29435
registrede brugere
Danske Jakob Fuglsang reflekterer over en sæson, der er blevet præget af holdpolitik og interne konflikter med ledende sportsdirektør Johan Bruyneel.
Det har længe været kendt, at forholdet mellem den danske rytter og hans sportsdirektør, Johan Bruyneel, er anstrengt. Dette har ifølge rytteren selv, haft stor betydning for de løb han er blevet udtaget til i denne sæson. I juni måned kunne Jakob Fuglsang fortælle, at hans offentlige udmeldinger om sin situation på holdet, havde fået den konsekvens, at han nu er udelukket fra, at køre de resterende World Tour-løb i denne sæson.
RadioShack-Nissan rytteren havde forud for årets sæsonstart store forhåbninger og mål, blandt andet om at få en ledende rolle i Giro d’Italia. I dag er virkeligheden en anden, og her, i sidste halvdel i af sæsonen, vil Fuglsang være tilfreds med en plads i hvilket som helst World Tour-løb.
I et interview med Cycling News HD, giver Jakob Fuglsang udtryk for den frustration, han har opbygget efter, at være blevet holdt ude af de resterende World Tour løb. Ifølge Fuglsang selv skyldes det hans nuværerende hold, der er fast besluttet på ikke at lade ham køre point ind, der ville kunne gavne et andet hold i 2013.
En sæson med op- og nedture
På trods af en knæskade og manglende udtagelse til Tour de France, er danskeren stadig tilfreds med sin præstation i denne sæson.
”Alt i alt er jeg ret tilfreds med min sæson, især fordi jeg klarede at vinde to løb, Tour de Luxembourg og Østrig Rundt. Men det var selvfølgelig ikke, hvad jeg havde forventet, da jeg startede sæsonen. Det var en stor skuffelse ikke at kunne stille til start i Giro’en,” fortæller han.
Efter skuffelsen over den manglende deltagelse i Giro d’Italia, havde Fuglsang håbet på en plads på RadioShack-Nissans Tour de France-hold, men så heldig skulle han ikke være.
”Jeg vidste, det blev svært, men jeg havde håbet på at køre Tour de France; måske ikke som kaptajn, men for at vise hvad jeg var i stand til. Jeg håbede, at jeg så måske fik Vueltaen, nu hvor jeg ikke kom på Tour-holdet.”
Selv tror Fuglsang, at hans udelukkelse fra deltagelse i et World Tour løb skyldes rygterne om et holdskifte tilbage til hans tidligere chef , Bjarne Riis. Han fortæller, at Bruyneel troede, at han allerede have skrevet under på en kontrakt med Team Saxo Bank-Tinkoff Bank inden Schweiz Rundt.
Fuglsang er skuffet
Jakob Fuglsang har ikke været bleg for at sige sin mening om sit hold og sin team manager i pressen. Og selvom det har fået dumme konsekvenser for Fuglsang, så fortryder han det ikke.
”Nej, jeg står ved, hvad jeg har sagt. Jeg fortryder det ikke. Jeg fortalte sandheden, og hvordan jeg havde det. Man bør, som en cykelrytter, der gerne vil konkurrere, blive skuffet, når et af ens mål bliver taget fra en, selvom man viser god form. Så synes jeg, man har ret til at være skuffet!”
Fuglsang har dog stadig et lille håb om, at ledelsen skifter mening, og at han kommer til at køre et WordTour-løb mere i denne sæson. Den beslutning er dog op til Johan Bruyneel.
Efter at interviewet med Cycling New HD blev lavet er det blevet offentliggjort, at Fuglsang næste år skifter til det kasakhiske hold Pro Team Astana på en treårig kontrakt.
| MERCKX: Halvt menneske, halvt cykel | Tour de France 2011 - XBOX |
| Se flere gode tilbud i shoppen » | |
TV: Evaluering af de danske Giro-e...
LYD: Thor Hushovd
LYD: Taylor Phinney
TV: Dan Frost
TV: Anders Lund
LYD: Geraint Thomas
TV: Lars Bak
Feltet.dk
•
Åsvinget 5
•
9800 Hjørring
•
Tlf. 5155 8966
•
info@feltet.dk