Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Omega Pharma-QuickSteps Tom Boonen erkender, at han ikke havde kræfterne til at følge sine rivaler, da de angreb i søndagens Flandern Rundt. Han tror dog, at en uges træning, sammen med onsdagens Scheldeprijs Vlaanderen, kan give ham de ekstra procent, der gør, at han i topform til søndagens Paris-Roubaix.
Annonce
Den belgiske superstjerne, Tom Boonen, har ikke haft den bedste sæson indtil videre. En personlig tragedie holdt ham ude af Milano-Sanremo, noget han giver en del af skylden for, at han manglede kræfter i finalen af Flandern Rundt.
”De sidste 30-40 minutter var jeg bare ikke fysisk klar til. Det var første gang i år, jeg kørte mere end seks timer. Det gør jeg normalt i Milano-Sanremo, men i år missede jeg hele den uge,” sagde Boonen i forbindelse med gårsdagens Scheldeprijs Vlaanderen.
Han siger endvidere, at holdets kommunikationsudstyr var i stykker, og han derfor fik brugt for mange kræfter i starten af sidste opkørsel på Oude Kwaremont.
”Min gruppe blev hentet lige før Kwaremont, men vi anede det ikke, da vores radioer ikke virkede. Pludselig kørte folk forbi mig på begge sider, og jeg endte helt nede i 30. position. Jeg måtte ud i vinden for at komme frem til fronten igen, og da Fabian angreb, sad jeg allerede på grænsen,” udtalte Boonen om momentet, hvor Cancellara og Vanmarcke kørte væk.
På den baggrund var Boonen alt i alt tilfreds med sin syvendeplads i løbet.
Udover at hans egen form gerne skulle være forbedret, mener Boonen også, at denne søndags rute vil være til hans fordel.
”Paris-Roubaix er et anderledes løb. Flandern var meget hårdt i år, det vil være nemmere at spare kræfter til finalen på søndag,” siger han om den franske klassiker.
Omega Pharma-QuickSteps hold tager fredag på rekognosceringstur, hvor de ser pavéstykkerne fra Arenbergskoven til Orchies an.
Scheldeprijs
Selvom Boonen ikke havde lyst til at sprinte med om sejren i Scheldeprijs Vlaanderen, gav han den alligevel god gas, da han var med til at køre udbryderne ind mod slutningen. Det er, ifølge ham, vigtigt at holde en god løbsrytme mellem Flandern Rundt og Paris-Roubaix.
”Flandern gør ondt, selv flere dage efter. Derfor er det godt at køre det her løb for at få benene i gang. Det er den bedste måde at blive i løbsrytmen på,” sagde Boonen, om hvorfor vi så ham front af løbet, selvom Mark Cavendish ikke var til start.
Som nævnt sprintede han ikke med om sejren i Scheldeprijs Vlaanderen, et løb han ellers har vundet to gange før. Han ville simpelthen ikke risikere at komme til skade få dage før et af årets vigtigste løb, i en spurt der er berygtet for sine mange styrt. I stedet blev Alessandro Petacchi holdets bedste mand på en fjerdeplads.
Prøv Paris - Roubaix-spillet på www.fanpicks.dk.Du kan spille med gratis og for sjov. Du kan også vælge at spille om penge, hvor der er puljespil til 20 og 50 kroner. Den bedste tipper vinder pengepuljerne.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce