Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

Nyt dansk topresultat – Mads Würtz toer i Holland

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

19.04.2014 kl. 17:03 af Adam Aisen.

Det danske stortalent, Mads Würtz Schmidt, stillede i dag op med U23-landsholdskollegerne i det hollandske endagsløb, ZLM Tour, og det blev til en flot andenplads for CULT Enery Vital Water-rytteren.

Det blev til fransk sejr ved 19-årige Thomas Boudat i dagens hollandske løb, ZLM Tour - og til et nyt fremragende resultat af de mange danske talenter, idet Mads Würtz Schmidt var tættest på at slå franskmanden. Den ét år ældre dansker - tidligere juniorverdensmester i enkeltstart og vinder af junior Paris-Roubaix - klemte sig ind i en fransk sandwich, da han henviste den jævnaldrende Marc Sarreau til tredjepladsen.

Det 177 kilometer lange løb, der indgår i Nations Cup, havde ryttere af 27 forskellige nationaliteter til start, og løbet skulle i sidste ende afgøres blandt ti ryttere, som var kommet afgørende fri med omkring 35 kilometer til mål og arbejdede godt sammen. I den gruppe sad Mads Würtz Schmidt, men i selskab med tre franskmænd, hvilket de fik udnyttet på bedste vis.

Således kunne de køre tålmodigt og fik afværget adskillige angreb i finalen, inden der altså blev sat trumf på. I den sammenhæng demonstrerede den tempostærke CULT Enery Vital Water- og danske landsholdsrytter overblik og spurtede med om sejren, hvilket altså gav en flot andenplads.

Forud for den afgørende udskilning havde det danske hold præget løbet ved at animere forfølgelsen af en femmandsgruppe. I den sad blandt andre franske Loic Chetout, som også formåede at komme med i den afgørende frontgruppe, da denne kom af sted. Men altså først efter at det danske mandskab havde hentet femmandsgruppen og i dette arbejde også havde sprængt feltet.

Danmark fik også Michael Carbel Svendgaard ind på en 14. plads.

Denne samt ikke mindst Mads Würtz Schmidts placering kan vise sig særdeles vigtig i U23-rytternes Nations Cup, da ZLM Tour indgik som tredje afdeling. Danmark fik i Flandern Rundt ikke en god start på årets Nations Cup, hvor en 33. plads var bedste placering, i øvrigt også Mads Würtz Schmidt. I den seneste afdeling, La Cote Picarde, tog danskerne dog revanche og hentede en tredjeplads ved Søren Kragh Andersen (også umiddelbart efter franske Thomas Boudat) og 11. plads ved Michael Carbel.

 

SENESTE

Vis valgte

MANDAG

Vis valgte

SØNDAG

Vis valgte

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM TINKOFF-SAXO

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk