Hattrick-helt: Valverde tager sejren i Flèche Wallonne

Årets udgave af Flèche Wallonne strakte sig over 196 kilometer fra Marche-en-Famenne til den ikoniske Mur de Huy-stigning. I alt skulle rytterne forcere hele 12 stigninger, herunder Mur de Huy hele tre gange. Næstsidste passage kom med 29 kilometer til mål.

Derefter var det Cote d'Ereffe og den nye Cote de Cherave, som debuterede sidste år. Dernæst var der en lille nedkørsel og et kort fladt stykke, inden feltet ramte den 1,3 kilometer lange bakke op til mål, som på sine steder steg med hele 26 procent.

Det var forventet, at Muren skulle spille en afgørende rolle i løbet, og det kom den så sandelig også til. Sidste års vinder Alejandro Valverde (Movistar) lavede et vaskeægte hattrick, da overspurtede Julian Alaphilippe og Daniel Martin (Etixx-QuickStep)

Læs også

Dansk sprintertalent tager stor sejr

Løbsreferat

Sergio Henao (Sky), som blev suspenderet af Sky, var den eneste fraværende, da 199 ryttere rullede ud på deres ridt gennem Ardennerne. De startede i et forrygende tempo i, hvilket gav den mest begivenhedsrige start på Flèche Wallonne i de senere år.

Jacques van Rensburg (Dimension Data) fik opbygget et forspring på 30 sekunder efter 13 kilomter, og pludselig var det en stor gruppe på 24 mand, som var samlet i front med et forspring på 20 sekunder. Efter 20 km var de stadig 15 sekunder foran, men det lykkedes feltet at neutralisere den farlige gruppe.

Tomasz Marczynski (Lotto Soudal) kørte dernæst solo og fik siden selskab af yderligere 30 ryttere i en stor gruppe, som havde et forspring på 16 sekunder efter 29 kilomter. Det var imidlertid en kortvarig affære, og få kilometer efter var der igen samling. Samtidig forlod Thomas Koep (Stölting Service Group) løbet.

Mads Pedersen drog på togt

Efter en time havde rytterne tilbagelagt imponerende 45 kilomter, og der var stadig samling. Fem kilometer senere lykkedes det Stephen Cummings (Dimension Data) at få sig et forspring på 25 sekunder, og efter at en forfølgergruppe var etableret, havde han øget afstanden til 50 sekunder ved 59 kilometer-mærket.

To kilometer senere fik Koen Bouwmans (LottoNL), Silvan Dillier (BMC), Vegard Staeke Laengen (IAM), Kiel Reijnen (Trek), Matteo Bono (Lampre), Tosh Van Der Sande (Lotto Soudal), Sander Helven (Topsport) og Quentin Pacher (Delko) tilslutning, og 9-mandsgruppen havde nu et forspring på 1.10. 

Der var seks danskere til start i løbet. Christopher Juul-Jensen (Orica-GreenEDGE), Michael Valgren (Tinkoff), Chris Anker Sørensen (Fortuneo-Vital Concept), Lasse Norman Hansen, Michael Reihs og Mads Pedersen (Stölting Service Group), hvor sidstnævnte var den første til at spille ud.

Mads Pedersen angreb i jagten på de forreste og var kun 14 sekunder efter, da Pacher ledte gruppen over toppen på første stigning. Feltet var nu faldet lidt til ro og havde sat 2.05 til. Pedersen fik kontakt på dagens anden stigning, hvor forspringet var oppe på 2.55. Det faldt kortvarigt, inden det igen begyndte at vokse. Det nåede 3.25 minutter, inden de ramte Mur de Huy for første gang.

Katusha og Movistar satte dagsordenen

Ikke overraskende var det Movistar og Katusha, som førte an i feltet. Valverde havde vundet to år i træk inden løbet, og selvom han i år kun hævdes at være på 90 procent, var han naturligvis blandt favoritterne. For Katusha handlede det om Rodriguez, som vandt i 2012 og vandt Tour-etapen til Mur de Huy sidste år. Han styrtede i Amstel Gold Race, men blev altså klar alligevel.

Med lidt over 60 kilometer igen var der ro på udbruddet og feltet, men med en svag fordel til feltet. Katusha og Movistar vidste godt, at udbruddet var farligt, så derfor var det Imanol Erviti fra Movistar og Sven Erik Bystrøm fra Katusha, som forsøgte at hente tid på feltet. Det blev stille og roligt mindre, og ved de 60 kilometer var det nede på to minutter og 30 sekunder.

Læs også

Dansk Lidl-Trek-sportsdirektør: Vi vil prøve noget frækt

Der var nogle meget stærke ryttere i udbruddet. Dillier, van der Sande og Cummings var alle meget holdbare i dette terræn. Pedersen var således i skrapt selskab. Bono kørte godt i udbruddet, og Bouwman var et af de største hollandske klatretalenter. Det forklarede også, hvorfor Movistar og Katusha jagtede så hårdt. 

Pedersen måtte slippe

På Cote de Bohisseau begyndte flere af rytterne i udbruddet af få problemer. Van der Sande var den første, som forsøgte at komme afsted, og dette blev for meget for danske Mads Pedersen, som måtte slippe.

Cummings var den næste, som forsøgte at komme afsted. Sammen med Dillier, Bono og Van der Sande var han nu en del af den nye kvartet i front. Forfølgerne havde samlet sig i en gruppe efter de fire, men da de var 40 sekunder efter, så det ud til at være slut for dem. Pedersen måtte senere sammen med Pacher og Bouwman også give slip fra forfølgerne.

I samme moment som udbruddet ramte Cote de Solieres-stigningen, så satte Team Sky sig forrest i feltet. Da de manglede Henao, som egentlig var deres kaptajn, så kørte de i stedet for Poels og Nordhaug. Kørt herefter skete der et styrt i feltet, hvor blandt andet Haimar Zubeldia, Lasse Norman Hansen og Frank Schleck røg ned. Danskeren kom tilbage på cyklen, men værre så det ud for Schleck, som kort efter måtte udgå.

Cummings med et sidste forsøg

Med omkring 30 kilometer igen ramte udbryderne Muren for næstsidste gang. Det så dog svært ud, da forspringet var svundet ned til under et minut. Derfor forsøgte Cummings og Dillier at komme afsted, da de godt vidste, at det var ved at være sidste chance.

Feltet kom også nogenlunde samlet over Muren denne anden sidste gang, hvorefter de hentede Bono og Van der Sande. I udbruddet stak Cummings fra Dillier, og der var nu kun en vej for englænderen. Han skulle forsøge at holde feltet hen, hvor hele Movistar-holdet sad.

Med 18 kilometer igen måtte han dog give op efter en lang dag i udbrud, og det lignede, at det nu skulle afgøres på den berygtede stigning. Katusha og Movistar forsatte føringsarbejdet, som de havde gjort hele dagen, men det forhindre ikke i udbrud fra feltet.

Samling med to kilometer til mål.

Bob Jungels (Etixx-QuickStep) kom med det mest ambitiøse angreb, og han fik selvskab af Ion Izagirre (Movistar) og Preidler (Giant-Alpecin), hvoraf sidstnævnte måtte slippe. Selvom Izagirre havde Valverde i feltet, så fik han alligevel lov til at prøve.

Tim Wellens forsøgte, ligesom sidste år, at komme væk fra feltet, og denne gang lykkedes det. Han kom hurtigt op til Jungels og Izagirre, så der nu var en trio i front med bare to kilometer igen, men de kunne ikke holde, så der var samling med to kilomter til mål.

Inde på den sidste kilometer sad favoritterne side om side. Valverde sad i en fantastisk position, og han vidste præcis, hvordan den stigning skulle køres. Han kunne forholdsvist nemt køre fra sine konkurrenter, selvom Julian Alaphilippe og Daniel Martin gav ham kamp til stregen.