Forårsklassikerne: Vindere og tabere

nullMed afslutningen af Liege-Bastogne-Liege er den første del af sæsonen ovre. De store endagsløb holder nu pause indtil efter Tour de France, hvor det så går i gang igen med Vattenfall Cyclassics (tidligere HEW). Indtil da står den på de store etapeløb, først Giro d’Italia i maj og så Tour de France i juli.

På ProTouren har der indtil videre været kørt 7 endagsløb; Milano-San Remo, Flandern Rundt, Gent-Wevelgem, Paris-Roubaix, Amstel Gold Race, Flèche Wallone og Liege-Bastogne-Liege. Alle mere eller mindre helt klassiske løb på cykelkalenderen og alle løb, der stort set kan redde sæsonen for en cykelrytter og for nogle af løbenes tilfælde et helt hold.

Men hvem er det her efter Liege-Bastogne-Liege som kan se tilbage på 7 løb, hvor alting flaskede sig, og hvem har omvendt brugt masser af penge, men ingen valuta har fået for dem? Der vil i artiklen kun blive set på de hold, der deltager på ProTouren.


Liege-Bastogne-Liege feltet / Foto: Sirotti

Vinderne

Kun 4 hold formåede at vinde et af endagsløbene. Quick-Step-mandskabet lagde ud med et brag, idet man tog sejren i både Milano-San Remo ved Filippo Pozzato og Flandern Rundt ved Tom Boonen og herefter blev det til 2. pladser til Tom Boonen i Paris-Roubaix og Paolo Bettini i Liege-Bastogne-Liege.

Quick-Step er klassikerholdet over dem alle, og det blev bevist igen i denne sæson. Udover de allerede nævnte sejre kan så også tilføjes en række sejre i de mindre belgiske endagsløb, der betyder meget for det belgiske hold. Pozzato, Boonen og Bettini er en frygtet trio (tilsammen har de inden for det sidste 1½ år vundet 7 af endagsløbene på ProTouren), der hvert år skaffer resultater hjem til Patrick Lefèvre, men for brostenseksperten over dem alle må det være en lille streg i regningen, at det ikke blev til sejr i Paris-Roubaix, hvor holdet forbløffende tidligt blev udspillet.

Kritikerne var tidligt ude, men havde de haft lidt mere tålmodighed ville de have konstateret, at Bjarne Riis havde set rigtigt, da man inden sæsonstarten droppede den tidlige jagt på sejre i mindre etapeløb, og i stedet satsede på de større løb. Fabian Cancellara, Fränk Schleck og Karsten Kroon sørgede for at Team CSC var med fremme i alle løb, heraf de 2 sejre i Paris-Roubaix til Cancellara og Amstel Gold Race til Schleck.

Det bemærkelsesværdige ved Team CSC har været den bredde, der har været i alle løbene, og det på trods af at man måtte savne stjernen Stuart O’Grady, der var udset til at have en hovedrolle i flere af løbene. Inklusive de 2 sejre kunne man notere fremragende 11 top 10-placeringer i de 7 løb.

På falderebet sørgede Alejandro Valverde for at Caisse d’Epagnes forårssæson gik fra at være anonym til at være en stor succes. Med sejre i Flèche Wallonne og Liege-Bastogne-Liege fik Valverde endelig det ventede gennembrud i løbene i Nordeuropa efter hidtil at have gjort sig mest bemærket på den iberiske halvø. I brostensløbene så man dog intet til holdet, men da det mest af alt synes at være en bevidst prioritering fra holdets side er det svært at holde det imod holdet.

Til sidst lykkedes det for norske Thor Hushovd at vinde Gent-Wevelgem efter at have slået til i spurten mod Alessandro Petacchi. Det var ret beset også det eneste man så til Credit Agricole i forårssæsonen, men sejren kan ingen tage fra dem og Thor Hushovd fik vist, at han i årene fremover vil være en mand at følge i brostensløbene.

Af andre hold bør både Team Discovery, T-Mobile og Lampre roses for at have været synlige i de fleste af løbene med en række gode resultater til følge, men for særligt Team Dsicovery og T-Mobiles vedkommende må det konstateres, at når en sponsor poster så mange penge i hold som tilfældet er her, så skal der sejre på bordet.

Taberne

Forårets store taber er ikke et hold, men derimod en hel nation. Fransk cykelsport er i en historisk krise og flere gange var præstationerne i endagsløbene direkte pinlige. Bouygues Telecom har som det eneste hold på ProTouren præsteret ikke at have en mand i top 10 i bare et enkelt af løbene, og når der endelig var lidt succes til de franske hold, var det udenlandske ryttere, der kørte resultaterne hjem.

Hvis det så bare var fordi man til gengæld kunne forvente et fransk festfyrværkeri, når etapeløbene går i gang, men her ser det næsten værre ud for fransk cykelsport, og et ikke urealistisk bud er, at når sæsonen er ovre har Fränk Schleck ene mand fra Luxembourg tjent flere point til ProTour-ranglisten end alle franske ryttere tilsammen (og så har Luxembourg i øvrigt også Kim Kirchen, der nok skal sikre Luxembourg en sikker sejr over Frankrig på nationsranglisten).

Davitamon-Lotto må også kigge tilbage på foråret med en portion skuffelse. Holdet er fuldstændigt skruet sammen til endagsløbene, men en 4. plads til Peter van Petegem i Flandern Rundt var alt hvad det kunne blive til efter at selv samme van Petegem var blevet disket fra sin podieplads i Paris-Roubaix. I de mindre belgiske brostensløb formåede de heller ikke at gøre noget større væsen af sig, Bert Roesems sejr i Nokere-Koerse er næppe noget, der kan tilfredsstille sponsorerne.

Milram postede millioner i Alessandro Petacchi og Erik Zabel inden sæsonstarten. Petacchi har som sædvanlig været urørlig i de fleste massespurter, men i de 2 tilfælde, hvor det for alvor gjaldt svigtede Petacchi i Milano-San Remo og Gent-Wevelgem. Erik Zabel skulle være holdets kaptajn i de resterende løb, men Zabel virkede aldrig som om han var helt op på mærkerne og kunne ikke præstere en eneste top 10-placering.

Manolo Saiz’ tropper fra Liberty Seguros har sikkert større planer for sæsonen og satser blandt andet stort på Alexander Vinokourov i Tour de France, men alligevel kunne man godt have forventet noget større fra holdet end den 7. plads David Extebarria skaffede holdet i Flèche Wallonne.

Ellers må de andre spanske hold også finde sig i lidt kritik, det er ærgerligt, at forårets store løb i den grad bliver nedprioriteret, både for holdene selv, men også for cykelsporten, da det til tider kunne være pinligt at følge en mængde ryttere fra de 4 spanske ProTour-hold, der bare håbede på en undskyldning for at stå af i Paris-Roubaix.

Artiklen giver kun udtryk for skribentens mening og er ikke et udtryk for Feltet.dks officielle holdning.