Den spanske affære: Et romantisk hyldestkvad

2003. Han var ung og viril. Han var god til det hele. Han repræsenterede noget nyt og spændende, denne nye spanier på Kelme-holdet. Det var første gang, jeg dyrkede en udenlandsk rytter, på nogenlunde samme måde, som jeg havde dyrket Bjarne Riis. Jeg faldt pladask for Alejandro Valverde.

Første gang jeg så hende stod jeg bag studiebaren. Hun var spanier. Jeg havde travlt og lagde ikke synderlig mærke til hende, men hun havde bemærket mit lange, fedtede hår.

Jeg så ham vinde sølv ved VM i Hamilton. Det kunne ikke vare længe inden han stod øverst på podiet. Det var et bare et spørgsmål om tid. Det stod skrevet i stjernerne.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Vi prøvede at nyde det så længe, vi kunne. Hun skulle tilbage til Sydspanien og jeg skulle på praktik i New York. Når jeg gjorde noget fjollet, så lo hun bare og slog det hen som mit danske temperament. Jeg forsøgte at forklare, at hun skulle holde sig fra cyklen, når det sneede, og tog mig af hende, når hun styrtede og slog sig.

Operacíon Puerto indhentede endelig Valverde. Jeg havde aldrig været naiv eller blind i min begejstring, men tvivlede alligevel på, om jeg fortsat kunne nyde hans sejre på helt samme måde, når han vendte tilbage. Hvis han vendte tilbage.

En af de sidste aftener, vi tilbragte sammen, så vi El Clásico. Hun holdte med Real Madrid, for catalanerne var nogle ’separatistiske svin’, hvilket jeg fandt så bedårende, at jeg trykkede hendes hånd lidt hårdere.

Han vandt og vandt. 2014 blev året, hvor Alejandro atter fik mit hjerte til banke. Man har det med at tilgive dem, man elsker højest.

Det blev aldrig helt farvel. Vi fulgte hinandens liv gennem de sociale medier. Jeg indrettede mig på et liv som udenlandsdansker. De skønne piger kom fra hele verden, men det var typisk hende, jeg stalkede, når jeg blev lidt ensom.    

Ponferrada. Hjemmebane. Måske dette endelig var året, hvor Valverde blev verdensmester? Han havde ramt udbruddet. Jeg var tændt. Det var skæbne.  

2014. En ny udebane. April til august blev tilbragt med arbejde og stærk øl i Bruxelles. Nogle uger efter, jeg var vendt hjem til England, skrev hun, at hun havde fået arbejde i en forstad til Bruxelles.

Valverde blev heller ikke verdensmester i 2014. Hun og jeg ser næppe hinanden igen. Eller gør vi? Alejandro Valverde er stadig på toppen. Han kan stadig kurtisere Mur de Huy. Der er stadig en chance.