Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

« Forrige|Næste » Foto: Sirotti

Optakt: 2. etape af Giro d’Italia

Del på Twitter
Del på Facebook
Udskriv artikel

06.05.2017 kl. 13:07 af Emil Axelgaard.

Lukas Pöstlberger leverede den største sensation på en åbningsetape af en grand tour i nyere tid og sikrede sig sin første sejr for Bora-Argon 18 samt den eftertragtede maglia rosa, som sprinterne i snart et år har drømt om. Han får imidlertid kam til sit hår på sin første dag i lyserødt, hvor feltet skal ud på en særdeles kuperet rute på det smukke Sardinien, hvor sprinterne håber, at de kan overleve de mange stigninger og måske få chancen for at spurte efter sejren i det, der meget vel kunne ende med en reduceret massespurt.

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL 2. ETAPE - KONTANTE PRÆMIER PÅ HØJKANT 

Ruten

Modsat Tour de France, der grundet Frankrigs geografi som regel venter flere dage, inden man rammer de første længere stigninger, giver den mere varierede natur i Spanien og Italien de to mindre grand tours mulighed for at teste rytterne lidt tidligt i løbet. Sardinien er langt fra en flad ø, og derfor er det kun oplagt, at man kaster sig ud i det mere udfordrende terræn, inden man efter weekenden igen forlader området. Det sker på løbets anden etape, hvor den første lille udskilning vil ske på en kuperet rute, der ikke giver klassementsrytterne mulighed for at gøre en forskel, men hvor stærke sprintere og klassikerryttere drømmer om at køre i førertrøjen.

 

Ikke bare terrænet vil være en udfordring, når rytterne skal bevæge sig fra 1. etapes målby Olbia på den østlige kyst til kystbyen Tortoli længere mod syden. Også distancen vil kunne mærkes på en dag, hvor der skal tilbagelægges hele 221 km. Fra starten bevæger man sig mod syd ad let stigende veje, inden man sætter kursen mod sydvest og kører ind i landet. Derfor stiger det jævnt helt frem til dagens første spurt i byen Budduso, der nås efter 53,2 km. Herefter fortsætter man mod syd ad smalle, snoede veje, der stiger let i yderligere 9,3 km, indtil en nedkørsel og en mindre stigning leder frem til forplejningen. Herefter venter en længere, teknisk nedkørsel, der leder frem til kategori 3-stigningen Nuoro (10,5 km, 3,9%, max. 10%), der har top efter 113,9 km.

 

Fra toppen af stigningen sætter man kursen mod øst for at køre ned mod kysten ad en relativt flad vej. I byen Dorgali kommer dagens sidste spurt efter 154,5 km, og her skifter man retning. I stedet for at fortsætte ud til vandet, kører man mod sydøst op ad løbets første kategori 2-stigning Dorgali (19,8 km, 3,2%, max. 10%), der er en lang, jævn, ikke særligt stejl opkørsel. Toppen nås, når der resterer 46,9 km, hvorefter man kører mod syd ud mod vandet via en lang, ikke særligt teknisk nedkørsel, der undervejs har nogle små kontrabakker. De sidste 10 km foregår langs den flade kystvej, der bringer rytterne mod syd til Tortoli, hvor man slår en lille sløjfe øst om byen ad brede veje med mange rundkørsler. Omkring 2 km-mærket kommer to skarpe sving, inden man rammer den 1800 m lange, 7,5 m brede, helt flade opløbsstrækning.

 

Tortoli har aldrig tidligere været vært for løbet, men Giro di Sardegna lagde vejen forbi i 2009, hvor Oscar Gatto slog Alessandro Ballan og Giovanni Visconti i en reduceret massespurt.

 

 

 

 

 

Vejret

Efter en dag i nærmest sommerlignende temperaturer venter endnu en flot dag på Sardinien. Ganske vist ventes det at regne i nat, men der burde være solskin, når feltet tager starten. Herefter vil de sidste små skyer hurtigt forsvinde, og temperaturen vil kravle helt op på 28 grader. Samtidig vil det være ganske blæsende. En jævn sydlig vind vil blæse fra starten, men gradvist vil den dreje, så den kommer fra en vestlig retning, og tiltage, så den mod slutningen bliver frisk. Derfor vil der først være modvind, men gradvist vil det blive en sidevind i finalen. Med 4500 m til mål drejer man ind i medvind, og derefter vil der være modvind på den 1800 m lange opløbsstrækning.

 

Analyse af 1. etape

I månedsvis har sprinterne drømt om den første maglia rosa, og der har blandt eksperter været diskuteret, om det ville blive Greipel, Gaviria, Ewan eller måske endda en helt fjerde sprinter, der ville løbe med den eftertragtede trikot. De blev imidlertid alle på nærmest sensationel vis snyde af Lukas Pöstlberger, der snød dem alle.

 

Planen var på ingen måde, at den østrigske klassikerekspert, der i år fik lidt af et gennembrud på brostenene, specielt med en flot præstation i E3, skulle gå efter sejren. Tværtimod ramte han alene fronten for at holde farten høj, så hans kaptajn Sam Bennett ikke tabte sin gode position. Giro d’Italia-arrangørerne svigter imidlertid aldrig, hvad angår kringlede finaler, og en kombination af en lille bakke og adskillige sving gav ham pludselig et hul, der viste sig at være umuligt at lukke.

 

Pöstlberger drog ikke blot fordel af de mange sving, der gjorde det umuligt for feltet for alvor at organisere en jagt. Den vanskelige finale ødelagde også fuldstændigt de forskellige tog, og derfor var der ingen til at hente ham. Hver især havde sprinterne højst én lead-out man, og selvom nogle af dem forsøgte sig, var det alt for uorganiseret til, at de kunne hente den stærke østriger. Først var det Ewan, der måtte brænde sin lead-out man, Alexander Edmondson, af - hvad der var blevet af Luka Mezgec, ved vi ikke - dernæst måtte Fernando Gaviria bruge Davide Martinelli, og til sidst var det Sacha Modolo, der ofrede Roberto Ferrari. Ingen havde imidlertid power til at organisere et reelt lead-out, og derfor kunne Pöstlberger gøre det færdigt.

 

Størst grund til at ærgre sig har naturligvis Caleb Ewan. Den unge australier bekræftede, hvad han allerede viste i Tour de Yorkshire: at han er i helt forrygende form. Allerede i det britiske løb var han klart den hurtigste i spurterne, men forskellige fejl i hans lead-outs kostede ham den etapesejr, han havde fortjent.  I dag var han imidlertid i en klasse for sig, og han kan høste selvtillid af mere end topfarten. Således lykkedes det ham at holde sig fremme i en teknisk finale, noget, han tidligere har haft svært ved.

 

Til gengæld må man forundres over Quick-Step. Det belgiske mandskab er vanligvis meget organiserede, men denne gang gik det helt galt. Allerede med 10 km igen sad Lotto og Orica samlet i formation, men Gaviria sad helt alene midt i feltet. Senere fik han selskab af Martinelli og Iljo Keisse, men han fandt aldrig Maximilano Richeze, der skulle have været hans vigtigste mand i finalen. Med 3 km igen var colombianeren end ikke i top 30, og han måtte bruge alt for mange kræfter på at køre sig frem. Det forklarer sandsynligvis, hvorfor han nærmest stod stille, da spurten blev indledt.

 

En anden, der omvendt kan glædes over resultatet, er Giacomo Nizzolo. Italieneren har været skadet hele året og er stillet til start med kun seks løbsdage i benene. På forhånd havde han beskrevet sin form som værende på 70% af topniveau, og han har endda på forhånd udelukket at gå efter pointtrøjen. Med en relativt nonchalant kørsel endda meget sent på etapen, så han endda temmelig demotiveret ud, men i finalen lignede han igen den gamle Nizzolo. Med sin fantastiske positioneringsevne holdt han sig helt fremme trods begrænset støtte fra sit hold, og i spurten var han ikke langt fra at matche Greipel. Det lover godt for resten af løbet, og måske er det allerede nu tid til at revurdere ambitionerne og alligevel gå efter de indlagte spurter.

 

Sacha Modolo kan glæde sig over, at hans UAE-tog igen fungerede upåklageligt, og det bliver en stor styrke senere i løbet. Til Gengæld viste spurten også klart, at han som ventet ikke har topfarten til at konkurrere med de bedste i de flade spurter som denne. For at han skal have en chance, skal løbet have været hårdere, og dagens etape blev en yderst nem affære i et ganske moderat tempo.

 

I klassementssammenhæng fik vi det svar, at Hugh Carthy ikke kører efter den samlede stilling. Den unge brite smed et minut og viste ingen interesse for at holde sig fremme. Det samme gjorde stærke klatrere som Giulio Ciccone, Sebastien Reichenbach, Ben Hermans, Igor Anton, Alexandre Geniez, Joe Dombrowsi, Carlos Verona og Matvey Mamykin, men de havde alle meldt ud på forhånd, at de ingen ambitioner har i den samledes stilling. Etapen endte også skidt for en af de store favoritter Steven Kruijswijk, der efter styrtet i Yorkshire var lidt for forsigtig og smed 13 sekunder i finalen.

 

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL 2. ETAPE - KONTANTE PRÆMIER PÅ HØJKANT

Favoritterne

Som sagt går der aldrig lang tid, inden man i Giroen rammer de første længere stigninger, og i år kommer de første klatreudfordringer allerede på 2. etape. Ruten gennem det kuperede sardinske landskab har længe været til diskussion, og mange har været usikre på, hvad man kan forvente. Kun ét er sikkert: de mange smalle, snoede veje vil samt den relativt kraftige vind vil gøre det ganske nervøst og stressende at sidde i feltet.

 

Man skal imidlertid ikke forvente et stort drama eller meget aggressivt cykelløb, som vi eksempelvis så det for to år siden på lignende ruter i Ligurien. Etapen ser voldsom ud på papiret og har en del højdemeter, men det ikke er en dag med svære, stejle stigninger. Tværtimod er der i højere grad tale om jævne bakker, der stiger med ca. 3%, som er bedre egnet til at trætte folk end at køre aggressivt. Der er ingen tvivl om, at mange har udset til etapen til at køre offensivt, men med næsten 50 km fra toppen af den sidste stigning, er det svært at se, at det kan lade sig gøre med en vellykket offensiv. Derudover er klassementet fortsat så tæt, og der er så mange hold, der kan lugte en lyserød førertrøje, at det bør blive samlet til en spurt. Det store spørgsmål er, hvem der kan overleve stigningerne.

 

Starten på etapen er imidlertid hård, der er en bjergtrøje på spil, og det er på en etape som denne, at man i teorien kan snyde feltet. Derfor venter vi en mere aggressiv start end i dag, hvor udbruddet kørte med det samme. Da det stiger i de første 60 km, må det således ventes, at det er et relativt stærkt udbrud, der etableres, og det betyder, at de ikke kan få megen snor. Det vil Bora imidlertid heller ikke give dem, og det tyske mandskab vil hurtigt tage kontrol.

 

Det store spørgsmål er, hvem der vil hjælpe til i jagten. Lotto Soudal tror næppe på Greipel, og Orica-Scott må også være usikre på Ewan. Quick-Step bør derimod gå efter sejren med Gaviria, og etapen må samtidig betragtes som en stor mulighed for Modolo og for Kristian Sbaragli. Derfor vil UAE og Dimension Data sikkert give en hånd med. Samtidig betyder den relativt kraftige modvind, at det ikke bliver nemmere for udbryderne.

 

På den sidste stigning vil der ske en gradvis udskilning, men da der vil være modvind, vil sprinterne have en langt bedre mulighed for at overleve. Samtidig er det svært at se, hvem der har en interesse i at gøre løbet hårdt. Da alle sprintere er usikre på, hvor hårdt det bliver, vil de næppe have modet til at kommandere deres mandskab frem for at gøre det endnu vanskeligere. I finalen vil der være risiko for sidevind, og det vil skabe ganske betydelig stress. Der vil næppe ske splittelse, men det vil øge farten yderligere og dermed gøre det endnu vanskeligere både for tidlige udbrydere eller folk, der måtte have forsøgt sig på stigningen.

 

Det eneste hold, der måske kunne finde på at køre aggressivt, er Astana, der er uden oplagt klassementsrytter eller sprinter. De har ofte vist, at de er villige til at tage ansvar og sætte Luis Leon Sanchez op til sejr på etaper som denne. Skal det lykkes, kræver det et modbydeligt hårdt løb, og det er ikke utænkeligt, at det kasakhiske hold sætter liv i den. Det vil skabe større udskilning, men vi tvivler på, at de kan gøre det så hårdt, at de kan vinde etapen.

 

I sidste ende tror vi på en reduceret massespurt. Folk som Fernando Gaviria, Kristian Sbaragli og Sacha Modolo bør overleve, mens det er på grænsen af, hvad Caleb Ewan og Sam Bennett kan klare. Vi tvivler stærkt på, at André Greipel vil overleve. I topform er det inden for tyskerens muligheder, men da han netop er kommet tilbage efter en længere pause og selv indrømmer, at han kommer til at lide på stigningerne, tror vi, at det bliver for svært for den store tysker.

 

Selve spurten er helt anderledes end den meget tekniske finale i Olbia. Denne gang er der tale om en stor, bred boulevardspurt, hvor modvinden imidlertid betyder, at timing bliver altafgørende. I denne type finale er lead-outs af mindre betydning, og det vil i højere grad være et spørgsmål om topfart.

 

Som sagt er det på grænsen af, hvad Caleb Ewan kan klare, men vi vover alligevel pelsen og gør australieren til favorit. I dag var han skræmmende i spurten og bekræfter dermed det, han allerede viste, da han slog Kittel, Cavendish og Greipel i Abu Dhabi tidligere på året: at han nu er hurtig nok til at slå de allerbedste. For at få en chance skal han imidlertid overleve stigningerne. Det er ikke sikkert, at det lykkes, men vi tror på ham. For det første er han faktisk en glimrende klatrer, og han blev eksempelvis nummer 4 ved U23 VM på klatreruten i Firenze i 2013. Han har haft det svært som professionel, men han er ved at få den nødvendige råstyrke. Det viste han ved at sidde med feltet hjem i Milano-Sanremo - noget, han og holdet ikke havde regnet med. I Tour de Yorkshire imponerede han på 1. etape, hvor han var en af de får sprintere der overlevede den svære stigning i finalen, og selvom der senere skete en regruppering, vidner det om høj klasse. Da der er modvind på stigningerne, tror vi, at han klarer den lørdag.

 

Med den spurtstyrke, han viste i dag, tvivler vi på, at Ewan kan slås, hvis han overlever. En boulevadspurt som denne er helt perfekt for australieren, fordi risikoen for at blive lukket inde er mindre. Samtidig betyder modvinden, at hans ekstremt aerodynamiske stil bliver et stort våben. Derfor satser vi på, at Ewan tager sejren.

 

Havde det ikke været for Ewans opvisning i den senere tid, havde vi peget på Fernando Gaviria. Blandt sprinterne i dette løb er han en af de allerbedste klatrere. Det er således ikke uden grund, at han allerede i sit første Milano-Sanremo sad med de allerbedste, og at han inden sin tid som professionel vandt en meget kuperet etape i Tour of Britain. Selvom stigningerne her er lange, er de på papiret ikke noget, han ikke kan klare, og det vil være en overraskelse, hvis ikke han sidder med hjem. Vi er imidlertid lidt usikre på formen. Gaviria kørte en dårlig spurt i dag, og han imponerede heller ikke i mandags, da han var tilbage i aktion efter sin lange pause. Noget kunne indikere, at han ikke har timet sin træning helt perfekt. Det er imidlertid for tidligt at afskrive ham. I dag måtte han bruge mange kræfter på at køre sig frem, efter at Quick-Step havde fejlet stort i finalen, og det var sandsynligvis det, der kostede i spurten. Normalt er han sammen med Ewan og Greipel klart feltets hurtigste, og derfor er det meget sandsynligt, at han løber med sejren.

 

Som ung rytter var Sam Bennett kendt som en meget holdbar sprinter, der endda fik sit gennembrud ved at vinde en af de sværeste etaper i Tour of Britain. Som professionel er han imidlertid blevet beskrevet som ren sprinter, og det er da også sandt, at han ikke har kunnet overleve meget i de senere år. I år har han imidlertid besluttet sig for igen at genfinde sin klatrestyrke og blive en mand til reducerede massespurter, o det ser ud til at være lykkedes. Således har han klatret imponerende i år, og efter sin seneste højdetræningslejr tror vi på, at han klarer stigningerne i morgen. Hans problem har altid været positioneringen, men det bliver en mindre udfordring i denne spurt og i et mindre felt. Han har vist, at han farten til at slå selv Mark Cavendish, og derfor har han alle muligheder for at vinde, hvis han kan overleve stigningerne.

 

I dag blev det igen tydeligt, at Sacha Modolo ikke er hurtig nok til at slå de bedste i en ren spurt. Til gengæld er han langt mere holdbar end de fleste, og i år har han taget det til et helt nyt niveau. Således har han fået et regulært gennembrud i klassikerne, hvor han eksempelvis blev nummer 6 i Flandern Rundt, og alle, der så, hvordan han tørrede gulv med konkurrenterne på den hårde sidste etape af Tour of Croatia, vil vide, hvor stærk han er. Han foretrækker ganske vist mere tekniske finaler, men efter et langt, hårdt løb vil han være mere frisk end rivalerne. Derfor har han en god chance for at vinde.

 

Kristian Sabragli er ikke hurtig nok til at vinde over de klassiske sprintere, men efter en hård dag er han god. Det viste han, da han fik sin gennembrudssejr i Vueltaen for to år siden, hvor han overlevede en meget sværere stigning i finalen. I teorien bør han ikke få problemer med at overleve stigningerne her, da han måske er den af sprinterne, der klatrer allerbedst. Samtidig har han i år spurtet bedre end tidligere. Desværre er det næppe nok til at vinde, og hvis han skal vinde, skal han derfor håbe på et meget hårdt løb.

 

Som sagt tror vi, at det bliver for hårdt for Greipel, men det betyder ikke, at Lotto er uden muligheder. I stedet kan man give chancen til Moreno Hofland. Han er på papiret ikke mere holdbar end sin tyske kaptajn, men han er utvivlsomt i bedre form. Derfor har han en bedre mulighed for at overleve og endelig få en chance for at køre sin egen spurt. På papiret er han ikke uden chancer i dette felt, men han har virket lidt rusten på det seneste. På den anden side spurtede han ganske godt i 2016, selvom han var uden sejre, og kan han finde det niveau igen, er det en god etape for ham. Er Hofland væk, vil Sean De Bie gå efter spurten, og han har i år i Baskerlandet og Tour Down Under vist, at han slet ikke er langsom.

 

Efter sin lange knæskade må Giacomo Nizzolo sandsynligvis give fortabt på så hård en etape, og det åbner døren for Jasper Stuyven. Ganske overraskende blandede den unge Trek-rytter sig i spurten på dagens etape, og det vil han gøre igen, hvis Nizzolo er distanceret. Han er ikke hurtig nok til at slå de rene sprintere, men efter et hårdt løb har han en chance. Det er således værd at huske på, at han vandt en etape i Vueltaen i 2015 ved at slå nogle ganske spurtstærke folk efter en svær stigning i finalen.

 

Hvis etapen bliver for hård for Ewan, vil Orica-Scott gå efter sejren med enten Luka Mezgec eller Alexander Edmondson. Mezgec var tidligere specialist i reducerede massespurter, og selvom han ikke længere får mange muligheder selv, viste han eksempelvis i sidste års Polen Rundt, at han stadig er hurtig. Han klatrer bedre end langt de fleste øvrige sprintere. Det samme gør Edmondson, der imponerede med nogle gode spurter i Romandiet og helt indlysende er i sit livs form.

 

Vi tør ikke helt afskrive André Greipel. Som sagt tror vi, at det bliver for hårdt for tyskeren, men måske kan han blive reddet af modvinden. Det vil gøre det nemmere at følge med, og normalt er en etape som denne trods alt inden for hans rækkevidde. En boulevardspurt som denne passer ham godt, og han har en god evne til at spurte, også efter en lang, hård dag.

 

Derudover er det muligt, at Enrico Battaglin, Ivan Savitskiy, Alexey Tsatevich, Ryan Gibbons, Simone Ponzi, Silvan Dillier, Nicola Boem, Enrico Barbin, Vincenzo Albanese, Luis Leon Sanchez, Nathan Haas, Jose Goncalves, Viacheslav Kuznetsov og Filippo Pozzato vil blande sig i spurten. De har alle en mulighed for at overleve stigningen og er hurtige på stregen, men næppe hurtige nok til at vinde - og meget afhænger af, om holdets kaptajn eller hurtigere folk er sat af.

 

Endelig skal det bemærkes, at førertrøjen meget vel kan skifte ejermand. Pöstlberger begik en stor fejl ved ikke at træde til stregen på 1. etape. Havde han vundet et sekund, kunne han føle sig meget mere sikker. Hvis det ender i en reduceret massespurt, og bonussekunderne fra den indlagte spurt ikke kommer i spil, går trøjen til enten ham eller etapevinderen, og det vil blive afgjort af, hvem der har den laveste sum af etapeplaceringer. Derfor er Pöstlberger nødt til at køre spurten selv i håb om, at han kan slutte bedre end morgendagens etapevinder gjorde på 1. etape - og hvis Ewan eller Greipel vinder, mister han naturligvis trøjen, da de begge fik bonussekunder i dag (og Pöstlberger næppe kommer i top 3 på 2. etape).

 

Feltet.dks vinderbud: Caleb Ewan

Øvrige vinderkandidater: Fernando Gaviria, Sam Bennett

Outsidere: Sacha Modolo, Kristian Sbaragli, Moreno Hofland, Jasper Stuyven

Jokers: Luka Mezgec, Alexander Edmondson, André Greipel, Sean De Bie

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL 2. ETAPE - KONTANTE PRÆMIER PÅ HØJKANT

 

FREDAG

Vis valgte

TORSDAG

Vis valgte

ONSDAG

Vis valgte

SENESTE: OPTAKTER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: GIRO D'ITALIA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FELTET.DK HOLDNINGER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: TOUR DE FRANCE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: VUELTA A ESPAÑA

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE KONTI-HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM WORLD TOUR HOLD

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: MATERIALE OG UDSTYR

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: NYT OM DE DANSKE PROFFER

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

SENESTE: FORÅRSKLASSIKERNE

Vis valgte | Se hele artikelarkivet

Feltet.dk

Åsvinget 5

9800 Hjørring

Tlf. 5155 8966

info@feltet.dk