Optakt: 1. etape af Vuelta al Pais Vasco

Ruten

Vuelta al Pais Vasco er af og til startet brutalt med en afgørende klassementsetape, der har tvunget favoritterne til at være klar straks fra start, men som regel lægger man ud med en godbid til de få sprintere, der har vovet pelsen og er draget til den kuperede region i det nordlige Spanien. Sjældent har det dog været så nemt for de hurtige folk, som det er tilfældet i 2017, hvor de første to etaper er usædvanligt flade efter baskisk standard. Det har motiveret flere hurtige afsluttere til at give sig i kast med det spanske etapeløb, og de vil være klar til at gå efter den første førertrøje på den uhørt flade åbningsetape.

Årets løb indledes i Iruña-Pamplona, hvorfra rytterne bevæger sig ud på en første etape, der med sine 153,27 km følger vanlig baskisk standard i den forstand, at der er tale om en relativt kort sag. Etapen slutter bare få kilometer væk i den nærliggende by Eguesibar Sarriguren, men for at komme derhen skal man tilbringe det meste af dagen i det relativt flade terræn nordøst for de to byer, hvor der imidlertid ikke er de store udfordringer.

Fra starten sætter man straks kursen mod øst og efter få kilometer rammer man den første af to rundstrækninger. Den bringer feltet mod nordøst, og man rammer hurtigt den første af tre stigninger, kategori 2-stigningen Erriko Gaina (5,6 km, 4,81%), som er en jævn stigning, der aldrig bliver stejl. Herfra går det svagt nedad, mens man fortsætter først mod syd og siden vest, indtil man er tilbage ved startpunktet efter de første 55 km.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Den næste del af etapen består af en længere rundstrækning. Den første del er identisk med indledningen på den forrige rundstrækning, og derfor skal man igen op af Erriko Gaina, hvis top nås efter 78,92 km. Denne gang fortsætter man imidlertid videre mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Mezkirizko Gaina (3 km, 5,43%), der også er en meget jævn bakke. Toppen kommer med 62,59 km til mål, og herefter stiger det svagt frem til dagens første spurt, der kommer 1,31 km senere. Herfra sætter man kursen mod syd og siden vest gennem terræn, der først er svagt faldende og siden næsten helt fladt. Undervejs passerer man de sidste indlagte spurter med henholdsvis 32,05 km og 15,65 km til mål, hvor man har nået afslutningen på rundstrækningen. Herfra fortsætter man igennem fladt terræn til målbyen, hvor de sidste 3 km er helt flade. Der venter imidlertid en teknisk vanskelig finale med et 90 graders venstresving bare 300 m fra stregen.

Eguesibar Sarriguen har ikke været vært for et stort cykelløb i mere end et årti.

Vejret

Baskerlandet Rundt er kendt for dets ekstreme mængder af regn, men 2017 synes at blive et af de år, der bryder den ellers kedelige tendens. I skrivende stund ser det ud til, at vejret bliver fremragende hele ugen, og således lægges der mandag ud i høj solskin og en temperatur på 19 grader. Der vil kun være en let vind fra nord, hvilket giver sidemodvind på første del af rundstrækningerne, dernæst medvind og til sidst sidevind. I finalen vil der være et medvindsstykke, indtil man drejer ind i sidevind i det sidste sving.

Favoritterne

Ganske ofte har sprinterne haft en mulighed for at spurte om den første førertrøje i løbet, og det er bestemt ikke uden grund, at folk som Michael Matthews og Ben Swift har løbet som et af deres favoritter. Hvert år er der altid mindst to etaper for de hurtige folk, men undervejs er der altid ganske mange stigninger, der skal forceres. Derfor er det yderst sjældent, at man ser rigtige sprintere i Baskerlandet.

Derfor kan det ved første øjekast undre, at en mand som Sam Bennett er til start i det spanske etapeløb. En nærmere analyse af ruten forklarer imidlertid, hvorfor den hurtige irer har valgt at gøre debut i et løb, han normalt ville holde sig fra. I år byder løbet på to etaper, der er så flade, at mange sprintere vil kunne være med, og derfor er det ikke underligt, at Bennett, der i forvejen ikke har plads i Boras klassiketrup, der er bygget op om Sagan, øjner muligheder for at score værdifulde WorldTour-point.

De to flade åbningsetaper har helt klart været et incitament for visses sprintere, men det er dog stadig et fåtal af de hurtige folk, der har taget turne til Baskerlandet. Gruppen af hurtige afslutter udgøres fortsat hovedsageligt af folk som Matthews, Swift og Simon Gerrans, der har løbet som en fast del af deres sæsonprogram, men de må være begejstrede ved udsigten til flere muligheder end vanligt. Det kan således ikke udelukkes, at de mere klatrestærke folk også kan hænge på i finalerne på 3. og 4. etape, og dermed er der potentielt set fire chancer for at spurte om sejren.

I første omgang gælder det imidlertid en første etape, der hører til blandt de letteste i løbets nyere historie. Naturligvis er der et par stigninger på programmet - det er trods alt baskisk terræn - men de er både så lette og kommer så langt fra mål, at de på ingen måde kan eliminere sprinterne. Den eneste trussel, der potentielt kunne lure, var vinden, men heller ikke den synes på nogen måde at kunne komme i spil. Da der er flere ambitiøse hurtige folk til start, peger alt således på, at det hele vil starte med en massespurt.

Derfor kan vi også vente os en relativt kontrolleret etape. Caja Rural, FDJ, Dimension Data og Cofidis vil sikkert være interesserede i at vise sig frem i udbrud, men der er ikke meget incitament til at spilde kræfter i en offensiv, der ingen chance har. Derfor kommer gruppen med stor sandsynlighed afsted stort set med det samme, men de får næppe et stort forspring på så kort en etape. Sunweb, Bora og måske Etixx-QuickStep, UAE og LottoNL-Jumbo vil hurtigt tage kontrol og sikre, at der bliver skabt samling inden finalen. Da vinden slet ikke er stærk nok til at spille en rolle, bliver det formentlig en stille dag, indtil farten sættes i vejret i finalen.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Selve spurten er flad, men det er værd at notere sig, at der er et sving meget tæt på mål. Det betyder, at positionering er altafgørende, mens topfart spiller en mindre rolle. Lead-outs bliver derfor vigtige, og det kan blive en ganske interessant affære, da ingen hold er mødt op med store tog. Det gør det til et ret åbent slag mellem de forskellige hold, og i høj grad vil sprinternes individuelle evne til at positionere sig komme i spil.

Trods dette vil vi alligevel pege på Sam Bennett som manden, der skal slås. Ireren er ganske vist kendt for at have store problemer i den hårde positonskamp, og han er nærmest berømt for stort set altid at tabe kontakten med sine holdkammerater i finalen. I dette løb er Bora-hansgrohe imidlertid et af de få hold, der faktisk er mødt op med noget, der ligner et tog, og Bennett kan således regne med solid støtte fra hurtige folk som Jay McCarthy og Michael Schwarzmann. Ikke mange sprintere kan mønstre en så stærk kombination, så det helt store spørgsmål er, om Bennett kan holde sig til sine holdkammerater.

I dette løb er der færre sprintere, og det øger chancerne for en meget formstærk Bennett. Han har masser af selvtillid efter sejren i Paris-Nice, hvor han endnu engang viste, at han har farten til at slå verdenseliten. I dette løb er hans topfart i særklasse den bedste, og derfor bør han vinde, hvis han for en gangs skyld kan positionere sig rigtigt. I lyset af det fine tog, han har til sin rådighed, tror vi på, at han kan sikre sig sejren.

Hans værste rival kunne meget vel være Maximilano Richeze. Argentineren er ganske vist netop komme tilbage efter sit grimme styrt i Strade Bianche, og han har kun 3 Dage ved Panne i benene. Her sad han imidlertid med i sidevinden på den hårde 2. etape, og det viser, at formen ikke er helt elendig. Den rækker næppe til de hårdere etaper senere på ugen, men på åbningsetapen bør han ingen problemer få.

Modsat Bennett har Richeze den store styrke, at han er en mester i positionskampen. Samtidig er han en af de hurtigste i dette felt, hvilket han gentagne gang viste i 2016, når han af og til fik chancen. I en mere enkel finale var det måske blevet svært, men med et sent sving vil Richezes evner i at holde sig fremme sagtens kunne sikre ham sejren.

Michael Matthews er vel det største navn blandt sprinterne, og han har altid haft masser af succes i dette løb. Han viste i Gent-Wevelgem, at formen er god, men denne spurt er bestemt ikke ideel for den alsidige australier. Matthews er normalt ikke hurtig nok til at blande sig med de bedste i flade finaler. I dette løb er han ganske vist stadig en af de hurtigste, men vi har været ret skuffede over hans spurtpræstationer i 2017. Dertil kommer, at hans tog med Simon Geschke og Georg Preidler ikke er løbets bedste. Heldigvis er Matthews selv god i positionskampen, og det sene sving er ikke til hans ulempe. Derfor kan han sagtens vinde, men det kræver, at han er blandt de første i sidste sving.

Lotto Soudal stiller med både Tosh van der Sande og Sean De Bie, der kan begge kan tage chancen i denne finale. Normalt er van der Sande øverst i hierarkiet, og han mp formodes at være manden, der satses på. Belgieren er ikke ren sprinter, men etapesejren i sidste års Tour de l’Ain var et klart bevis på, at han er blevet hurtigere. Han er ikke den hurtigste i dette felt, men med De Bie ved sin side er han en af de få, der har en decideret lead-out man. Det er vigtigt i en finale som denne og kan være det, der giver ham sejren. Alternativt får De Bie sin chance, og selvom han er knap så hurtig, viste han i Tour Down Under, at han bestemt er konkurrencedygtig.

En sprinter, der har haft stor succes i dette løb, er Ben Swift. Heller ikke han er imidlertid meget hurtig i flade finaler, og vi tvivler på, at han har topfarten til at vinde efter noget, der tegner til at blive en meget let etape. Den tekniske finale er heller ikke ideel for Swift, der ovenikøbet har været syg på det seneste. På den anden side har han med Manuele Mori og Matej Mohoric faktisk et fint lead-out, og det kan være det, der sikrer ham sejren i en teknisk finale.

Juan Jose Lobato er klart en af feltets hurtigste, men spanieren har altid været kendt som en af de allerdårligste i positionskampen. Derfor er det sene sving mildt sagt dårligt nyt for ham, og det er vanskeligt at se, at han kan bringe sig i position til at spurte om sejren. Alligevel vil vi ikke udelukke ham. Efter skiftet til LottoNL-Jumbo har han faktisk et hold til at køre for sig, og med Paul Martens og Enrico Battaglin ved sin side ser det faktisk ganske godt ud. Hvis han kan holde sig til sine holdkammerater, er Lobato helt sikkert hurtig nok til at snuppe sejren.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Simon Gerrans har ofte vist, at han kan vinde reducerede massespurter efter hårde løb, men denne etape er nok en anelse for nem for australieren. De hurtigere folk er næppe trætte nok i finalen til, at Gerrans reelt kan true dem. Når han alligevel har en chance, skyldes det den tekniske finale, hvor han kan drage god fordel af støtten fra Michael Albasini. Spørgsmålet er, om en mand er nok til at vinde en tilstrækkelig god position.

Heller ikke Michal Kwiatkowski er normalt hurtigt nok i spurter som disse, men han har først vist en villighed til at give det et skud i dette etapeløb. Den tekniske finale er helt ideel for polakken, der teknisk helt suveræn og har en ganske god acceleration. Samtidig er han fremragende i positionskampen, og hvis han kan tiltvinge sig en god position i sidste sving, har han reelt en chance for at vinde. Det samme kan siges om Alejandro Valverde . Spanieren har før vundet massespurter i løb som disse, men da der ikke er bonussekunder, er han næppe villig til at tage risici i en teknisk finale. Hvis han gør, kan han imidlertid sagtens vinde.

Endelig vil vi pege på Jhonatan Restrepo og Grega Bole . Restrepo var flyvende i starten af sæsonen, hvor han viste sin spurtstyrke og klatreevner i Australien. Siden midten af februar har han imidlertid været helt væk fra noget, der ligner form, og det er usikkert, hvilket niveau han har til dette løb. Han har dog vist, at han kan afslutte i et felt af denne type. Bole var tidligere sprinter, men nu om dage har han ikke samme hurtighed. Han er bedst efter et hårdt løb, og han er nok for isoleret til at vinde så nem en etape. En topplacering er dog inden for rækkevidde.

Også Danilo Wyss, Anthony Rou, Simon Clarke, Toms Skujins, Matteo Montaguti, Alexey Lutsenko, Pello Bilbao og Ruben Guerreiro vil måske forsøge sig i en spurt, men de er næppe hurtige nok til at vinde.

Feltet.dks vinderbud: Sam Bennett

Øvrige vinderkandidater: Maximilano Richeze, Michael Matthews

Outsidere: Tosh van der Sande, Ben Swift, Juan Jose Lobato, Simon Gerrans

Jokers: Sean De Bie, Michal Kwiatkowski, Alejandro Valverde, Jhonatan Restrepo, Grega Bole