Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Simon Gerrans havde stor andel i den sejr, Michael Matthews i dag kunne give Orica-GreenEDGE på 3. etape af Baskerlandet Rundt.
Annonce
Var der en etape, som på forhånd forventedes at slutte i en massespurt i Baskerlandet Rundt, var det dagens 3. etape. Ikke nævneværdigt kuperet og med et par flade kilometer ind til mål - og her kunne australske Michael Matthews (Orica-GreenEDGE) så stille sin hurtighed til skue, da holdkammeraten og landsmanden, Simon Gerrans, fik ham kørt perfekt frem.
Matthews åbnede selv spurten langt udefra, og ingen formåede at komme forbi endsige op på siden af ham. Tættest på, på målstregen, kom Kévin Réza (Europcar) og Michal Kwiatkowski (Omega Pharma-QuickStep), hvormed formstærke Matthews kunne vinde sæsonens anden sejr.
Der skete ingen ændringer i klassementet, hvor Alberto Contador (Tinkoff-Saxo) fortsat fører foran Alejandro Valverdo (Movistar). Dette er der muligvis lavet om på, når torsdagens etape er kørt, løbets ’kongeetape’.
Etapens udvikling
Dagens etape af Baskerlandet Rundt var en af de mindre kuperede, hvis ikke den mindst kuperede i løbet. Blot to 2. kategoristigninger og lige så mange 3. kategoristigninger bød den på, henholdsvis først og sidst på etapen, hvoraf Alto de Zaldiaran som den sidste (2,8 kilometer lang med 5.36 % i snit) nåede sin top blot 9,3 kilometer fra mål.
I hvert fald var etapen løbets længste med sine 194,7 kilometer fra Urdazabi-Urdax til Vitoria-Gasteiz - naturligvis med undtagelse af løbets enkeltstart.
Endnu engang kunne etapen starte i tørvejr og uden udsigt til regn, noget af sjældenhed på disse kanter på denne tid af året, og løbet blev ikke underligt åbnet på dagens første stigning, hvor der var adskillige angreb.
Sprinterne fik sin vilje
Ingen lykkedes dog med deres forehavender, og første efter toppen kom en seks mand stor gruppe af sted - i den sad: Andy Schleck (Trek), Natnael Berhane (Europcar), Omar Fraile (Caja Rural), Ben King (Garmin-Sharp), Davide Villella (Cannondale) og Matteo Montaguti (Ag2r La Mondiale). De to sidstnævnte kørte i løbets henholdsvis bjerg- og pointtrøje.
Gruppen fik aldrig et stort forspring, da holdene med feltets hurtigste folk ikke endnu engang ville lade en gruppe få for stort hul. Altså blev gruppen kørt ind, og ’sprinterne’ fik det præcis, som de ville have det: En enkelt rytter kom af sted, Tour de l'Avenir-vinderen Ruben Fernandez (Caja Rural), på noget, der lignede en lang selvmordsmission.
Ti minutter var forspringet vokset til efter 50 kilometers kørsel, før feltet, motiveret af Orica-GreenEDGE, satte lidt fart på. Afstanden faldt herefter hurtigt til omkring syv minutter.
Langtrukken død i front
Og sådan fortsatte, fortsatte og fortsatte cykelløbet. Ene mand sprællede Fernandez i front, mens feltet langsomt og sikkert halede ham ind. 75 kilometer fra mål lå forspringet på fem og et halvt minut, 25 kilometer senere var det godt fire minutter - og med 40 kilometer til mål var det ikke på meget mere end to minutter, hvor dagens to sidste stigninger nærmede sig.
På den første af disse, med omkring 34 kilometer til mål, satte Team Sky sig frem og holdt sammen på feltet. Forspringet til Fernandez var nu forsvindende lille, og på toppen af stigningen var det væk. Nedad kom også Lampre-Merida frem til fronten. Måske man havde fidus til, at verdensmesteren Rui Costa kunne begå sig i finalen ...
Da løbet rullede ind på sine sidste 20 kilometer, kom Europcar på banen - for Thomas Voeckler? - mens Tinkoff-Saxo også holdt sig helt fremme.
Australsk opvisning
Opad Alto de Zaldiaran var det Omega Pharma-QuickStep, som satte tempoet med først gårsdagens etapevinder, Tony Martin. Bagefter førte holdkammeraten Jan Bakelants feltet over toppen, inden en hæsblæsende nedkørsel skulle indledes. Stadig så man ingen angreb.
Inde på de sidste kilometer tog Belkin fronten, og trods et ihærdigt forsøg fra Omega Pharma-QuickStep på at komme helt til front med Michal Kwiatkowski, så det ud til, at det hollandske mandskab skulle have størst held med at lancere deres hurtige mand, Paul Martens.
Men med godt 500 meter til mål trak den australske mester, Simon Gerrans (Orica-GreenEDGE) i en ordentlig bue frem i vejens venstre side. På hjul havde han Michael Matthews, og det blev ham, som åbnede spurten ganske langt udefra.
Det udspil kunne ingen stække, og selvom Kwiatkowski sled for at finde et hul, nåede han ikke længere frem end til den tredjeplads, det blev til bagefter Matthews og Europcars Kévin Réza.
Annonce
Annonce
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
La Route Adélie de VItré(1.1) 29/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Volta Limburg Classic(1.1) 30/03
Ronde van Vlaanderen(1.WWT) 31/03
Ronde van Vlaanderen(1.UWT) 31/03
Itzulia Basque Country(2.UWT) 01/04-06/04
Tour of Thailand(2.1) 01/04-06/04
Région Pays de la Loire ...(2.1) 02/04-05/04
Paris-Roubaix Femmes(1.WWT) 06/04
Paris-Roubaix(1.UWT) 07/04
Giro della Città Metropo...(1.1) 07/04
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce