Boganmeldelse: Gul feber

Bogen er en fortælling om Michael Rasmussens dopingbrug, krydret med en lang række beretninger om de læger, sportsdirektører og ikke mindst ryttere som skulle have haft snablen i dopingkrukken. Beretningerne får man leveret til overflod, de er mange, og man kunne godt have redigeret i en del af dem. Det ville have været bedre for bogen hvis man, i stedet for dopingafsløringer i avisoverskriftslængde, havde valgt at være mindre overfladisk i fortællingen.

Dette betyder også at bogens første to tredjedele bliver ret ensformig læsning. Sidste del af bogen er dog en del mere spændende og beskrivelsen af hans kamp mod sejren i Touren i 2007, som er klippet sammen med den personforfølgelse, han har følt sig udsat for af både Jesper Worre og UCI, fungerer godt. Her bliver fortællingen fængende.

Afsløringerne
Mange af historierne fra bogen, særligt dem om andre rytters dopinganvendelse, har været gransket meget i medierne - flere af dem er bekræftet af den omtalte rytter/læge, og enkelte har efterfølgende været ude og offentligt erkende doping. Har kan nævnes særligt Ryder Hesjedal .

Der har dog også været flere, som har tiet om bogens påstande eller har afvist dem. Hvis man ser på bogens argumentation og den troværdighed, der lægges i mange af bogens påstande, så virker de langt hen af vejen troværdige. Der er dog også en del spekulationer, blandt andet får man klart det indtryk, at alle ryttere på det forhenværende Rabobank hold var dopede (Michael Rasmussen har sidenhen selv været ude og korrigere dette).

De samme spekulationer gør sig også gældende for en række danske og udenlandske ryttere, hvilket desværre medvirker til, at man sidder tilbage og er i tvivl, om bogen ikke også besidder et hævngerrigt element. Uanset at det måske også handler om retfærdighed - og om at Michael Rasmussen har et ønske at komme en rådden kultur til livs.

Hvem er Michael Rasmussen?
En stort mangel i selvbiografien er beskrivelsen af personen Michael Rasmussen. Man hører ikke meget om hans barndom eller om ham som person - og man sidder tilbage uden en forståelse af- og uden sympati for hovedpersonen. Om han med vilje vil fremstille sig selv som en ikke-empatisk, grænsende til det usympatiske person vides ikke, men det er ærgerligt, at han slet ikke forholder sig til sig selv som menneske.

Samtidig er det også ærgerligt, at dopingbrugen kun behandles overfladisk, herunder beskrivelser af hvad han tog og hvilken virkning, det havde for hans resultater, og at hovedpersonen selv ikke reflekterer over doping og betydningen af dette. I sidste ende betyder dette, at bogen får samme reklame-virkning, som han siger, Rasmus Damsgaards foredrag om dopingstoffer og hvor længe de kan spores, havde for cykelrytterne på blandt andet Astana.

Han slutter da også bogen af med at fortælle om det eneste, han ville have gjort anderledes: ”Så ville jeg under Touren i 2005 have taget blodpose nummer to og givet Armstrong kamp hele vejen til Paris”.

Dommen
Af en selvbiografi at være synes den at mangle netop det, som gør, at vi bedre forstår mennesket og hans valg. Bogen er mere en kronologisk ”fortæl alt-historie”, som i sidste ende gør, at man sidder tilbage uden ret meget sympati for hovedpersonen.

Dopingmisbruget og hvordan det lykkes at snyde systemet berettes på en stolt måde, uden anger eller refleksion, hvilket gør hele fortællingen unødig ensidet. Dog har bogen også sine spændende og skelsættende - og skræmmende - øjeblikke som blandt andet beskrivelsen af, hvordan han eksperimenterer med syntetisk hæmoglobin til hunde, da det er umuligt at skaffe den menneskelige variant.

Til os cykelentusiaster er selve beskrivelserne fra etaperne også spændende og medlevende - om end man kunne have ønsket, at han ville have haft en smule mere fokus på selve cyklen og udstyret og ikke kun kroppen som en maskine. Han var jo kendt (og berygtet) i cykelkredse for sine høje krav og minutiøse tilgang til sit cykeludstyr. Dette kunne, sammen med en skarpere redigering af bogen, have skabt en bedre beskrivelse af cykelrytteren Michael Rasmussen og have løftet bogen op på et højere niveau.

Når det er sagt, så er det ikke nogen dårlig bog, og den er værd at læse, også selvom mange af historierne fra bogen allerede har fyldt en del i medierne. Om man så i sidste ende vælger at tro på Michael Rasmussen, er op til den enkelte læser.

Gul feber
Af Michael Rasmussen og Klaus Wivel
People's Press 2013
324 sider
Kr. 299,95
 

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege