Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Team Katusha

Menchov: Contador er favorit men kan slås

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

18.01.2012 kl. 23:37 af Philip Tarning-Andersen.

Forrige års nummer tre i Tour de France, Denis Menchov, er klar til sæsonen for Katusha, og han har blikket rettet mod sit store mål, Tour de France.

Den russiske rytter tror på, at han kan vinde Tour de France i den nærmeste fremtid, og årets enkeltstartsprægede rute passer godt til den tempostærke rytter.

 

”Jeg tænker hele tiden på at vinde, og jeg tror, at det er muligt for mig. Jeg har vundet Grand Tours i min karriere, og jeg var virkelig tæt på førstepladsen i Touren. I min seneste Tour i 2010 var det virkelig første gang, jeg så, at det var en mulighed at vinde. Jeg har den erfaring, og jeg håber, at jeg kan forbedre mig,” siger Menchov til Cyclingnews.

 

Løbets favorit vil dog være Alberto Contador, men han har ikke vundet på forhånd.

 

”Jeg tror, at det er muligt for mig at slå ham. Selvfølgelig. Vi ved, at han er en af de bedste, men for to år siden, så jeg nogle ting, som jeg fik mig til at tro, at jeg kan vinde Touren. Måske er han ikke så stæk nu på enkeltstarterne, og han er trods alt menneskelig. Hvis han stiller til start, så er han dog favoritten,” mener Katusha-rytteren.

 

Sidste år blev der ikke noget Tour de France for Menchov, da hans hold, Geox-TMC, ikke blev inviteret til løbet. Det var dog ikke et spildt år

 

”De seneste har jeg kørt godt i Grand Tours. Sidste år var et underligt år for mig og holdet. Jeg vil dog ikke mene, at jeg mistede et år på Geox. Det var en ny erfaring, og nogle gange i livet gør man ikke de rigtige ting, og man træffer ikke de rigtige valg, men det er alt sammen erfaring til fremtiden,” fortæller han.

 

Glad for at vende hjem

 

Russeren indså også hurtigt, at det var en fejl, ad han i sidste sæson skiftede til Geox-TMC. Holdet startede sæsonen med licensproblemer og fik heller ikke leveret deres nye tøj til tiden. Slutteligt endte det som bekendt også med, at holdet lukkede.

 

Dette gav mulighed for, at Menchov kunne komme til sit hjemlands største hold, Katusha, hvilket han længe havde ønsket, men uenigheder med holdets tidligere manager, Andre Tchmil, betød, at det ikke blev før i år.

 

”Jeg er virkelig glad for at være på holdet. Jeg havde håbet, at jeg kunne være kommet hertil for to eller tre år siden, men det vigtigste er, at nu er jeg her. Af visse grunde var det ikke muligt for mig at kommer hertil før – det er svært at sige hvorfor, men der var helt sikkert nogle misforståelser mellem Andre Tchmil og mig, men med den nye ledelse blev tingene klare. Det var et logisk skridt i min karriere og russisk cykelsport, at jeg kom til dette hold. Derhjemme er dette et meget stort hold, og jeg er landets bedste klassementsrytter, så det er logisk, at jeg er her,” forklarer den nye Katusha-rytter.

 

Menchov løbsprogram for i år vil blandt andet bestå af Paris-Nice, Katalonien Rundt og Criterium du Dauphiné inden Tour de France.

SENESTE

Vis valgte

FREDAG

Vis valgte

TORSDAG

Vis valgte

Tourens helte 249.00kr. 149.00kr.RIIS - bog 349.00kr. 279.20kr.
Se flere gode tilbud i shoppen »

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk