Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Sirotti

Optakt: 1. etape af Tirreno-Adriatico

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

08.03.2017 kl. 14:23 af Emil Axelgaard.

Som det er blevet en tradition i Tirreno-Adriatico, bliver der ingen mulighed for at komme let i gang med det italienske løb. For sjette år i træk står en af løbets absolutte nøgleetaper på programmet straks fra start, når feltet giver sig i kast med den velkendte helt flade holdtidskørsel i Lido di Camaiore. På en rute for de helt store maskiner bliver det en festival af power og fart, hvor de første helt afgørende tidsforskelle i kampen om den samlede sejr vil blive slået.

Ruten

I de senere år har arrangørerne introduceret en tradition, der består i at starte løbet med en holdtidskørsel, og det har man ikke ændret i 2017. Det er således sjette år i træk, at man har haft planer om at lade en kollektiv kamp mod uret starte begivenhederne, men i 2015 måtte man grundet dårligt vejr i sidste øjeblik ændre etapen til en kort prolog. Som kompensation valgte man at åbne 2016-udgaven af løbet med en tro kopi af den aflyste etape, og det er nøjagtig samme rute, der vil blive benyttet til at skyde festen i gang i år.

 

I 2012, 2013 og 2014 blev holdtidskørslen afviklet mellem byerne San Vincenzo og Donoratico på den Tyrrhenske kyst, men nu er etapen blevet flyttet til den nærliggende ferieby, Lido di Camaiore. Distancen har varieret en anelse fra år til år, idet etapen har været mellem 16,9 og 18,5 km lang, men efter at man er flyttet til nye omgivelser har man forlænget den til 22,7 km.

 

Den gamle rute var ikke teknisk og for det meste flad, men der var en lille stigning undervejs. På den nye rute bliver der imidlertid ingen grund til at finde klatrebenene frem, idet arrangørerne har sammensat en meget enkel rute i Lido di Camaiore. Fra staten følger man den flade kystvej i nordlig retning i 9,5 km, inden et skarpt højresving leder ind i byen ved etapens eneste mellemtid. Herefter følger yderligere tre sving hurtigt efter hinanden, inden rytterne når tilbage til samme flade kystvej. De sidste 10,2 km består af den lange tur tilbage til start- og målområdet, denne gang i den modsatte retning. Etapen er helt flad, idet man befinder sig mellem 2 og 5 meter over havets overflade hele vejen.

 

I lyset af den flade, ikke-tekniske natur af den gamle rute er det ikke overraskende, at Orica-GreenEDGE og Omega Pharma-QuickStep, der hører til blandt de største specialister i disciplinen, vandt holdtidskørslen i de første tre år. Belgierne var således hurtigst i 2013 og 2014, men australierne vandt i 2012. I de to første år spillede vinden imidlertid en afgørende rolle og gav ganske ulige vilkår for de forskellige hold. Det kan ske igen i år, hvor vinden fra havet kan påvirke udfaldet af en etape, der giver en spektakulær og flot åbning i en festival af kraft og fart. Det var i hvert fald tilfældet sidste år, hvor BMC levede op til favoritværdigheden på den nye rute ved at slå Etixx-QuickStep med bare 2 sekunder og overraskelsen FDJ med 9 sekunder. I alt sluttede hele 10 hold inden for et minut af vindertiden, hvilket viser, at forskellene kan forventes at være små på en så hurtig rute.

 

Lido di Camaiore var også rammen om den hastigt arrangerede prolog i 2015, hvor Adriano Malori slog Fabian Cancellara. Byen er samtidig rammen om det italienske endagesløb GP Camaiore, der sidst blev vundet af Diego Ulissi i 2014, men nu er forsvundet fra kalenderen. I 2007 var man vært for en Giro-etape, hvor Danilo Napolitano vandt en massespurt, mens Rik Verbrugghe i 2002-udgaven af Giroen tog en udbrudssejr i byen.

 

 

 

 

Vejret

Et af trækplastrene for Tirreno-Adriatico i forhold til Paris-Nice har altid været det gode vejr, og efter to brutale dage i Frankrig er der ingen tvivl om, at mange er glade for at have valgt Italien. Løbet indledes således med det flotteste solskin og en temperatur på 17 grader - mere end 10 grader højere end på de første etaper i Paris-Nice.

 

Som vanligt er der ikke meget vind i Tirreno-Adriatico, kun en let vind fra vest, der er konstant for alle hold. Det give sidemodvind på turen ud og sidemedvind på turen hjem.

 

Favoritterne

Det er velkendt, at man altid skal være klar fra start i et ugelangt etapeløb, men det har sjældent været mere korrekt end i Tirreno-Adriatico. Det italienske løb giver kun klatrerne én chance for at gøre en forskel, og da den sidste enkeltstart er meget kort, fremstår holdtidskørslen som en af løbets absolutte nøgleetaper.

 

Som sagt er løbet startet med en holdtidskørsel hvert år siden 2012 bortset fra i 2015, hvor man i sidste øjeblik måtte ændre det til en kort prolog. Sammenlignet med den gamle rute, der blev benyttet i 2012, 2013 og 2013 er denne længere, og der kan derfor ventes større tidsforskelle. Derfor vil vi allerede have en god ide om, hvem der kan vinde samlet, når morgendagens etape er ovre.

 

Da der stort set ingen højdeforskelle er, men til gengæld mange lange, lige veje, hvor de store specialister kan åbne for gassen, er det en etape for de virkeligt kraftfulde ryttere. Den gamle rute var tilsvarende simpel, men der var i det mindste en lille bakke og lidt flere tekniske udfordringer, der kunne skabe lidt variation. Den nye etape kunne ikke være enklere, og den vil blive vundet af det hold, der har mest power og de største maskiner.

 

Vejrudsigten giver ens vilkår for alle hold, hvilket er prisværdigt, efter at netop den indledende holdstidkørsel i de første år blev ødelagt af meget ulige forhold. Dermed kan vi forvente en helt lige dyst mellem de mest kraftfulde mandskaber.

 

I de senere år har BMC været det dominerende hold på holdtidskørsler, og selvom man sidste år måtte afgive VM-titlen til Quick-Step, er der ingen tvivl om, at det amerikanske mandskab er nummer 1 i hierarkiet. Det er ganske vist sandt, at afstanden ned til Quick-Step sidste år var ganske lille, men da det belgiske mandskab er blevet markant svækket med tabet af Tony Martin, må BMC forventes at have styrket sin position. Det blev senest bekræftet, da man vandt årets første holdtidskørsel ved Volta a la Comunitat Valenciana i suveræn stil, og det er meget vanskeligt at komme uden om, at de er storfavoritter til at gentage sidste års sejr.

 

BMC møder op i noget, der mindre om stærkeste opstilling anført af Rohan Dennis, der vel er verdens bedste holdløbsrytter. Den flade rute er perfekt for australieren, der viste nærmest skræmmende form i Tour La Provence. Det samme har Stefan Küng gjort i de første klassikere, senest i Strade Bianche, og da schweizeren har potentialet til at blive den næste store enkeltstartsrytter, har BMC et helt fantastisk maskinrum. Dertil skal lægges, at Manuel Quinziato og Daniel Oss har været med til at vinde stort set alle holdstidskørsler og er store specialister samt at både Tejay van Garderen og Greg Van Avermaet er gode enkeltstartsryttere. Også Jempy Drucker har kørt gode prologer, og selv Damiano Caruso kan af og til fyre en god enkeltstart af. Samlet set har BMC ikke et eneste svagt led, og det vil være en kæmpe overraskelse, hvis ikke de vinder igen i år.

 

Når vi kigger på Quick-Steps hold, er vi ikke synderligt imponerede, men historien har vist, at belgierne stort set altid er næstbedst efter BMC. Man har ganske vist mistet Martin, men alligevel blev man md et lidt pauvert hold nummer 3 på holdtidskørslen i Valencia. Til dette løb har man en langt stærkere opstilling anført af specialisten Bob Jungels samt Tom Boonen og Niki Terpstra, der er fremragende til denne disciplin. Fernando Gaviria er måske ikke den store enkeltstartsrytter, men som alle andre sprintere er han god i holdløb, og Iljo Keisse samt Matteo Trentin har begge vist storform. Også Julien Vermote har god erfaring i holdtidskørsler, og det er vel kun en ellers formstærk Zdenek Stybar, der aldrig rigtigt har brillert i disciplinen. Det giver til sammen et meget homogent hold, der først og fremmest har kolossal erfaring i disciplinen. Erfaringen viser, at Quick-Step altid er blandt de bedste, og det vil de være igen.

 

Movistar har altid elsket denne disciplin, og i de senere år er de kommet tættere og tættere på de bedste. Sidste år skuffede de dog stort på denne etape, og i det hele taget var 2016 et skidt år for dem i denne disciplin. Normalt er de bedst på kuperede ruter, mens de har det svært, når det er alt for fladt, men det kan ikke ændre på, at de er til start med en næsten skræmmende opstilling. Jonathan Castroviejo, Alex Dowsett og Nelson Oliveira hører til blandt verdens allerbedste i disciplinen, og Jasha Sütterlin viste i sidste års Eneco Tour, at han endelig er klar til at indfri potentialet. Andrey Amador er også en solid enkeltstartsrytter, mens Daniele Bennati er en fremragende styrmand, der selv er meget stærk på flade enkeltstarter. Det giver en helt fantastisk power, og så gør det mindre, at man også skal slæbe rundt på Daniel Moreno og Nairo Quintana. Movistar har desværre lidt en tendens til at skuffe på flade holdtidskørslen, men på papiret har de et fremragende hold til denne etape.

 

Sky har altid hørt til blandt specialisterne i denne disciplin, men vi kan ikke helt finde ud af, hvad vi skal mene om deres hold til dette løb. På den ene side har man en stærk kerne bestående af formstærke Michal Kwiatkowski, kaptajn Geraint Thomas samt Vasil Kiryienka, og også Gianni Moscon, Elia Viviani og Salvatore Puccio har gjort det godt på holdtidskørsler. På den anden side skal man have Mikel Landa og Diego Rosa med på slæb, og specielt Landa er ikke glad for en rute som denne. Man viste sig dog fremragende frem med andenpladsen i Valencia, hvor Kiryienka og Kwiatkowski også var motorerne, og der er ingen tvivl om, at man har den nødvendige kerne af power til at gøre det godt på denne etape.

 

LottoNL-Jumbo nærmer sig stille og roligt verdenseliten i denne disciplin. De mangler stadig det store gennembrud og har skuffet lidt i de senere holdtidskørsler ved Eneco Tour, VM og Valenciana, men det ændrer ikke på, at de på papiret har et fremragende hold anført af en yderst formstærk Jos Van Emden, der er fremragende på en rute som denne. Det samme er Primoz Roglic, der for nylig blev nummer 3 på en helt flad enkeltstart i Algarve, hvor også Lars Boom var blandt de allerbedste. Jurgen Van Den Broeck er også en glimrende enkeltstartsrytter, og dermed har man den nødvendige kerne til at køre med blandt de bedste. Problemet er, at resten af holdet ikke består af specialister, og deror bliver det måske svært at køre med om sejren.

 

Sidste år blev FDJ med en næsten identisk opstilling nummer 3 på denne etape, og det kom som et chok for de fleste. Det kom imidlertid ikke som lyn fra en klar himmel, idet holdet har imponeret flere gange i de senere år. Til i år er man endda blevet styrket med en formstærk Tobias Ludvigsson, der sammen med Johan Le Bon, Thibaut Pinot og Anthony Roux udgør maskinen på et meget homogent hold. I det hele taget har FDJ forbedret sig markant i kampen mod uret, og vi forventer, at de igen leverer en præstation over det, man umiddelbart kunne forvente ved at betragte holdets ryttere enkeltvist.

 

I mange år har Trek altid haft et på papiret stærkt hold til disciplinen, men af en eller anden grund er det altid endt i skuffelse. I år mangler man Fabian Cancellara, men det kan ikke ændre på, at holdet igen ser ganske stærkt ud. Bauke Mollema har forbedret sig felt fantastisk som enkeltstartsryttere, og han støttes af solide motorer som Fabio Felline, Marco Coledan, Markel Irizar og specielt Matthias Brändle. I det hele taget har man et stærkt hold til fladt terræn som dette, og der burde derfor være basisfor at give Mollema en god start.

 

Orica-Scott har tidligere været blandt de bedste i denne disciplin, men i de senere år har man fokuseret mindre på holdstidskørsler. Alligevel fornægter historien sig ikke, og man gør det altid ganske godt, selv når holdet på papiret ikke er skræmmende. Til dette løb har man erfarne folk som Michael Hepburn, Luke Durbridge og Daryl Impey, der har vundet et utal af holdløb, samt stærke folk som Roger Kluge og Roman Kreuziger. De dage, hvor man kan vinde en etape som denne, er ovre, men man bør kunne levere en hæderlig præstation.

 

Det samme kan Sunweb, der tidligere var blandt de dårligste til netop denne disciplin, men i de senere år har forbedret sig markant. Desværre mistede man Wilco Kelderman, der brækkede fingeren i Strade Bianche, men med Tom Dumoulin som motoren har man stadig masser af muskelkraft. Søren Kragh og Chad Haga er således begge gode enkeltstartsryttere, og også Georg Prediler og Mike Teunissen har ført gjort det godt. Holdet har ikke styrken til at vinde, men de bør kunne gøre det hæderligt.

 

Feltet.dks vinderbud: BMC

Øvrige vinderkandidater: Quick-Step, Movistar

Outsidere: Sky, LottoNL-Jumbo, FDJ

Jokers: Trek, Orica-Scott, Sunweb

HUSK AT SÆTTE PICKS TIL 1. ETAPE AF TIRRENO-ADRIATICO

 

LØRDAG

Vis valgte

FREDAG

Vis valgte

TORSDAG

Vis valgte

SENESTE: OPTAKTER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE KONTI-HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk