Kommentar: Hvorfor i alverden skal Yellow Fluo køre Giroen?

Da Danilo Di Luca sidste år fik lov til at stille op i Giro d'Italia og pludselig kunne køre med de næstbedste og angribe voldsomt på afsluttende stigninger, var det meget få, der ikke løftede øjenbryn, og det var derfor ikke det store chok, da han igen, igen blev taget for brug af doping. Hans holdkammerat Mauro Santambrogio havde kørt foruroligende stærkt hele foråret, og da han så blev snuppet efter Giro d'Italias afslutning, var overraskelsen ligeledes til at overse.

Hvad i alverden laver de her?

Vini Fantini, hvor de to italienere kørte, udsatte derved det italienske løb for en hel del negativ omtale, og det var forventet af mange, at de ikke ville få en ny chance på trods af at have skiftet navn til trøjernes farve, Yellow Fluo. I går kom det så frem, at Yellow Fluo er et af fire wildcard-hold, der deltager i dette års Giro d'Italia, i selskab med Androni Giocattoli, Bardiani CSF og Colombia.

Androni er automatisk kvalificeret efter sat have vundet den italienske cup, mens Colombias flotte indsats især i sidste del af sidste års Giro i sig selv berettiger dem til en plads. Bardiani CSF er et italiensk hold, og RCS Sport har selvfølgelig interesse i at støtte italiensk cykling, på samme måde som ASO altid udtager franske hold til Tour de France.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Men der må også være en grænse for nationalitetsfølelsen. Vini Fantini lå i ruiner sidste sæson efter de to positive prøver - efter Giroen fik de ingen invitationer til WorldTour-løb, og deres eneste sejre var i små løb i Japan, Letland og Brasilien. Det fortæller ikke ligefrem en historie om sportslig berettigelse til at være med i verdens næststørste etapeløb.

At man med åbne arme byder velkommen til et hold, der fyldte løbet med de eneste skandaler, der var, fatter jeg ikke en bjælde af. Festina fik heller nogen invitation til Tour de France i 1999, vel? De kom så med alligevel, fordi de lagde sag an, men i denne sammenhæng kunne RCS jo bare lade være med at invitere Yellow Fluo, og det ville være helt i orden.

Ændringer i organisationen

Okay. Nu prøver vi lige at tage de fordomsfrie briller på og tager et kig på Yellow Fluo, som de ser ud i dag. For der er sket ændringer.

Vi kan jo starte med at tage udgangspunkt i et citat fra Giro d'Italias tekniske direktør, Mauro Vegni:

"De er i gang med store forandringer og har fået nye folk ind i ledelsen såsom Garzelli (Stefano, red.) og præsenterer et nyt image. De har også sponsorer, som, hvis holdet ikke var til Giro d'Italia, måske ville skifte til en anden sport i stedet."

"Sponsoren er forandret, holdet er forandret, de er i gang med at skabe et nyt image bygget op om yngre ryttere. De laver et udviklingshold med navnet Franco Ballerini, og de er med i MPCC (Bevægelsen for en troværdig cykelsport, red.). De er ændret radikalt, og det hjalp helt sikkert vores valg," fortæller Vegni.

… Kender I det, når man hører en mand forsøge at argumentere for et valg, og det er tydeligt, at det udelukkende er baseret på følelser frem for en egentlig faglig beslutning? Sådan har jeg det med Mauro Vegni.

De har fået nye folk i ledelsen såsom Stefano Garzelli. Manden, der i 2002 blev taget for doping under … nå ja, Giro d'Italia. Mens han var i den lyserøde førertrøje. Godt argument for en berettigelse.

Og så har de fået en ny sponsor. Ja, og de kan jo godt finde på at smutte, hvis ikke de får en invitation til Giroen, så derfor blev vi jo ligesom NØDT til at invitere dem.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Desuden har de lavet et udviklingshold, der ærer en afdød italiensk cykelhelt. Så der var ligesom ikke nogen vej udenom, kan man godt sige.

I øvrigt - hvordan kan holdet efter to positive dopingprøver uden videre blive medlem af MPCC? At det tidligere Vini Fantini uden spørgsmål bliver optaget i organisationen, underminerer for mig fuldstændigt den troværdighed, organisationen ellers forsøger at genoprette for cykelsporten.

Det klinger hult

Jeg synes, det er tomme argumenter, som er gravet frem, fordi man godt ved, at man står med en rigtig dårlig sag, og at fansene nok ikke er helt tilfredse med RCS' beslutning om at inkludere et af de eneste hold sidste år med to positive dopingprøver. Selv Tyrkiet Rundt har integritet nok til at beslutte, at de ikke vil invitere hjemlandets Konya Torku Seker Spor til dette års udgave af løbet.

Beslutningen er selvfølgelig helt op til RCS, og det er ikke, fordi jeg forventer, at det kommer til at vælte ud med skeletter, når Yellow Fluo-rytterne klikker i pedalerne ved startstregen i Belfast til maj. Men det handler også om at sende et signal om, at det ikke bare handler om den enkelte rytter, men hele holdet, når det gælder doping.

Derfor ville det være meningsfuldt at sige til dem: "Prøv at høre her, I kommer ikke med i år, efter det der skete sidste år. Men hvis I viser, at I er et forandret hold, så er I naturligvis velkomne næste år." Hvad sker der i stedet? De får invitationer til både Giro, Milan-San Remo og Lombardiet Rundt.

Selvfølgelig fortjener holdet en chance til, men der må være grænser. Den sportslige berettigelse er ikke til stede, og at holdet skulle vende tilbage til det løb, de skandaliserede sidste år, allerede nu, stemmer for mig ikke overens med nultolerance til doping, som jeg går ud fra, RCS går ind for. Det ville have givet mening at give dem et wildcard til eksempelvis Tirreno-Adriatico og give dem chancen for at vise sig frem og vise sig værdige til Giroen næste år.

Jeg ville have glædet mig til at se Yellow Fluo i næste års Giro d'Italia. I år er der bare for negativt et billede på dem og for meget støj, men heldigvis er det jo ikke mig, der skal tage beslutningen. Det er der (forhåbentlig) langt bedre kvalificerede mennesker til at gøre i RCS. Og så må vi bare håbe, de har truffet den rette afgørelse.

Lasse Wedege Penning