Naesen ramt af ubegribeligt uheld

I sidste søndags Flandern Rundt var Oliver Naesen en af de allerstærkeste ryttere, og han sad med Van Avermaet og Sagan i finalen. En løst hængende jakke forårsagede dog et styrt, der satte ham dog ud af spillet, og han måtte derfor tage til takke med en skuffende 23. plads.

I går var den 26-årige belgier så i aktion igen i Paris-Roubaix. Her skulle han revanchere sig fra ugen før, men det franske monument skulle vise sig at blive endnu værre end det belgiske. Ag2r-rytteren blev nemlig ramt af et styrt på et meget kritisk tidspunkt og intet mindre en fem mekaniske defekter. Igen kostede det et topresultat, og han sluttede som nummer 31.

”Jeg styrtede, havde fire punkteringer og i slutningen gik min bagskifter i stykker. Efter mit styrt blev jeg nødt til at jagte i meget langt og bruge meget energi, men jeg kom tilbage. Så punkterede jeg og kom tilbage. Jeg punkterede igen og kom tilbage igen. Så punkterede jeg igen, da feltet var splittet op i mange grupper. Jeg punkterede foran og bagved,” siger Naesen.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

”I slutningen af Carrefour de l’Arbre kørte jeg væk med Boonen og andre. Vi kørte forspringet ned til et halvt minut, og der gik min bagskifter i stykker. Jeg begyndte ellers at få et bedre, selvom jeg led meget i begyndelsen. Nu er jeg rimelig frisk. Jeg var bare ikke i stand til at gøre noget. Jeg kørte på tre cykler og fire sæt hjul.”

På grund af uheldene var Oliver Naesen meget sjældent synlig i front, og han havde ikke en ærlig chance for at køre med om en topplacering. Det ærgrer ham ufatteligt meget, da han forinden havde stor tro på egne evner. Da han efter løbet blev spurgt, om han havde en chance for at vinde, var belgieren ikke sen til at sige ja.

”Jeg synes, jeg kan sige det. Det er irriterende. Det er katastrofisk. Sidste weekend var værre med styrtet i ’De Ronde’, men i Roubaix er det ikke i dine hænder. Hvis jeg ikke havde haft den defekt i slutningen, havde jeg måske stadig været i top ti. Det havde været en slags trøst, men nu er det til grin.”