Hele Danmarks "Cykel-Ritter" fylder 75 år

Ritter var sin tids største navn i dansk cykelsport, og han var i to årtier en af de mest karismatiske og populære personligheder i den danske sportsverden. Og den dag i dag er vi stadig mange, der stadig husker ham som ”Hele Danmarks Cykel-Ritter”.

Han startede sin karriere i Cykelklubben ABC i 1958 og var i et lille ti-år suveræn på de danske landeveje. Højdepunkter i hans amatørkarriere var to gange VM sølv på landevej i Italien 1962, tre gange DM og et nordisk mesterskab samt fire sejre i DBCs klassiske Stjerneløb. Legendarisk på de danske landeveje var hans fighter med den anden Ole med efternavnet Pingel. Som aktive var de dødsfjender, senere blev de hjertevenner. I nordisk sammenhæng huskes hans bataljer med de berømte svenske Fåglum-brødre Gösta, Sture, Erik og Thomas Petterson.

Da han i 1967 rejste til Italien, blev han den første dansker, der slog igennem som professionel landevejsrytter på internationalt plan. I debutsæsonen vandt han sensationelt enkeltstartsetapen i Giro d’Italia foran navne som Rudi Altig, Jacques Anquetil og Eddy Merckx.

Året efter skrev han cykelsportshistorie, da han i Mexicos tynde luft umiddelbart før de Olympiske Lege satte timeverdensrekord med distancen 48,653 km. En rekord - som der skulle en Eddy Merckx i topform til at slå i 1972. Ritters store force var hans fantastiske evne til at køre på tid. Han forstod kunsten at pine sig, køre sig ud til sidste blodsdråbe.  

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

På bane kunne han også køre, og han var en afgørende faktor for succes’en da vinterbanerne og 6-dagesløbene blev genoplivet i Danmark i midten af 1970’erne. Sammen med hollænderen Leo Duyndam og den belgiske 6-dageskonge Patrick Sercu vandt han sejre i Herning og Forum.

Da Ole Ritter i 1978 satte cyklen i stald, etablerede han sig som cykelhandler med Ritter Cykler i Lyngby Storcenter. Samtidig startede han sin egen importvirksomhed, Ritter Import, baseret ikke mindst på hans forbindelser fra den aktive tid i Italien og Mexico. Denne virksomhed kører han stadig sammen med fru Marianne og sønnen Christian som administrerende direktør.

Ritter fortsatte også sit engagement i cykelsporten. I en periode var han UK-chef og holdleder for de danske landevejsryttere, og hans idérigdom og virkelyst gav liv til spændende og alternative cykelsportsevents som ”gentleman-løbene” Paris - Tuborg og motionsløbet Ritter Classic, begge arrangementer, der var udtryk for udpræget nytænkning i cykelsportens verden.

I sin aktive tid var Ritter kendt som en hård negl, der var parat til at yde, hvad der skulle til for at nå toppen. Hans opvækst havde ikke været med en sølvske i munden. Ritter blev født som den sidste i en børneflok på ni og blev udlært som slagter, deraf det talende tilnavn ”Slagteren”. Det var klart, at han også så succes’en i sporten som en vej til en social opstigen. Efter karrieren blev barskheden erstattet med en ”rundhed” i ordets bedste forstand, uden han dog på noget tidspunkt har mistet focus eller lysten til at sige sin mening.

Rico