29122
registrede brugere
Helt som ventet blev 13. og sidste etape af Tour of Qinghai Lake en godbid for feltets sprintere, og der var fra start lagt op til en rigtig mandfolkedyst de hurtige herrer imellem.
Alle Team Concordia Forsikring Himmerlands ryttere sad fint med i hovedfeltet, men da etapen nærmede sig sin afslutning, overlod de trætte ryttere kampen om etapesejren til feltets stærkeste sprintere. Med en placering som nummer 40, blev Sebastian Balck bedst placerede Team Concordia Forsikring Himmerland rytter. Etapen blev ikke overraskende vundet af den lynhurtige slovenske rytter, Luka Mezgec fra Team Sava Slovenjia, der dermed snuppede sin femte etapesejr i løbet.
Den samlede vinder af løbet blev iranske Hossein Alizadeh, Team Tabriz Petrochemical, en sejr som han og hans team allerede grundlagde på løbets tredje etape. I det samlede klassement sluttede Lars Andersson som nummer 21, og holdet på en 13. plads i holdkonkurrencen, og selvom der ved løbets begyndelse var et ønske om en top-10 placering i det samlede klassement, er sportschef René Wenzel alligevel godt tilfreds med sine ryttere.
”Selvfølgelig ville vi gerne have haft en samlet top-10 placering med hjem, men selvom det ikke lykkedes, så er jeg på ingen måde utilfreds med holdets præstation. Vi havde lidt problemer på et par af de meget høje etaper, hvor vi desværre mistede lidt tid. Det kostede Lars Anderssons top-10 placering, men vi var tæt på et par gange og vi har flere top-10 og top-20 placeringer på etaperne. Rytterne blev ved med at tro på det og gjorde hvad de kunne i det skrappe selskab, mere kan jeg vel næppe forlange," forklarer det fra sportschefen.
Hjem til sommerpause
Efter etapeløbet i Kina skal rytterne nu hjem og fordøje de mange indtryk og holde en lille velfortjent sommerpause. Derefter står den på træningslejr og cykelløb, som forberedelse og opvarmning til det kommende Post Danmark Rundt, der for holdet bliver et af de absolutte højdepunkter i denne sæson.
| 6-dagesbog - Historien om det københavnske 6-dagesløb | Vælg 3 valgfrie bøger |
| Se flere gode tilbud i shoppen » | |
TV: Evaluering af de danske Giro-e...
LYD: Thor Hushovd
LYD: Taylor Phinney
TV: Dan Frost
TV: Anders Lund
LYD: Geraint Thomas
TV: Lars Bak
Feltet.dk
•
Åsvinget 5
•
9800 Hjørring
•
Tlf. 5155 8966
•
info@feltet.dk