpe d’Huez verdenskendt. Man må mildest talt konkludere, at missionen lykkedes!

Lykkeligvis forfalder Cossins ikke til en ukritisk og smiskende gennemgang af udvalgte etaper og sejrrige klatrere, og bogen degenererer heller ikke i en savlende lovprisning af de hundredtusindvis af tilskuere, der skaber en farverig og støjende kulisse, hver gang Touren kigger forbi. Sidstnævnte hudflettes for deres daglange og hæmningsløse drukorgier og deraf følgende opførsel, hvor der hoppes og pisses på tilfældige, parkerede biler og kastes med urin mod pressekortegen, og dopingspøgelset går igen i flere kapitler. Således er vi med hele vejen, når rytterne forbedrer deres tider på cykelsportens mest berømte stigning ved hjælp af testosteron, kortikosteroider og blodtransfusioner - og sågar også, når belgieren Michel Pollentier forsøger at snyde dopingkontrollen efter sin etapesejr op til det berømmede skisportssted i 1978 ved hjælp af pis, som han havde hældt i en snedig, pæreformet gummiballon og skjult i sin armhule. Fupnummeret blev opdaget, og Pollentier blev kylet ud af Touren på røv og albuer.

Bogen er udgivet af forlaget Turbine, der tidligere har excelleret med andre glimrende cykelbøger, og det klæder i den grad den danske udgave, at de faktuelle fejl, der desværre martrer det engelske tekstforlæg, er blevet korrigeret. Dermed får det danske publikum et mere retvisende billede af, hvad der foregik hvor, hvornår og hvordan.

Alt i alt er der tale om fremragende læsning, mens man venter på morgendagens etape. Skal man læse én og kun én bog om et bjerg, er det denne bog, man skal læse. ”Alpe d’Huez - cykelsportens største bjerg” ligner årets bedste bog om cykelsport, hverken mere eller mindre.

Under resten af årets Tour de France vil du på Feltet.dk løbende kunne læse smagsprøver fra bogen, som du kan købe i Feltet.dk’s webshop. Under Touren kan du købe bogen med 20 procent rabat, hvis du taster koden "rabat", når du foretager dit køb.