Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: ANSA - PERI / DI MEO / ZENNARO

Dumoulin til Giroen: Mere enkeltstart gjorde udslaget

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

07.01.2017 kl. 17:45 af Tobias Munck Sørensen.

Tom Dumoulin skal i denne sæson satse på det samlede klassement i Giro d’Italia, og det skyldes ifølge hollænderen, at der er flere enkeltstartskilometer end i Tour de France.

Siden Tom Dumoulin brød igennem på Grand Tour-scenen og kun var to bjerge fra at vinde Vuelta a España i 2015, har det været et spørgsmål om tid, før hollænderen ville satse ensidigt på klassementerne i Grand Tours.

 

I 2016 blev det ikke til noget, da hollænderen valgte at sætte alt ind på at forsøge at vinde guld ved OL i Rio de Janeiro. Her måtte han dog tage til takke med sølvet, da han ikke kunne hamle op med Fabian Cancellara, men nu er tiden inde til at forsøge sig i en Grand Tour igen, og det bliver i Giro d’Italia, at hollænderen skal forsøge at køre sig på podiet.

 

”Vi har hele tiden sagt, at vi ville satse på en Grand Tour, og jeg tror, mine chancer er større i Giroen end i Touren, da der er flere enkeltstartskilometer i Italien og større konkurrence i Touren,” fortalte Dumoulin til Cyclingnews.com.

 

Lige netop i denne sæson er det dog tvivlsomt, hvorvidt det er rigtigt, at modstanden er større i Touren, da Vincenzo Nibali, Fabio Aru, Mikel Landa, Steven Kruijswijk, Bauke Mollema, Ilnur Zakarin, Thibaut Pinot og Tejay van Garderen alle har meldt deres ankomst, mens det også er ganske sandsynligt at Esteban Chaves deltager. Nairo Quintana er endda også en potentiel aktør i det italienske i Giroens 100. udgave. Dumoulin erkender da også, at det ikke bliver nemt.

 

”Giroen er hårdere i år, da der er en masse bjerge, og en masse etaper hvorpå man kan tabe tid, hvis man har en dårlig dag. Bjergene i Giroen er også længere end i Touren, hvilket gør det både farligt og spændende. Jeg elsker virkelig Giroen og atmosfæren, og jeg kan ikke vente med at komme tilbage,” lyder det fra Dumoulin, der sidste år vandt første etape og dermed kom i den lyserøde førertrøje, som han havde i størstedelen af den første uge.

 

Dumoulin fortæller også, at han inden Giroen vil køre Abu Dhabi Tour, der nu er en del af WorldTouren, samt Strade Bianche, Tirreno-Adriatico og Milano-Sanremo, inden han vil tage på højdetræningslejr forud for hovedmålet. Anden halvdel af sæsonen er endnu ikke fastlagt, men VM i enkeltstart i Bergen er et stort mål, og hollænderen må forventes at have en stor favoritværdighed ved den lejlighed, da ruten slutter med en hård stigning.

 

ONSDAG

Vis valgte

TIRSDAG

Vis valgte

MANDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk