Optakt: 1. etape af 3 Dage ved Panne

Ruten

Helt i overensstemmelse med traditionen indledes løbet med den hårdeste etape, der bringe rytterne fra Nordsøen ind i De Flamske Ardenner. Tidligere er løbet startet i kystbyen Middelkerke, men for fjerde år i træk vil rytterne lægge ud i den by, der er centrum for løbet, De Panne. Etapen er ofte sluttet i enten Zottegem eller Oudenaarde i hjertet af De Flamske Ardenner. I de senere år er førstnævnte blevet foretrukket, og det er igen Zottegem, der lægger asfalt til finalen. Sidste år introducerede man en nye og hårdere rundstrækning, der inkluderer Muren i Geraardsbergen, og den vil igen blive benyttet i 2017.

Årets etape er med sine 206,2 km længere end vanligt, men i forhold til sidste år er der alene tale om, at man har forlænget det flade stykke i starten af etapen, og de sidste mere end 100 km er næsten helt uforandrede. Starten får som sagt i De Panne, hvorfra man ad flade veje bevæger sig langs kysten til nærliggende by Koksijde, hvorefter man bevæger sig mod sydøst ind i landet. Herfra går det i adskillige kilometer igennem stort set fladt terræn mod De Flamske Ardenner, og den eneste udfordring i denne fase er vinden.

Efter 85 km når man Oudenaarde, der er målby for Flandern Rundt, og det markerer, at man har nået stigningerne. De indledes med Edelareberg (1525 m, 4,2%, max. 7%), der kommer efter 92.5 km. Efterfølgende rammer man Haaghoek-pavéen, der indgår i de fleste flamske klassikere.

Læs også

Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége

Efter Haaghoek passerer rytterne Leberg (950 m, 4,2%, max. 13,8%), hvis top kommer 105,7 km fra mål. Derefter gælder det Berendries (936 m, 7,08%, max. 12,34%), der har top 101,7 km fra stregen i Zottegem, og herfra kører med frem til første passage af mål, hvor dagens første spurt kommer med 93,8 km igen.

Etapen afsluttes nu med to omgange på en 46,9 km rundstrækning i området syd for Zottegem. De første 13,6 km er flade og fører frem til endnu en passage af Berendries (936 m, 7,08%, max. 12,34%), der efterfølges af Tenbosse (450 m, 6,9%, max. 8,7%) bare 5 km senere. Terrænet flader herefter ud, men det vil bare være en hektisk opvarmning til den berømte Muur van Geraardsbergen (1075 m, 9,1%, max. 20%), der er med for andet år i træk. Den har top bare 16,6 km fra mål og efterfølges af hovedsageligt fladt terræn. Som det har været tilfældet i de sidste tre år, skal man imidlertid op over den lille stigning Klemhoutstraat (720 m), hvis top kommer med 5,2 km til mål.

Efter den sidste stigning falder det let hele vejen tilbage til Zottegem, afbrudt af en meget lille stigning mellem 1500 m- og 500 m-mærkerne. Med 1400 m igen drejer man til venstre, og derefter er der et blødt venstresving med 600 m til mål. Med 400 m igen drejer vejen til høje, og historien viser, at det er vigtigt at være i en god position her, da den faldende finale gør tempoet højt, og det er derfor svært for rytterne at passere hinanden på den korte opløbsstrækning. Den anden og sidste pointspurt kommer ved anden passage af målstregen.

Sammenlignet med sidste år er etapen blevet en anelse længere og rundstrækningen en anelse kortere, men der i alt væsentligt tale om den samme etape, som gjorde debut for 12 måneder siden. Den viste sig at være mere selektiv end hidtidige udgaver, og det lykkedes Alexander Kristoff, Alexey Lutsenko og Lieuwe Westra at køre fra feltet, hvorefter Kristoff vandt spurten. Mads Pedersen og Luke Rowe var blevet sat på Muren og nåede mål 29 sekunder senere, inden et felt på bare 34 mand spurtede om 6. pladsen med et tidstab på 36 sekunder.

I tidligere udgaver af en lignende etape vandt Alexander Kristoff en spurt i en seksmandsgruppe i 2015, mens Peter Sagan i 2015 mindeværdigt forsøgte at køre lead-out for Oscar Gatto i 2014, hvor begge var del af en syvmandsgruppe, der nåede mål 19 sekunder foran et felt, der blev anført af Marcel Kittel. Han bremsede imidlertid for sent og tog derfor en ikke helt planlagt sejr. I 2013 vandt Sagan en spurt i en gruppe på 10 mand, mens André Greipel var hurtigst i en gruppe på 57 mand 9 sekunder senere. I 2012 sluttede etapen i Oudennarde, og her vandt Sagan en spurt i en gruppe på 50 mand. I 2011 vandt Greipel en spurt i en gruppe på mere end 100 mand, mens den seneste meget selektive udgave kom i 2009, hvor Filippo Pozzato slog Frederik Willems i en spurt mellem bare de to.

Vejret

Som i ethvert andet belgisk forårsløb er det i høj grad vejret, der dikterer, hvor hårdt det bliver for feltet, og derfor bliver vejrudsigterne i disse timer studeret grundigt af enhver velforberedt sportsdirektør. I år ser det imidlertid ud til, at foråret er kommet tidligt til Belgien. Tirsdag ventes der masser af solskin samt en temperatur på hele 19 grader. Der vil være en let til jævn vind fra sydvest, hvilket giver sidevind og sidemedvind på det første stykke. På rundstrækningen vil der hovedsageligt være sidevind. Der vil være sidemedvind på stykket hjem fra Muren. I finalen vil man i næstsidste sving dreje ind i sidemodvind, inden man får sidemedvind på den korte opløbsstrækning.

Læs også

Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Favoritterne

Som altid er 1. etape den store chance for klassikerrytterne for at gøre en forskel i 3 Dage ved Panne. Ganske vist er der mulighed for sidevind på de efterfølgende etaper, hvor der også kan vindes bonussekunder, men det er førstedagen, der tilbyder den suverænt bedste mulighed for at vinde tid på de bedste temporyttere inden enkeltstarten. Det afspejler sig i høj grad i tilgangen til etapen, der ofte køres, som var det et endagesløb, og det giver anledning til meget aggressivt cykelløb med en løbssituation, der forandres konstant, og forskellige grupper i front på forskellige tidspunkter. Løbsfavoritterne har ofte testet hinanden og ofte angrebet relativt langt udefra. Da ruten ikke er meget selektiv, har klassikerspecialisterne været nødt til at tage tyren ved hornene for at gøre det hårdt for rivalerne.

Med introduktionen af Muren sidste er etapen blevet hårdere, og det har gjort det nemmere for de stærkeste at gøre en forskel. Der er dog stadig så langt til mål, at der er tid til at ske en regruppering, og selvom de stærkeste sikkert vil køre fra, når Muren passeres for sidste gang, kan det ende i en reduceret massespurt. Den hårdere rute betyder imidlertid, at tidsforskellene vil være større end tidligere, og derfor er etapen vigtigere for det samlede udfald.

Der er næppe tvivl om, at specielt Philippe Gilbert og Tony Gallopin har udset sig denne etape som muligheden for at vinde tid på deres rivaler, og derfor vil specielt Quick-Step utvivlsomt køre aggressivt, og vi kan forvente et festfyrværkeri af angreb på de to omgange på rundstrækningen. Allerede i indledningen vil det være meget nervøst grundet sidevinden, og selvom det næppe er nok til at splitte feltet, vil det skabe stor uro. I tidligere udgaver har man kunnet komme langt på denne etape ved at foregribe favoritternes angreb, og det kan igen i år vise sig at være en gavnlig taktik. Derfor vil det samtidig også tage lang tid at få udbruddet etableret, og det vil bidrage til at gøre løbet hårdt.

Når udbruddet er etableret, vil Quick-Step og Katusha formentlig tage kontrol, inden de mange angreb kommer på rundstrækningen. Herefter forventer vi et meget animeret løb, hvor en relativt tidlig offensiv kan være en genvej til finalen. Den sidste gang på Muren vil Gilbert sandsynligvis komme med sit store angreb og evt. samle tidligere udbrydere op. Det store spørgsmål er, om den gruppe, der etableres, kan holde feltet bag sig, eller om det samles til en reduceret massespurt.

Uanset hvilket scenarium, vi får, er Alexander Kristoff en af de store favoritter. Nordmanden har allerede vundet Zottegem-etapen flere gange, senest sidste år, og denne gang vil han igen være topmotiveret. Kristoff har ikke fået mange resultater i år, men det betyder ikke, at han er skidt kørende. Faktisk føler han sig bedre kørende end vanligt, og han er specielt opmuntret af sin præstation på Poggio i Milano-Sanremo, hvor han hang komfortabelt på, selvom farten i år var højere end vanligt. E3 blev ikke en stor succes, men det løb har aldrig passet ham, heller ikke i jubelåret 2015, hvor han ellers vandt stort set alt i denne periode. I Gent-Wevelgem var han uheldig at punktere, men igen gav han efterfølgende udtryk for, at han følte sig storartet kørende.

Muren er ganske vist en anelse for stejl for den store nordmand, der kan få problemer med at følge en eksplosiv rytter som Philiippe Gilbert. Der er imidlertid ikke mange af de største klassikerryttere til start, og Kristoff bør være i stand til at følge med eller at holde sig så tæt på, at han efterfølgende kan lukke hullet. Sidder han først med efter Muren, bliver han næsten umulig at slå i en spurt, og selv hvis de bliver hentet, vil han være favorit. I en reduceret massespurt efter et hårdt løb, kan ingen matche Kristoff, der endda har et stærkt hold til at køre sig frem. Kristoff er favorit, uanset hvordan det udvikler sig, og derfor er han vores  vinderbud.

Edward Theuns skal i år primært arbejde for John Degenkolb i klassikerne, men dette er hans chance for at køre for sig selv. Belgieren viste med sit store angreb på Taaienberg i Dwars door Vlaanderen og med sin offensive og meget imponerende kørsel i Gent-Wevelgem, at formen er glimrende. Han er så stærk på bakkerne, at han har gode muligheder for at kunne følge folk som Gilbert og Gallopin, og han er langt hurtigere i en spurt. Kristoff er en svær nød at knække, men han er mere eksplosiv på stigningerne og har således bedre mulighed for at overleve. Samtidig er han en af de få, der efter et hårdt løb faktisk kan true nordmanden i en spurt, både hvis det skal afgøres i et større felt eller i en lille gruppe. Derfor fremstår Theuns som et godt vinderbud.

Den formstærke Philippe Gilbert vil med stor sandsynlighed være stærkeste mand på Muren. Det vil ikke undre os, hvis han kan køre alene fra på nøglestigningen, men han har nok brug for selskab for at kunne holde hjem. En alliance med Tony Gallopin, Jens Keukeleire og Luke Durbridge vil være perfekt, idet han, Keukeleire og Gallopin så kan afgøre det i en spurt, hvor de er ganske jævnbyrdige. Gilbert er imidlertid mere kølig i finalerne og har en større succesrate. Samtidig er hans form indiskutabel, og det er endda muligt, at han kan drage fordel af Dries Devenyns til i finalen at spille et taktisk spil. Hvis Kristoff og Theuns falder fra, er Gilbert en af de store favoritter.

Jens Keukeleire viste i Gent-Wevelgem, at han efter en svær start på sæsonen er ved at finde benene. Belgieren var ikke langt fra at følge de bedste på Kemmelberg, og hans indsats i finalen var imponerende. Det gør ham automatisk til en af de stærkeste på Muren, og også han bør derfor være med helt fremme, hvis en lille gruppe skal køre hjem. Normalt er han endda hurtigere end folk som Gallopin og Gilbert, og han kan endda ventes at have Durbridge til at køre for sig, hvis det skal afgøres i en spurt. Han er ikke helt så cool som Gilbert i en finale som denne, men hvis Kristoff og Theuns ikke er med hjem, er det svært at forestille sig, at han på papiret ikke vil være hurtigste mand.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Tony Gallopin bekræftede i Dwars door Vlaanderen, at han stadig er fint kørende, selvom han ikke længere er på samme høje niveau som i starten af Paris-Nice. Desværre styrtede han i E3, og det stiller visse spørgsmålstegn ved hans form, men meldingen er, at han skulle være klar. Normalt kan han matche Gilbert på stigninger som disse, og han bør ved i den gruppe, der etableres efter Muren. På papiret er han endda lige så hurtig som Gilbert i en spurt. Han har en kedelig tenens til at skuffe i disse spurter, men han er bestemt i stand til at slå de fleste på stregen. Det gør ham til en oplagt vinderkandidat.

Manden, der kan slå Kristoff i en reduceret massespurt, er Sam Bennett. Det har aldrig været nogen hemmelighed, at ireren hører til blandt de allerhurtigste i verden, men han har haft et problem med sin positionering. I Paris-Nice viste han imidlertid, at han har farten til at slå alle stjernerne, og samtidig har han i år klatret nærmest uhørt godt. Han sad længe med fremme i Gent-Wevelgem, så selvom han ikke kan køre med de bedste på Kemmelberg, vil han være der i en reduceret massespurt. Her vil positionering igen være en udfordring, men hvis han kan holde sig til, er han på papiret den hurtigste.

Foråret har været skidt for Jens Debusschere, der tydeligvis ikke har ramt sin bedste form. Alligevel blev han nummer 7 i Gent-Wevelgem, så selvom han ikke kan køre med, når der angribes på Kemmelberg, vil han være klar til at tage sin chance i en reduceret massespurt. Normalt er folk som Kristof og Bennett hurtigere, men også Debusschere er en skarp afslutter efter et langt løb. Han har Moreno Hofland og Marcel Sieberg til at køre lead-out, og det kan være det, der giver ham sejren foran de hurtigere folk.

Vi har været meget imponerede over Sacha Modolo, der ser ud til at have nået et helt nyt niveau i de flamske klassikere. Han har været med helt fremme på stigningerne i E3 og Dwars door Vlaanderen, hvor kun en punktering satte ham ud af spillet. Han synes ikke at være helt så hurtig, som han tidligere var, men han er tydeligvis blevet mere holdbar. Dermed er han som skabt til denne etape, hvor han må være en af favoritterne, hvis det skal afgøres i en reduceret massespurt.

Med sejren i Handzame Classic viste Kristoffer Halvorsen , at han kan slå mange topsprintere, og derfor er vi spændte på at se, hvad U23-verdensmesteren kan præstere her. Denne etape er en stor udfordring, fordi den meget vel kan vise sig at være for hård, men Halvorsen har før vist en vis holdbarhed. Han er god til at positionere og skræmmende hurtig, så hvis han kan bevare topfarten selv efter et hårdt løb, vil han være klar til at udfordre Kristoff i en reduceret massespurt.

Dries Devenyns har i flere år været en af de bedste ryttere i de flamske klassikere, men han synes ikke helt at have ramt formen i år. Sidste år vandt han imidlertid både Belgien og Vallonien Rundt, så normalt burde han være at finde med de allerbedste på Muren. Her vil han sikkert skulle køre for Gilbert, men da Quick-Step skal finde måder at slå Kristoff, vil de to belgiere sikkert angribe på skift. Devenyns vil være den mindst overvågede, så det vil ikke være en stor overraskelse, hvis han sniger sig væk til en solosejr.

Marco Canola er rejst til Belgien efter en fremragende indsats i Coppi e Bartali, hvor han overraskede ved at køre med de bedste på de hårdeste etaper. Han har ikke samme erfaring i Belgien, men han bør være stærk i terræn som dette. Kan han køre med de bedste på Muren, er han hurtig nok til at udfordre de fleste i en spurt.

I gamle dage ville Filippo Pozzato være en af de helt store favoritter. Italieneren er ikke længere den samme rytter, men sidste efterår gav han prøver på, at han stadig er ganske solid. Han trænede hårdt op til Milano-Sanremo og meldes i ganske god form. Hvis han kan finde sine bedste ben, kan han måske være med fremme på Muren, og i en lille gruppe vil han være blandt de hurtigste.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Orica-Scott vil satse på Luka Mezgec i en reduceret massespurt, og her bør sloveneren være en af de hurtigste. Han er kendt som en af de mest holdbare sprintere og har før vundet spurter i felter af denne kaliber. Han kan regne med Keukeleire og Durbridge til at køre lead-out og bør være friskere end de fæeste rivaler.

Marco Marcato har igen i år vist, at man altid kan regne med ham i disse løb, og han bør også være en af de bedste på Muren. Det bliver svært at følge de allerbedste, men det er bestemt ikke umuligt. Selvom han ikke er så hurtig, som han engang var, vil han have en chance, hvis en lille gruppe skal afgøre det.

Endelig vil vi pege på Marcel Kittel. På papiret er 1. etape for hård for ham, men man ved aldrig med den store tysker. Han har før siddet med feltet hjem på en ganske vist lettere udgave af åbningsetapen, og hvis det hele ender med en reduceret massespurt i Zottegem, er tyskeren måske med igen. Sker det, vil han være en af de store favoritter, ikke mindst fordi han har et glimrende hold til at køre sig frem. Problemet er stigningen i finalen, der måske vil koste ham de kræfter, han skal bruge til at spurte om sejren.

Også Luke Durbridge, Maxime Vantomme, Guillaume Van Keirsbulck, Frederik Backaert, Sylvain Chavanel, Luka Pöstlberger, Jasper De Buyst og Jack Bauer kan spille en rolle, hvis løbet bliver hårdt, men de vinder næppe. Maximilano Richeze, Roy Jans, Coen Vermeltfoort, Raymond Kreder, Alexander Porsev, Eduard Grosu, Adrien Petit og Enrico Barbin kan blande sig i en reduceret massespurt, men også de får svært ved at krydse stregen først.

Feltet.dks vinderbud: Alexander Kristoff

Øvrige vinderkandidater: Edward Theuns, Philippe Gilbert

Outsidere: Jens Keukeleire, Tony Gallopin, Sam Bennett, Jens Debusschere

Jokers: Sacha Modolo, Kristoffer Halvorsen, Dries Devenyns, Marco Canola, Filippo Pozzato, Luka Mezgec, Marco Marcato, Marcel Kittel