Albasini: Jeg er rigtig glad

Dagens Amstel Gold Race var den første udgave på den nye rute, der endte med at virke, som arrangørerne havde tænkt. Et tidligt angreb med flere af de favoritterne gjorde, at syv mand skulle afgøre sejren i mellem sig.

En af de syv mand var Michael Albasini, der tog chancen, da muligheden for at komme væk opstod. Albasini måtte dog nøjes med en tredjeplads, men han var alligevel godt tilfreds med sin præstation.

”Det var et stabilt tempo i den første del af løbet, så vi vidste, at det ville gå amok på et tidspunkt. Min rolle var at komme med nogle af nøglepersonerne, og da jeg så Henao og Gilbert køre, reagere jeg med det samme,” siger Albasini.

Læs også

Norsgaard på vej til storhold?

”Jeg troede ikke, at vi kunne holde, men det endte med at være en stærk gruppe, og vi blev ved med at køre.”

På den sidste stigning, Bemelerberg, angreb Kwiatkowski og Gilbert, og her kunne Albasini og de resterende ryttere i frontgruppen ikke følge med. Derfor mistede Albasini chancen for sejren, hvilken han ellers havde haft en god mulighed for at tage, hvis de var kommet samlet til mål. Han vandt nemlig forfølgergruppens spurt.

”I slutningen havde jeg ingenting tilbage. De to gutter havde bare en lille smule mere tilbage i benene, så de kørte væk, og resten af os var faktisk rimelig stegt.”

”Stegt eller ikke stegt så er et podium i Amstel rigtigt godt. Nu har jeg faktisk været på podiet i alle tre Ardennerklassikere, så det er jeg rigtig glad for. Vi havde ikke nogen af de store favoritter til dagens løb, men vi kom på podiet, så det er rigtigt godt for os.”