Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Ruten

Tour de Romandie, Vuelta al Pais Vasco og Volta a Catalunya afvikles alle i meget kuperede regioner, som ikke levner meget plads til rene sprintere. I stedet tilbyder de som regel adskillige muligheder for hurtige folk, der kan overleve nogle ganske hårde stigninger, og derfor er det perfekte løb for stærke sprintere og ardennerspecialister. Det er således også tilfældet i 2017, hvor løbet byder på to etaper, der synes oplagte for denne ryttertype, og den første af disse kommer på torsdagens anden etape.

I alt skal der tilbagelægges beskedne 160,7 km mellem Champery og Bulle. Fra starten kører man ned af den opkørsel, der blev benyttet i finalen på den foregående etape, og herefter følger man dalvejen mod nord forbi Aigle, der var rammen om prologen og starten på 1. etape. Herfra fortsætter man igennem fladt terræn frem til bredden af Lac Leman, som man følger gennem byerne Montreux og Vevey.

Efter 43,8 km fortsætter man imidlertid mod nord og vender således ryggen til søen, mens man kører op af kategori 3-stigningen Attalens (5,9 km, 5,0%, max. 7,0%), der har top efter 52,7 km. Herfra fortsætter man gennem ganske kuperet terræn mod byen Moudon, der nås efter 78,3 km. Den markerer en retningsændring, idet man nu sætter kursen mod øst og siden nordøst for at køre op af kategori 3-stigningen Esmonts (6,2 km, 4,8%, max. 12%), hvis top nås efter 87 km. Herefter falder det let frem til dagens første spurt, der kommer efter 100,3 km.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

Efter spurten drejer man mod syd og siden øst for at forcere dagens vanskeligste udfordring, kategori 2-stigningen Le Chatelard (3,7 km, 6,6%, max. 11%), der har top, når der resterer 51 km. Nedkørslen leder videre mod øst, inden man gennem fladt terræn kører mod syd, hvor man med 42,5 km rammer den afslutning rundstrækning. Her kører man først det meste af en omgang, inden man krydser målstregen efter 135,7 km. Afslutningsvis kører man en hel omgang på den 25 km lange rute, hvor man undervejs dyster om dagens sidste spurt med 23,9 km igen. Første del er stigende, hvorefter det falder frem til det laveste punkt, der kommer med 13,5 km til mål. Herefter stiger det ganske let frem til bakken op til mål. Den er ca. 2300 m lang, hvoraf de sidste 1400 m stiger med 2,4% i gennemsnit. Etapen har i alt 2005 højdemeter.

Bulle har ikke været vært for afslutningen på et stort cykelløb i dette årtusinde.

Vejret

Rytterne var relativt heldige med vejret i dag, men man har næppe samme held onsdag. Her ventes der i Bulle sne fra morgenstunden, og det skulle derefter gå over i regn om eftermiddagen. Hele dagen vil der være 50-75% risiko for nedbør, og selvom vi ikke er oppe i bjergene, vil temperaturen være bare 8 grasder. Der vil være en let vind fra nordvest, hvormed der vil være modvind held frem til Moudon, hvorefter der vil være sidevind frem til rundstrækningen. Her vil der sidevind på første del, dernæst sidemedvind og til slut sidemodvind.

Analyse af 1. etape

Helt som ventet var stigningen til Champery ikke i nærheden af at være svær nok til at gøre en forskel mellem de bedste. Scenariet endte stort set, som da man sidst besøgte stedet under Dauphiné i 2013, og udskilningen var ikke meget større. Den væsentligste forskel var, at et par klassementsryttere i lyset af de meget lette etaper, der venter i dette løb, alligevel så sig ansporet til gøre et par forsøg, men i de fleste tilfælde var det umuligt overhovedet kortvarigt at få et hul. Derfor endte det i et helt forventeligt spurtopgør, hvilket betyder, at klatrerne som ventet kun har den lidt sværere kongeetape på lørdag til at gøre en forskel.

De store favoritter var tydeligvis velforberedte, og Chris Froome gad end ikke forsøge sig. Faktisk var Sky slet ikke fremme før i den absolutte finale, og den britiske stjerne var helt usynlig indtil finalen. Her viste han imidlertid, at han er en af de allerbedste til at holde sig fremme i spurtafgørelser. En femteplads til Froome i en farlig spurt som denne var der næppe nogen, der havde forudset, men det viser, at Tour-vinderens passivitet ikke skal tages til udtryk for ligegyldighed. Froome er kommet hertil for at vinde, og vi vil helt sikkert se en helt anderledes Sky-taktik på lørdag.

Af de store favoritter var det kun Ion Izagirre, Richie Porte og Primoz Roglic, der forsøgte sig. Portes forsøg virkede mere som en test af benene, mens Roglics store aggression var ganske overraskende. Sloveneren er efter de store tidsforskelle en af løbets helt tunge favoritter, og for ham gælder det bare om at komme så frisk som muligt frem til søndag. Derfor må det vidne om meget gode ben - eller stor uerfarenhed - at han brugte så mange kræfter på en helt umulig mission. Til gengæld vidner det om stor tro på egne evner, at Roglic fik sit hul til som det første at tage ansvar, da det blev klart, at udbruddet havde fået et faretruende stort forspring.

I klassementsspillet var den store taber Fabio Felline. Italieneren har ganske vist et fint forspring, men antager vi, at der er status quo frem til søndag - hvilket næppe vil være tilfældet - vil han ikke kunne holde Roglic bag sig. Derfor skal han bruge bonussekunder, og dagens etape må betragtes som en spildt mulighed. Det var i høj grad hans hold, der svigtede. Hvor Michael Albasini havde Simon Yates, Roman Kreuziger, Jack Haig og Damien Howson til at hjælpe sig, havde Felline kun i øvrigt en meget velkørende Jarlinson Pantano og en helt anonym Peter Stetina hos sig. Specielt var det overraskende, at den meget formstærke Michael Gogl svigtede, og det kostede for Felline i spurten, hvor det i høj grad var et spørgsmål om positionering mere end topfart. Den form for støtte er ikke værdig for et hold, der har gjort det klart, at man går efter den samlede WorldTour-sejr i 2017.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Til gengæld må man tage hatten af for Michael Albasini. Siden 2015 er der kørt 13 linjeløbsetaper i Romandiet, og Albasini har nu vundet de syv! Dertil kommer, at de få, han ikke har triumferet i, næsten udelukkende er bjergetaper, og det vidner om en helt uhyggelig stabilitet i et løb, der passer ham fremragende. Samtidig er sejrene vundet på flere forskellige måder - i udbrud, spurter og i bløde bjergafslutninger som i dag - og det siger meget om hans fantastiske alsidighed. Med mulighed for yderligere to etapesejre i dette løb, vil Albasini meget vel kunne lægge yderligere alen til sin status som verdens bedste etapejæger i de ugelange etapeløb på WorldTouren.

Favoritterne

Som sagt blev dagens etape helt som ventet et ventespil for de store favoritter, og det vil fortsætte helt frem til weekenden. De kommende to dage vil ikke handle om Froome, Porte, Zakarin og de øvrige topnavne. I stedet vil det hele dreje sig om den ryttertype, der om nogen har grundlag for at jagte succes i Romandiet: stærke sprintere og ardennerspecialister, der både kan klatre og afslutte.

De kommende to etaper minder meget om hinanden og er helt klassiske for Tour de Romandie. Med mee end 2000 højdemeter er ingen af dem flade, men finalerne er så lette, at der er gode muligheder for, at de hurtige folk skal slås om sejren. I forhold til vanlig Romandiet-standard er de måske endda en smule lettere, end man ofte ser. Således kommer sidste stigning begge dage relativt langt fra mål, og umiddelbart har de fleste af sprinterne gode muligheder for at overleve. Forskellen på de to etaper er primært, at 2. etape har et stigende opløb, mens 3. etape byder på en flad finale.

I dag fik udbruddet uventet lang snor, og det må have ansporet udbrydere til at forsøge sig torsdag. Samtidig er der nu etableret større tidsforskelle, og derfor har udbruddet en endnu bedre chance for at holde hjem. Derfor kan vi vente en mere aggressiv indledning, og det vil sandsynligvis tage nogen tid, inden en gruppe kommer fri. Hvis man endda når helt frem til første stigning, inden et hul kan slås, vil det blive en meget stærk gruppe, der kommer fri. Det vil imidlertid paradoksalt nok også mindske chancerne, fordi der dermed med stor sandsynlighed vil være ryttere, der er farlige for klassementet, med i gruppen.

I dag var Trek overraskende nonchalant, og hvis ikke LottoNL og Cannondale var kommet frem, havde udbruddet sikkert holdt hjem. Specielt var det overraskende, at Orica-Scott ikke kørte helhjertet for Michael Albasini. Derfor er det ikke helt klart, hvem der skal jagte torsdag. Det er tydeligt, at Trek ikke er stærke nok til at kontrollere alene, og derfor skal de have hjælp. Den får de ikke fra Sky, der til trods for Elia Vivianis tilstedeværelse, har alle øjne på klassementet, og derfor er det op til andre at give Trek en hånd.

Vi tror imidlertid, at Orica-Scott denne gang vil være deres ansvar bevidst, og også Bahrain-Merida kan ventes at jagte for at sikre en sejr til Sonny Colbrelli. Tosh van der Sande var velkørende i dag, og derfor vil Lotto Soudal også have fået selvtillid. Dermed burde der være nok interesse i at sikre en spurtafgørelse, der er det mest sandsynlige udkomme. Vinden kan muligvis komme i spil i det korte stykke med sidevind, men umiddelbart er den ikke stærk nok til at skabe ravage.

Stigningerne ligger alle langt fra mål, og selvom den sidste bakke faktisk er ret svær, kommer den så langt fra stregen, at vi næppe vil se meget initiativ. Hvis et forsøg på at skabe udskillelse skal gøres, vil det komme fra Orica-Scott, men vi tvivler. Således venter vi, at et næsten fuldt felt ankommer til stregen, men det er klart, at der vil være nogen træthed efter en ret svær dag.

Opløbsstrækningen er stigende, men det stiger kun ganske svagt, og derfor er det ikke noget, der vil volde problemer for sprinterne. Det betyder ikke, at det ikke vil gøre en forskel, da det naturligvis favoriserer visse af de hurtige folk.

Specielt er det en fordel for Sonny Colbrelli. I dette felt er det vel kun Elia Viviani, der er hurtigere end italieneren, og han er netop specialist i at spurte op ad bakke. Samtidig har han i år vist, at han er en mester i at afslutte efter en hård dag, ikke mindst da han vandt den vanskelige sidevindsetape i Paris-Nice foran et helt felt af topsprintere. Det gør ham naturligt til en vanskelig mand at slå i en finale som denne.

Læs også

Formand for DCU trækker sig

Colbrellis form er en lille smule usikker. Han var på toppen, da han vandt Brabantse Pijl og kørte i top 10 i Amstel, men siden har han holdt en lille pause. I dag kunne han ikke sidde med, men han bør ikke have problemer med at sidde med i morgen. Hans form er næppe helt væk, da hans første længere pause forud for Touren først kommer efter dette løb, og derfor bør han have fordel af en hård rute. Han har i Yukiya Arashiro en god led-out man og er god til at positionere sig. Derfor er han vores favorit.

Det er ellers farligt ikke at sætte alle pengene på Michael Albasini. Med syv sejre i de seneste 13 linjeløbsetaper har han vist, at han er næsten umulig at slå. Samtidig er denne etape ganske fremragende for ham. Han har før vist, at han kan vinde massespurter i dette løb, og en stigende opløbsstrækning øger hans chancer betydeligt. Normalt er der mange, der er hurtigere end ham, men i en finale som denne har han betydeligt bedre muligheder mod de mere udprægede sprintere. Samtidig er hans form fantastisk, så han drager fordel af den hårde rute. Han er en mester i at positionere sig og time sin spurt, og det kan gøre forskellen i en finale, hvor der næppe er ét hold, der kan kontrollere.

På papiret er Elia Viviani ubetinget hurtigste mand i dette felt, og han er i desperat jagt på sin første sæsonsejr efter hele syv andenpladser. Etapen her er på grænsen til at være for hård, men da stigningerne alle kommer langt fra mål, bør han være der i finalen. Spørgsmålet er, om han har friskheden til stadig at profitere af sin hurtighed. Den stigende opløbsstrækning er ikke i sig selv et problem - husk at hans Giro-etapesejr kom i en meget sværere finale i Genova - men den kommer efter en lang dag, og det kan gøre det svært. På den anden side har han vist en klart forbedret holdbarhed i 2017, ikke mindst i Milano-Sanremo. Derfor har han gode muligheder for at vinde, specielt fordi han i Gianni Moscon og Owain Doull har et af løbets bedste tog.

Fabio Felline skuffede i dag, men han vil være opsat på at gå efter bonussekunder torsdag. På papiret er det en fremragende spurt, der stiger svært og kommer efter en hård dag. Normalt er han ikke den hurtigste i dette felt, men i en finale som denne er han klart en af de bedste. Desværre viste dagens etape, at hans hold er ganske svagt. Heldigvis er Jarlinson Pantano ikke en dårlig en lead-out man, og normalt er Felline ikke selv dårlig til at positionere sig. Ganske vist er der hurtigere folk, men i en hård finale som denne vil n formstærk Felline have gode muligheder.

Vi glæder os meget til at se Juan Jose Lobato på denne etape. Spanieren har i de forløbne år vist, at han er en af verdens allerbedste til at spurte op ad bakke, og derfor er denne finale perfekt for ham. Samtidig er han i helt fantastisk form. I Amstel Gold Race var han således den sidste til at slippe Valverde og Van Avermaet på Keutenberg, og det ser derfor endelig lovende ud LottoNL-rytteren. Hans største problem er, at han måske er den dårligste i positionskampen, og i dette løb har han ikke mange til at køre sig frem. Hvis det mod forventning skulle lykkes ham at være i position, kan han imidlertid blive livsfarlig.

Maximilano Richeze får en sjælden chance for at spurte selv i dette løb, og den vil han forsøge at gribe, inden han skal hjælpe Gaviria i Giroen. Blandt sprinterne er han en af de mere hårdføre, og denne etape er derfor ikke dårlig for ham. I Davide Martinelli har han en af de bedste lead-out men, og på papiret er han en af de hurtigste. Derfor har Richeze gode muligheder for at løbe med sejren.

UAEs kaptajn er Ben Swift, men vi tvivler på, at briten, der netop er kommet tilbage efter en ankelskade, er hurtig nok til at vinde. Hvis ikke han er 100%, vil holdet derfor nok køre for stortalentet Simone Consonni, der på kongeetapen i De Panne viste, at han er en meget holdbar sprinter. Denne finale er skræddersyet til italieneren, og med Swift til at køre sig frem kunne han meget vel snyde de mere etablerede navne.

Bora-Argon 18 vil køre for Michael Schwarzmann. Tyskeren viste på prologen superform, men han blev desværre ramt af et dumt styrt. Det betyder imidelrtid, at han er klar til at gå efter sejren på denne etape, hvor det stigende opløb passer ham. I sidste års Vuelta blev han nummer 2 på en lignende etape og viste, at han er konkurrencedygtig på dette niveau.

I dag viste Tosh van der Sande storform ved tilsyneladende ubesværet at sidde med helt fremme hele vejen op ad stigningen. Lotto Soudal har ganske vist også Moreno Hofland, men har gjort det klart, at der køres for van der Sande. Et stigende opløb er perfekt for den lille belgier, der sidste år vandt en etape i Tour de l’Ain, og han drager fordel af en hård dag og et godt lead-out fra netop Hofland. Desværre har han spurtet skuffende i år, og vi er ikke helt overbeviste om, at han har farten til at vinde.

Læs også

Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb

Wanty er her med Andrea Pasqualon, der netop er specialist i at spurte op ad bakke efter et hårdt løb. Han er netop kommet tilbage efter en skadespause, men har kørte flere Ardennerklassikere og synes at være på et fint niveau. Han har før blandet sig med sprintere som dem i dette løb, og da han i Dion Smith har et fint lead-out, vil han være et godt bud på et topresultat.

Endelig vil vi pege på Jesus Herrada som en joker. En god enkeltstart og en tredjeplads i dag vidner om topform for spanieren, der faktisk er meget hurtig i en spurt op ad bakke. På papiret er finalen for let for ham, men vi glemmer sent hans suveræne spurt på i en stigende finale i sidste års Dauphiné. Denne afslutning er lettere, men vi vil ikke udelukke en overraskelse fra spanieren, der jagter bonussekunder.

Også Jose Goncalves, Samuel Dumoulin, Kevin Reza, Lorrenzo Manzin, Oscar Gatto og Youcef Reguigui kan tænkes at blande sig, men de er næppe hurtige nok til at vinde.

Feltet.dks vinderbud: Sonny Colbrelli

Øvrige vinderkandidater: Michael Albasini, Elia Viviani

Outsidere: Fabio Felline, Juan Jose Lobato, Maximilano Richeze, Simone Consonni

Jokers: Michael Schwarzmann, Tosh van der Sande, Ben Swift, Andrea Pasqualon, Jesus Herrada