OL er i gang. For cyklingens vedkommende er linjeløbene overstået, mens enkeltstarterne i morgen afslutter landevejsdelen. Men cykeldisciplinerne stopper ikke her. Fra torsdag til tirsdag gælder det banecykling. En verden, der er langt fra lige så kendt som landevejsløbene, men som absolut byder på meget spændende og intens cykling. Er du ny i denne verden, har vi lavet en guide til dig om de discipliner i banecykling, der er med til OL.

Det overordnede

Cykelbaner findes i flere former. Der er både indendørs- og udendørsbaner og med forskellig længde. Når der skal konkurreres på internationalt topniveau, skal der dog konkurreres på en indendørs 250 meter lang bane.

Læs også

Stjerner hylder danskere og nordmænd

Banen skal have to langsider og to sving, men længden af langsider og sving varierer for disse baner. Det samme gør hældningen på både langsider og sving - svingene hælder dog langt mere for at hjælpe rytterne med at holde farten oppe.

En banecykel er noget anderledes end en landevejscykel. Den har nemlig ingen bremser og også kun et gear, der er heller ingen frihjul. Rytterne vælger så forskelligt gear, alt efter hvad disciplin de kører.

Disciplinerne

Til OL er der fem discipliner, som både herrer og damer kører. Det er holdforfølgelsesløb, omnium, sprint, keirin og holdsprint. De to første kaldes for tempodiscipliner eller ”endurance” discipliner på engelsk, mens de tre sidste kaldes sprintdiscipliner. Danmark er med i holdforfølgelsesløb for herrer og omnium for både herrer og damer.

Omnium er en noget speciel disciplin, da den består af seks afdelinger med seks forskellige discipliner. Derfor har jeg også valgt at forklare den til sidst i denne guide for overskuelighedens skyld.

Holdforfølgelsesløb

Et hold består af fire ryttere, der sammen skal tilbagelægge 4000 meter eller 16 omgange. Holdet starter med hver rytter ud for hinanden på tværs af banen, men lægger sig efter starten ind på en række og skiftes til at føre. Det er tredje rytters tid, der tæller, så en rytter kan slå fra undervejs. Til slut forsøger rytterne bagved den førende derfor også at køre op på siden af den førende for, at de tre ryttere slutter i nogenlunde samme tid.

Undervejs i et løb afgør holdet selv, hvor lange føringer hver enkelt rytter skal tage, og hvem der eventuelt skal slå væk. Det vigtigste, når en rytter fører, er ikke at sænke farten unødigt for hele holdet, da det både koster tid og kan være svært at komme op i fart igen. Derfor gælder det om at finde den optimale måde at fordele føringerne på, så farten bliver holdt oppe, men heller ikke så høj, at en eller flere ryttere bliver sat.

Konkurrenceformatet

Holdforfølgelsesløb kan i konkurrencer køres på flere forskellige måder, men til OL og VM har man valgt et format med tre runder. Første gælder det kvalifikationen: Her er der kun et hold på banen ad gangen, så de ikke kan få læ af nogle andre. Dette er udelukkende en tidskørsel, hvor det gælder om at sætte den bedste tid.

Læs også

Bora nærmer sig Visma-profil

I første runde er kun de otte bedste fra kvalifikationen med, og kun de fire bedste har muligheden for at køre sig i guldfinalen. I denne runde kører der to hold på banen ad gangen, de står præcis modsat af hinanden på banen og har altså til at starte med 125 meters afstand.

Nu bliver det indviklet. I første heat mødes nummer seks og syv fra kvalifikationen, i andet heat nummer fem og otte, tredje heat nummer to og tre; og fjerde heat nummer et og fire. Vinderne af de to sidste heats mødes i guldfinalen.

De resterende seks hold bliver rangeret ud fra deres tid, således at de to hurtigste mødes i bronzefinalen, nummer tre og fire i finalen om 5.-pladsen og de to langsomste i finalen om 7.-pladsen.

Til slut gælder det finalerunden, der heldigvis er meget simpel. To hold mødes i hvert finaleheat og dyster om en bestemt placering, taberen bliver så en placering lavere. Altså vinderen af guldfinalen vinder guld, taberen får sølv. Vinderen af bronzefinalen får bronze, taberen bliver nummer fire osv.

Se årets VM-finale i holdforfølgelsesløb for herrer

Holdsprint

Mens temporytterne har holdforfølgelsesløb, så har sprinterne holdsprint over en kortere distance. Et damehold består af to ryttere, mens et herrehold består af tre ryttere. Hver rytter fører en omgang og slår så væk, indtil der kun er en rytter tilbage, der afgør holdets tid. Således varer damernes løb varer to omgange (500 meter), mens herrernes varer tre (750 meter).

Konkurrenceformatet til OL består også af en kvalifikation, første runde og finalerunde på samme måde som i holdforfølgelsesløb.

Se årets VM-finale i holdsprint for herrer
 

Sprint

I princippet den simpleste disciplin på en cykelbane: Der er kun to ryttere på banen, de skal køre tre omgange, og så gælder det bare om at komme først. Til gengæld er disciplinen meget svær at mestre. Udover spurtstyrke kræver det en masse taktik og teknik at være god.

To jævnbyrdige ryttere vil derfor typisk lægge ud med at køre meget langsomt og forsøge at sætte modstanderen i en ufavorabel positionen. Nogle gange står rytterne sågår helt stille på cyklen for at prøve at presse den anden til at føre. Hvis ikke de har gjort det før, vil de med omkring en omgang tilbage indlede en egentlig spurt om at komme først. Der skal som regel nogle målfotoafgørelser undervejs i en konkurrence.

Konkurrenceformatet

Inden rytterne når til at køre sprint en mod en, skal de dog seedes først. Det gøres ved en tidsørsel på 200 meter med flyvende start. Rytterne skal i den tidskørsel køre cirka to og en halv omgang (ca. 630 meter) og bruge det første stykke til at køre sig op i fart, inden tiden tages for de sidste 200 meter.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

De 18 bedste går videre til 16.-delsfinalerne, så nummer et møder nummer 18, nummer to møder nummer 17 osv. Herfra går de ni vindere videre til 8.-delsfinalerne, mens de ni tabere mødes i tre opsamlingsheats, hvor vinderen af hvert også går i 8.-delsfinalerne. I 8.-delsfinlerne er der således seks heats, hvor alle vinderne går til kvartfinalen, mens taberne går i to opsamlingsheats, hvor fra hvert heatvinder også går i kvartfinalen.

Fra kvartfinalerne er det slut med opsamlingsheats, men til gengæld går man fra kun et køre en gang i hvert heat til at køre bedst af tre. Dog kører man kun to dueller, hvis samme rytter vinder de to første. Taberne af kvartfinalerne kører et samlet løb om placeringerne fra fem til otte, mens taberne af semfinalerne mødes i en bronzefinale, hvor der også køres bedst af tre.

Se årets VM-finale i sprint for herrer

Keirin

Hvor sprint byder på nogle af de langsomste omgange, byder keirin på nogle af de hurtigste. Her trækker en motordreven pacer (også kendt som en derny) et felt på mellem tre og syv ryttere op i fart.

Et heat varer otte omgange (2 km), hvor en pacer trækken feltet op i fart de første 5,5 omgange. Farten starter på 30 km/t og øges gradvist, så den efter fire omgange når op på maksimal fart - der er 50 km/t for herrer og 45 km/t for damer. Med 2,5 omgang tilbage slår paceren væk, og så gælder det ellers om at komme først. Den maksimale fart plejede i øvrigt at være højere, men blev for nogen år siden sænket, da flere ryttere kom slemt til skade i styrt med meget høj fart.

Konkurrenceformatet

Formatet i keirin varierer meget med deltagerantallet, men i OL er det fastsat på følgende måde. I første runde køres der fire heats med 6-7 ryttere i hvert heat. De to bedste i hvert heat går videre til semfinalerne, resten går i opsamlingsheats og seedes efter deres placering i første runde.

Herefter køres der fire opsamlingsheats med 4-5 ryttere i hvert heat, hvor kun vinderen af hvert heat går videre til semifinalerne. I semifinalerne køres to heats med seks ryttere i hvert heat, de tre bedste i hvert heat skal i A-finalen, mens de tre andre kører B-finalen. A-finalen køres om placeringerne fra et til seks, mens B-finalen køres om placeringerne syv til 12.

Se årets VM-finale i keirin for damer
 

Omnium

Slutteligt vil jeg forsøge at forklare cykelsportens mangekamp, omnium. Hvis du fulgte med, da Lasse Norman for fire år siden vandt OL-guld, men ikke har fulgt med siden, så følg med her. Reglerne for hvordan, man får point, er nemlig ændret siden - dog et lidt lettere format at forstå for publikum.

Omnium køres over seks afdelinger: scratch, individuelt forfølgelsesløb, udskilningsløb, tidskørsel, flyvende omgang og pointløb. I hver af de fem første afdelinger scorer en rytter point efter deres placering i afdelingen.

Vinderen af en afdeling får 40 point, nummer to 38, tre 36 osv, ned til nummer 18 der får seks point som den sidste deltager. Pointene fra de fem afdelinger lægges sammen, og hver rytter starter sidste afdeling, pointløbet, med pointene indkørt derfra.

Læs også

Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

I pointløbet kan man score point på to måder: omgange og spurter. En rytter kan vinde en omgang ved at angribe og indhente feltet med en omgang. Alternativt kan man tabe en omgang ved at blive sat af feltet og komme så langt bagud, at feltet henter rytteren med en omgang. En vunden omgang giver 20 point og en tabt omgang minus 20.

Derudover er der indlagte spurter undervejs. Her giver en spurtsejr fem point, andenplads tre point, tredjeplads to point og fjerdeplads et point.

Til slut lægges de point, som en rytter har indkørt (eller tabt) oven i pointene fra de fem første afdelinger, og rytteren med flest point vinder. Har to ryttere lige mange point, slutter rytteren med bedste placering i pointløbets sidste spurt bedst.

Scratch

Scratch er også på dansk kendt som linjeløb. Her starter rytterne i et samlet felt og kører en bestemt distance - 15 km for herrer og 10 km for damer. Når løbet slutter, spurter rytterne om deres placeringer i løbet.

Dog kan ryttere inden da vinde eller tabe omgange som beskrevet ovenfor. Vundne og tabte omgang går forud for placeringen i sidste spurt. Hvis kun en rytter, har vundet en omgang undervejs, er det altså vinderen af løbet, og vinderen af slutspurten bliver dermed nummer to.


Se årets VM i scratch for damer (kunne ikke finde en video med omniumløbet)

Individuelt forfølgelsesløb

Her starter to ryttere i hvert heat modsat af hinanden på banen. Herrerne kører over 4000 meter (16 omgange) og damerne over 3000 meter (12 omgange). Selvom det bliver kaldt forfølgelsesløb, er det dog kun tiden, der senere afgør rytternes placering. Efter alle rytterne har kørt (i alt ni heats) rangeres rytterne efter deres tid.

Se årets VM-finale i individuelt forfølgelsesløb for herrer (i omnium køres 9 heats af denne type, hvor tiden tæller)
 

Udskilningsløb

Rytterne starter igen i et samlet felt, og så gælder det om ikke at blive sidst. Der er spurt hver anden omgang, og rytteren, hvis baghjul sidst passerer målstregen i en spurt, er udskilt og skal udgå af løbet. Rytterne rangeres efter, hvor hurtigt de bliver udskilt.

De sidste to ryttere på banen kører en spurt over to omgange, hvor det (som i et normalt løb) gælder om at få forhjulet først over stregen for at vinde løbet.

Se damernes omnium-udskilningsløb ved årets VM
 

Tidskørsel

En tidskørsel, der for herrerne varer 1000 meter og for damerne 500 meter - som regel bliver den også refereret til som enten 1000 eller 500 meter og ikke som tidskørsel. Ligesom i forfølgelsesløb starter der to ryttere modsat hinanden på banen i hvert heat, og så gælder det om at køre så hurtigt som muligt. Når alle ryttere har kørt, rangeres rytterne efter hurtigste tid.


Se 500 meter på tid med Miriam Welte fra VM i 2013

Flyvende omgang

Her gælder det om at tilbagelægge en omgang (250 meter) hurtigst muligt. Modsat i forfølgelsesløb og tidskørsel starter rytteren med flyvende start - altså oppe i fart. Der er kun en rytter på banen ad gangen. En rytter starter modsat af mållangsiden og har 1,5 omgang til at køre sig op i fart, inden tiden tæller på den sidste omgang. En rytter kører altså i alt 2,5 omgang - ligesom til kvalifikationen i sprint.

Se den olympiske mester, Laura Trott, køre en flyvende omgang ved en World Cup i 2014
 

Pointløb

Den sidste afdeling er pointløb, hvor rytterne tager de indkørte point fra de første fem afdelinger med sig til løbet og prøver at øge pointhøsten med at vinde omgange og spurtpoint som beskrevet tidligere.

Pointløbet er det klart længste løb i et omnium: Herrerne kører 40 km (160 omgange) og damerne 25 km (100 omgange). Der er spurt hver 10. omgang og dermed 16 spurterne for herrerne og ti for damerne. Sidste spurt er lidt vigtigere end de andre, da den som nævnt også afgør placeringen, hvis to ryttere ender på pointlighed.

Til årets VM for herrer blev den utrolig afgørende, da nummer et, to og tre alle sluttede med samme antal point.


Se afslutningen på herrernes pointløb ved årets VM i omnium

Gav det mening?

Det er nok en smule tørt at læse det hele, især i et stræk. Jeg vil derfor anbefale, at du kigger på hver enkel sektion, mens du ser løbene fra OL. Det gør det forhåbentlig også meget lettere at forstå. Hvis I har nogen spørgsmål, så må I meget gerne stille dem i kommentarfeltet herunder, så vil jeg forsøge at præcisere guiden.