Langtidsskadet Stetina endelig uden smerter

Første etape af sidste års Baskerlandet Rundt blev martret af et voldsomt styrt i finalen, der kostede det meste af sæsonen for både Peter Stetina og Sergio Pardilla. Nu er førstnævnte dog endelig i gang igen, og i et interview med Cyclingnews.com fortæller han, at han endelig kan køre helt smertefrit.

”Det går godt, og der er ingen smerte, når jeg kører løb, men muskelmæssigt mangler jeg stadig en del i forhold til mit topniveau. Når man ikke kan gå i fire måneder, mister man virkelig meget styrke. Og selvom alle de gode indikationer er der til træning, mangler man stadig de accelerationer, som er kendetegnende for løb, og som er svære at simulere i træning, og musklerne bliver stadig træt lidt tidligere end normalt,” fortæller han.

Skaden var så voldsom, at lægernes prognoser lød på, at der ville gå et helt år, før han ville være tilbage på tidligere tiders niveau. Den tid er nu snart passeret, men Stetina var faktisk allerede i aktion ved et par lejligheder i august sidste år, da han uden større succes deltog i USA Pro Challenge og Tour of Utah.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

”En masse læger siger, at den absolut bedste prognose for mig ville lyde på, at jeg ville skulle vente et år på at nå tilbage til mit niveau. Men jeg prøver at hjælpe holdet bedst muligt, og holdet har været flinkt til at være tålmodig med mig, fordi alt peger på, at jeg vil komme tilbage til mit tidligere niveau. Jeg skal bare fortsætte med at lave al arbejdet i styrketræningsrummet, lade løbene smadre mig og derefter komme stærkere tilbage,” fortæller Stetina, der forud for denne sæson har skiftet fra BMC til Trek-Segafredo, for hvem han allerede har kørt Tour Down Under og Ruta del Sol.

Styrtet var forskyldt af nogle jernpæle, der havde stået et dumt sted på den afsluttende kilometer, og de var ikke markeret specielt tydeligt, hvilket altså fik voldsomme konsekvenser for både Stetina og Pardilla, der efter eget udsagn fik sin hånd revet i stykker i styrtet.

Stetina føler af den grund, at løbsarrangørerne burde være blevet straffet, fordi det var deres ansvar, og han drager parallellen til, at ryttere får bøder for den mindste forseelse, mens løbsarrangører tilsyneladende aldrig bliver straffet, så længe de forsikrer, at en given fejl ikke vil komme til at gentage sig.