OL-SØLV TIL FUGLSANG I VAN AVERMAET-SEJR

I dag blev det olympiske linjeløb for herrer afviklet på en særdeles krævende rute i oplandet til Rio de Janeiro. 237 kilometer skulle tilbagelægges med start og mål på den berømte strand, Copacabana. Med tre passager af den voldsomt hårde Vista Chinesa-stigning inden for de sidste 80 kilometer var der lagt op til, at feltets skarpeste bjergryttere skulle få en sjælden chance for at duellere i et stort mesterskab.

Den chance tog de imod med kyshånd, og de leverede et helt sublimt cykelløb, hvor Jakob Fuglsang lykkedes med at tage en fantastisk sølvmedalje. Det var dog ikke en bjergrytter, der vandt, eftersom Greg van Avermaet endte som sejrherre efter en storslået indsats, mens Rafal Majka blev nummer tre.

Majka sad ellers sammen med Vincenzo Nibali og Sergio Henao på sidste nedkørsel, men de styrtede begge to, hvorefter Majka kørte alene længe. Halvanden kilometer fra mål blev han dog hentet af van Avermaet og Fuglsang, og i spurten var van Avermaet urørlig.

Læs også

Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

Løbsreferat:

Løbet blev sat i gang klokken 9:30 lokal tid (14:30 dansk tid) og var dermed en af de allerførste konkurrencer ved de Olympiske Lege. Efter nogle få kilometer uden initiativ fra nogen, begyndte forskellige ryttere at røre på sig.

Og det var en yderst interessant start, løbet tog sig. Normalt ved denne slags store mesterskaber får en gruppe af mindre kendte ryttere fra nogle af cykelsportens mere eksotiske nationer lov at etablere et udbrud, men sådan var det ikke i dag.

I stedet endte seks mand med at komme af sted i en gruppe, som talte så store profiler som Michał Kwiatkowski (Polen), Járlinson Pantano (Colombia), Michael Albasini (Schweiz) og Simon Geschke (Tyskland), mens Pavel Kochetkov (Rusland) og Sven-Erik Bystrøm (Norge) udgjorde resten af gruppen.

Det var umiddelbart vurderet en ganske farlig konstellation, men feltet tog det ganske roligt. Opsigtsvækkende var det dog, at Tom Dumoulin (Holland) allerede valgte at udgå af løbet efter ti kilometer, da han ikke ville risikere noget forud for enkeltstarten på tirsdag, der er hans helt store sæsonmål. Hvorfor han så stillede til start i dag må stå hen i det uvisse.

Efter 30 kilometer indså feltet dog, at frontgruppen ikke skulle have et alt for stort forspring, hvorfor Spanien og Italien sendte henholdsvis Imanol Erviti og Alessandro De Marchi frem for at kontrollere forspringet, der allerede havde sneget sig op på otte minutter.

Første rundstrækning

Med omkring 200 kilometer til mål ramte rytterne den første rundstrækning, der indeholdt to små stigninger, hvoraf den ene var voldsomt stejl, og et brostensstykke, der også var temmelig udfordrende. Den rundstrækning skulle forceres fire gange.

Da feltet ramte brostenene første gang sad Christopher Juul og Jakob Fuglsang (Danmark) helt forrest, mens Richie Porte (Australien) havde et mekanisk uheld. Kort herefter sendte briterne Ian Stannard frem for at hjælpe Erviti og De Marchi med føringsarbejdet.

Brostenene var i det hele taget årsagen til det meste drama i den første del af løbet. Anden gang rytterne ramte dem, havde Bauke Mollema et uheld, og han var af cyklen i flere omgange, inden han efter ganske lang tid igen fik kontakt med feltet. Adskillige ryttere tabte derudover kæden, hver gang brostenspassagen blev ramt.

Tjekkerne i offensiven

Ved fjerde og sidste passage af brostenene havde Porte endnu en gang problemer, da han tabte kæden, og denne gang var det svært uheldigt, da tjekkerne med Petr Vakoc og Zdenek Stybar virkelig gav gas og splittede feltet i flere grupper. I den forreste sad flere af briterne, og Stephen Cummings hjalp tjekkerne med at føre efter brostensstykket, men en gruppe ført an af spanierne og italienerne fik hurtigt kontakt, inden panikken nåede at brede sig alt for meget.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Det reddede blandt andet Jakob Fuglsang, men der var stadig mange ryttere, der ikke var fremme i forreste felt, som vel kun talte omkring 40 ryttere med over 115 kilometer til mål.

Det gik dog i stå igen, hvorfor Cummings forsøgte sig med et angreb, som omkring 12 ryttere svarede på. Danskerne lurede dog faren, og Juul sørgede for hurtigt at få kørt den gruppe ind, inden den fik et for stort forspring. Derefter overtog Cummings fronten i feltet på et tidspunkt, hvor forspringet til de forreste nu var dalet til to et halvt minut.

Det hårde tempo havde længe sørget for en finsortering, hvorfor adskillige ryttere var blevet sat, men nu begyndte lidt større ryttere i form af Tim Wellens (Belgien) og Wout Poels (Holland) at falde fra. Særligt sidstnævnte var en stor overraskelse, eftersom han ellers havde demonstreret storform de seneste par uger.

Kort efter tog Chris Froome (Storbritannien) en tissepause og et medfølgende cykelskift, men nu var feltet faldet til ro, og der skete ikke det store de næste mange kilometer, hvor rytterne kørte fra den første til den anden og meget hårde rundstrækning med den meget omtalte Vista Chinesa-stigning. I feltet havde Spanien overtaget fronten, og det var stadig den utrættelige Erviti, der førte an sammen med Cummings.

Vista Chinesa skaber splittelse

Så snart udbryderne ramte Vista Chinesa-stigningen første gang, måtte Albasini og Bystrøm opgive at følge med udbryderkollegerne, mens Erviti og Cummings også færdiggjorde deres arbejde i front af feltet, hvorefter De Marchi tog over. Overraskende måtte Pantano også opgive at følge med i frontgruppen, så Kwiatkowski, Kochetkov og Geschke fortsatte alene.

De Marchi holdt ikke længe, men italienerne fastholdt deres toneangivning, da de satte Diego Rosa og Damiano Caruso frem for at trække. Oppe foran splittede det hele til atomer, og det var Kochetkov, der en smule overraskende viste sig som den umiddelbart stærkeste. Kwiatkowski var dog ikke langt efter ham.

Caruso var den første til at forsøge et angreb i feltet, og det var en imponerende Greg van Avermaet (Belgien), der kørte med italieneren sammen med Geraint Thomas (Storbritannien). Nede bagved blev Philippe Gilbert (Belgien) og Edvald Boasson Hagen (Norge) sat. Samtidig kom Kwiatkowski op til Kochetkov igen, mens Jonathan Castroviejo (Spanien) satte sig i front af feltet for at holde styr på den farlige udvikling.

Flere ryttere var også kørt fra feltet, og Rein Taaramäe (Estland) og Sergio Henao (Colombia) kom også op til Caruso-Thomas-van Avermaet-trioen. På toppen af den ni kilometer lange stigning var de cirka et halvt minut efter Kwiatkowski og Kochetkov, mens feltet fulgte et halvt minut senere.

Flere angrebsforsøg

Da feltet ramte stigningen for anden gang var situationen nogenlunde uændret. Emanuel Buchmann (Tyskland) forsøgte et angreb med Juul på hjul, men de kom ikke væk. I stedet kørte Kristijan Durasek (Kroatien) væk med lidt mere succes, men Primoz Roglic (Slovenien), George Bennett (New Zealand), Andrey Zeits (Kasakhstan) og Sergey Chernetskiy (Rusland) kom op til kroaten.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Oppe foran var Kochetkov blevet parkeret af Kwiatkowski, og han blev hurtigt hentet af van Avermaet-gruppen. Zeits kørte fra sine følgesvende bagved, og kasakken kørte hurtigt op til forfølgergruppen med van Avermaet og co, hvorfra Taaramäe nu var blevet sat. Castroviejo var færdig med sit arbejde, og der var ikke umiddelbart nogen til at tage ansvar for tempoholdningen i feltet.

Lidt overraskende blev det Taaramäe, der satte sig frem, hvilket kunne være for Tanel Kangert, men også for sine italienske holdkammerater på Astana i form af Vincenzo Nibali og Fabio Aru, der sad lige bag esteren.

Med en forcering øgede Henao tempoet i sin gruppe, og de fik endelig hentet Kwiatkowski, der ellers havde siddet lige foran dem i ganske lang tid. Dermed var seks mand nu sammen i front.

I feltet satte Simon Clarke (Australien) sig frem, og han satte et dræbende tempo. Fuglsang sad lige i hjulet på ham og så fortsat ganske velkørende ud. Christopher Juul sad på imponerende vis også stadig med i feltet på sidste mandat. Lige før toppen af stigningen angreb Fuglsang, hvilket fik Aru og Adam Yates (Storbritannien) til at gå med. Kwiatkowski blev samtidig sat fra fronten, der kun havde et forspring på 20 sekunder.

Drama på nedkørslen

Det var en svær nedkørsel ned fra Vista Chinesa, og i anden omgang gik det galt for flere ryttere. Først styrtede Nelson Oliveira (Portugal) og siden var det Porte, der ikke kunne styre cyklen, og dermed fuldendte han en miserabel dag for hans vedkommende.

Til gengæld viste Nibali og Aru, at de er glimrende nedad, og de angreb og kom op til frontgruppen, mens Fuglsang, Yates, Kwiatkowski og Rafal Majka også kom med. Så var der rød alarm for spanierne, der ikke havde nogen med, og Alejandro Valverde og Joaquim Rodríguez befandt sig i stedet i en forfølgergruppe med Daryl Impey (Sydafrika) og Rui Costa (Portugal), men de blev hentet af feltet, hvor Fabian Cancellara (Schweiz) førte an efter på imponerende vis at have overlevet stigningerne.

I frontgruppen var der imidlertid fint samarbejde, da Kwiatkowski og Caruso førte an, men Kwiatkowski fik krampe og måtte stoppe sit arbejde.

I feltet var det meget overraskende Valverde, der nu ofrede sig fuldstændigt for Rodríguez, men frontgruppen var 45 sekunder foran. Valverde og Cancellara kørte dog stærkere end frontgruppen, hvor Caruso nu hvor alene om føringsarbejdet.

Afgørelsens time

Da frontgruppen ramte stigningen, måtte Caruso kapitulere, hvorefter Aru tog over. I feltet angreb Kangert, og der var Astana over hele linjen, for Zeits angreb fra frontgruppen og fik Fuglsang med sig, mens Nibali også fulgte med. Yates måtte overraskende slippe tidligt på stigningen.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Nede bagved var Rodríguez og Louis Meintjes (Sydafrika) nu kommet op til Kangert, mens Valverde blev sat. Froome sad bagest i det meget lille felt, men pludselig angreb han og satte kursen frem mod fronten.

I fronten forcerede Nibali, og det var kun Majka, Henao og Thomas, der kunne følge med, mens van Avermaet på imponerende vis kørte sig op igen. Fuglsang blev desværre sat, men han begrænsede skaderne og kom også op, da tempoet gik lidt ned.

Yates var dumpet ned til Froome, der havde fået selskab af Julian Alaphilippe (Frankrig), men de havde langt op på nuværende tidspunkt. Kort efter kørte Alaphilippe væk fra briterne og kom frem til Kangert.

Oppe foran lykkedes det på imponerende vis for Rodríguez og Meintjes at køre sig helt frem, mens også Zeits og Aru kom tilbage. Endnu mere imponerende var det, at Alaphilippe også næsten kom frem efter en fænomenal fartforøgelse. Lige inden han ville være kommet op, angreb Nibali, og Henao slog kontra på ham og fik italieneren med sig, mens også Majka kørte sig frem til frontduoen.

De tre slap fri, og Alaphilippe kom op til resten af gruppen, hvor Fuglsang og van Avermaet lavede størstedelen af føringsarbejdet. Da de ramte toppen, var de tre forreste omkring 15 sekunder foran forfølgerne.

Kæmpe drama på nedkørslen!

Nibali gav den maksimalt gas på nedkørslen, og det skulle vise sig at ende katastrofalt, da han styrtede og rev Henao med sig, hvilket betød, at Majka pludselig var alene i front.

I forfølgergruppen overgik samme skæbne for Thomas, der også styrtede ud af gruppen. Alaphilippe havde også haft problemer, for pludselig var han sat af gruppen, der med otte kilometer til mål havde 19 sekunder op til Majka. Franskmanden kom dog tilbage igen.

I forfølgergruppen kunne de dog ikke opnå fuldkommen enighed, og situationen så mildest talt god ud for Majka. Men med fem kilometer til mål angreb Fuglsang, og det var kun van Avermaet, der svarede. Det betød, at de to kunne blive enige om at samarbejde, og de hentede kraftigt ind på Majka.

Med tre kilometer tilbage manglede de kun sølle fem sekunder, og det lignede for alvor dansk medalje.

Halvanden kilometer fra mål kom de op til polakken, og nu måtte van Avermaet frem for at føre, men det var Fuglsang, der fik fronten gående ind til spurten. Her var van Avermaet helt suveræn, og Majka havde intet at spurte med, hvorfor Fuglsang kunne sikre sig en fantastisk sølvmedalje efter et helt igennem forrygende cykelløb.