« Forrige|Næste » Foto: Sirotti

LIVE nu: En stor gruppe kører finale i Liege

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

23.04.2017 kl. 15:44 af Emil Axelgaard.

Brostensklassikerne er ovre, og det er tid til sceneskift i cykelverdenen, når de eksplosive klatrere tager over efter de kraftfulde maskiner, der har domineret de første endagesløb. I den kommende uge udgør de tre Ardennerklassikere det første store højdepunkt for adskillige af verdens bedste ryttere, der giver sig i kast med de mange stigninger i Amstel Gold Race, Fleche Wallonne og Liege-Bastogne-Liege. Du kan følge alle tre løb på Feltet.dk.

Cykelkalenderen har en helt fantastisk smuk anatomi, der gradvist udskifter feltet og gør det lettere og lettere. Efter sprinterslaget i Milano-Sanremo tager de kraftfulde ryttere over på brostenene, inden en gradvis transition gennemføres i løbet af den berømte Ardenneruge. Semiklassikeren Brabantse Pijl samt Amstel Gold Race kan ses som blandinger af Liege-Bastogne-Liege og Flandern Rundt og tiltaler således et miks af både klatrere og brostenseksperter. Sidstnævnte er helt forsvundet i onsdagens Fleche Wallonne, hvor stigningerne er blevet en anelse længere, inden stort set alle verdens bedste klatrere vil være at finde i feltet i Liege-Bastogne-Liege. Det leder naturligt over til de store grand tours, hvor de virkelige klatrere kan finde deres foretrukne terræn.

 

I den kommende uge gælder det de tre Ardennerklassikere, der udgør det første store mål for både etapeløbsryttere og endagesspecialister. Søndagens Amstel Gold Race indleder slaget og er med sine 35 korte, stejle stigninger det nemmeste og samtidig det mest uforudsigelige af løbene. Onsdagens Fleche Wallonne er primært kendt for sin afslutning på den stejle Mur de Huy, der gør det til en sag for virkelige specialister, mens Liege-Bastogne-Liege i næste uge er en lang, udmarvende styrkeprøve i Belgiens hårdeste terræn.

 

Som vanligt er feltet stjernespækket, og med få undtagelser planlægger de fleste verdens bedste klatrere alle at køre mindst et af løbene. Dertil kommer endagesspecialister som Philippe Gilbert, Michal Kwiatkowski, Greg Van Avermaet, Sonny Colbrelli, Michael Matthews, Enrico Gasparotto, Tim Wellens, Tiesj Benoot, Oliver Naesen Michael Albastini, Diego Ulissi, Fabio Felline og Simon Gerrans, der alle har udset sig et eller flere mål i løbet af ugen. Set med danske øjne er det specielt interessant at se, hvad Jakob Fuglsang kan gøre i Fleche og Liege, og hvad Michael Valgren kan opnå i Amstel og Liege.

 

Du kan følge alle tre løb på www.feltet.dk/live. Vi dækker efter følgende plan:

 

Søndag den 16. april: Amstel Gold Race fra klokken 14.30

Onsdag den 19. april: Fleche Wallonne umiddelbart efter afslutningen på 3. etape af Tour of the Alps (ca. klokken 14.30)

Søndag den 23. april: Liege-Bastogne-Liege fra klokken 14.00

 

Du kan forberede dig ved at læse en optakt til Amstel Gold RaceFleche Wallonne og Liege-Bastogne-Liege.

 

SØNDAG

Vis valgte

LØRDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk