Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Giro d'Italia 2016: Rutebeskrivelsen

Giro d'Italia 2016: Rutebeskrivelsen

Giro d’Italia bliver af mange betragtet som den smukkeste og rutemæssigt mest interessante Grand Tour. Årets udgave skuffer ikke.

Artiklen fortsætter efter videoen.

De seneste par år har arrangørerne af Grand Tours været flittige til at krydse hjemlandets grænser, ikke mindst Giro d’Italia, der som bekendt rejste hele vejen til Danmark i 2012. Efter 2015-udgaven, der foregik udelukkende i støvlelandet, så starter man atter uden for Italien, nærmere præcis Holland.

 

Det bliver tredje gang, der er start i Holland efter starterne i 2002 (Groningen) og 2010 (Amsterdam). Det bemærkes, at Giroen ’kun’ er startet uden for Italien 12 gange i alt. Giroen elsker Holland, og Holland elsker Giroen.

 

Årets udgave starter i Apeldoorn, en mindre storby i Midtholland. Det betyder, at årets første hviledag kommer efter blot tre etaper i Holland, hvorefter hviledagen bruges på at transportere rytterne til den sydlige del af Italien. Det bliver selvsagt hårdt for rytterne.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Der er tale om en traditionel rute. Det nye er, at der ingen holdtidskørsel køres i år. I stedet skal rytterne køre en kort åbnende enkeltstart; en længere flad enkeltstart i anden uge; samt en sidste bjergenkeltstart i tredje uge.

 

På den måde repræsenterer enkeltstarterne meget godt løbets grundlæggende struktur. Der startes nogenlunde blødt i Holland og Syditalien. Som feltet bevæger sig op gennem landet og mod Dolomitterne, bliver det kun hårdere. Den tredje og afgørende uge bliver ond.

 

Da der er tale om Giro d’Italia, kommer der ikke til at tilfalde sprinterne meget hæder. Der er relativt få rene sprinteretaper, men rigeligt med etaper, hvor der er placeret en giftig stigning i finalen. Og så er der, ja, masser af bjergetaper. Det bliver med andre ord en fantastisk fed Giro. Som altid. Glæd jer.

 

OBS: Artiklen opdateres løbende gennem løbet, således at etapebud tager højde for løbets udvikling.

 

1. etape (6. maj): Apeldoorn - Apeldoorn, 9,8 km

 

Første etape er en kort, flad enkeltstart igennem hele Apeldoorn, regional hovedstad i den midthollandske provins Gelderland. Der er yderst få sving, hvorfor ruten burde tilpasse de sande specialister, særligt de, med masser af motor.   

 

Bud på vinder: Fabian Cancellara (Trek-Segafredo), Tom Dumoulin (Team Giant - Alpecin)


 

2. etape (7. maj): Arnhem - Nijmegen, 190 km

 

Første etape med samlet start er en ligefrem sprinteretape med start i Arnhem og mål nabobyen Nijmegen. Ruten indeholder én kategoriseret stigning, hvorfor bjergtrøjen kommer i spil. Ellers er der tale om en etape hvor vind, regn og rundkørsler udgør de største udfordringer. Som så ofte i hollandske løb slutter etapen med en 8,6 kilometer lang rundstrækning, der skal passeres to gange, således at publikum langs ruten tilgodeses.    

 

Bud på vinder: André Greipel (Lotto Soudal), Arnaud Démare (FDJ), Marcel Kittel (Etixx-QuickStep), Giacomo Nizzolo (Trek-Segafredo), Caleb Ewan (Orica-GreenEDGE)

 

 

3. etape (8. maj): Nijmegen - Arnhem, 190 km

 

Vi vender rundt: på sidste etape i Holland, bytter man rundt på start- og målby, men ellers er det meget det samme som dagen før. Feltet føres rundt i det omkringliggende landskab. Etapen slutter igen med en 14 kilometer lang rundstrækning i Arnhem, der skal køres to gange inden den sandsynlige massespurt.

 

Læs også
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

 

Bud på vinder: André Greipel (Lotto Soudal), Arnaud Démare (FDJ), Marcel Kittel (Etixx-QuickStep), Giacomo Nizzolo (Trek - Segafredo), Caleb Ewan (Origa GreenEDGE)

 

4. etape (10. maj): Catanzaro -  Praia a Mare, 200 km

 

Denne etape køres efter en lang hviledag med transport hele vejen til den sydlige del af Italien. Det bliver straks klart for rytterne, at vi har bevæget os til mere traditionelt Giro-landskab, og 4. etape udgør en helt arketypisk Giro-etape med masser af stigninger og en krævende finale. Første halvdel af etapen er flad, men derefter kommer stigningerne i en lind strøm. Med godt 10 kilometer til mål kommer den korte, seje Via del Fortino, en ujævn stigning, hvor stigningsprocenterne svinger mellem 5 og 9 %. Resultatet bliver en decimeret massespurt.   

 

Bud på vinder: Sonny Colbrelli (Bardiani-CSF), Enrico Battaglin (Team LottoNL-Jumbo), Alejandro Valverde (Movistar Team), Fabian Cancellara (Trek-Segafredo), Jakub Mareczko (Wilier - Southeast)


 

5. etape (11. maj): Praia a Mare - Benevento, 233 km

 

En lang etape i rullende terræn. Etapen indeholder ikke de hårdeste kategoriserede stigninger, men skal alligevel nok blive rimelig udmarvende. Den sidste kilometer stiger med 3,4 %, hvorfor etapen vil tilpasse de sprintere, der foretrækker et let stigende opløb.

 

Bud på vinder: André Greipel (Lotto Soudal), Arnaud Démare (FDJ), Marcel Kittel (Etixx-QuickStep), Giacomo Nizzolo (Trek - Segafredo), Caleb Ewan (Origa GreenEDGE), Jakub Mareczko (Wilier - Southeast) 

 

 

6. etape (12. maj): Ponte - Roccaraso (Aremogna), 157 km

 

Årets første rigtige bjergetape er kort, men yderst hård. Etapen er struktureret omkring opkørslen af to lange, men ikke så stejle stigninger. Den første stigning, Bocca della Selva starter med procenter mellem 4-6 %, hvorefter der kommer en kort nedkørsel, efterfulgt af cirka otte kilometer, hvor det stiger med 7,1 % i gennemsnit. Målstigningen Aremogna (18,8 km) udfordrer rytterne med noget af det samme. Stigningen er stejlest i starten, hvor fire kilometer stiger med omkring 7,5 %. Herefter flader stigningen ud, mens kilometer 12-16 stiger med omkring 7,4 % inden det igen flader ud. Den sidste kilometer stiger omkring 7 %. Det bliver svært at gøre den store forskel på en etape som denne, så forvent en større gruppe af favoritter sprinter om sejren. Eller at en outsider slipper væk.

 

Bud på vinder: Alejandro Valverde (Movistar), Damiano Cunego (Nippo - Vini Fantini), Esteban Chavez (Orica GreenEDGE), Diego Ulissi (Lampre - Merida)


 

7. etape (13. maj): Sulmona - Foligno, 211 km

 

En drilsk, kuperet etape der kan gå flere veje. Stigningerne er ikke værre, end at de stærkere sprintere burde komme nogenlunde med over, men vi er også ved at være i den del af løbet, hvor udbrydere kan begynde at få mere snor. Forvent dog alligevel at sprinterholdene forsøger at holde det hele samlet.

 

Bud på vinder: Arnaud Démare (FDJ), André Greipel (Lotto Soudal), Sonny Colbrelli (Bardiani-CSF), Caleb Ewan (ORICA-GreenEDGE)


 

8. etape (14. maj): Foligno - Arezzo, 186 km

 

Løbets 8. etape er en klassisk Giro-etape, der er flad det meste af dagen, og så er der placeret en svær stigning i finalen, så man er sikker på, at sprinterne ikke kommer med feltet hjem. Alpe di Poti er 6,4 kilometer lang, stiger fra 1,1 til 14 procent, topper med 18 kilometer til mål, og så er den delvist belagt med grusveje i stedet for traditionel asfalt. Opløbet stiger desuden med fem procent. Kører der et udbrud, eller skal feltet tage den? Den kan gå begge veje, men vi tror, favoritterne vil jagte den.

 

Bud på vinder: Enrico Battaglin (Team LottoNL-Jumbo), Alejandro Valverde (Movistar Team), Sonny Colbrelli (Bardiani-CSF), Fabian Cancellara (Trek-Segafredo)


 

9. etape (15. maj): Radda in Chianti - Greve in Chianti, 40,5 km (ITT)

 

Dagen inden Giroens anden hviledag gælder det løbets længste og meget afgørende enkeltstart. De 40,4 kilometer i smukke Chianti indeholder 750 højdemeter, men stigningerne er mere jævne end stejle, så specialisterne skal tage tid på de rene bjergryttere her. Forvent, at Mikel Landa taber tre minutter.

 

Bud på vinder: Tom Dumoulin (Team Giant-Alpecin), Fabian Cancellara (Trek-Segafredo), Vincenzo Nibali (Astana Pro Team)


 

10. etape (17. maj): Campi Bisezio - Sestola, 219 km

 

Dagen efter hviledagen kastes rytterne ud på lidt af et monsterridt. Hele 216 kilometer skal de igennem, og de er beklædt med fire kategoriserede stigninger. Etapen slutter opad, men det er “kun” på kategori 3-stigningen Sestola (7,5 km, 5 %). Lige inden skal rytterne op ad Pian del Falco, og det er en noget ujævn stigning, hvor de sidste fire kilometer stiger med 8,9 procent efterfulgt af en svær nedkørsel. Er der nogen, der skal revanchere sig efter enkeltstarten, er det her et godt sted at starte, men et udbrud kunne nemt tænkes at have taget sig af etapesejren inden da, ligesom Pieter Weening gjorde i 2014.

 

Læs også
Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

 

Bud på vinder: Stefano Pirazzi (Bardiani-CSF), Rubén Plaza (ORICA-GreenEDGE), Primoz Roglic (Team LottoNL-Jumbo), Joey Rosskopf (BMC Racing Team), Davide Formolo (Cannondale Pro Cycling team)


 

11. etape (18. maj): Modena - Asolo, 227 km

 

En pandekageflad etape, som slutter med et par buler og endda en smule pavé. Den kan ende lidt med fugl eller fisk, og spørgsmålet er, om et hold vil tage ansvar for at hente udbruddet? Det kan komme meget an på, hvordan sprinterholdene har kørt indtil videre, og om nogen mangler en etapesejr.

 

Bud på vinder: Bob Jungels (Etixx-QuickStep), Daniel Oss (BMC Racing Team), Lars Bak (Lotto Soudal), Arnaud Démare (FDJ), Sonny Colbrelli (Bardiani-CSF)


 

12. etape (19. maj): Noale - Bibione, 182 km

 

Så er der rigtig noget for sprinterne! 168 kilometer ad veje, der ikke findes fladere. Sprinterholdene skal virkelig gøre noget helt galt, hvis de skal misse den her. Der er en del sving på den lille rundstrækning i målbyen, det sidste godt 300 meter fra stregen, så en type som André Greipel, der ikke er god til positionskampen, skal virkelig have hjælp af sit hold til at holde sig fremme i afslutningen.

 

Bud på vinder: André Greipel (Lotto Soudal), Caleb Ewan (ORICA-GreenEDGE), Arnaud Démare (FDJ)


 

13. etape (20. maj): Palmanoca - Cividale del Friuli, 170 km

 

3.400 højdemeter skal rytterne overkomme på 13. etape, og selvom det er nogle forholdsvis korte bjerge, så er det fire stejle stigninger, arrangørerne har fundet frem. Den sidste kombination hedder Cima Porzus (8 km, 10 %) og Valle (6 km, 8 %), og der er 14 kilometer til målstregen fra sidste bjergtop. Der er 50 kilometer til første stigning, så de bjergstærke udbrydere har svære betingelser, og hvis favoritterne åbner op på næstsidste stigning, kan de hurtigt blive hentet.

 

Bud på vinder: Alejandro Valverde (Movistar Team), Rigoberto Uran (Cannondale Pro Cycling Team), Vincenzo Nibali (Astana Pro Team)


 

14. etape (21. maj): Alpago (Farra) - Corvara (Alta Badia), 210 km

 

Det er en rigtig marathonetape, der serveres for rytterne på 14. etape, og der venter endda en bjergenkeltstart dagen efter. Det begynder stille og roligt at stige efter 40 kilometer, og derfra er der ikke ophold i højdemeterne. Efter 75 kilometer befinder rytterne sig 1.300 til 2.300 meter over havets overflade resten af dagen. Pordoi (9,3 km, 6,9 %, max 9 %), Sella (5,6 km, 7,9 %, max 12 %), Gardena, (5,8 km, 4,2 %, max 9 %), Campolongo (6,0 km, 5,8 %, max 13 %), Giau (9,9 km, 9,4 %, max 14 %) og Valparola (11,5 km, 5,8 %, max 14 %) er dagens kategoriserede stigninger, og så er der Muro del Gatto (400 meter, 13 %, max 19 %) fem kilometer fra mål. Det bliver ren overlevelse, og måske er det på sådan en etape, at vi får at se, hvor meget gavn en højdetræningslejr kan gøre.

 

Bud på vinder: Vincenzo Nibali (Astana Pro Team), Esteban Chaves (ORICA-GreenEDGE), Alejandro Valverde (Movistar Team)

 

 

15. etape (22. maj): Castelrotto - Alpe di Siusi (ITT), 10,8 km

 

Giroens tredje enkeltstart er på programmet. Denne gang skal rytterne igennem en hård bjergenkelstart i Dolomitterne, hvilket giver klatrerne mulighed for at revanchere sig ovenpå det tidstab, de forventeligt har lidt på 9. etapes langt mere flade enkeltstart. Det går næsten opad fra start til mål, og de sidste ni kilometer stiger med 8,3 procent i gennemsnit, hvoraf den maksimale stigningsprocent er 11. Forvent pæne tidsafstande mellem favoritterne på 15. etape, som kan få stor indflydelse på Giroens endelige udfald.

 

Bud på vinder: Vincenzo Nibali (Astana Pro Team), Alejandro Valverde (Movistar), Rigoberto Uran (Cannondale Pro Cycling Team)

 

 

16. etape (24. maj): Bressanone - Andalo, 132 km

 

Rytterne skal have gang i stængerne igen efter hviledagen. 16. etape markerer starten på en hård sidste uge af Giroen, og selvom det er løbets korteste etape med samlet start, er det bestemt ikke en let en af slagsen. Halvvejs på etapen skal rytterne forcere den lange stigning, Passo della Mendola, og med kun 8,5 kilometer tilbage når rytterne toppen af dagens afgørende stigning, Fai della Paganella (9,5 km, 7,5 %). Derefter går det en smule ned og en smule op, inden det flader ud ind mod mål. Etapen kan både blive afgjort mellem udbrydere og mellem favoritterne, og den har mulighed for at gøre ondt på nogle af klassementsfavoritterne.

 

Læs også
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

 

Bud på vinder: Tim Wellens (Lotto Soudal), Darwin Atapuma (BMC Racing Team), Alejandro Valverde (Movistar), Vincenzo Nibali (Astana Pro Team), Esteban Chaves (ORICA-GreenEDGE)

 

 

17. etape (25. maj): Molveno - Cassano d’Adda, 196 km

 

Sprinterne får deres næstsidste mulighed for succes på Giroens 17. etape, mens klassementsrytterne får et tiltrængt hvil. Det er dog muligt, at et udbrud kan holde hjem, hvis de trætte ryttere på sprinterholdene ikke kan motivere sig til en jagt på dagens udbrydere.

 

Bud på vinder: Giacomo Nizzolo (Trek-Segafredo), Sacha Modolo (Lampre-Merida) Adam Hansen (Lotto Soudal), Ramunas Navardauskas (Cannondale Pro Cycling Team), Matteo Trentin (Etixx-QuickStep)

 

 

18. etape (26. maj): Muggió - Pinerolo, 244 km

 

Løbets længste etape skal gennemkøres, og de 240 kilometer, som venter rytterne, bringer næsten tankerne hen på en klassiker. De første 210 kilometer er forholdsvis flade, hvorefter stigningen Pramartino (7 km, 7,5 %) tårner sig op. De sidste 20 kilometer går nedad mod målet i Pinerolo. En klatrestærk udbryder uden for topklassementet kunne meget vel løbe med dagens etapesejr.

 

Bud på vinder: Tim Wellens (Lotto Soudal), Carlos Betancur (Movistar), Diego Ulissi (Lampre-Merida), Rubén Plaza (ORICA-GreenEDGE), Lars Bak (Lotto Soudal)

 

 

19. etape (27. maj): Pinerolo - Risoul, 162 km

 

Der resterer tre dage i løbet, hvoraf de to af dem byder på krævende bjergetaper. På 19. etape skal rytterne kun køre 162 kilometer, men i særdeles bjergrigt terræn, hvilket forhåbentlig vil føre til aggressiv kørsel og underholde cykelløb. Rytterne starter i godt 300 meters højde, men efter 106 kilometers kørsel befinder de sig ”pludselig” 2.744 meter over vandet, efter at det har gået uafbrudt opad i 67,5 kilometer! Toppen af Colle Dell’Agnello er samtidig Giroens højeste punkt (Cima Coppi), og efter den lange opstigning køres der nedad (og over grænsen til Frankrig) til målstigningen ved Risoul (12,6 km, 7 %). Forhåbentlig skal favoritterne ud at køre cykelløb allerede på den lange stigning, og ellers ligner det en oplagt etape for de bjergstærke angribere i udkanten af topklassementet.

 

Bud på vinder: Rafal Majka (Tinkoff), Esteban Chaves (ORICA-GreenEDGE), Steven Kruijswijk (Team LottoNL-Jumbo), Vincenzo Nibali (Astana Pro Team)

 

 

20. etape (28. maj): Guillestre - Sant'Ánna di Vinadio, 134 km

 

Det er allersidste chance for at påvirke Giroens endelige udfald her på løbets næstsidste dag. En meget kort - men også vanvittig bjergetape - er, hvad rytterne kan se frem til. Det går op og ned hele dagen med tre lange bjerge undervejs, og forhåbentlig vil dem, der ønsker at vælte klassementet i 11. time, udnytte terrænet til angreb. Den sidste af de store stigninger, Colle della Lombarda, har sin top godt 10 kilometer fra mål, og den skal bruges til at skabe den afgørende udskilning, eftersom de resterende kilometer går nedad, inden de sidste to kilometer stiger med 8,1 procent.

 

Bud på vinder: Vincenzo Nibali (Astana Pro Team), Esteban Chaves (ORICA-GreenEDGE), Alejandro Valverde (Movistar Team)

 

 

21. etape (29. maj): Cuneo - Torino, 163 km

 

Afslutningsvis er der dømt 163 kilometers paradekørsel med mål i Italiens fjerdestørste by, Torino. De tilbageværende sprintere skal dyste om sejren, hvorefter holdene skal i gang med at evaluere på den tre uger lange italienske rundtur.


Bud på vinder: Sacha Modolo (Lampre-Merida), Giacomo Nizzolo (Trek-Segafredo), 

 

DEL
INFO
Giro d'Italia
Nyheder Profil Resultater
Optakter
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?