Kommentar: Nye ruteændringer i klassikerne, ja tak!

Jeg vil gerne sige det med det samme: Jeg er ikke så pjattet med den nye rute i Flandern Rundt. Jeg er klar over, at ryttere og sportsdirektører gentagne gange både i år og sidste år har udtalt, at det er et hårdere løb end tidligere, men hvis det er sandt, har det kun haft den betydning, at rytterne er mere bange for at tage chancer. Og det betyder desværre kedeligere cykelløb.

Både i år og sidste år blev der af favoritterne først spillet ud på sidste tur op ad Oude Kwaremont, mens de sidste 13 kilometer efter Paterberg med bred hovedvej og ganske få sving tilsyneladende er lavet til enten at sikre en sejr til enten Fabian Cancellara eller Tom Boonen - eller det skal sørge for at enhver anden enlig, førende rytter indhentes af en større gruppe.

Lad mig gentage, at det altså giver et kedeligere cykelløb og er synd og skam, når vi taler et løb som Flandern Rundt.

Hollandsk succes

Den belgiske klassiker var ellers en overgang mit yndlingsløb - de mange stejle brostensbelagte bakker gav garanti for udskilning. Favoritterne kunne på ingen mulig måde gemme sig hele vejen gennem cykelløbet. Det lykkedes så alligevel i år, da ingen så favoritterne i front af feltet, før der var 20 kilometer tilbage.

Før Flandern Rundt var Amstel Gold Race altid mit yndlingsløb blandt forårsklassikerne. Tanken om de utallige bakker, der nødvendigvis måtte tvinge rytterne til at angribe uafbrudt og give uforudsigeligt cykelløb, men de sidste år havde Amstel Gold Race udviklet sig til at være som en Tour de France-sprinteretape, hvor alt indhentes inden de sidste 1.200 meter op ad Cauberg. Det mønster ødelagde det for mig - at løbet år efter år skulle afsluttes i denne spurt op ad bakke.

Men den nye afslutning fra sidste års verdensmesterskaber fungerede (heldigvis) nøjagtigt som ventet - favoritterne turde med sikkerhed ikke spille ud før sidste bakke, og deres hold var usikre på, hvornår det var bedst at indhente udbryderne, når nu der var 1.700 meter mere at arbejde med efter Cauberg. Desuden viste det sig, at selv Gilberts frygtindgydende acceleration ikke altid er nok til at vinde det løb, der tidligere var skræddersyet til ham.

Det gav med andre ord et mere åbent og spændende cykelløb, og Amstel Gold Race er tilbage som mit yndlingsløb - nu da Flandern Rundt er blevet en lidt tam affære.

Og lidt om Liège

Ruteændringen i Liège-Bastogne-Liège endte med lidt af en mellemting af de to andre løb. Alle forventede et småkedeligt, afventende løb og en uortodokst stor gruppe ved foden af Côte de la Colonster, hvilket det også endte med de første 240 kilometer.

Det har dog været en tiltagende tendens de senere år, at der først er blevet spillet endeligt ud på vej op ad Côte de la Roche-aux-Faucons (Valverde i 2008, Schleck i 2009, Gilbert i 2011), lige efter toppen (Vinokourov i 2010, Nibali i 2012) eller endnu senere - på Côte de Saint-Nicholas (Iglinsky i 2012; Martin i 2013). At la Colonster er en noget mildere bakke end la Rouche-aux-Faucons betød tilsyneladende kun, at alting eksploderede.

Rytterne angreb på kryds og tværs, og det så ud til, at ingen havde kontrol over løbet, hvilket udmundede i en af de mest spændende udgaver i mange år af landevejscyklingens ældste klassiker. Det efterfølgende forfølgelsesløb, angrebene på Saint-Nicholas og den uforudsigelige afslutning gav spænding til det allersidste.

Ændringer - og fastholdelse

Jeg håber, de reviderer ruten i Flandern Rundt. Muur van Geraardsbergen er for legendarisk til ikke at have med i monumentet - smid den ind to gange i løbet, og drop de 13 kilometers afsluttende hovedvej - det kan kun blive fantastisk.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Jeg håber til gengæld, at La Doyenne beholder la Colonster, men naturligvis også får Rouche-aux-Faucons tilbage, når vejarbejdet er færdiggjort. Jo hårdere et løb, jo bedre. Og hvis de spurtsvage etapeløbsryttere som Nibali, Contador og Hesjedal nogensinde skal have en chance for at vinde løbet, og der skal være større chance for udbrud udefra, kan tilføjelsen af la Colonster vise sig som en nødvendighed.

Jeg håber samtidig, at Amstel Gold Race-arrangørerne beholder den nye rute - den giver en uforudsigelighed, fordi ingen helt ved, hvad de skal stille op for at være sikre på at vinde. Alle disse ting kan for både Flanderns, Lièges og Amstels vedkommende betyde mere seervenligt cykelløb. Og det kan vi jo godt lide.

Lasse Wedege Penning

De holdninger, som gives til kende i kommentaren, er forfatterens egne og ikke udtryk for Feltet.dks holdning.