Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Benjamin Justesen kørte i dag den samlede sejr i SRAMligaen sikkert hjem ved at vinde løbsseriens sidste afdeling. I de øvrige eliteklasser gik SRAMliga-sejren til Simon Andreassen og Malene Degn hos U19, mens Helle Hauggard Jessen vandt samlet hos Elite Dame.
Annonce
På papiret var der måske ikke meget at køre om i Herre Elitens sidste afdeling af SRAMligaen, som kørtes i dag i Rude Skov ved Holte, nord for København.
Benjamin Justesen (JC Cykelklub) førte med mange point ned til den tidligere Giant-teamkammerat, Klaus Nielsen, og det lignede unægteligt, at ligasejren skulle ende hos en af de to. Det var mest i teorien, at andre end de to kunne løbe med sejren - Louis Bendixen og Sebastian Fini, nummer tre og fire i den samlede stilling, kunne nærmest kun vinde, såfremt Benjamin Justesen og Klaus Nielsen skulle gå hen og udgå.
Som bekendt er der imidlertid altid meget mere på spil, end det ser ud til på overfladen. Jo, Benjamin Justesen havde sin førertrøje at forsvare og Klaus Nielsen en samlet sejr at køre for, men for sidstnævnte handlede det også om, på ny, at bevise, at han på sine gode dage er landet hurtigste. Samtidig manglede Benjamin Justesen at vinde en af ligaens afdelinger.
Og så var der Team Webike-DMK U23-talenterne: Sebastian Fini, danmarksmesteren, som havde et meget skuffende VM at revanchere sig for. Det samme gjaldt på sin vis Niels Rasmussen, selvom hans sæson var været præget af skader. Dagens løb handlede for ham primært om at slutte sæsonen af med en succes. Og endelig Louis Bendixen, som var den af U23-rytterne, som klarede sig bedst ved VM og som minimum havde ét at køre for: Vise, at det ikke var en tilfældighed. En samlet tredjeplads i SRAMligaen var en anden motivation.
Det blev da også et intenst og spændende ræs i den smukke efterårsskov på en alsidig og ikke udpræget teknisk rute, som trods heftig regn op til løbet ikke var nævneværdigt våd og fedtet. Men efter flot start af Sebastian Fini og Klaus Nielsen, som straks gik i gang med at teste hinanden, stod der faktisk Benjamin Justesen på det hele. På en fabelagtig omgang, løbets tredje, kørte han fra blandt andre Louis Bendixen og Niels Rasmussen, indhentede de forreste, som havde kørt hinanden flade, og gik i gang med at opbygge et solidt forspring.
Det holdt hele vejen til mål, og da U23-rytterne tydeligvis var mætte oven på en lang sæson, kunne Klaus Nielsen køre en sikker andenplads hjem foran endnu en veteran, den arrangerende klubs egen Jens Gorm Hansen (HMTBK). Sebastian Fini blev dog også ramt af en defekt og sluttede nummer fire, mens Niels Rasmussen kørte en veldisponeret løb og tog femtepladsen.
Samlet blev det dermed Benjamin Justesen som vinder af årets SRAMligaen - for andet år i træk i øvrigt - foran Klaus Nielsen, mens Sebastian Fini overhalede Louis Bendixen og sluttede på tredjepladsen.
Favoritsejre
Sejren i Dame Elitens felt gik til svenske Åsa Erlansson, som dog var uden modstand fra Annika Langvad, som har kørt internationalt maraton-etapeløb i Schweiz og derfor ikke stillede til start. Den samlede SRAMliga-sejr sikrede den nordiske mester Helle Haugaard Jessen sig ved at blive nummer to i dagens løb. I spurten slog hun Lisette Rosenbeck.
I de to U19-klasser blev det til de ventede favoritsejre - til verdensmesteren Simon Andreassen og vice-verdensmesteren Malene Degn. De vandt begge afdelingen og samlet.
I herrernes U19-løb var der dog som hos herreeliten mere på spil under overfladen. Hvor Simon Andreassen funklede ved VM, kørte både Anders Bregnhøj og Jonas Lindberg, den nordiske mester, ikke op til deres bedste. Noget, de begge ville rette op på. Anders Bregnhøj kom endog til afdelingen med dugfrisk sejr i sidste Bundesliga-afdeling i Tyskland i sidste uge.
Kampen mellem de to var dermed ’kampen i kampen’, og den trak Anders Bregnhøj sig sejrigt ud af. Han fik den bedste start og fik lagt afgørende afstand omkring halvvejs i løbet, da Jonas Lindbergs forsøg på at lukket hullet akkurat mislykkedes.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce