Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Frederik Maj

Danskerne overlegne i fransk etapeløb

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

15.04.2017 kl. 16:35 af Nikolaj Corfitz Jensen.

Danske ryttere besatte i dag første- til femtepladsen på Tour du Loir et Chers fjerde etape, som blev vundet af Alexander Kamp.

Alexander Kamp (Véloconcept) tog i dag en flot sejr på Tour du Loir et Chers næstsidste etape, hvor han endte i det afgørende udbrud med fire andre danskere. De satte sig på hele top fem og sikrede dermed en af de bedste danske cykeldage længe. 

 

Etapen fik en intens start, hvor flere danskere åbnede ballet med udbrudsforsøg. Blandt andre Troels Vinther (Riwal Platform), Nicklas Pedersen (Giant-Castelli) og Kasper Asgreen (Véloconcept) var fremme i diverse grupper, men feltet holdt et højt tempo og først med cirka 65 kilometer til mål kom der for alvor nogen væk.

 

Her sad der så også danskere, da førnævnte Troels Vinther var kommet afsted med landsmanden Magnus Bak Klaris (coloQuick-CULT), Thomas Vaubourzeix (AVC Aix-en-Provence) og Marcus Fåglum Karlsson (Team Tre Berg-Postnord).

 

Gruppen samarbejdede godt og havde 20 kilometer senere næsten to minutter til feltet, men det hårde tempo begyndte at slide på nogle af udbryderne, og således sad Vinther og Bak Klaris pludselig alene i front. Vaubourzeix og Karlsson blev hentet af feltet kort efter.

 

Kort efter forsøgte en ny gruppe at komme frem til frontduoen, og her var der igen en del at glæde sig over som dansk cykelfan. I den sad nemlig Rasmus Guldhammer, Alexander Kamp (begge Véloconcept) og Jonas Vingegaard (coloQuick-CULT), og med lidt under 20 kilometer til mål kom de frem til de forreste - fem danskere i front med over et minut til feltet.

 

Med tre kilometer til mål havde de små 30 sekunder til to forfølgere og yderligere 30 sekunder til feltet, og dermed begyndte det at ligne flere store danske resultater i det franske - nu begyndte den interne rivalisering endelig, og her sad Vinther lidt isoleret som den eneste uden en holdkammerat i gruppen.

 

Som den, på papiret, stærkeste sprinter i gruppen, lå der en del pres på Alexander Kamp i finalen, men den danske mester fik god hjælp af den ligeledes hurtige Rasmus Guldhamer og snuppede dermed sejren i et spændende cykelløb, som næppe kunne have gået bedre set med danske briller. Troels Vinther blev to'er, mens Jonas Vingegaard, Magnus Bak Klaris og Rasmus Guldhammer tog sig af henholdsvis tredje-, fjerde- og femtepladsen. 

 

Efter dagens etape overtager Kamp også førertrøjen, mens Troels Vinther og Rasmus Guldhammer ligger på anden- og tredjepladsen i den samlede stilling. Jonas Vingegaard, Nicklas Overgaard Pedersen (Giant-Castelli) og Patrick Clausen (Riwal Platform) ligger også i top 10, nemlig på henholdsvis femte-, ottende- og tiendepladsen.

 

Samtidig fører Vingegaard ungdomskonkurrencen foran holdkammeraterne Magnus Bak Klaris og Jesper Schultz, mens coloQuick-CULT og Riwal Platform indtager de første to pladser i holdkonkurrencen. Bak Klaris ligger samtidig på andenpladsen i bjergkonkurrencen, så meget er altså på spil inden morgendagens etape, som er løbets sidste. 

 

SØNDAG

Vis valgte

LØRDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk