DM-sølvvinder skal i tænkeboks om fremtiden

Lørdagens finale i DM i 4000 meters individuelt forfølgelsesløb havde to ganske overraskende navne på startlisten: 37-årige Anders Holm og 16-årige Julius Johansen. De to ryttere i hver deres stadie af karrieren imponerede på hver deres vis - Johansen kører stadigvæk i U17-rækkerne til daglig, mens Holm efterhånden er ved at mærke alderen komme krybende.

Da Feltet.dk talte med sidstnævnte efter en veloverstået weekends cykelløb, var han også realistisk omkring fremtiden. For selvom weekendens succes har givet Holm lyst til mere, udelukker han ikke, at det måske er tid til at prøve noget nyt.

”Jeg har lige drukket Jolly-cola nummer et, og nu er jeg i gang med nummer to,” siger han med et smil.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

”Min sæson er slut nu, og så kan jeg få en pause for første gang i fem år, siden jeg begyndte at køre baneløb. Om det er en pause eller en slutning på karrieren, det kan jeg ikke lige finde ud af. Jeg skal i tænkeboks. Jeg er jo 21 år ældre end ham, der vandt 4km… Den skal jeg næsten bare lade stå: 21 år!”

Fornyet motivation

Faktisk er det kun tre uger siden, at Almeborg-Bornholm-rytteren kom tilbage på banecyklen. Planen var nemlig, at banekarrieren var færdig, men så kom lysten og de gode ben igen. Resultaterne til DM har givet Holm mere at tænke over.

”Jeg havde ikke forventet, at det ville gå så godt, og når det går så godt, får man lyst til mere. Så tænker man: Hey, jeg kan godt være med!” fortsætter han, og kommenterer derefter på en potentiel retur til banelandsholdet.

”Det er selvfølgelig min drøm. Jeg har dog stor respekt for, at der er en virkelig stærk talentmasse, men jo, hvem vil ikke på landsholdet?”

Alt afhængigt af de næste måneders overvejelser, kan det altså blive sidste gang, vi ser Anders Holm cykle på topniveau. Hvor godt tilfreds kan han så være med karriereafslutningen, hvis det altså ender med det?

”Drømmen var at slutte den med OL, og der er langt fra OL i Rio til en halvkold cykelbane i Odense. Men man kan ikke altid styre det hele, og det havde jo været værre at slutte med et brækket kraveben. Hvis det var slutningen, så synes jeg sgu det var et okay punktum,” afslutter den sympatiske rytter.