Optakt: 2. etape af 3 Dage ved Panne

Ruten

2. etape har typisk ført feltet fra enten Oudenaarde eller Zottegem i De Flamske Ardenner tilbage til kysten og en afslutning i Koksijde, der er De Pannes større naboby. Etapen har typisk været den længste og med sine 210-220 km været perfekt forberedelse til klassikerne.

I år er etapen forkortet betydeligt og strækker sig over bare 192,9 km, men den følger den velkendte opskrift. I 2017 er startbyen tirsdagens målby Zottegem, og derfra indledes rejsen mod kysten ved, at man kører stik vest igennem fladt terræn i de første mange kilometer. Man undgår alle stigningerne og passerer syd om Oudenaarde, mens man forlader De Flamske Ardenner. Herfra fortsætter man forbi Kortrijk og Wevelgem, indtil man når Geullveld efter ca. 67 km. Herfra sætter man kursen mod syd og den belgisk-franske grænse, hvor man møder de stigninger, der er kendt fra Gent-Wevelgem.

Når man er noget frem til den kuperede zone, snor man sig rundt i terrænet for at ramme alle de vigtige bakker. Først kommer Mesenberg (1100 m, 3,2%, max. 8%), og derefter gælder det Monteberg (1000 m, 7,3%, max.13,0%), der har top med 95,7 km til mål. Umiddelbart efter gælder det den frygtede Kemmelberg (700 m, 7,8%, max. 17%), hvis top nås, nås der resterer 94,8 km. Rodeberg (1700 m, 4,8%, max. 13%) kommer 7,9 km senere, mens klatreudfordringerne afsluttes med Vidaigneberg (175 m, 4,6%, max. 10%) og Sulferberg (1060 m, 3,2%, max. 8,0%) der har top med henholdsvis 85,7 km og 82,0 km til mål.

Læs også

Norsgaard på vej til storhold?

Efter bakkerne følger man grænsen mod nord, mens man bevæger sig ad flade veje mod havet. Efter 169,9 km krydses målstregen for første gang, og her køres dagens første indlagte spurt, inden man tager hul på to omgange på en 11,5 km lang rundstrækning.  Den er helt flad og i alt væsentligt rektangulær, selvom den krøller lidt rundt i den ene ende. Den fører feltet langs kysten fra Koksijde til Oostduinkerke, før man begiver sg tilbage ad en anden vej. Sidste år flyttede man mål væk fra bycentrum, hvilket gjorde finalen meget mindre teknisk, men i år har man igen placeret mål på den vanskeligste del. Der er således skarpe sving med 2300 m, 1000 m, 400 m og 300 m til mål, inden man rammer den korte opløbsstrækning, der stiger ganske let. Den sidste indlagte spurt kommer efter første omgang.

Sammenlignet med sidste år er etapen kortere, først og fremmest fordi man kører en omgang færre på rundstrækningen, der også er let modificeret i forhold til sidste år. Overordnet set er der imidlertid tale om en uforandret etape med stort set de samme klatreudfordringer (kun Sulfenerberg er tilføjet), der naturligvis kommer en anelse tættere på mål på grund af det reducerede antal omgange. Derudover er spurten igen blevet mere teknisk.

Etapen er oftest afgjort i en spurt, men af og til har vinden skabt kaos. Det skete i 2010, da Sebastien Turgot vandt på en meget våd dag, og i 2014 splittedes feltet af stigningerne og vinden. 32 ryttere overlevede, og til sidste slog Sacha Modolo Arnaud Demare og Alexander Kristoff i en spurt. I 2011, 2012 og 2013 endte det store massespurter, der blev vundet af henholdsvis Denis Galimzyanov, Marcel Kittel og Mark Cavendish, og det samme har været tilfældet i de seneste to år, hvor henholdsvis Alexander Kristoff og Elia Viviani har vundet.

Vejret

Efter en dag i solskin forværres forholdene til onsdag, der ventes at blive en overskyet dag med en temperatur på 16 grader. Samtidig bliver det en anelse mere blæsende med en jævn til frisk vind fra sydvest. Det betyder, at rytterne vil have sidemodvind, indtil man når bakkerne, hvor man gradvist drejer ind i sidemedvind. På rundstrækningen vil der hovedsageligt være sidemedvind på første del og sidemodvind på anden del. I de sidste 4 km vil der hovedsageligt være sidemedvind, men der vil være sidemodvind på opløbsstrækningen.

Analyse af 1. etape

En fuldstændig fabelagtig præstation af Quick-Step og Philippe Gilbert betyder, at den belgiske mester næsten ikke kan undgå at sikre sig sin første etapeløbssejr siden Tour of Beijing for to et halvt år siden. Gilbert er 22 sekunder foran Luke Durbridge, hvilket for et par år siden kunne betragtes som en spinkel margin. Dengang var Durbridge nemlig en af verdens bedste enkeltstartsryttere, men da australieren stort set ikke har været i top 10 i kampen mod uret i et par år, burde et sådant forspring være alt rigeligt for Gilbert til at sikre sig den samlede sejr.

I det hele taget var det en perfekt dag for Quick-Step. Først sendte man løjtnanten, Dries Devenyns, afsted før første passage af Muren og brugte så Marcel Kittel og Tim Declercq til at holde afstanden så lille, at Gilbert sammen med Durbridge og Frederik Backaert kunne køre op på løbets sværeste stigning. Knap havde han nået fronten, før en imponerende Devenyns med mesterligt arbejde holdt det samlede Katusha-hold stangen. Han slog ud i bunden af Muren, hvor alle vidste, at Gilbert ville angribe. Durbridge gjorde sit bedste for at hænge på, men som det var tilfældet på Kwaremont i fredagens E3, manglede han det sidste for at følge den mere eksplosive belgier.

Dermed endte det efter to fjerdepladser i store klassikere som endnu en skuffelse for Durbridge, der samtidig sandsynligvis måtte se Gilbert køre afsted med den samlede triumf. Når de umiddelbare følelser har fortaget sig, kan Durbridge imidlertid igen konstatere, at han er kommet ufatteligt langt som klassikerrytter. Det kan godt være, at hans enkeltstart nu er blevet ganske middelmådig, men i løbet af den seneste uge har han tre gange blandet sig med verdens allerbedste på de flamske hellingen. De længere distancer i Flandern og Roubaix bør endda passe ham endnu bedre. Her kan han gøre brug af sin dieselmotor, samtidig med at eksplosiviteten reduceres hos de stærkeste klatrere. Durbridge kan efter dagens præstation ikke andet end betragtes som en reel podiekandidat i de to brostensmonumenter.

Læs også

Agent sammenligner Philipsens tilbud: Så stor er chancen for et skifte

Også supertalentet Simone Consonni kan være yderst tilfreds med dagens indsats. I sit første år som professionel viser den tidligere medaljevinder ved U23 VM, at han på sigt kan blive en figur i de store brostensløb. Da Sacha Modolo samtidig i år har vist nye sider af sit talent, og UAE-mandskabet har hentet den altid stabile Marco Marcato, er det arabiske hold for første gang siden Pozzatos exit en reel faktor i de nordlige klassiker. Da man også har vinderen af U23-udgaven af Paris-Roubaix, Filippo Ganna, på holdet, ser det ud til, at det gamle Lampre-hold endelig kan blive en mere alsidig faktor, der kan gøre sig gældende på de fleste fronter.

Dagens fjerde vinder var Matthias Brändle. Østrigeren er på papiret løbets bedste enkeltstartsrytter, men de fleste have på forhånd vurderet dagens etape til at være for hård for tempospecialisten. Ikke uventet kunne han ikke følge de største specialister, men en femteplads på etapen og en samlet fjerdeplads betyder, at det vil være en overraskelse, hvis ikke han snupper den sidste plads på podiet.

Den store taber var naturligvis Alexander Kristoff, hvis forår er ved at udvikle sig til lidt af en katastrofe. Efter et fint Milano-Sanremo ødelagde uheld Gent-Wevelgem, og i dag var han ude af stand til at følge Gilbert på Muren. Det er imidlertid ikke helt uventet. Kristoff har aldrig kunnet matche de eksplosive ryttere på de flamske hellingen, og hans dominans i De Panne har hovedsageligt skyldtes, at de store specialister har været fraværende. Han kommer først for alvor til sin ret i Flandern Rundt, hvor hans enorme motor pludselig gør ham konkurrencedygtig. Hans indsats i finalen viser, at han er udmærket kørende, og så gør det nok mindre, at han for en gangs skyld ikke er med i kampen om podiet i De Panne.

Endelig må vi igen pege på Lotto Soudals nedtur. Det belgiske mandskab er under stort pres efter et forår, der er gået helt i vasken. Man kom fint fra start, men som hjemmebanehold forventes de at præstere i de flamske klassikere. I dag kunne hverken Gallopin eller Debusschere følge Gilbert, og Jasper De Buysts fjerdeplads kan ikke gøre det ud for kaptajnernes svigt. Man kan nu håbe, at André Greipels forsøg på at satse 100% på brostensmonumenterne ved at køre Volta a Catalunya fungerer, og at den store tysker i de kommende løb kan nå et helt nyt niveau, samt at Tiesj Benoot, der synes at være holdets eneste konkurrencedygtige rytter, for en gangs skyld kan undgå uheld.

Favoritterne

Som sagt synes det utænkeligt, at Gilbert kan smide den samlede sejr, men inden han kan gøre sig klar til den afgørende test på enkeltstarten, skal han som vanligt overleve de to sprinteretaper. I langt de fleste tilfælde ender de i massespurter, men det sker af og til, at vinden skaber kaos.

I år synes der ikke for alvor at kunne skabe splittelse på 2. etape. Da ruten er stort set uforandret ved vi, hvad vi skal forvente. Stigningerne er placeret for langt fra mål til, at de har kunnet gøre en forskel, selvom mange ryttere ofte har benyttet Kemmelberg til at teste formen. Der opstår som regel lidt splittelse på toppen, men i langt de fleste tilfælde bliver det igen.

Første etape startede som lyn og torden, men onsdag burde det gå roligt for sig. En frisk sidemodvind bør dæmpe den største angrebslyst, så mon ikke en mindre gruppe med repræsentation fra de mindre hold etableres næsten med det samme. Herefter vil Quick-Step tage kontrol, og de vil muligvis få hjælp af Katusha til langsomt at køre udbruddet ind.

Når vi nærmer os stigningerne, vil feltet langsomt dreje ind i sidevind og sidemedvind, og det vil skabe stor nervøsitet. Da der sandsynligvis vil blive angrebet på Kemmelberg, vil der blive skabt noget udskilning, og da der efterfølgende vil være sidemedvind, er det ikke sikkert, at der igen vil blive skabt samling. Med mindre Marcel Kittel falder fra, synes der imidlertid ikke at være den store interesse i at holde den gående - klassementsrytterne burde alle kunne følge med - og derfor tror vi, at der igen sker en regruppering. Derfor regner vi med, at et stort felt skal spurte om sejren, men den hårde fase midtvejs og den store nervøsitet i anden halvdel vil gøre løbet hårdere.

Selve spurten er teknisk, og det betyder, at lead-outs er vigtigere end topfart. Det vil være helt afgørende at være fremme i de sidste sving, så betydning af et stærkt tog kan ikke overvurderes. Det ændrer imidlertid ikke på, at løbets hurtigste mand, Marcel Kittel, er vores favorit. Tyskeren har ikke kørt løb siden Paris-Nice, hvor han trods den manglende sejr viste imponerende form i sidevinden. I dag kørte han overraskende godt på stigningerne og sad endda i Kristoffs gruppe efter Muren. Det fortæller alt om, at han er i storform, og derfor bør han ikke komme i vanskeligheder på en etape som denne.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Som verdens hurtigste sprinter er Kittel naturligvis også hurtigste mand i feltet, men hans største fordel er hans tog. Med Maximilano Richeze og Fabio Sabatini som to af de bedste lead-out men i verden samt stæke folk som Jack Bauer og Davide Martinelli bør Quick-Step være i stand til at dominere denne finale. Det burde sikre, at Kittel er første sprinter gennem sidste sving, og så er ingen i stand til at komme forbi ham. Derfor tror vi på tysk sejr.

Hans største rival må være Alexander Kristoff, der i mange år har været manden, der skal slås i dette løb. Nordmanden er ganske vist ikke ren sprinter, men når han er tæt på topform, kan han blande sig med selv de allerhurtigste. Det har han før vist i dette løb. Han mangler ganske vist sin vanlige lead-out man Michael Mørkøv, men med Marco Haller, Rick Zabel og Baptiste Planckaert har han masser af fart til sætte et fint tog op. Samtidig er Kristoff en mester i at positionere sig i en teknisk finale, og på papiret er det vel kun Kittel og Sam Bennett, der er hurtigere end ham. Da etapen samtidig kan gå hen at blive ganske hård, har Kristoff endda endnu bedre chancer sammenlignet med de rene sprintere, og hvis han kan komme af med Kittel på Kemmelberg, vil han være manden, der skal slås.

Sam Bennett har i mange år været et forrygende sprintertalent, der flere gange har vist, at han kan slå selv de allerhurtigste. Alt for ofte er det imidlertid blevet til absolut ingenting, fordi han har været ude af stand til at positionere sig. I Paris-Nice viste han imidlertid, hvor fantastisk hurtig han er, da han slog alle topsprinterne. Desværre viste samme løb, at han stadig ikke er god i positionskampen, og det var lidt et mirakel, at han fandt et hul på den etape, han vandt. I dette løb har han imidlertid med Rudiger Selig, Pascal Ackermann, Matteo Pelucchi og Erik Baska et fantastisk tog, og hvis de for en gangs skyld kan holde sammen, er Bennett manden, der kan udfordre Kittel på topfart. Den tekniske finale er imidlertid ikke ideel. Holdet kan også satse på Matteo Pelucchi, men han er mere skabt til den nemmere etape torsdag morgen.

Som sagt er lead-outs enormt vigtige i denne tekniske finale, og det bør gøre Edward Theuns konkurrencedygtig. Belgieren er ganske vist ikke ren sprinter, men han har vundet rigtige massespurter før og endda været på podiet i Scheldeprijs, så han kan sagtens begå sig. Med Kiel Reijnen, Mads Pedersen og specielt Boy van Poppel har han et fint lead-out, og det er præcis, hvad der skal til for at gøre sig gældende i denne spurt. Kan van Poppel bringe Theuns frem før sidste sving, kan det ende med sejr.

Efter dagens nedtur håber Lotto Soudal at få revanche med Jens Debusschere . Belgieren viste i Gent-Wevelgem, at hans spurt ikke fejler noget, og selvom han normalt ikke kan matche de hurtigste, er han meget stærk efter et hårdt løb. Her har han ovenikøbet et stærkt tog bestående af Jasper De Buyst, Moreno Hofland og specielt Marcel Sieberg, og det betyder, at han kan ventes at skulle starte sin spurt fra en god position.

U23-verdensmester Kristoffer Halvorsen satte adskillige topsprintere til vægs i Handzame Classic og viste dermed igen, at han kan begå sig på dette niveau. Dertil kommer, at hans Joker-mandskab imponerede stort i finalen, og det må have givet ham selvtillid forud for denne etape. Han synes at have formen til at blande sig med de bedste, og Joker har tilsyneladende styrken til at holde ham fremme selv i en teknisk finale som denne.

I dag viste Sacha Modolo igen, at han er i fremragende form. Italieneren er måske ikke helt så hurtig som tidligere, men han har faktisk kørt nogle ganske gode spurter tidligere på året. Samtidig har han med Marco Marcato, Marko Kump og specielt Simone Consonni et af feltets allerbedste tog, og det er som sagt vigtigt i en finale som denne. Hvis han samtidig kan få løbet gjort hårdt og trættet de hurtigere sprintere, ser det slet ikke dumt ud for Modolo.

Magnus Cort måtte melde afbud til dette løb, og det betyder, at Luka Mezgec kan køre sin egen chance. Orica-Scott er kun fem mand tilbage, men han Jens Keukeleire og specielt Roger Kluge til at køre lead-out. Kluge har i år vist, at han er en af verdens allerbedste lead-out men, og det er en stor fordel for Mezgec i denne finale, hvor det måske kan kompensere for, at der er hurtigere sprintere til start.

Kenny Dehaes viste flere gange i 2016, at han kan slå de fleste i dette felt, og efter en skidt start på sæsonen har han endelig ramt formen. Han var på podiet i Handzame Classic og er motiveret til at fortsætte det gode momentum her. Han er en af løbets hurtigste og samtidig god til at positionere sig. Hvis man dertil lægger, at han i Danilo Napolitano har en af de bedste lead-out men, bør han være med helt fremme.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Daniel McLay har flere gange vist, at han har farten til at matche de bedste. Hans problem er, at hans positionering ofte er skidt, og derfor får han sjældent noget ud af sin fantastiske fart. Den tekniske finale er derfor alt andet end ideel, og han ender med stor sandsynlighed uden for top 10. På den anden side er han en af de få, der faktisk har farten til at vinde, og derfor bør han nævnes.

Endelig vil vi pege på Alexander Porsev. Russeren er måske ikke feltets hurtigste mand, men hans gode positionering gør ham til en af de meste stabile. Det viste han i sidste års Giro og senest i Abu Dhabi. Derfor passer den tekniske finale ham godt, og da Gazprom har bygget et stærkt tog omkring ham, burde han kunne være med helt fremme.

Også Adam Blythe, Eduard Grosu, Paolo Simion, Marco Canola, Marco Maronese, Adrien Petit, Nicolas Marini, Andre Looij, Coen Vermeltfoort, Raymond Kreder, Chrostophe Noppe, Aidis Kruopis, Roy Jans, Jakub Mareczko, Joeri Stallaert, Barry Markus og Jelle Mannaerts kan ventes at forsøge sig i spurten, men deres vinderchancer er små.

Opdatering: Kristoffer Halvorsen udgik på 1. etape og er dermed ude af spil til etapesejren.

Feltet.dks vinderbud: Marcel Kittel

Øvrige vinderkandidater: Alexander Kristoff, Sam Bennett

Outsidere: Edward, Theuns, Jens Debusschere, Sacha Modolo

Jokers: Luka Mezgec, Kenny Dehaes, Danile McLay, Alexander Porsev