Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 1. etape af Tour of the Alps

Optakt: 1. etape af Tour of the Alps

17. april 2017 14:31Foto: Sirotti

Den tredje uge af april er altid en todelt affære, hvor der på en gang er klassikere i Holland og Belgien samt vigtige forbedelsesløb til Giro d’Italia i det sydlige Europa. Det er således også tilfældet i år, hvor mange af de største favoritter varmer op til den italienske grand tour i Tour of the Alps (indtil i år kendt som Giro del Trentino), der afvikles fra mandag til fredag med blandt andre Mikel Landa, Geraint Thomas og Thibaut Pinot i felt, samt Tour of Croatia, der køres fra tirsdag til fredag og har Vincenzo Nibali til start. Hver dag vil vi bringe optakter til etaperne i begge løb.

 

Artiklen fortsætter efter videoen.

Mandag gælder det 1. etape af Tour of the Alps, mens Tour of Croatia først starter tirsdag.

 

Du kan læse overordnede optakter til Tour of the Alps og fra mandag også til Tour of Croatia.

 

Husk, at du hver dag hele ugen kan følge løbene på www.feltet.dk/live. Du kan finde vores tidsplan her.

 

Læs også
Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

 

Tour of the Alps - 1. etape

Ruten

De to halvetaper på førstedagen i 2013 var en undtagelse, men derudover har det været en fast tradition siden 2008, at løbet altid er startet med en tidskørsel, ofte på en helt flad rute ved Gardasøen. Frem til 2010 var der tale om en enkeltstart, men siden da har man foretrukket et holdløb. I år er starten i kraft af det nye samarbejde med Tyrol-regionen imidlertid rykket til Østrig, og det har givet anledning til en ændring af formatet. Tidskørslen er helt droppet, og i stedet går man direkte til det, Tour of the Alps handler om: klatring. Således venter den første af tre bjergafslutninger allerede på 1. etape, og selvom der ikke er tale om en stor bjergetape eller en lang målstigning, vil vi allerede på førstedagen få en indikation på, hvem der kan køre med om den samlede sejr.

 

Med sine 142,3 km er 1. etape en relativt kort sag, der bringer rytterne fra Kufstein på den østrigsk-tyske grænse til storbyen Innsbruck, der skal være vært for VM næste år. Man slutter imidlertid ikke inde i centrum, men i stedet på Hungerberg-stigningen nord for byen. Første del af løbet består af en småkuperet rundstrækning nordøst for startbyen, hvor der er en mindre, ikke-kategoriseret stigning, inden man efter 32,6 km vender tilbage til Kufstein. Herfra sætter man kursen mod Innsbruck og vil herfra bevæge sig mod sydvest stort set hele dagen. Terrænet er hovedsageligt fladt, indtil man når frem til den indlagte spurt efter 60 km. Her kører man rundt i en lille sløjfe i bjergene nord for dalen, hvor man rammer kategori 2-stigningen Brandenberg (8,2 km, 5,3%), der har top efter 69,6 km og er meget stejl på de første fire kilometer, og siden kategori 3-stiningen Aschau (1,6 km, 9,9%), hvis top nås 9,8 km senere og inkluderer 500 m med en gennemsnitlig stigning på 15,1%. Herefter vender man tilbage til dalen og fortsætter i fladt terræn frem til Innsbruck, kun afbrudt af en ikke-kategoriseret stigning, der har top med 23 km til mål.

 

Efter at have nået Innsbruck fortsætter man langs floden, indtil man med ca. 4 km igen kører over broen og direkte ind i bjergene nord for byen, hvor stigningen Hungerberg venter. Den stiger med 7% over 3,7 km og er ganske regulær med stigningsprocenter på 6-8% hele vejen. Undervejs er der på den bugtende vej fire hårnålesving, hvoraf det sidste kommer med ca. 700 m til stregen. Herefter er det en lige vej helt frem til stregen. I alt har den relativt korte etape 2075 højdemeter.

 

Innsbruck har senest været vært for et stort cykelløb i forbindelse med Østrig Rundt. I 2015 vandt Lukas Pöstlberger en flot udbrudssejr i bymidten, mens Alessandro Bazzana var hurtigst i en reduceret massespurt tre år tidligere.

 

 

 

Vejret

Der er udsigt til rigtigt møgvejr de to første dage i løbet, men heldigvis holder man sig mandag fra de høje bjerge, hvorfor nedbøren forhåbentlig kun falder som regn. Det ventes at regne hele dagen, og i alt skal der falde helt op til 18 mm i Innsbruck, mest kraftigt sidst på etapen. Temperaturen i bycentrum ventes at være 12 grader, og vi vil derfor nærme os frysepunktet i målområdet. Der vil være en let til jævn vind fra nordøst, hvilket give medvind stort set hele dagen. På den sidste stigning vil der imidlertid være modvind.

 

Favoritterne

Som så ofte før kastes feltet direkte for løverne, og der er ingen tid at spille for de ryttere med ambitioner om at vinde samlet. Selvom der venter bjergafslutninger også på de to følgende etaper, er dette sammen med tredje etape ruten med den hårdeste finale. Derfor er det en af de allerbedste muligheder for klatrerne til at gøre en forskel, og således er scenen sat til det første slag allerede på førstedagen. Mange af favoritterne kommer ganske vist direkte fra en hård træningslejr og er usikre på, hvad de kan præstere, og det vil skabe nogen nervøsitet, men samtidig vil de være meget ivrige efter at få en første pejling på formniveauet. Derfor er der næppe tvivl, om at de vil køre efter, at favoritterne skal afgøre det på sidste stigning.

 

Det ved de fleste ryttere og hold, og derfor er der ikke megen mening i at gå i udbrud. Løbet byder faktisk på ret gode muligheder for udbrudssejre, specielt på 2., 4. og 5. etape, og man gør således klogt i at spare på kræfterne. Derfor venter vi, at det tidlige udbrud etableres næsten med det samme, og det vil primært bestå af de mindre hold.

 

Læs også
Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

 

Når udbruddet er etableret vil alle kigge på Sky og forvente, at de tager kontrol, og det vil det britiske mandskab med stor sandsynlighed gøre. Også Thibaut Pinot vil sikkert være ivrig efter at tage ansvar, men har det tit svært på den første dag i et etapeløb. Derfor vil han sikkert føle benene an, inde han beder sit hold om at føre. Cannondale må også kunne tænkes at have ambitioner, og en eller anden kombination mellem de tre hold vil sikre, at der bliver skabt samling i bunden af sidste stigning. Her skal favoritterne slås om sejren.

 

Målstigningen er ganske kort og bliver aldrig meget stejl, og det er derfor en finale, der ikke vil skabe de helt store afstande. Samtidig passer den bedre til mere eksplosive typer end de rene klatrere, der i højere grad skal se på muligheder senere i løbet. Der er tillige modvind, og det gør det bestemt ikke lettere at skabe forskelle. Derfor kan det sagtens være, at det er en relativt stor gruppe, der når frem til sidste kilometer, og det er derfor en finale, der kan passe godt til ryttere med et vist punch. De er imidlertid stort set alle samlet i Ardennerne, og det gør det relativt åbent.

 

Sky har sammen med Cannondale det bedste hold at klatrere og har brug for et hårdt løb. Derfor forventer vi, at det britiske mandskab vil tage kontrol fra bunden og sætte et modbydeligt tempo. Det vil gøre det svært at angribe (mon ikke Stefano Pirazzi forsøger alligevel?), og modvinden vil ikke gøre det nemmere. Derfor vil løbet sikkert først blive åbnet, når Sky spiller ud med deres kaptajner Geraint Thomas og Mikel Landa.

 

Landa og Thomas er på papiret ligestillede. Vi vil ikke blive overraskede, hvis netop de to ryttere viser sig at være de stærkeste, og derfor kan det sagtens blive lidt af en tilfældighed, hvem af de to der kan gøre forskellen. Holdet vil helt sikkert forsøge at udnytte, at man har to kaptajner, der kan angribe på skift, og derfor kan held meget let afgøre, hvem der får slået et hul på en stigning som denne.

 

Vi tror imidlertid mest på Mikel Landa. I de seneste tre år har han brugt løbet som sidste forberedelse til Giroen, og det har han gjort med stor succes. I 2014 agerede han hjælperytter, men vandt alligevel sidste etape, mens han i 2015 blev nummer 2 samlet, hvormed han sendte et varsel om det gennembrud, der senere ventede i den italienske grand tour. Sidste år stillede han til start som løbets største favorit og viste sig at være i en klasse for sig. Ikke blot vandt han løbets eneste bjergafslutning, han var også så overlegen på stigningerne, at han selv uden holdkammerater kunne kontrollere de svære sidste etaper, hvor han nærmest syntes at køre væk på stigningerne efter behag.

 

Historien vidner med andre ord om, at Landa altid rammer formen til dette løb, og i år er han endda i en endnu bedre situation. I både 2015 og 2016 var han således ramt af sygdom i årets første måneder og var derfor i et kapløb med tiden om at nå topformen. Denne gang har han haft en perfekt forberedelse og gjorde allerede sæsondebut i februar. I Ruta del Sol blev han nummer 5 på kongeetapen og i Tirreno nummer 8 på Monte Terminillo, og han har derfor været fint kørende hele vejen, selvom han ikke har været i topform. Kun hans seneste løb i Catalonien endte som en skuffelse, men han var dog stadig i stand til at levere et fint arbejde for Froome.

 

Siden da har Landa forberedt sig til Giroen, og vi er ikke i tvivl om, at han må være tæt på topformen.

Strategien i Giroen er, at Landa skal køre offensivt og Thomas afventende, og det vil de sikkert teste her. Landa har aldrig været bange for at angribe langt udefra, og han har faktisk et ganske godt punch også på en kort stigning som denne - bare tænk tilbage på den etape han vandt sidste år og også hans etapesejr i Baskerlandet. Samtidig tror vi, at han har forrang i forhold til Thomas, der allerede har haft fine resultater i år, og derfor vil holdet være mere interesserede i at afpudse Landas selvtillid. Vi tvivler på, at nogen kan matche Landa, når han angriber i finalen, og hvis de kan, vil Landa være bedre i en spurt op ad bakke end de fleste af de øvrige favoritter.

 

Geraint Thomas satser i år fuldt ud på Giroen, og derfor har han arbejdet målrettet på sin klatring. Det har i den grad givet pote, idet Thomas i Tirreno leverede sit livs klatrepræstation. Således var han ganske tæt på at følge Nairo Quintana på Monte Terminillo, hvor han blev nummer 2, og vi tror stadig, at han havde taget den samlede sejr, hvis ikke han var blevet ramt af Skys mange defekter på holdløbet. Han kunne ikke helt leve op til niveauet i Catalonien, men han har vist, at hans potentiale som klatrer på stigninger, der ikke er for stejle, er stort.

 

Man må formode, at Thomas i dette løb er endnu bedre, og den relativt korte målstigning passer ham faktisk perfekt. Selvom han ikke er helt så hurtig som tidligere, er han ikke langsom på stregen, hvilket kan vise sig at være en stor fordel på denne stigning. Med Landa ved sin side har han en taktisk fordel, og som sagt kan det sagtens være Thomas, der drager fordel af en one-two-tilgang, hvor man angriber på skift. Derfor tror vi, at Thomas paradoksalt nok er Landas værste rival.

 

Læs også
Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double

 

Manden med de bedste muligheder for at true Sky er Thibaut Pinot, der også bruger løbet til at afpudse Giro-formen. På papiret er han fuldt ud i stand til at matche Landa og Thomas på stigningerne, hvilket han dokumenterede ved at vinde kongeetapen i Ruta del Sol, hvor han slog selveste Contador og Valverde. Her er stigningen imidlertid en anelse for kort til at passe ham ideelt. Samtidig har han ikke altid været helt stabil i sit første løb efter en træningslejr, og han har før skuffet i forberedelsesløb forud for grand tour. Andre gange har han været god - eksempelvis da han vandt kongeetapen i Schweiz Rundt før Touren i 2015 - så det kan gp begge veje med den franske stjerne, men han skal som regel bruge et par dage for at finde formen. Vi er ikke helt overbeviste om, at Pinot er klar til at matche Sky, men naturligvis er en af løbets to bedste klatrere en af de store favoritter, hvis han er tæt på sit topniveau.

 

Som det fremgår af vores overordnede optakt, tror vi ikke på Rohan Dennis i kampen om den samlede sejr. Til gengæld kan han gøre det ganske godt på denne etape, der faktisk passer ham helt perfekt. Han har i år arbejdet en del på sin klatring, og det har helt tydeligt haft en effekt. Han mangler stadig en del på de lange, stejle stigninger, men på en kort eksplosiv sag som denne, er han en af de bedste i dette løb. Modvinden taler samtidig til hans fordel, og han er ganske hurtig i en spurt. Selvom han får det svært senere i løbet, kan Dennis sagtens ende som vinder af denne etape.

 

Cannondale stiller med et fremragende hold af klatrere, og de vil helt sikkert forsøge at udnytte deres overtal til at angribe på skift. Bedst muligheder for at udfordre Sky på stigningerne har Giro-kaptajnen Davide Formolo. Italieneren er en af de allermest talentfulde grand tour-ryttere, men af uransagelige årsager kunne han i 2015 slet ikke leve op til den flotte debutsæson. Sidste år styrtede han inden Giroen, men i Vueltaen fandt han med en top 10 tilbage på sporet. I år har han været velkørende i Paris-Nice, hvor han desværre styrtede, og det satte ham lidt tilbage i Catalonien. Nu må han imidlertid være tæt på topformen. er slet ikke dårlig på disse relativt korte stigninger og er helt klart en af løbets bedste klatrere.

 

Cannondales næstbedste kort er Joe Dombrowski. Amerikaneren havde ganske vist en svær start på sin professionelle karriere, men sidste år viste han for alvor, hvorfor han har vundet Baby-Giroen. I Giroen var han således en af de klart bedste klatrere, men desværre er han stadig enormt ustabil og alt for ofte helt væk fra topformen. Det har han også været i år, men da han skal køre Giro, må man formode, at han nu er ved at være klar. Han havde foretrukket en længere og sværere stigning, men da han er en del af et fremragende hold, der kan angribe på skift, har han reelt en mulighed for at snyde rivalerne.

 

Listen over Cannondale-klatrere fortsætter og inkluderer også stortalentet Hugh Carthy, der sidste år fik et gennembrud med en niendeplads i et uhyre stærkt besat Catalonien Rundt. Senere vandt han samlet i Asturien og gjorde det klart, at han er en af de mest lovende klatrere. I år har han haft en stille start, men det har været helt efter planen, da Giroen er det store mål. Han viste klar fremgang i Catalonien, og han bør derfor være tæt på sit topniveau i dette løb. Han er lidt af en dieselmotor helt uden punch, og derfor er stigningen bestemt ikke ideel. Han er imidlertid en af de bedste klatrere, og kan han og Cannondale udnytte deres taktiske fordele og overtal, er en sejr bestemt mulig.

 

Domenico Pozzovivo kan vel med god ret kaldes Mr. Giro del Trentino. Ikke mindre end en tredjedel af hans professionelle sejre er kommet i dette bjergløb, der naturligvis er som skabt til den klejne klatrer. Desværre er Pozzovivo stadig ikke den fantastiske rytter, han var inden det forfærdelige styrt i Giroen i 2015, og han kæmper stadig med at finde sit tidligere niveau. Der var imidlertid lovende takter i Tirreno, hvor han kørte top 10 på kongeetapen, og det var faktisk han mest opløftende præstation siden uheldet. Hvis han kan finde tilbage til tiden før styrtet, kan Pozzovivo reelt vinde denne etape. På det tidspunkt var han en af verdens suverænt mest stabile klatrere, og han kørte i top 10 i stort set alle de store WorldTour-løb - og endda også i mange kuperede endagesløb. Han havde foretrukket en hårdere rute, men han er faktisk ikke dårlig på korte stigninger. Alt afhænger af, hvor langt han er kommet med at genfinde sit niveau.

 

Siden han skrev kontrakt med Androni som 18-årig, har Egan Bernal været udråbt til den næste store colombianske klatrer, og han har til fulde vist, at han har potentialet. Allerede sidste år kørte han godt, og i år imponerede han stort, da han blandede sig med de allerbedste på kongeetapen i Tirreno. Han var også blandt de bedste i Coppi e Bartali og Giro dell’Appennino, men vi må indrømme, at vi havde forventet lidt mere af ham i begge løb. Vi er ikke helt sikre på, at han stadig har Tirreno-formen, men hvis han har, burde han kunne være med, hvor det er rigtigt sjovt.

 

Det samme kan Danilo Celano , der er på vej til at etablere som en kommende stor italiensk klatrer. Han var allerede god i Coppi e Bartali, men da han kørte fra Bernal på den svære sidste stigning i søndagens Giro dell’Appennino, viste han, at han har nået et helt nyt niveau. Han er helt klart i sit livs form, men dette er naturligvis det sværeste løb, han nogensinde har deltaget i. Det bliver svændende at se, hvordan han håndterer det.

 

Udover Bernal har Androni også Rodolfo Torres og Mattia Cattaneo. Specielt Torres er en fremragende kandidat til dette løb. Han fik sit store gennembrud, da han næsten vandt kongeetapen i Vueltaen i 2015, men 2016 endte som en stor skuffelse. Formen kom imidlertid mod slutningen af året, hvor han blandt andet kørte et fremragende Il Lombardia, og i år lagde han ud som lyn og torden i San Juan, hvor han var stærkeste mand på kongeetapen, selvom han blev slået af Rui Costa i spurten. Siden da har han ikke været helt på samme niveau, men han har stadig været blandt de bedste i Coppi e Bartali og Giro dell’Appennino. Er han lige så god som i Lombardiet, er han med helt fremme, selvom denne stigning ikke passer ham særlig godt.

 

Læs også
Skjelmose med stærk udmelding inden monument

 

Damiano Caruso er stort set ren hjælperytter på BMC, men her bør han få chancen for at køre for sig selv. Han virkede ganske velkørende i Tirreno og må formodes nu at være endnu bedre. På sine bedste dage er han en ganske glimrende klatrer, og han er skabt til en eksplosiv stigning som denne. Modvinden vil hjælpe ham til at hænge på, og hvis han sidder der til en spurt, vil han være svær at slå.

 

Sky kører naturligvis for Thomas og Landa, men det kan ikke udelukkes, at man giver Peter Kennaugh en chance for at angribe. Briten har før søgt den slags muligheder, og denne gang er det ikke helt oplagt, hvem der skal lukke, hvis han først kommer fri. Han var godt kørende i Catalonien og må formodes nu at være ganske tæt på Giro-formen. Stigningen passer ham ideelt, og han er ikke let at hente, hvis først han er kommet fri.

 

Endelig vil vi pege på Davide Villella. Han er ganske vist ikke ren klatrer, men på en stigning som denne er han god. Sidste år blev han endda nummer 5 i et meget hårdt Il Lombardia, og det viser, at han kan klare endog meget skrappere udfordringer. Hans form er et åbent spørgsmål, men da han satser på Giroen, må han være langt fremme. Han er samtidig hurtig i en spurt, hvilket kan blive vigtigt på denne etape.

 

Feltet.dks vinderbud: Mikel Landa

Øvrige vinderkandidater: Geraint Thomas, Thibaut Pinot

Outsidere: Rohan Dennis, Davide Formolo, Joe Dombrowski, Domenico Pozzovivo

Jokers: Hugh Carthy, Danilo Celano, Egan Bernal, Rodolfo Torres, Damiano Caruso, Peter Kennaugh, Davide Villella

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?