Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Det gik vildt for sig, da Casper Pedersen og de øvrige ryttere i går kørte udskilningsløb som en del af omnium, men danskeren klarede det rigtig flot. I dag håber han på yderligere fremgang i de resterende tre discipliner.
Annonce
18-årige Casper Pedersen blev virkelig kastet for løverne fredag, da han fik debut ved et senior VM. Og ikke nok med det, så fik han det i den hårdeste disciplin, nemlig OL-dicsciplinen omnium, som mange stjerner har valgt at satse benhårdt på. Hans debutdag blev en med både op og nedture.
I scratch blev han nummer 10 og fik en fin start på omnium, men i det 4000 meter lange individuelle forfølgelsesløb gik det mildest talt skidt, da han blev næstsidst. Efter et par timers pause, afsluttede han sent fredag aften med at køre udskilning, hvor det blev til en flot ottendeplads.
”Jeg havde nedtur efter den individuelle forfølgelse, for det gik rigtig dårligt. Jeg lagde al for hårdt ud, og det har jeg gjort før - det var rigtig skidt. Så derfor var det endnu federe med en oprejsning her til sidst på aftenen med udskilningsløbet,” sagde Casper Pedersen til Feltet.dk.
”Det har været en fed aften, og det var godt at få debut. Som forventet er det enormt hårdt - niveauet er bare rigtig højt, og det går virkelig stærkt,” lød det fra danskeren, da Feltet.dk fangede ham mens han rullede af efter udskilningsløbet sent fredag aften efter en meget lang dag.
Casper Pedersen var meget tilfreds med 10. pladsen i scratch og især med 8. pladsen i udskilningsløbet. I sidstnævnte løb reddede han sig flere gange på mirakuløs vis i et udskilningsløb, der generelt var vildt at overvære - og som også var vildt at køre, berettede Casper P:
”Det er sindssygt at køre udskilningsløb. Totalt. Det er noget helt vanvittigt. Der er intet, som er så vildt at køre som det. Der bliver kæmpet og bokset inde i feltet om placeringerne. Man kører ind i hinanden hele tiden, og ofte rammer man hinandens hjul. Det er simpelthen bare sindssygt,” smilede han.
Bedre i dag?
I dag, lørdag, skal Casper Pedersen så afslutte sit omnium, når de sidste tre discipliner afvikles. Det er 1000 meter på tid, en omgang på tid samt det afsluttende pointløb, der venter forude. Her håber han på at kunne levere flere gode præstationer, hvilket han før har gjort på andendagen.
”Jeg har generlt haft en tendens til at køre bedre på dag 2, for vi starter med to discipliner, som jeg er god i. Jeg satser på at køre i top 10 i både omgang på tid og 1000 meteren. Det vil være fedt, selvom det også kræver, at jeg kører op til mit bedste.”
”Pointløbet er svært at udtale sig om - det bliver bare vildt hårdt, og jeg må gøre det så godt jeg kan. Jeg håber stadig på top 10 samlet, og det er også fortsat målet, men et mål er også noget jeg sætter for at udfordre mig selv. Jeg ved godt, at top 10 bliver svært, men jeg vil være rigtig glad for det.”
Selvom Casper Pedersen også har kørt World Cups, som han i øvrigt vandt samlet, og har lært meget af det, så kunne han også tage meget med sig i bogen fra dag 1 ved VM.
”Hver start på dette niveau giver rigtig meget erfaring og meget læring, for man kan lære hvordan løbene udvikler sig, samt man vænner sig mere og mere til tempoet. Det er rigtig godt at køre sådan et mesterskab.”
Casper Pedersen er inden dagens discipliner nummer 14 i omnium med 50 indkørte point, men rigtig, rigtig meget kan endnu ændre sig.
Disciplinerne køres cirka - med forbehold - klokken 14.45 (1000 meter), 16.40 (omgang på tid) og 20.00 (pointløb). Vi opdaterer naturligvis på Feltet.dk/live både fra disse tre discipliner, samt fra de tre discipliner, som Amalie Dideriksen i dag skal køre.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce