Kommentar: Sæt et ambitiøst mål, Sagan!

Nå ja, så var der også Peter Sagan. Man kan næppe undgå at diskutere Tirreno-Adriatico uden også at vende verdensmesteren, der med to etapesejre og en sejr i pointkonkurrencen var løbets helt store skikkelse. Allerede i åbningsweekenden gav han indikationer på, at han har lagt et nyt lagt til et talent, der allerede i forvejen syntes helt uden begrænsninger. I den forløbne uge blev det understreget på den mest imponerende facon.

Sagan viste i sine unge år en helt uhørt alsidighed. Han blandede sig i massespurterne, men vandt samtidig en regulær bjergetape i Schweiz Rundt i 2013 og vandt nogle ekstremt hårde etaper i Tirreno-Adriatico i både 2012 og 2013. Fra midten af 2013 og to år frem havde han imidlertid et sært formdyk, som det tog ham noget tid at rette op på. Det skete efter sejren i Tour of California, og siden da har han langsomt nået sit gamle niveau.

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL KLASSIKERNE INDEN PÅ LØRDAG
 

Samtidig har Sagan nået nye højder. Han er blevet hurtigere i de rene massespurter og har været tættere på at slå folk som Kittel, Greipel og Cavendish. Det understregede han i Tirreno, da han næsten slog Gaviria på 6. etape, selvom colombianeren normalt er langt hurtigere. Samtidig har han nu holdbarheden til at vinde de lange løb, hvilket var hans største svaghed tidligere i karrieren.

Hvad der har manglet, har imidlertid været evnen til at klatre på det niveau, han gjorde i 2013. Også det problem synes nu at høre fortiden til. Sagans sejr på søndagens etape til Fermo var intet mindre end fremragende. På forhånd var der en chance for, at han kunne vinde, men det var den almindelige forventning, at det krævede et relativt nemt løb. Det blev bestemt ikke tilfældet på en dag, hvor der blev kørt i et rasende tempo fra start. Alligevel sad Sagan med i en finale, hvor folk som Vincenzo Nibali og ærkerivalen Greg Van Avermaet kom til kort, og han havde stadig overskuddet til at vinde en spurt på en bakke, der steg med 9%!

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Præstationen var mageløs og viser, at stort set intet er umuligt for Sagan. Det eneste, der kan undre er, at han ikke har lyst til at se, hvor langt han kan komme i de kuperede klassikere. Tidligere havde han Amstel Gold Race som et stort mål, men i de senere år har han i stedet satset på Roubaix. Van Avermaet har imidlertid vist, at man sagtens kan køre med om sejren i begge løb, og i lyset af den fladere finale i årets løb må det være helt oplagt for Sagan at udvide sit repertoire. Desværre har han blankt afvist ideen, men på sigt beslutter han sig forhåbentlig for at indfri det mål, som Cancellara altid drømte om: at vinde alle cykelsportens fem monumenter. Hvis man troede, at det var umuligt, gjorde Sagan i Fermo den tvivl til skamme!

Læs hele ugenanalysen her: Hvad lærte vi af Paris-Nice og Tirreno-Adriatico?