29106
registrede brugere
Det blev heller ikke i dag, at RadioShack-Nissan fik sin klassikersejr, og team manager Johan Bruyneel er da heller ikke specielt glad, når han skal vurdere dagens præstation.
Med den sidste af de tre Ardenner-klassikere, Liège-Bastogne-Liège, sluttede årets forårsklassikersæson, og for RadioShack-Nissan blev det langt fra det triumftog, som budgettet og forventningerne havde lagt op til.
“Det her er absolut ikke det resultat, vi havde regnet med fra holdet. Hvis vi anser dagen i dag som afslutningen på den første del af sæsonen, her ved slutningen af klassikerne, så er vi langt fra tilfredse,” lyder det fra Bruyneel til holdets hjemmeside.
Fra starten af brostensløbene var der store forhåbninger til Fabian Cancellara, men den schweiziske rytter styrtede og brækkede sit kraveben, og forhåbningerne til succes i Ardennerne, hvor det blandt andet var Fränk Schleck, der skulle vise sin styrke, blev heller ikke opfyldt.
“I dag havde vi ingen i top 20, og det kan vi ikke være tilfredse med,” siger den belgiske team manager.
Maxime Monfort forklarer det dårlige resultat med vejret. “Vi tænkte mere på at få vores regnjakker, i stedet for at køre frem i fronten. Vi kunne selvfølgelig have sørget for at få mere tøj på inden,” lyder det med henvisning til det tidspunkt i løbet, før La Redoute, hvor kampen om positionen i fronten af feltet blev indledt, og det begyndte at regne i det iskolde vejr. ”Jeg tænkte på at få varmen, ikke på at få et resultat.”
Andy Schleck mener til gengæld ikke, at man kan blive ved med at bruge vejret som undskyldning for de manglende resultater.
“Der var selfølgelig styrt, men vi kan ikke altid skyde skylden på vejret. Vi må begynde at blive bedre til at håndtere de situationer, der opstår i løbene,” siger han og tilføjer, at det i det hele taget langt fra har været en dans på roser i år for nogle af rytterne. ”Vi har ikke været dovne, alle har arbejdet hårdt. Men vi kan ikke bebrejde nogen, kun os selv.”
Chris Horner udgik omkring tyve kilometer fra mål. Han fortæller, at han frøs og havde så kolde hænder, at han ikke kunne bremse.
“De sidste tre uger i Europa har ikke været andet end kulde og regn. Det er ikke nogen undskyldning, det er et faktum. Det er vanskeligt at køre løb, når man vejer 63 kilo, og det er koldt,” forklarer han.
Johan Bruyneel nægter da også at undskylde de manglende resultater med vejret. ”Det er det samme for alle,” lyder det, idet han udtrykker håb om, at hans ryttere nu er ekstra motiverede for at skabe resultater i resten af sæsonen.
| Cykling con amore 299.00kr. | 6-dagesbog - Historien om det københavnske 6-dagesløb |
| Se flere gode tilbud i shoppen » | |
TV: Evaluering af de danske Giro-e...
LYD: Thor Hushovd
LYD: Taylor Phinney
TV: Dan Frost
TV: Anders Lund
LYD: Geraint Thomas
TV: Lars Bak
Feltet.dk
•
Åsvinget 5
•
9800 Hjørring
•
Tlf. 5155 8966
•
info@feltet.dk