”Andy gad i virkeligheden slet ikke”

Andy Schleck var rytteren, der stort set fik serveret alle talenterne på et sølvfad. Fremragende fysik, tekniske evner og stort talent for at læse løbet og reagere i øjeblikket. Holdkammeraterne beskriver ham også som en kløgtig og rolig strateg, taktiker og leder. Og støttet af faderen Johnny Schleck, der selv var en dygtig rytter i sin tid, og med storebror Fränck ved sin side, stod hele verden åben. Og det blev da også til flotte sejre som i Liege-Bastogne-Liege eller de tre 2. pladser i Tour de France. Eller 2. pladsen i Giro d’Italia, da han kun var 22 år gammel. Adskillige ryttere ville gi’ deres ene arm for at slutte karrieren med den palmares. Men hvorfor sidder man så tilbage med en tydelig fornemmelse af, at det kunne være blevet til meget mere?

”Hans karrierestop overraskede mig ikke. Vi har ventet på det, og det handler om meget mere end en knæskade. Han havde simpelthen fået nok af at cykle. Han gad i virkeligheden slet ikke. Faktisk tror jeg, at han egentlig aldrig har været så vild med cykelsport. Han ville hellere ud og fiske end at træde i pedalerne”, siger den belgiske cykelkommentator Michel Wuyts til Sporza.be.

”Men det er ok, og man kan ikke tænke ondt om ham af den grund. Han er en af de mest talentfulde ryttere, jeg nogensinde har set. Da jeg så ham første gang i Giroen i 2007, tænkte jeg: Den knægt er fænomenal. Og jeg var sikker på, at han ville slå alt og alle og sådan gik det også senere, hvor han vandt Liege-Bastogne-Liege. Her kørte han væk på en meget imponerende måde, og senere gjorde han det fantastisk i touren. Men han endte faktisk kun med at være på toppen i godt 4 sæsoner”, vurderer Wuyts.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Andy Schleck var ifølge den belgiske kommentator ikke besat af sin sport, men fulgte bare med faderen og storebroren, og så viste det sig pludselig, at han var den mest talentfulde, hvilket storebror Fränck altid har hævdet. Og så fangede bordet pludselig.

”Fränck har også altid spillet far nummer to over for Andy. Og Andy havde brug for det. Nogen skulle presse ham og tvinge ham til at træne, og det holdt hårdt. Jeg har altid sagt, at hvis man tog Fräncks hoved og satte det på Andys krop, så ville man have verdens absolut bedste cykelrytter”, siger Wuyts.

Holdleder Dirk Demol fra Trekmandskabet er - i et interview med den belgiske radiostation Radio 1 - i store træk enig med Marcel Wuyts:

”Siden Andys slemme styrt i Dauphiné i 2012, har vi ikke set den ægte Andy Schleck. Han var et supertalent, da han kørte i ungdomsrækkerne og vandt masser af løb uden at anstrenge sig. Når man bliver ældre, og konkurrencen bliver større, så skal der pludselig arbejdes meget hårdt, og da han så samtidig mødte modstand i form af sygdom og skader, så tog det hans motivation”.

”Andy var afholdt blandt de fleste cykelfans. Han kunne angribe, og hvis han havde en rigtig god dag, så var det ham, der satte dagsordenen for løbet. Han er også en rigtig flink fyr, og man kan ikke bebrejde ham hans beslutning”, sluttede Demol.