Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Dimitri Maladry

Dideriksen får en af verdens bedste som holdkammerat

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

13.11.2015 kl. 20:00 af Lasse Wedege Penning.

En af Storbritanniens - og verdens - bedste kvindelige cykel cross-ryttere bliver næste år holdkammerat med danske Amalie Dideriksen.

Cykel cross-sæsonen 2015/2016 er godt i gang, og britiske Nikki Harris har i sine første ni løb ikke været uden for top seks endnu - heriblandt har hun seks gange været på podiet, blandt andet til EM i cykel cross sidste weekend.

 

Dermed har hun fortsat sin stærke kørsel fra sidste sæson og etableret sig som en af de bedste kvindelige cykel cross-ryttere i verden. I over fire år har hun tørnet ud for det stærke cykel cross-hold Telenet-Fidea, hvor hun har oplevet en stor udvikling, men fra 1. januar får hun plads på et endnu større hold og bliver holdkammerat med Amalie Dideriksen på Boels-Dolmans, et af verdens bedste kvindehold.

 

"Holdet gav mig det ultimative drømmescenarie at kombinere cykel cross med landevejscykling. Jeg har altid håbet, at jeg en dag kunne finde et hold, hvor jeg kunne køre begge discipliner på højeste niveau, men der er ikke mange hold derude, som faktisk kan gøre det. Boels-Dolmans er efter min mening det bedste cykelhold på landevejen," lyder det fra briten i en pressemeddelelse fra holdet.

 

Nikki Harris kommer dermed i pulje med europamester for herrerne, Lars van der Haar, som repræsenterer Team Giant-Alpecin, et af verdens bedste cykelhold på herresiden, og også har kørt nogle løb for dem på landevejen hen over sommeren.

 

"Holdet har givet mig alt, jeg behøver, så jeg kan fortsætte min cykel cross-karriere uden problemer til slutningen af året. Hvis jeg kan finde den rette balance med at kombinere begge discipliner, kunne det bringe det bedste frem, jeg kan blive som professionel cykelrytter," mener Harris.

 

Britens sæsonplaner den kommende vinter handler om den britiske mesterskabstrøje, en World Cup-sejr, masser af podiepladser, et godt klassement i Bpost Bank Trofee og en medalje til VM. På landevejen næste år håber hun at være en del af Boels-Dolmans, når de forhåbentlig vinder en klassiker, og at være en del af det britiske landshold til OL.

 

SENESTE

Vis valgte

LØRDAG

Vis valgte

SENESTE: OPTAKTER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE KONTI-HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk