Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: BORA-hansgrohe / VeloImages

König ude af Giroen

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

05.04.2017 kl. 13:06 af Christian Berg.

En knæskade gør nu, at tjekken må sige farvel til den italienske Grand Tour.

Før denne sæson vendte Leopold König hjem til Bora-hansgrohe, der dog hed NetApp-Endura sidste gang, tjekken kørte på holdet. Efter et par år hos Team-Sky, hvor han hjalp Chris Froome med at vinde Tour de France og selv blev nummer seks i Giro d’Italia, efter Richie Porte udgik, ville han gerne køre sin egen chance i de store løb.

 

I år var det store mål Giroen, hvor han skulle forsøge at køre et topklassementsresultat hjem, men det får han ikke mulighed for alligevel. Bora-hansgrohe-rytteren har nemlig problemer med sit knæ, og det er så slemt, at det holder ham ude af den italienske rundfart, der begynder om præcis en måned.

 

”Jeg tager en pause nu for at komme mig helt, og derefter begynder jeg at bygge op igen til anden del af sæsonen. Jeg er selvfølgelig skuffet, ikke kun på mine egne vegne, men også på holdets. De gjorde alt for at bygge et stærkt hold omkring mig. Nu håber jeg, de stadig kan køre godt i Italien uden mig, og måske er det endda en god mulighed for de unge gutter til at køre deres egen chance og vise deres potentiale,” siger König.

 

Den 29-årige etapeløbsrytter har kun været til start i ét løb i denne sæson, og der formåede han ikke at gennemføre. Han har dog prøvet at holde sig i gang hele foråret for stadig at kunne være i form til Giro d’Italia, hvis knæet skulle blive bedre. Det er dog ikke sket, og han ikke er i stand til at anstrenge sig.

 

”Jeg har virkelig prøvet alt de sidste uger. Jeg kan ikke mærke det på rolige turer, og det er derfor, jeg fortsatte med at træne og håbe. Men hver gang vi begynder at køre intervaller, mærker jeg smerten, og vi bliver nødt til at tage det roligt igen.”

 

”Vi endte med at lave nye planer uge efter uge, hvilket ikke giver nogen mening mere.”

 

SØNDAG

Vis valgte

LØRDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk