Gilbert vandt spændende Amstel Gold Race

Cauberg-stigningen var i år rykket længere fra mål i Amstel Gold Race for at skabe en mere åben finale, men det tog 'Kongen af Cauberg' sig ikke af. Philippe Gilbert (Quick-Step) kørte nemlig et flot løb og vandt den hollandske Ardennerklassiker for fjerde gang i karrieren foran Michal Kwiatkowski (Sky) - ruteændringen fungerede desuden efter hensigten, da vi fik det bedste Amstel Gold Race i mange år. 

Løbsreferat

Morgenudbruddet spiller sjældent den store rolle i Amstel Gold Race, og det kunne mærkes på feltets attitude i starten af løbet. Der var nemlig ikke den store kamp om at komme med på de indledende angreb, og efter 12 kilometer havde 12 mand samlet sig foran feltet: Lars Boom (LottoNL-Jumbo), Stijn Vandenbergh (AG2R), Nikita Stalnov (Astana), Brendan Canty (Cannondale-Drapac), Johann Van Zyl (Dimension Data), Kenneth Van Rooy (Sport Vlaanderen-Baloise), Fabien Grellier (Direct Energie), Pieter Vanspeybrouck (Wanty-Groupe Gobert), Tim Ariesen (Roompot - Nederlandse Loterij), Vincenzo Albanese (Bardiani-CSF), Michal Paluta (CCC Sprandi Polkowice) og Mads Würtz Schmidt (Katusha-Alpecin).

Især sidstnævntes tilstedeværelse oppe foran var godt at se - trods udbruddets snævre chancer for at holde hjem, var det lovende at se danskeren være så vågen i sit første Amstel Gold Race. Efter 23 kilometer havde danskeren og de øvrige 11 udbrydere allerede syv minutter, og det forspring udbyggede de i løbet af den næste times tid til lidt over otte minutter - mere nåede det dog ikke op på.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Godt halvvejs gennem løbet var der kun 6.40 mellem udbruddet og feltet, som var anført af Sunweb, Trek-Segafredo og Movistar. De kørte for henholdsvis Michael Matthews, Fabio Felline og Alejandro Valverde - udover at trække udbruddet ind, fik de også holdt deres kaptajner fremme, og det skulle vise sig at være en god ide.

Styrt og defekt

Med dets smalle veje og mange sving er der nemlig altid rigeligt med uheld i Amstel Gold Race, og det fik flere ryttere at mærke, da positionskampen så småt begyndte. Blandt andre Philippe Gilbert (Quick-Step) og danske Michael Valgren (Astana) røg i asfalten, men begge kom heldigvis på cyklerne igen og fik på kort tid genetableret kontakten til feltet.

Også Bryan Coquard (Direct Energie) måtte ud og bruge lidt flere kræfter, end han måske havde håbet på, da han fik problemer med sin kæde og måtte lukke hullet op til feltet igen, da de var løst. Der skete dog ingen alvorlig udskilning, og med 90 kilometer til mål havde et næsten samlet felt kun fire minutter op til udbruddet.

Med 50 kilometer til mål begyndte det at se ud til at være slut for udbruddet, men nogle af de angrebsivrige ryttere ville sørge for, at de blev de sidste, der blev hentet, og rykkede derfor igen. Würtz Schmidt, Grellier, Van Zyl, Albanese og Paluta holdt dermed ud lidt længere end de andre, men med 40 kilometer igen var det endegyldigt slut for morgenudbruddet.

Favoritterne spiller ud

Der skulle dog ikke være samling længe, fordi kort efter udbruddets ophør angreb en ny række ryttere, og denne gang var der tale om ryttere med en reel chance for at vinde løbet. Sergio Henao (Sky), Michael Albasini (Orica-Scott), Philippe Gilbert (Quick-Step), Bert-Jan Lindeman (LottoNL-Jumbo), Nathan Haas (Dimension Data), Ion Izagirre (Bahrain-Merida) og José Joaquin Rojas (Movistar) var navnene på de ryttere, der slap væk.

Feltet jagtede for fuld fart, hvilket gjorde, at flere ryttere sad på grænsen og mange måtte se sig sat. Andre led under yderligere uheld, deriblandt to tidligere vindere af løbet: Roman Kreuziger (Orica-Scott) og Enrico Gasparotto (Bahrain-Merida) så begge ud til at have slået sig, og begge virkede til definitivt at være ude af kampen om sejren.

I den Greg Van Avermaet-anførte forfølgergruppe skete der imidlertid også ting og sager, da Michal Kwiatkowski (Sky) med et fantastisk angreb lukkede hullet op til frontgruppen. Van Avermaet (BMC), Fabio Felline (Trek-Segafredo), Alejandro Valverde (Movistar), Rui Costa (UAE Team Emirates), Bob Jungels (Quick-Step), Warren Barguil (Sunweb) og Tim Wellens (Lotto Soudal) forsøgte at køre med men endte på mellemhånd.

Frontgruppen trækker fra

Alle mand undtagen Rojas bidrog til føringsarbejdet i udbruddet, og det betalte sig for dem, da de med 21 kilometer til mål havde små 30 sekunder til forfølgerne og næsten et minut til feltet, hvor blandt andre Bryan Coquard (Direct Energie), Michael Matthews (Sunweb), Sonny Colbrelli (Bahrain-Merida) og Michael Valgren (Astana) sad.

Med 18 kilometer til mål ramte rytteren Cauberg for sidste gang, men stigningen fik ingen stor betydning i nogen af de tre dystende grupper. Forrest var Henao og Gilbert flittigst i deres føringsarbejde, mens Valverde og Van Avermaet virkede til at slide mest hos forfølgerne. Feltet virkede til at være helt distanceret, men alligevel havde Matthews sendt nogle af sine hjælpere frem for at holde ham inde i løbet.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

I frontgruppen kunne udbryderne dermed begynde at se hinanden lidt an, og når de kastede deres blik ned til gruppens sidste mand, må det have været med en del bekymring. Rojas havde nemlig ikke taget én eneste føring, siden udbruddet blev dannet - holdkaptajnen Alejandro Valverde sad i forfølgergruppen - og desuden har Movistar-rytteren en imponerende spurt, især efter et hårdt løb.

Bemelerberg

Modsat tidligere år, hvor Cauberg afgjorde løbet, var Amstel Gold Races sidste stigning i år Bemelerberg, og det var altså på den, at de stærke sprintere skulle distanceres. Kwiatkowski kom med det første forsøg på at gøre netop det, og han fik Philippe Gilbert med på hjul. Rykket holdt ikke i første omgang, men så kørte Gilbert, og pludselig havde han og Kwiatkowski et godt forspring til forfølgerne.

To af forårets stærkeste ryttere var altså endt i front af Amstel Gold Race, og begge var udmærket klar over, at de var bedst tjent ved at hjælpe hinanden alt, hvad de kunne. Med to kilometer til mål havde de 22 sekunder til forfølgerne, og medmindre de gik helt i stå, skulle løbet altså afgøres mellem de to forreste.

Gilbert kørte først ind på den sidste kilometer, og så røg tempoet ned, da han begyndte at se sig over skulderen og holde øje med Kwiatkowski. Polakken var ikke til at ryste, og han lagde sig et par meter bag den belgiske mester for bedre at kunne accelerere forbi ham i det rigtige moment.

Med omkring 300 meter til mål kom hugget fra Kwiatkowski så, men den tidligere verdensmester kørte direkte ud i modvinden. Godt nok fik han et lille hul ned til Gilbert gennem sin acceleration, men sidstnævnte trak ham stille og roligt ind, og på de sidste 100 meter kørte han udenom Kwiatkowski og tog endnu en sejr i hans bedste sæson længe.

Kwiatkowski tog andenpladsen, mens Albasini vandt spurten om tredjepladsen nede hos forfølgerne.