Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Dannebrogstrøjen går ikke ligefrem godt i spænd med Tinkoff-Saxos fortrinsvis gule trikot. Det har fået Michael Valgren til at joke med, at holdets seks deltagere i DM i linjeløb slet ikke går efter at vinde, men nu får han en venskabelig røffel af holdkammeraten Chris Anker Sørensen.
Annonce
Gul og rød passer bare ikke særlig godt sammen. Bare spørg Michael Valgren, som det seneste år har båret Dannebrogstrøjen sammen med sit gule og blå Tinkoff-Saxo-gear.
Valgren joker ligefrem med, at hverken han eller de fem holdkammerater, der stiller til start ved herreelitens linjeløb i Rønde i morgen, vil have den.
"Nogle af os har snakket om, at vi vil betale hinanden for ikke at vinde. ’De andre må godt få den’, og ’jeg skal sgu ikke have den’,” siger Valgren til Feltet.dk.
Da det kommer holdkammeraten Chris Anker Sørensen for øre, går han straks med på spøgen.
”Det er noget fis at sige,” lyder det bestemt, men med det vanlige glimt i øjet, fra Oksen fra Hammel.
”Alle vil gerne have Dannebrogstrøjen. Selvfølgelig passer holdets farve ikke så godt med det røde og hvide, men alle vil gerne være Danmarksmester,” slår Chris Anker Sørensen fast overfor Feltet.dk, da vi møder ham i Rønde.
Stærke kontinentalhold
Tidligere havde rytterne fra Tinkoff-Saxo nærmest patent på Dannebrogstrøjen, men de tider er forbi, mener han.
”Det bliver svært, for de danske kontinentalhold er utrolig stærke. Det har de vist gang på gang. Generelt er niveauet højt, og vi kan ikke komme sovende til en sejr. Vi skal bestemt køre klogt, før vi har mulighed for det,” forklarer Chris Anker Sørensen.
Han peger på, at kontinentalholdene kommer med op til 12 mand, mens Tinkoff-Saxo kun kan mønstre det halve. Derfor synes han heller ikke, at man blindt kan pege på Saxo-drengene som favoritter i det 208,5 kilometer lange linjeløb.
”Vi skal ikke sidde og føre, fordi vi er så få. Vi skal ikke bruge unødvendige kræfter, for det har vi ikke holdet til. Hvis vi lige pludselig skal bruge tre mand ud af de seks, så er det rigtig alvorligt. Forhåbentlig kan vi komme i en god position ligesom sidste år, hvor vi var foran, og der var andre folk, der skulle føre bagved,” lyder det.
Bredt favoritfelt
Han forudser et meget åbent løb med mange gode bud på en dansk mester.
”Fra TREFOR kan man nævne Kragh-brødrene (Søren og Asbjørn, red.), som har kørt sindssygt stærkt i år. Alle os seks fra Tinkoff-Saxo har en chance, Magnus Cort har været godt kørende, og Jakob Fuglsang skal man bestemt heller ikke afskrive,” siger Chris Anker Sørensen og fortsætter:
”(Alexander, red.) Kamp fra coloQuick har vundet rigtig meget i år og er vel én af de mest vindende herhjemme. Han fører i hvert fald Feltet.dks A-rangliste. Riwal har jo også Jonas Aaen, der er på vej tilbage og har vist et højt niveau. Sebastian Lander fra TREFOR har vundet DM før, så der er et rimelig bredt favoritfelt.”
Oksen fra Hammel tør heller ikke afvise, at et af de unge talenter snyder alle favoritterne og snupper med en overraskende DM-titel.
”Der er garanteret også nogle, jeg har glemt. Jeg har ikke lige nærstuderet startlisten endnu, og der er helt klart også nogle unge ryttere, som man ikke skal afvise. Jeg har hørt, at Jonas Gregaard kører rigtig stærkt lige nu og (Nicolai, red.) Brøchner også. Der er mange om buddet,” siger han.
Ikke verdens hurtigste sprinter
Chris Anker Sørensen har aldrig kunnet iføre sig Dannebrogstrøjen, og han erkender da også, at det vil kræve noget helt særligt, hvis han skal køre først over stregen denne gang.
”Selvfølgelig bliver søndag svær, for det er ingen hemmelighed, at jeg skal køre alene hjem, for der er ikke så mange i feltet, jeg slår i en spurt. Jeg er ikke verdens hurtigste sprinter,” lyder det hudløst ærligt fra den hårdtarbejdende hjælperytter.
I 2009 fik Chris Anker Sørensen sit hidtil bedste resultat ved DM med en andenplads efter holdkammeraten Matti Breschel.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce