Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 1. etape af 4 Jours de Dunkerque

Optakt: 1. etape af 4 Jours de Dunkerque

09. maj 2017 13:07Foto: A.S.O.

Første del af 4 Jours de Dunkerque har som regel været tilegnet sprinterne, men også budt på en etape, der besøger nogle af brostenene fra Paris-Roubaix. I år kommer denne lille klassikeretape allerede på første dag, men da de værste pavéer kommer langt fra mål, ventes det alligevel, at de hurtige folk skal slås om den første førertrøje i løbet.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruten

Løbet har oftest inkluderet en etape, der går henover nogle nordfranske brosten, og det vil også være tilfældet i 2017. Denne gang kommer Paris-Roubaix-etapen allerede på førstedagen, og man har i år endda valgt at inkludere nogle af de meste kendte pavéer fra den franske klassiker. De kommer som så ofte før imidlertid så tidligt, at de næppe gør en forskel. Det gør til gengæld en mindre kendt pavé, der er placeret på finalerundstrækningen

 

Som vanligt starter løbet i Dunkerque, og på førstedagen skal man tilbagelægge i alt 197,1 km, inden man krydser stregen i Iwuy. Stort set hele dagen begiver man sig igennem helt fladt terræn mod sydøst. De indledende højdepunkter er de to første spurter, der kommer efter hhv. 48,4 og 65,9 km, og herefter ændrer man retning for at køre mod øst frem mod dagens bjergspurt, en lille bakke, der kommer efter 95,1 km. Umiddelbart herefter rammer man den kendte pavé Mons-en-Pevele, der kommer efter 97,6 km, og den efterfølges af tre andre kendte pavéer, Bersée efter 99,5 km og Orchies, der er delt i to stykker, og som starter efter 101,7 km. Herefter kører man videre mod syd forbi den sidste spurt, der er placeret med 61,4 km igen.

 

Med knap 36,9 km igen kører man første gang henover den 1700 m lange pavé, der findes på den afsluttende 17,9 km rundstrækning. Herefter fortsætter man frem til stregen, inden man mod slutningen kører en hel omgang, hvilket betyder, at man igen skal over brostenene for anden gang med bare 13,2 km igen. Rundstrækningen er helt flad og slutter med en teknisk ukompliceret finale, hvor det sidste sving kommer med 3 km til mål.

 

Læs også
Lidl-Trek-udbryder trodser favoritterne på målbjerg

 

Iwuy blev også besøgt i 2011, hvor Marcel Kittel slog Aidis Kruopis og Michael van Staeyen i en massespurt.

 

 

 

Vejret

4 Dage ved Dunkerque er berygtet for sit dårlige vejr, men rytterne kunne ikke have ønsket sig en flottere start. Tirsdag byder på det flotteste solskin samt en temperatur på 15 grader. Der vil være en let vind fra nordøst, hvilket giver en dag med sidevind næsten hele tiden. På den sidste rundstrækning vil vinden komme fra flere retninger, men der vil være sidevind i de sidste tre kilometer.

 

Favoritterne

1. etape har næsten altid været en sag for sprinterne, men denne gang har man forsøgt at skabe lidt krydderi ved at lægge Roubaix-etapen ind allerede på førstedagen. Samtidig har man skabt øget usikkerhed ved at benytte en helt ny finale, hvor der vil være nogen tvivl om, hvor svær den sidste pavé, der skal passeres to gange, er.

 

Det er imidlertid ikke nogen ny ting, at der er brosten på programmet i Dunkerque, og historisk har de aldrig rigtig gjort nogen stor forskel. Ofte har de været placeret så langt fra mål, at det ikke har været muligt at drage fordel af dem til at skabe splittelse. Ganske vist husker vi en etape for et par år siden, hvor de virkelig skabte kaos, men dengang var vejret miserabelt, og det var i høj grad de klimatiske betingelser, der gjorde forskellen.

 

I år vil vejret være storartet, og der vil ikke være meget vind til at udfordre feltet. Samtidig ligger de kendte Roubaix-pavéer alt for tidligt til, at de kan komme i spil. Skal man undgå en massespurt på etapen, skal splittelsen derfor skabes på brostenene i finalen.

 

Pavéen er 1700 m lang, men baseret på de sparsomme oplysninger, vi kan finde, er den ikke af voldsomt svær karakter. Dertil kommer, at sidste passage kommer med mere end 10 km til mål, og der er derfor god tid til at organisere en jagt, hvis der skulle opstå huller.

 

Arnaud Demare er til start som løbets store sprinternavn, og han er omgivet af et fabelagtigt hold til terræn som dette. FDJ vil med stor sandsynlighed kontrollere dagen stramt, og vi har svært ved at forestille os, at de lader sig snyde. Dertil kommer, at Demare er så stærk på brostenene selv, at han burde kunne følge de bedste, og da de færreste har lyst til at slæbe ham til stregen, vil der sandsynligvis ske en regruppering. Det er muligvis ikke et helt felt, der skal spurte om sejren, men en eller anden form for massespurt burde der blive tale om.

 

Læs også
Tobias Lund vinder for anden dag i træk

 

Det får os til at pege på Arnaud Demare som vores favorit. Sammen med Niccolo Bonifazio er han feltets hurtigste sprinter, og det i sig selv gør ham til en markeret mand. Løbet er starten på hans forberedelse til Tour de France, og derfor stiller han til start med næsten hele det tog, der ventes at ledsage ham til juli. Ganske vist har de endnu ikke kørt meget sammen, men i Besseges i vinters viste de, at deres store arbejde i efteråret havde båret frugt. De dominerede fuldstændig finalerne, og i dette felt bør et tog, der består af Daniel Hoelgaard, Marc Sarreau, Davide Cimolai og Jacopo Guarnieri, der er en af verdens bedste lead-out men, være i en klasse sig for sig. Det betyder, at Demare ingen problemer for med positioneringen, som ellers altid har været hans akilleshæl, og hvis han afleveres fra spids, vil han blive svær at slå. Brostenene vil gøre det lidt hårdere, og det taler kun til hans fordel, også selvom han netop har holdt en pause. Derfor tror vi på endnu en sejr til Demare.

 

På papiret er Niccolo Bonifazio løbets næsthurtigste rytter og umiddelbart den største rival til Demare. Han har haft en svær sæson, men fandt benene mod slutningen af brostensklassikerne. Siden har han holdt pause, og derfor er hans form usikker. Han siger imidlertid, at han har trænet godt og stiller til start med ambitioner. Sidste år slog han folk som Gaviria og Ewan og var tæt på at slå Kittel. Også han drager fordel af et lidt hårdere løb, og da han samtidig er en mester i positionering, har han alle forudsætninger for at slå Demare.

 

Direct Energie still til start uden den forsvarende mester Bryan Coquard, men til gengæld har de Thomas Boudat til spurterne. Franskmanden har i år fuld fokus på landevejen, og det har givet resultater med to sejre og to andenpladser. Han har vist, at hans fart rækker til meget, og i dette løb har han endda Adrien Petit til at hjælpe ham med at overkommer positioneringen, der tit er et stort problem for ham. Hans erfaring på brosten er begrænset, men han har normalt glæde af et hårdt løb.

 

Det har også Jens Debusschere , der på papiret er en af topsprinterne. Han har imidlertid spurtet skuffende i de seneste år, og derfor er det usikkert, om han kan matche de hurtigste i dette felt. Til gengæld er han meget stærk på pavéer og kan drage fordel af, at der skabes lidt udskilning. Derudover har han i Jurgen Roelandts en af de bedste lead-out men, og det kan måske hjælpe ham med at vinde trods den lavere topfart.

 

Matteo Malucelli har haft en fantastisk første sæson som professionel og har flere gange været ved at slå de store, blandt andet i Sarthe og San Juan. Den første store sejr ligger og venter lige om hjørnet, og den kunne meget vel komme her. Om han kan klare brostenene er usikkert, men han har normalt en vis holdbarhed og helt sikkert farten til at true favoritterne. Androni kan også satse på Marco Benfatto, men han må ventes at køre for Malucelli.

 

Cofidis er her med deres andensprinter efter Bouhanni, Clement Venturini. Cykelcrossstjernen bliver bedre og bedre som sprinter og har flere gange været tæt på at true de store. I Sarthe blev det eksempelvis til både en anden- og en tredjeplads. Pavéerne burde være til hans fordel, og han har et ganske fint tog til at køre sig frem.

 

Timothy Dupont er tilsyneladende stadig ikke kommet sig over den sygdomsperiode, der har forvandlet ham fra vindermaskine til anonym sprinter. Han har været langt fra sit bedste niveau, men der har været små tegn på, at han måske er på vej tilbage. Derfor er man nødt til at nævne ham som seriøs vinderkandidat, fordi han i topform kan slå alle i dette felt - bare husk, hvordan han sidste år fik ram på Fernando Gaviria.

 

Kenny Dehaes vandt sidste år en etape i dette løb, og det var netop på denne tid, at han begyndte at finde formen. Desværre har han i år slet ikke fundet benene, og det desværre symptomatisk, at han er meget ustabil. Nu har han imidlertid haft en lille løbspause, og hvis formen igen har indfundet sig netop nu, er han en af de få, der har både farten og lead-outet til at slå de bedste.

 

Ag2r er til start med Rudy Barbier, der ikke har haft mange muligheder for at spurte selv i sit første år på WorldTouren. Her burde han imidlertid få sin chance, og den vil han være klar til at gribe. I de foregående år har han vist, at han er en af de bedste franske sprintere, selvom det har knebet med at krydse stregen først.

 

Læs også
Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

 

Roy Jans har haft et skidt første år hos Veranclassic, og det er efterhånden symptomatisk, at han er meget svingende. Han har imidlertid kørt enkelte gode spurter undervejs og dermed vist, at han stadig er ganske hurtig. Desværre har han ikke det bedste tog, men han er på papiret en af feltets bedste sprintere.

 

Unge Yannis Yssaad har flere gange vist, at det er et spørgsmål om tid, inden han tager en sejr på dette niveau. Senest var han ganske tæt på at vinde i Bretagne på en dag, hvor han selv hævdede, at han var feltets hurtigste. Samtidig har han vist, at han er blevet mere holdbar, og derfor er det ikke nødvendigvis en ulempe, at der er en sen pavé.

 

Endelig vil vi pege på Eduard Grosu. Indtil i år har den unge rumæner haft det svært i de store spurter, men i 2017 er der sket noget. I Oman og Kroatien er han begge gange blevet nummer 2 bag nogle af feltets topnavne, og det vidner om, at han både er blevet hurtigere og først og fremmest bedre til at positionere sig. Vi er stadig lidt usikre på, om farten rækker til at vinde i dette selskab, men vi vil ikke udelukke det.

 

Også Boris Vallee, Adam Blythe, Raymond Kreder, Coen Vermeltfoort, Bert Van Lerberghe, Yannick Martinez, Nicolas Marini, David Menut, Anthony Maldonado, Damien Touze, Jeremy Lecroq, Nicolas Vereecken og Emiel Vermeulen kan blande sig i spurten, men de er næppe hurtige nok til at vinde.

 

Feltet.dks vinderbud: Arnaud Demare

Øvrige vinderkandidater: Niccolo Bonifazio, Thomas Boudat

Outsidere: Jens Debusschere, Matteo Malucelli, Clement Venturini, Timothy Dupont

Jokers: Kenny Dehaes, Rudy Barbier, Roy Jans, Yannis Yssaad, Eduard Grosu

DEL
INFO
4 Jours de Dunkerque
Nyheder Profil Resultater
Optakter
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?