Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Det legendariske løb Liège-Bastogne-Liège fik skrevet endnu et kapitel. Et kapitel, som vil blive husket for sne, regn og et overraskende podie.
Annonce
Blandt cykelsportens fem monumenter har jeg to favoritter. Paris-Roubaix og Liège-Bastogne-Liège. For mig er Liège-Bastogne-Liège Ardennerklassikernes svar på Tour de France. De bedste stiller til start og det er dén klassiker, som er kongeklassikeren for puncheurs og specialisterne sukker efter sejren i. At Michael Valgren og Jakob Fuglsang var blandt outsiderne, gjorde det ikke mindre interessant at være dansker til lige nøjagtig årets løb. Her er min beretning:
Starten i Liége
Jeg ankommer til Liége i god tid. Allerede ved ankomsten til byen, bliver jeg overrasket, men desværre negativt; dårlig skiltring og ikke udpræget cykelstemning i de gader, som jeg kørte i. Men jeg ved, at jeg nok skal finde cykling i topklasse, når bare jeg er på rette sted. Med lidt blandet hollandsk, tysk, engelsk og tegnsprog får jeg fundet en parkeringsplads og går rundt i gaderne.
Men der er intet cykling på programmet. De mennesker jeg får fat i for at spørge om vej ved ikke, hvad jeg mener. Er jeg virkelig på den rigtige lokation? Her står jeg i en stor belgisk by, der huser et af verdens største endagsløb, og så aner folk ikke, hvad eller hvor det er.
Der går lidt før jeg finder en cykelentusiast. Han er til gengæld ikke til at komme væk fra igen, men jeg er tidspresset, da starten går om mindre end en time. Men her kan jeg virkelig fornemme, hvor meget passion der er i Belgien om cykling, hvis man ellers finder de rigtige, og hvor langt tilbage i historen, det går. Jeg tror, jeg vil sammenligne det med en brite og fodbold. Det ligger i deres dna.
Langt om længe finder jeg starten til løbet. Sikke en opbakning! Og det er på trods af regnen, skal det siges. Folk er i godt humør, selvom de fleste gemmer sig under paraplyerne. Politiet, arrangørerne og diverse hjælpere er aldeles hjælpsomme og publikum opfører sig meget anstændigt, selvom stjernerne er indenfor rækkevidde. Men det er noget af det, som jeg elsker ved cykelsporten - at være helt tæt på sporten og aktørerne, hvor tingene sker og at kunne se deres sandhedsudtryk i ansigterne, mærke seriøsiteten og nerverne.
Regnen spiller ind
Selvom regnen ikke har den store indflydelse for publikums humør, så er rytterne derimod ikke helt tilfredse. Jeg finder Tinkoff-bussen og venter på at møde en af mine favoritter, Michael Valgren. Men han og resten af rytterne venter med at komme ud til sidste øjeblik, da de ikke ønsker at blive kolde og våde. Forståeligt nok, da det er et langt løb, men samtidig ærgerligt, når man nu er rejst ned for at se det, og gerne vil have en kommentar inden løbet. Jeg har dog heldet med mig senere.
Da rytterne kommer ud, følges jeg side om side med dem på til indskrivning. Hvor vildt er det ikke, at man kan stå side om side med ryttere som Alejandro Valverde, Vincenzo Nibali og Chris Froome ganske få minutter før de skal ud at køre et stort cykelløb? Jeg synes det er vildt, og jeg er positivt overrasket over, at de overhovedet gider snakke med journalister. Måske fordi de ved, at de skal væk fra dem i 5-6 timer, men jeg synes stadig, at de er meget professionelle og de fleste har meget tålmodighed, så det har jeg respekt for.
De er mere nede på jorden, end man måske lige skulle tro. Man kan ikke sammenligne cykling på tv med cykling i virkeligheden. Det er noget helt andet. Man ser mennesket i virkeligheden. Det er oplevelse at se de mennesker, som man følger i tv, i virkeligheden og så tæt på, og jeg vil anbefale alle, der elsker cykling, at prøve det. For man kommer tæt på uanset hvad. Og ja, de er jo bare mennesker som alle andre, når det kommer til stykket. Det glemmer man tit - jeg gør i hvert fald.
Helt sikkert på hjemmebane
Jeg vil igen nævne de lokale som en stor oplevelse. De har deres egne helte. For mig personligt synes jeg, at de største ryttere hovedsageligt er de mest interessante. Men de mest jagtede ryttere under Liège-Bastogne-Liège er ikke dem, som vi ser mest på skærmen.
Ryttere som Julian Alaphillippe, der godt nok er franskmand, Tim Wellens, Dylan Teuns og Jan Bakelandts er ekstremt populære, og der er folk omkring dem hele tiden. Man forstår godt, hvis de elsker at køre løb her, da de har den bedst mulige opbakning fra fans og journalister. Ved opråb til indskrivningen kan man mærke en jublen hver gang, at en belgisk rytter blev råbt op. Det samme med mange af de franske.
Ventetiden fra start til slut
Da starten går, forsvinder alle fra pladsen. Nu var det slut her for denne gang. I mine øjne lidt ærgerligt, da det derfor har været en smule lang ventetid. Jeg har igen en følelse af, at det ikke er hele byen, der går op i dette. Vejene blev genåbnet og det ligner en ganske almindelig grå mandag, selvom det faktisk er en begivenhedsrig søndag.
I udbruddet er der belgisk deltagelse i form af Thomas De Gendt. Jeg fik en snak med et par belgiske journalister inden starten, og de fortalte, at det er meget vigtigt for belgiere at have deres egne med til at agere i et løb som dette - og vise landets farver. Især når deres store favorit Philippe Gilbert ikke er kampdygtig. Jeg tror derfor, at det er godt for stemningen, at en belgier er til stede helt fremme, så der er et håb for et godt resultat.
Wout Poels bliver belgisk
Skulle jeg have spillet på en top ti inden løbet gik igang, ville jeg ikke stå tilbage med mange rigtige, må jeg indrømme. Set med danske briller havde jeg håbet mere på Michael Valgren og Jakob Fuglsang, men sådan gik det ikke. Wout Poels er en dygtig, dygtig rytter, men ikke en rytter jeg troede ville vinde.
Men det vidner om klasse, når man vinder et løb som dette. Ingen kommer sovende til en sejr i Liège-Bastogne-Liège - og da slet ikke i det vejr. At sidde indenfor og se sne på skærmen er på en måde fantastisk. For man kan virkelig se, at rytterne ikke er, hvor de er, uden grund. De er seje, og kæmper som ingen andre. De ansigter, rytterne har, da de kommer i mål, er uforklarlige. De er alle helt tomme, våde og uden filter. Tømt for kræfter og med en lyst til at tage hjem. Det er i hvert fald det billede, som jeg ser.
Måske lige med undtagelse af Wout Poels, der for en dag er belgisk. Jeg tror, at de lokale havde indset, at de nok ikke ville vinde på trods af, at de faktisk havde to ryttere med hjem i forreste gruppe. De tog derfor hollænderen til sig, og han blev hyldet foran de mange fans på et primitivt podie. Selvom det er en stor begivenhed, så er det virkelig en lokal begivenhed på samme tid.
Vi står på en gade i den lille by Ans, som er en provinsby til Liège. Alt ligner egentlig sig selv foruden de mange holdbusser, bander og mennesker. Det kan jeg godt lide. Der er gjort meget ud af det, men man bevarer stadig den gode, trygge atmosfære. Og det betyder, at helt almindelige mennesker kan komme så tæt på, hvor tingene sker og at de kan røre og snakke med deres idoler. Cykelrytterne virker derfor tættere med deres fans end i andre sportsgrene, som jeg ser det.
Interview? - Nej tak.
Jeg tror ikke, at der var én rytter, der sparede sig under løbet. Alle kæmpede for at komme i mål. De var helt færdige og hurtigt inde i bussen til et varmt bad. Gardinet blev trukket for og folk forsvandt efter at have få et glimt af deres idoler, da de kørte over stregen.
Der er ikke megen lyst til journalister og fans, og det er tydeligt, at de ryttere, der gik ud af bussen, mere gør det af tvang end lyst. Lidt ærgerligt, når man har glædet sig til at høre fra rytterne fra tætteste hold, men vejrforholdene gør, at de, der ikke fik et godt resultat med sig, faktisk heller ikke har en god oplevelse, og derfor hurtigt vil videre. Men jeg er sikker på, at de fleste ryttere, der deltog, alligevel vil huske denne udgave af Liège-Batogne-Liège. Jeg vil i hvert fald huske dette, for jeg havde en oplevelse, som var noget helt specielt.
“Sometimes It Snows In April” - det gjorde det i år.
Annonce
Annonce
Classic Brugge-De Panne(1.WWT) 21/03
Volta Ciclista a Catalunya(2.UWT) 18/03-24/03
Classic Brugge-De Panne(1.UWT) 20/03
Settimana Coppi e Bartali(2.1) 19/03-23/03
Classic Brugge-De Panne(1.UWT) 20/03
Classic Brugge-De Panne(1.WWT) 21/03
E3 Saxo Classic(1.UWT) 22/03
Gent-Wevelgem(1.WWT) 24/03
Gent-Wevelgem(1.UWT) 24/03
La Roue Tourangelle Centr...(1.1) 24/03
Dwars door Vlaanderen(1.UWT) 27/03
Paris - Camembert(1.1) 27/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce