Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Sirotti

Optakt: 10. etape af Giro d’Italia

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

15.05.2017 kl. 22:44 af Emil Axelgaard.

Nairo Quintana ville ikke vente til tredje uge og viste allerede på Blockhaus, at han er løbets bedste klatrer. Tom Dumoulin leverede imidlertid en mindre sensation ved kun at slutte 24 sekunder efter den colombianske bjergged og er dermed i pole position til at køre sig i lyserødt, når løbet efter en hviledag fortsætter med endnu en af løbets absolutte nøgleetaper, den 39 km kuperede enkeltstart mellem til Montefalco.

 

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL 10. ETAPE - VIND KONTANTE PRÆMIER

Ruten

Siden han overtog ansvaret for løbet, har løbsdirektør Mauro Vegni været meget innovativ og ikke været bundet af mange traditioner. Han har imidlertid indført én, der synes at være kommet for at blive. Siden 2013 har han hvert år indlagt en relativt lang enkeltstart på 35-50 km gennem kuperet terræn, ofte i et af Italiens smukkeste vinlandskaber. Snoede veje, svære nedkørsler, bakker af varierende længde samt flade stykker, hvor man har brug for power, har gjort det til nogle meget alsidige udfordringer, der ikke nødvendigvis har tiltalt de største specialister, og de lange enkeltstarter har hver gang spillet en nøglerolle i at afgøre klassementet. Traditionen videreføres i 2017, hvor etapen, der var den første udover åbningsetaperne på Sardinien til at blive præsenteret, igen kommer cirka midtvejs, hvor den tilbyder de mest komplette klassementsryttere en fremragende chance for at vinde tid inden den brutale sidste uge i bjergene.

 

Etapens længde på 39,8 km følger meget fint traditionen, når rytterne i år bevæger sig mellem Foligno og Montefalco, to byer, der er placeret lige midt i den italienske støvle. Som det ofte har været tilfældet for disse enkeltstarter, kan etapen inddeles i to dele: en indledende sektion for de kraftfulde specialister og en kompliceret afslutning med stigninger, nedkørsler og tekniske strækninger. Fra starten bevæger man sig mod sydvest ad en ganske svagt faldende vej, der ikke byder på nævneværdige sving og leder frem til første mellemtid, der tages efter 9,8 km. Herefter drejer man mod nordvest ad en stor flad vej, men kort efter leder et venstresving væk fra hovedvejen og ind i det kuperede terræn.

 

Over de næste ca. 5 km stiger det med 4-5%, mens man bevæger sig mod syd til Madonna delle Grazie, der nås efter 17,9 km, hvor et stykke med falsk fladt leder frem til byen San Marco efter 21,8 km. Herefter venter en teknisk nedkørsel, hvorefter man igen rammer en flad, lige vej, der leder mod vest til anden mellemtid i byen Bastardo efter 28,2 km. Herfra sætter man kursen mod sydøst og siden nordøst af en hovedsageligt lige vej. De sidste 10 km stiger svagt hele vejen. Det bliver aldrig stejlt, men der er heller ingen steder, hvor man kan komme sig. I de sidste 5 km er stigningsprocenten ca. 2% det meste af vejen. På den sidste kilometer kører man via en lille nedkørsel gennem en port, hvorefter en lille rampe leder frem til den 200 m lang, svagt stigende, 6 m brede opløbsstrækning. Efter en lang, lige vej er der fire sving i de sidste 1500 m.

 

Etapen lægger sig fint i forlængelse af de tilsvarende enkeltstarter fra de foregående fire udgaver, der er blevet vundet af hhv. Alex Dowsett (2013), Rigoberto Uran (2014), Vasil Kiryienka (2015) og Primoz Roglic (2016).

 

Montefalco er ikke tidligere blevet besøgt af Giroen og har heller ikke været rammen om et større cykelløb i dette årtusinde.

 

 

 

 

 

Vejret

Sidste år blev den tilsvarende enkeltstart reelt ødelagt af regnvejr, men det sker ikke i år. Tværtimod venter der solskin, en skyfri himmel og en temperatur på 23 grader. Der vil være en relativt konstant, let til jævn vind fra nordøst, hvilket hovedsageligt giver medvind frem til anden mellemtid. Herefter følger et kort sidevindsstykke, inden man på de sidste kilometer får modvind og sidemodvind.


SÆT DIT MANAGERHOLD TIL 10. ETAPE - VIND KONTANTE PRÆMIER
 

Analyse af 9. etape

Forud for etapen var der bred konsensus om, at Blockhaus ville skabe ganske store tidsforskelle. Det er helt uundgåeligt, at en så svær stigning ikke vil få feltet til at eksplodere til atomer, men alligevel må det komme bag på mange, at afstandene blev så store. Efter bare ét stort bjergslag er kampen om podiet reelt kogt ned til en dyst mellem fem ryttere, også selvom der venter en historisk svær tredje uge.

 

Forklaringen er imidlertid enkel. Al tale om, at Nairo Quintana ville køre konservativt og vente til Alperne og Dolomitterne med at sætte de afgørende fremstød ind, viste sig at være helt forkert. Colombianeren havde udset set den afslutning, der måske passer ham allerbedst, til at give rivalerne et mentalt knæk, og dermed benytte den anden af de to mulige strategier. Målsætningen synes nu at være at vinde så meget tid, at han relativt hurtigt kan gå på cruise control og lade konkurrenterne køre om andenpladsen. Det blev tydeligt, da han fik feltet til at eksplodere meget tidligt på stigningen med et næsten skræmmende stærkt Movistar-mandskab, hvor specielt Winner Anacona viste den styrke, han ikke har haft i mere end et år, men som han tidligere har vist, at han besidder.

 

Quintana viste sig ikke uventet at være løbets bedste klatrer, men alligevel blev det langt fra den perfekte dag. Han kunne sikkert sagtens leve med en tidsgevinst på 24 sekunder til nummer 2 og 3, men han havde helt sikkert håbet, at netop Tom Dumoulin ikke ville være blandt hans nærmeste rivaler. Hollænderen leverede imidlertid dagens helt store sensation. Ganske vist har det hele året været klart, at han har forbedret sine klatreegenskaber helt enormt, men hvis man på forhånd skulle pege på en stigning, der ikke passede ham, ville Blockhaus fremstå som den mest oplagte kandidat.

 

Han har før vist, at han kan begrænse sit tab på meget stejle stigninger, men han har altid været i defensiven. Det var tydeligvis også den tilgang, han havde denne gang, men han må have fået stor moral af at se den ene topklatrer efter den anden falde fra. Igen gjorde han det, han mestrer som ingen anden: at køre sin egen enkeltstart fra top til bund uden overhovedet at bekymre sig om rivalerne. Det var sådan, han første gang viste forbedrede bjergben på Rettenbachferner - en endnu sværere stigninger - 2015-udgaven af Schweiz Rundt, og det var sådan, han så heroisk forsvarede sig i Vueltaen for to år siden.

 

Hvad der var særligt imponerende var, at han faktisk ikke tabte meget tid til Quintana, efter at colombianeren først var kommet væk. Det må give anledning til bekymring i Movistar-lejren, da stigningerne senere i løbet er mere moderate og dermed bedre for den store hollænder. På den anden side venter der nogle meget store bjergetaper, hvor det samlede antal højdemeter er betydeligt større, og det udestår stadig at se, hvordan Dumoulin vil håndtere det. Det var netop på en sådan etape, han knækkede i Vueltaen for to år siden, mens hans håndterede de mere simple etaper med bare én stor stigning meget bedre.

 

Én ting synes imidlertid hævet over enhver tvivl: Dumoulin vil være i lyserødt efter de 39,8 km mod uret tirsdag. Ganske vist har der været indikationer på, at den forbedrede klatring har haft en pris på enkeltstarterne, men det vil være en mindre sensation, hvis ikke han tager mere end et halvt minut på Quintana, og selvom Thibaut Pinot er en fremragende enkeltstartsrytter bør han ikke kunne forsvare en føring på 2 sekunder til Dumoulin.

 

Det er imidlertid næppe heller nogen katastrofe for FDJ-kaptajnen. Efter to fiaskoer i Touren kom han endelig tilbage på sporet som grand tour-rytter og viste sig tydeligvis som en af feltets tre stærkeste ryttere. Med sine stærkt forbedrede evner i kampen mod uret har han udsigt til at vinde en del tid på Quintana, og han kan reelt drømme om den samlede sejr, specielt fordi han typisk er bedst i den tredje uge og på større bjergetaper. Det samme er Quintana imidlertid, og derfor bliver det ingen enkel sag at matche colombianeren. Modsat Dumoulin er der dog meget mindre usikkerhed om, hvad Pinot kan præstere i den sidste del af løbet.

 

Vincenzo Nibali viste mandsmod, men tabte i sidste ende på sin gambling. Han havde fået nogen kritik for forud for løbet at antyde, at han kunne være tilfreds med en podieplads. I dag gik han imidlertid all in i duellen med Quintana, og den satsning endte med at blive dyr. Allerede nu er tidstabet så stort, at det er svært at se, hvordan italieneren skal vinde samlet. Det sagde man imidlertid også for 12 måneder siden, og historien har lært os, at Nibali måske er den rytter, der sidst skal afskrives.

 

Bauke Mollema bekræftede det, han allerede viste i sidste års Tour de France. Han er fortsat ikke på samme niveau som sidste juli, men han er ikke langt fra. Samtidig har han denne gang timet formen lidt anderledes, og der burde derfor være en chance for, at han er i fremgang. Kan han ramme sit højeste niveau i den tredje uge, er han i spil til podiet, ikke mindst fordi han har forbedret sig markant på enkeltstarterne.

 

Samtidig var det en fornøjelse at se, at Domenico Pozzovivo igen ligner den rytter, han var før sit styrt i 2015. Indikationerne var der i Tour of the Alps, og i dag kom bekræftelsen. Den lille italiener kommer ikke på podiet i årets felts, men det kunne ligne en top 5-placering. Også Astana imponerede trods deres outsiderstatus med både Tanel Kangert og Dario Cataldo, der ærede nu afdøde Michele Scarponi med måske deres bedste klatrepræstation nogensinde.

 

Som ventet bød etapen på mange tabere. Størst er naturligvis hele Sky-mandskabet. Hvem der har nedkaldt forbandelsen, ved vi ikke, men der synes at hvile en mørk sky over briterne i Giroen, der har budt dem på så meget uheld. Sygdom til Wiggins i 2013, til Porte i 2014 og 2015 og Landa i 2016 blev fulgt op af et styrt forårsaget af en håbløs motorcykel, og de befinder sig nu i samme situation som i de foregående år. Klassementet er helt væk, og al fokus skal nu rettes mod etapesejre. Det er en skam for løbet at miste både Geraint Thomas og Mikel Landa, der begge havde vist ekstremt lovende takter. Heldigvis ser skaderne for i hvert fald Thomas ud til at være begrænsede, så muligheden for etapesejre består. Spørgsmålet er, om det har meget værdi for briten og mandskabet, eller om det er mere værd at forlade løbet af bagdøren og indstille sigtekornet mod at hjælpe Froome til endnu en Tour-sejr.

 

Også Adam Yates fik drømmen om endnu et topresultat knust af styrtet, men han har stadig mere at redde. Tidstabet var mindre, og for ham er ungdomstrøjen stadig et mål. Derfor vil briten sikkert fortsætte med at kæmpe for klassementet, fordi han må formodes at kunne vinde tid på Bob Jungels i bjergene og på Davide Formolo på enkeltstarterne.

 

Til gengæld vil det ikke overraske, hvis Tejay van Garderen kaster håndklædet i ringen. Det så ellers så lovende ud i Romandiet Rundt, og han lignede en mand, der var på sporet af en renæssance. Den kommer ikke i dette, og det må være helt umuligt for ham at sluge endnu en mental dukkert af disse dimensioner. BMC har haft som mål at trække ham ud af sin ”slump”, men nu synes han at befinde sig på bunden af en nærmest afgrundsdyb kløft.

 

Knap så stor var katastrofen for Ilnur Zakarin og Steven Kruijswijk, men det betyder ikke, at skuffelsen er meget mindre. Begge havde reelt en mulighed for at køre med om sejren i løbet, men leverede en skuffende indsats. Specielt Kruijswijk havde helt andre forventninger, men gik i stedet fra at være det bedste til at være det svageste af de tre hollandske kort. Historien viser, at han altid er bedst i tredje uge, og derfor er det for tidligt at afskrive ham, men når han vågner på mandagens hviledag, er der meget langt til det podium, han drømte om i morges.


SÆT DIT MANAGERHOLD TIL 10. ETAPE - VIND KONTANTE PRÆMIER
 

Favoritterne

Det har været en almindelig antagelse, at Giroen vil blive afgjort i sin brutale tredje uge, der har tiltrukket sig langt mest opmærksomhed. Ingen kan imidlertid benægte, at vi midtvejs i løbet finder to etaper, der hver især i betydning er helt sammenlignelige med nogle af de store slag i Alperne og Dolomitterne. Det gjaldt søndagens meget stejle bestigning af Blockhaus, der endda gjorde større skade, end mange havde ventet, og det gælder i særdeleshed den lange enkeltstart til Montefalco, der venter dagen efter hviledagen.

 

Som sagt er det blevet lidt en tradition, at løbet har en enkeltstart af denne meget alsidige type og af nogenlunde samme længde, og historien viser med al tydelighed, at dens betydning er kolossal. Hvem husker ikke, hvordan Rigoberto Uran kørte konkurrenterne i sænk og sikrede sig den senere andenplads i 2014? Og få vil vel benægte, at Alberto Contadors sejr i 2015 i høj grad skyldtes hans dominerende præstation på den tilsvarende etape, hvor det kun var det dårlige vejr, der forhindrede ham i at tage en efterhånden sjælden enkeltstartssejr?

 

De lange enkeltstarter siden 2013 har som sagt haft mange af de samme karakteristika, og pudsigt nok har flere af dem været nærmest ødelagt af elendigt vejr. Sidstnævnte slipper vi for i år, hvor alle ryttere synes at få nogenlunde identiske forhold, og derfor får vi heldigvis en helt fair dyst. Sammenlignet med tidligere år hører ruten umiddelbart til i den lette kategori. Den er helt klart mindre teknisk end tidligere år, og stigningerne er færre og lettere. Dertil kommer, at der er flere powerstykker end tidligere, og specielt den første del, må få de mest kraftfulde ryttere til at slikke sig om munden. Derfor passer årets rute måske end anelse bedre til specialisterne, end man har set i tidligere år, hvor det ofte har været klassementsrytterne, der har domineret.

 

Netop spørgsmålet, om det er for specialister eller klassementskandidater, er det evigt tilbagevendende i forbindelse med enkeltstarter i grand tours. Sidstnævnte har som regel en bedre og bedre chance, jo senere etapen afvikles, da den bedre restitutionsevne kommer i spil. Denne etape har en alsidighed og en placering, der gør, at begge kandidater kan komme i spil, men der er så meget fladt, at det bliver en svær dag for de små folk. Modsat tidligere år, hvor man ofte har set klatrerne klare sig ganske fint på disse etaper, skal vi næppe forvente at se folk som Nairo Quintana eller Domenico Pozzovivo blande sig helt fremme, selvom begge er bedre enkeltstartsryttere, end deres klejne statur indikerer.

 

Etapens oplagte favorit falder imidlertid i begge kategorier. På papiret er Tom Dumoulin den rytter i feltet med klart de bedste enkeltstartsresultater, og det gør ham naturligt til manden, der skal slås. Hans favoritstatus er bestemt ikke blevet mindre af den suveræne præstation i dag, der tydeligvis indikerer, at han er i sit livs form. Samtidig er enkeltstarten af en type, som han elsker dem. Selvom han har vundet på både meget kuperede og flade ruter, foretrækker han de alsidige, der har et miks af det hele - nøjagtigt som denne. Det gør det muligt for ham at vinde tid på de lette folk på det indledende stykke og at sætte de rene specialister til vægs på stigningerne. Samtidig er han teknisk meget stærk, og det er således svært at finde nogen svagheder hos ham på en rute som denne. Faktisk kan ruten sammenlignes med den, der blev benyttet i Touren sidste år, hvor han ganske suverænt slog en ellers meget velkørende Chris Froome.

 

Tidligere ville en sejr til Dumoulin næsten være givet på forhånd, men denne gang er der faktisk grund til at tage forbehold. Dumoulin har selv indrømmet, at der er en betydelig risiko for, at hans øgede fokus på klatring kan koste i kampen mod uret. Noget kunne tyde på, at konsekvenserne er større, end han havde troet. I hvert fald kørte han en mildt sagt elendig enkeltstart - måske den dårligste i flere år - i årets Tirreno. Efterfølgende har han sagt, at det gav ham et wake-up call. Således havde han i lang tid knap trænet på sin enkeltstartscykel, men etapen i Italien viste ham, at enkeltstartsevner er noget, der skal vedligeholdes. Derfor har han igen dedikeret mere tid til sin favoritdisciplin, men det er nærliggende at tro, at han ikke er på samme niveau som tidligere. Alligevel er han i så forrygende en form, at vi tror på, at Dumoulin vinder i et felt, hvor han bør være stærkeste mand.

 

Hans værste rival er i vores øjne Bob Jungels. Luxembourgeren har altid været specialist, men faktisk er hans resultater på højeste niveau ikke imponerende. Således har han aldrig været konkurrencedygtig i de helt store enkeltstarter på WorldTouren, og en overgang så det ud til, at han måske havde mistet det sidste, der skal til i den specielle disciplin. Det ændrede sig imidlertid i sidste års Giro, hvor han kørte en fabelagtig enkeltstart under vanskelige forhold. Hans præstation i sidevinden og i løbets første uge tyder på, at han i år er mindst et niveau stærkere, og det ændrer dagens bjergetape ikke på. Blockhaus var helt indlysende for svær en stigning, og derfor var det ikke uventet, at han tabte en del tid. Nu befinder han sig igen i sit terræn på en rute, hvor blandingen af stigninger, tekniske passager og powerstykker passer ham som fod i hose. En formstærk Jungels bør kunne udfordre Dumoulin.

 

Blandt de ryttere, der ikke er med i klassementet, er det Vasil Kiryienka, der er det bedste vinderbud. Hviderusseren har ikke altid fået lov at køre sin egen chance på enkeltstarter i grand tours - det måtte han eksempelvis ikke i Touren sidste år - men efter dagens uheld er der ingen tvivl om, at han vil give den fuld gas. I 2015 vandt han den tilsvarende enkeltstart, og denne burde passe ham mindst lige så godt. Han kræver en vis distance for at være konkurrencedygtig og kører derfor sjældent med om sejren uden for grand tours og VM, men denne rute er lang nok og har en fin blanding af ikke for stejle stigninger og flade stykker. I år har han faktisk kørt nogle af sine bedste enkeltstarter hidtil, både på en prolog i Romandiet, hvor han normalt slet ikke kan begå sig, og på en meget svær rute i Baskerlandet.

 

Alligevel er han lidt af et wildcard. Noget tyder nemlig på, at han ikke er i form. Han kørte således en skidt enkeltstart i Slovakiet, og i dette løb har han foreløbig været en skygge af sig selv. Hvorvidt det afspejler hans reelle formniveau, er usikkert. Er han på 100%, kan han sagtens vinde denne etape.

 

Victor Campenaerts er her primært for at hjælpe Steven Kruijswijk, men han har ikke lagt skjul på, at han glæder sig til at tage sin chance på enkeltstarterne. Det har han carte blanche til at gøre, og det kan sagtens ende med etapesejr. I Ruta del Sol slog han Valverde, Contador og Pinot på en ganske vanskelig rute, og sidste år blev han nummer 2 til EM og nummer 5 på den lange enkeltstart i Vueltaen. Denne rute med en blanding af jævne stigninger og flade stykker passer ham fint, og i år synes han at være bedre end tidligere. Hans form er måske ikke helt perfekt, men det er vanskeligt at aflæse på en mand, der primært arbejde for Kruijswijk i det skjulte.

 

Var denne etape blevet afviklet forud for Blockhaus-etapen, havde Geraint Thomas været en af vores to eller tre største favoritter. Nu er han imidlertid mere en dark horse, om hvem der hersker stor usikkerhed. Ganske vist synes han at være sluppet uden væsentlige skader, men det er klart, at et styrt som det, han har været udsat for, vil have en effekt. Vigtigst af alt er dog det mentale. Kan Thomas allerede nu sætte sig op til at køre efter en etapesejr? Alt tyder på, at han er i sit livs form, og i Tirreno vist han, at hans fokus på klatring ikke har kostet på enkeltstarten. Ruten passer ham fint. Det handler for Thomas i høj grad om hovedet, hvis han vil køre med om sejren.

 

Andrey Amador var kendt som enkeltstartsspecialist, indtil han syntes at have tabt evne i kampen mod uret i begyndelsen af den professionelle karriere. Det ændrede sig med et slag, da han med et slag blev grand tour-rytter i 2015, og i de seneste to år har han kørt fremragende enkeltstarter i Giroen. Hidtil har han ikke kunnet overføre det til løb uden for den italienske grand tour, indtil han lige inden dette løb kørte en fornem enkeltstart i Romandiet. Det indikerede, at han er i sit livs form, og det bekræftede han i dag, hvor han kørte fantastisk på en stigning, der burde have været for svær for ham. Ruten har både en længde og en profil, der passer ham, og dermed er der lagt op til en stor præstation.

 

Thibaut Pinot var i mange år kendt som ren klatrer, men det ændrede sig med et slag i 2015. Nu er enkeltstarter en af hans styrker, og han er sågar fransk mester og slog sidste år selveste Dumoulin i Romandiet. Ruten i Schweiz var imidlertid langt mere kuperet, og selvom han har forbedret sig på det flade, er der nok lidt for mange powerstykker på denne rute til, at han kan true de helt store specialister. På den anden side er Pinot helt oplagt i storform, og det betyder kolossalt meget i en grand tour.

 

Mange vil huske, hvordan det hele kollapsede for Bauke Mollema på enkeltstarten i Touren for et par år siden. Alt har imidlertid ændret siden skiftet til Trek, og nu er enkeltstarten et af hans specialer. Han kørte en helt fantastisk enkeltstart på en lignende rute i Touren sidst år, og siden da har han endda vundet enkeltstarter i både Alberta og San Juan, den sidste endda på en helt flad rute. Det siger en del om, hvor stærk han er blevet i kampen mod uret, og med den form, han viste i dag, bør han kunne køre meget stærkt på denne etape.

 

Efter et par år, hvor potentialet næsten var forsvundet, er Tobias Ludvigsson endelig begyndt at leve op til forventningerne. Sidste år blev han nummer 3 på den lange enkeltstart i Vueltaen, og intet tyder på, at han er blevet dårligere efter skiftet til FDJ, hvor alle synes at blive endnu bedre i kampen mod uret. Hans form i dette løb synes at være ganske god, og man må formode, at han kan køre sig egen chance. Med de klatreegenskaber, han har udvist i år, burde denne rute passe ham ganske perfekt.

 

Ilnur Zakarin var engang kendt som enkeltstartsspecialist, men efter at han har tabt sig, har han tabt den nødvendige power. Nu om dage skal ruterne være ganske kuperede for, at han kan begå sig. Han kørte imidlertid en ganske god enkeltstart på en ikke væsensforskellig enkeltstart i Romandiet, og selvom han skuffede i dag, er formen helt klart bedre nu. Sidste år var han på vej mod noget stort på enkeltstarten, indtil han styrtede, og den utilregnelige russer er på sine bedste dage helt ustyrlig.

 

For to år siden blev Luis Leon Sanchez nummer 2 på enkeltstarten i dette løb, og han har ofte kørt godt i grand tours. Han har imidlertid også været meget ustabil, og man ved aldrig, hvilken version af spanieren man får. Hans enkeltstarter har ikke været specielt gode i de seneste 12 måneder, men hans præstation på de seneste etaper tyder på, at formen er fantastisk. På papiret har han egenskaberne til at gøre det godt på denne rute.

 

Jos van Emden er en af feltets helt store specialister, og han har hidtil vist, at hans form er fremragende. Hans speciale er imidlertid flade enkeltstarter på op til 15-20 km, og denne rute er nok både en anelse for lang og en anelse for kuperet til, at han kan køre med om sejren. Det ændrer imidlertid ikke på, at hans top 10 ved VM sidste år, indikerer, at han har forbedret sig på de lange ruter, og derfor kan han sagtens overraske her.

 

Mange af de samme betragtninger gælder om Michael Hepburn, der aldrig rigtigt har kunnet begå sig på lange enkeltstarter. I år har han imidlertid i klassikerne vist en helt fantastisk holdbarhed, og han har klatret bedre end nogensinde tidligere. Ruten her er nok stadig for kuperet til, at han kan vinde, men vi vil ikke blive overraskede, hvis han leverer et topresultat.

 

I 2013 kørte Tanel Kangert med om sejren på enkeltstarten i dette løb, og i de år var han en af verdens bedste på kuperede enkeltstarter. Det er imidlertid længe siden, og i de senere år har hans præstationer i disciplinen været yderst skuffende. Hans præstation på dagens etape tyder imidlertid på, at han er i sit livs form, og det kan indikere, at noget stort også er i vente på enkeltstarten. De samme betragtninger kan direkte overføres til holdkammeraten Dario Cataldo, der måske også står foran en renæssance som enkeltstartsrytter.

 

Endelig fortjener Tejay van Garderen at blive nævnt. Amerikaneren fik sin en ordentlig dukkert i dag, og historien viser, at når det er tilfældet, kører han som regel skuffende på enkeltstarter. Det udestår imidlertid stadig at få afklaret, om der bare var tale om en dårlig dag. For et par uger siden blev han trods alt nummer 3 på enkeltstarten i Romandiet, og den form kan umuligt være helt væk. Kan han motivere sig, bør han kunne gøre det godt på en rute som denne.

 

Også Vincenzo Nibali, Steven Kruijswijk, Silvan Dillier, Gorka Izagirre, Chad Haga, Manuele Boaro, Jan Barta, Jeremy Roy, Alexander Edmondson og Stef Clement har potentiale til at køre i top 10, men det vil være en stor overraskelse, hvis en af dem løber med sejren.

KØB DEN STORE GIRO-BOG PÅ OVER 600 SIDER

 

Feltet.dks vinderbud: Tom Dumoulin

Øvrige vinderkandidater: Bob Jungels, Vasil Kiryienka

Outsidere: Victor Campenaerts, Geraint Thomas, Andrey Amador, Thibaut Pinot, Bauke Mollema, Tobias Ludvigsson,

Jokers: Ilnur Zakarin, Luis Leon Sanchez, Jos van Emden, Michael Hepburn, Tanel Kangert, Dario Cataldo Tejay van Garderen

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL 10. ETAPE - VIND KONTANTE PRÆMIER

 

FREDAG

Vis valgte

TORSDAG

Vis valgte

ONSDAG

Vis valgte

SENESTE: OPTAKTER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE KONTI-HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk