Danmarks dobbelte verdensmester: Jeg hader at løbe!

Han gjorde det, mange troede, han kunne, og som han egentlig også selv troede på, men som ingen rigtig ville sige højt: Blev juniorverdensmester i cykel cross.

Allerede forsvarende verdensmester i mountainbike gik Simon Andreassen, den danske landsholds- og Team WeBike-rytter, i denne cross-sæson all-in på også at komme til VM i noget nær topform. Dermed skulle hans styrke i disciplinen for første gang reelt måles mod verdenseliten. Ikke tidligere har de mødt danskeren, når hans styrke stod mål med den i forvejen blændende teknik.

Det gjorde de så i dag, og de så mest af alt hans baghjul - så længe det varede. For det meste af løbet kørte han i ensom majestæt. Sidste mand til at hænge på var den belgiske favorit, Eli Iserbyt.

”På anden omgang får jeg åbnet et hul på omkring ti sekunder og kører ret fejlfrit, mens han  måske har brugt for mange kræfter og stadig laver kørefejl. Og pludselig er mit hul blevet kæmpestort. Der tænker jeg, at ’nu skal jeg bare blive ved med at køre uden at lave fejl, og så skal det nok lykkes,” fortæller Simon Andreassen til Feltet.dk kort efter, at han er blevet hyldet på podiet.

Efter at han har fået trukket endnu en regnbuestribede trøje over hovedet.

Teknikken blev afgørende
”Jeg begyndte først rigtig at tro på det, da mit hul var oppe omkring de 30 sekunder,” tilføjer han i vanlig beskeden stil og fortæller om løbets indledende fase:

”Starten er egentlig ret dårlig, ham der står foran mig, får en dårlig start, og det sætter mig lidt tilbage. Men ret hurtigt får jeg kørt mig frem, og jeg kører aggressivt i første sving og er oppe i top ti. På nedkørslen efter trapperne overhaler jeg 5-6 stykker, og så fører jeg.”

Derfra handler det om, forklarer verdensmesteren med et stille og inderligt smil, at komme af med belgieren - ”og jeg prøver jeg egentlig at køre, alt hvad jeg kan, men han sidder rimelig godt med.”

”Jeg laver masser af huller, men han lukker dem igen, og jeg tænker, at ’han sgu er stærk’. Han laver mange flere fejl, end jeg gør, og jeg vinder rigtig meget på teknikken.”

I det hele taget var det teknikken, som VM-løbet skulle vindes på. Den kan ingen af rivalerne matche, understreger Simon Andreassen selvsikkert. Og der er - og var! - noget om det.

”Min taktik var at være først på de mere tekniske stykker. Jeg vidste, at jeg var bedst af alle, når det virkelig blev svært. Så der kunne vinde en masse. Jeg var måske ikke den stærkeste, så det handlede om at udnytte min teknik.”

En perfekt rute
Op til og inden løbet var der masser af snak om - også her på siden -, at ruten ikke var nævneværdig teknisk. Men på det formiddags frosthårde underlag, havde mange alligevel problemer med balance og teknik. Balance, dæk og dæktryk blev altafgørende.

Her viste Simon Andreassen, at alt var i orden - både hans egne egenskaber og på udstyrsfronten. Og samtidig havde den unge dansker på forhånd oparbejdet et særligt og meget positivt forhold til ruten. Han kunne ganske enkelt lide den!

”Ruten passer mig perfekt; at jeg ikke skal af og løbe alt for meget. Der er kun en enkelt trappe. Alle andre steder kunne jeg køre, modsat mange af de andre."

Var det også derfor, du hopper bommene på cyklen hver gang?

”Jeg hader at løbe! Så jo mindre løb, jo bedre for mig. På den måde kunne det ikke være en bedre rute.”

Hvad betyder det for dig at vinde titlen?

”Det betyder alt at vinde den her titel. Eller, nu ved jeg snart ikke, hvad jeg mere skal vinde, så skal jeg prøve på landevejen.”

Får vi også det at se?

”Måske. Der kommer jo en mulighed til sommer, og det kunne da være sjovt at prøve. Nej, jeg er bare helt vild glad for min titel.”

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege