Optakt: 2. etape af Tour of California

Ruten

Sprinterne må hurtigt vinke farvel til deres tid i rampelyset og deres position i toppen af klassementet. Allerede på anden etape venter de første seriøse stigninger, når feltet blandt andet skal over det kendte og frygtede Mount Hamilton, de bringer dem helt på i 1274 m højde. Da de sværeste stigninger kommer langt fra mål, er det imidlertid næppe en stor klassementsdag, men en lille skarp stigning op til mål vil alligevel skabe lidt splittelse og give de eksplosive puncheurs en fremragende chance for at gå efter sejren samt en førertrøje, de kan holde helt frem til torsdagens kongeetape.

Med sine bare 144,5 km er etapen mellem Modesto og San Jose en ganske kort sag. Man indleder løbet med at køre to omgange på en flad rundstrækning i startbyen, hvorefter man sætter kursen mod sydvest. Modesto ligger i den flade del af Californien, mens San Jose ligger i udkanten af et af statens bjergområder, og den direkte vej mellem de to byer bringer feltet direkte ind i det vanskelige terræn. Efter at have dystet om point i dagens første spurt i Patterson efter 22,5 km begynder det således langsomt at stige, og herefter stiger det jævnt, indtil man når bunden af kategori 2-stigningen Del Puerto Canyon Road (2,5 km, 9,4%), hvis top kommer efter 64 km. Den fører op til et plateau, der er småkuperet og indeholder de to små kategori 3-stigninger San Antonio Valley Road 1 (1 km, 7,5%) og San Antonio Valley Road 2 (1,7 km, 8,1%), der har top efter henholdsvis 78 og 88,5 km.

Efter 90,1 km rammer man bunden af løbets første kategori HC-stigning, det berømte Mount Hamilton (6,9 km, 8,7%). Toppen nås efter 97 km, og herefter venter en lang nedkørsel på næsten 30 km. Undervejs er der imidlertid to mindre bakker, hvoraf den ene, kategori 2-stigningen Quimby Road (1,8 km, 9,2%), er en kort stejl sag, der har top med bare 27,5 km igen.

Læs også

Verdensmesteren dropper Tour de France

Nedkørslen afsluttes kort før dagens sidste spurt, der kommer med 21,5 km til mål i udkanten af San Jose, men i stedet for at køre videre ind mod centrum, slår man en lille sløjfe for at komme frem til målstigningen, der ligger i den sydøstlige udkant af byen. Således stiger det jævnt det meste af tiden i de sidste 15 km, kun afbrudt af en lille nedkørsel med knap 10 km igen. De sidste 5 km er stigende, og det bliver blot stejlere, jo tættere man kommer på stregen. Den sidste kilometer stiger med ca. 5,5% i gennemsnit, men det flader ud på de sidste 500 m. Finalen er ikke teknisk kompliceret, idet der i de sidste 3 km kun er et skarpt sving med ca. 700 m til stregen

Denne finale blev første gang benyttet i 2015, hvor Toms Skujins tog en overraskende udbrudssejr 1.06 foran feltet, hvor Peter Sagan slog Julian Alaphilippe i spurten om andenpladsen. De to samt Daniel Jaramillo sluttede i samme tid, mens der var tre sekunder ned til Danilo Wyss, der sluttede i samme tid som 19 andre ryttere.

Udover ved besøget i 2015 har San Jose været målby fem gange tidligere. I 2011 sluttede man på Sierra Road-stigningen, hvor Chris Horner tog en suveræn solosejr. I de tidlige år indgik Sierra Road i finalen, inden man kørte ned til en flad finale. Robert Gesink slog Levi Leipheimer i en tomandsspurt i 2008, mens Jens Voigt var hurtigere end Leipheimer og Horner i 2007. I 2006 vandt George Hincapie en spurt i en lille gruppe, inden Floyd Landis dagen efter vandt enkeltstarten, der også blev holdt i byen.

Vejret

Det smukke californiske vejr fortsætter endnu en dag, idet rytterne tirsdag har udsigt til en skyfri himmel samt en temperatur på 22 grader. Det vil imidlertid være blæsende med en frisk til hård vind fra nordvest, hvilket giver sidemodvind stort set hele dagen. Ved sidste spurt venter et stykke med sidevind og dernæst medvind, indtil man drejer ind i modvind med 3,5 km igen. Det vil være gældende frem til sidste sving med 700 m igen, hvorefter der vil være sidevind.

Favoritterne

Marcel Kittel og Quick-Step dokumenterede, at de er i besiddelse af feltets klart bedste tog samt feltets hurtigste mand, og de satte ikke mange fødder forkert i Sacramento. End ikke Michael Mørkøvs og Alexander Kristoffs glimrende forsøg på at overraske dem med et sent fremstød bragte dem ud af fatning, og efter at have domineret finalen kunne Fabio Sabatini til sidst aflevere sin sprinter på fornemste vis. Derefter var udfaldet nærmest en given ting, og Kittel kunne med lethed sikre sig sin første etapesejr i det amerikanske løb.

Peter Sagan viste samtidig, hvor fantastisk han er til at manøvrere i disse finaler. Trods et fravær af holdkammerater bevægede han sig nærmest med lethed frem i vinden og greb præcis det hjul, han skulle. Velvidende at han aldrig kunne slå Kittel i spurten, gjorde han det, der så ofte har sikret ham den grønne trøje i Touren: bruge sin gode positioneringsevne til at sikre sig et topresultat mod ellers hurtigere folk. Etapesejren var ikke sandsynlig i en boulevadspurt som denne, men han gjorde det nødvendige i kampen om at sikre sig den grønne pointtrøje for 7. gang på 8 år, en trøje, der kun én gang er undsluppet ham siden debuten i 2010 - sjovt nok i 2015, hvor han ellers vandt samlet.

Sagans vigtigste mål er imidlertid at vinde en etape, og hans bedste chance kommer på mandagens 2. etape. Finalen er skræddersyet til hans eksplosive egenskaber, og selvom Mount Hamilton er et bjerg, der isoleret set kunne give ham problemer, kommer den så tidligt, at der ikke vil udbryde klassementskamp. Ydermere vil der være en ganske hård modvind det meste dag dagen, og det vil ikke blot gøre stigningerne mindre selektive, det vil også lægge en dæmper på lysten til at forsøge sig med et fremstød.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Det bliver imidlertid ikke let for Sagan at få tingene, som han vil have det. Feltet lider under en udpræget mangel på puncheurs, og det er vanskeligt at se, hvem der skal kunne slå Sagan i denne finale. Derfor er der næppe mange, der har lyst til at hjælpe Bora i jagten på udbryderne, og på så svær en etape er det bestemt ikke givet, at det relativt svage tyske mandskab alene kan holde tingene under kontrol. Det så man så sent som for to år siden, hvor det lykkedes udbryderne at snyde Sagan.

Netop det forhold betyder også, at vi kan vente en hurtig og aggressiv indledning med mange angreb. Når en etape én gang er blevet vundet af udbrydere, vil mange tro på, at det kan se igen. Derfor vil der blive lagt ud som lyn og torden, og med den relativt hårde start, hvor det stiger jævnt i lang tid, vil der sandsynligvis blive etableret en ganske stærk gruppe.

Quick-Step vil efterfølgende tage kontrol, men selvom de har Zdenek Stybar til finalen, er det tvivlsomt, om de vil gøre meget for at forsvare trøjen. Derfor må Bora hurtigt tage over, men Mount Hamilton er så svært, at de reelt først kan starte jagten for alvor, når man når toppen. På nedkørslen kan der ikke vindes meget tid, og det giver udbryderne en reel chance for at overleve. Med den lange afstand til mål vil der næppe være nogen, der har en synderlig interesse i at forsøge at gøre løbet hårdt, slet ikke med den hårde modvind.

Alligevel tror vi mest på, at der bliver skabt samling. Det skyldes to forhold. For det første er klassementet tæt, og derfor vil klassementsholdene næppe lade et udbrud sejle helt væk. Det kan give en kærkommen håndsrækning til Bora. For det andet vil der være flere sidevindsstykker i finalen. Allerede i dag så vi, hvor ekstremt nervøst feltet er, og det vil kun være værre på denne etape, hvor vinden vil være langt stærkere. Faktisk vil vi slet ikke udelukke, at der kan ske splittelser mod slutningen. Alene det vil øge farten så meget, at udbruddet med stor sandsynlighed bliver kørt ind.

Dermed er scenen sat til, at de eksplosive folk skal afgøre det i finalen, og her er det meget vanskeligt at se, hvem der skal kunne slå Peter Sagan. Det er ikke noget tilfælde, at verdensmesteren var den bedste i præcis denne afslutning for to år siden, og generelt er han verdens bedste på stigninger som disse. Eksempelvis satte han alle til vægs på en tilsvarende afslutning i sidste års Tour de France, og det er vel kun for alvor Julian Alaphilippe, Greg Van Avermaet og Alejandro Valverde, der i dag har en lille chance for at gøre ham rangen stridig. Ingen af disse er til stede her, og i dette felt bør Sagan være i særklasse.

Det store spørgsmål er naturligvis, om han er i form. Det plejer han imidlertid altid at være i Californien, og hans præstation i dag virkede nærmest overlegen. Det vanskeligste kan blive at forhindre angreb i finalen, men med Pawel Poljanski og Jay McCarthy har han to stærke folk til stigningen, og mon ikke også Rafal Majka til slut vil give en hånd med, hvis det er nødvendigt? Alt i alt vil det være en overraskelse, hvis ikke Sagan løber med sejren.

Hans værste rival må være Zdenek Stybar. Tjekken er ligeledes specialist i denne type finaler, og han har eksempelvis tidligere sat Sagan til vægs på bakken i Siena mod slutningen af Strade Bianche, ligesom han har vundet Binche-Chimay-Binche. Denne finale er imidlertid en anelse for let for Stybar, og hans bedste chance er nok at overraske Sagan med et angreb. Det gjorde han imidlertid med succes i Touren for to år siden og i sidste års Tirreno på etaper, der havde tilsvarende finaler. Ingen kan time et angreb som netop Stybar, og det går ham farlig. Hans form er imidlertid et åbent spørgsmål, da han ikke har kørt løb siden klassikerne.

Etapen er Danmarks bedste mulighed for succes i dette løb. Søren Kragh Andersen viste med etapesejren i Tour of Oman, at han er absolut specialist i denne type finaler. Denne er en anelse lettere, men det er næppe en ulempe for danskeren, der er oppe mod meget stærke ryttere. Generelt har han i år taget et fantastisk skridt opad, og han bør nu kunne være konkurrencedygtig på dette niveau. Den første del af etapen kan være hård for ham, men han har bestemt gode muligheder for at hænge på, ikke mindst fordi der vil være modvind. Hans form i Yorkshire var ikke imponerende, men hvis han har forbedret sig siden da, er dette en fremragende etape for danskeren.

Cannondale er her for at vinde løbet med Andrew Talansky, men de har ikke lagt skjul på, at de også går efter etapesejre. Dette kunne være en god mulighed for Alberto Bettiol, der i det seneste års tid har udviklet sig helt fantastisk. Sidste år blev han således nummer 4 i GP Quebec og nummer 7 i GP Montreal, der har finaler, der kan sammenlignes med denne. Måske er det stejleste stykke en anelse for stejlt for italieneren, hvis form også er et helt åbent spørgsmål, men han bør være konkurrencedygtig i denne afslutning.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Det samme gør Jhonatan Restrepo, der fik sit helt store gennembrud i starten af året, hvor han blev nummer 10 i Tour Down Under og kørte fremragende i både Cadel Evans Great Ocean Road Race og Vuelta a Murca. Desværre gik et eller andet galt sidenhen, og han har været langt fra sit niveau i de seneste måneder. Dette er hans comeback efter en lille pause, og det er derfor stadig uafklaret, om det er den ”rigtige” Restrepo, vi har fået tilbage.

Trek er her primært for spurterne, men Ruben Guerreiro burde kunne få sin chance i klassementet. Han er en af de få, der faktisk kan gå efter bonussekunder på denne etape. Som Ardennerspecialist har han de rette karakteristika, idet han både kan klatre og spurte. Han viste i Tour Down Under, at potentialet er stort, men han har siden da haft det svært på dette niveau. Sidste år blev han imidlertid nummer 13 samlet, da han kørte for Axeon, så han kender løbet og har før gjort det godt her.

Blandt de store favoritter er det Brent Bookwalter, der har den bedste mulighed for at levere noget her. Amerikaneren er ganske hurtig på stregen, hvilket han senest viste med andenpladsen på sidste etape af Tour of the Alps, og han har faktisk før blandet sig i massespurter i de amerikanske løb. Den stigende finale gør kun hans muligheder endnu bedre, og han vil utvivlsomt være ansporet til at gå efter et par bonussekunder.

Daniel Jaramillo blev nummer 4 i denne finale for to år siden, og det vil utvivlsomt anspore ham til at prøve igen. Colombianeren har aldrig levet op til de store forventninger, men han viste med en andenplads på en etape i Tour of the Gila, at formen er fornuftig inden dette løb. Som eksplosiv klatrer er han specialist i en finale som denne, selvom han havde foretrukket, at den var hårdere.

Dimension Data har en ganske interessant duo i Reinardt van Rensburg og Scott Thwaites. Begge er specialister i at spurte op ad bakke, og i sig selv er finalen derfor ikke dårlig for dem. Den kommer imidlertid efter en lang og meget svær dag, der på papiret nok er en anelse for hård for de to klassikerspecialister. Hvis de kan overleve stigningerne i nogenlunde frisk tilstand, er de imidlertid ikke uden chance.

Finalen er skræddersyet til Jay McCarthy, men australieren får næppe sin chance. Som holdkammerat til Sagan skal han med stor sandsynlighed ofre sig for kaptajnen. Det er imidlertid før set, at Sagan har givet stafetten videre til en holdkammerat. Det sker næppe denne gang, men skulle McCarthy mod forventning få en mulighed, har han egenskaberne til at vinde her.

Robert Gesink fremstår ikke som prototypen til en favorit på en etape som denne, men hollænderen er faktisk ikke dårlig til at spurte op ad bakke. Mange vil således huske, at han slog blandt andre Sagan i GP Quebec for et par år siden, og han vil utvivlsomt forsøge at holde sig til i jagten på bonussekunder. Finalen er nok for nem for hollænderen, men han er ikke helt uden muligheder.

Endelig vil vi pege på Simone Consonni som en mand, der kan overraske. Alt tilsiger, at finalen er for svært for det italienske talent, der mest er kendt som sprinter. Han er imidlertid mere holdbar end de fleste og imponerede blandt andet på kongeetapen i De Panne. Vi vil ikke helt udelukke, at han kan levere en overraskelse.

Som sagt har et udbrud en reel chance. I den sammenhæng vil vi pege på Toms Skujins, Jack Bauer, Benjamin King, Vegard Stake Laengen, Lennard Hofstede, Matteo Trentin, Michael Schär, Floris De Tier, Luis Angel Mate, Stephane Rossetto, Gavin Mannion og Matteo Dal Cin som kandidater

Feltet.dks vinderbud: Peter Sagan

Øvrige vinderkandidater: Zdenek Stybar, Søren Kragh Andersen

Outsidere: Alberto Bettiol, Jhonatan Restrepo, Ruben Guerreiro, Brent Bookwalter, Daniel Jaramillo

Jokers: Reinardt van Rensburg, Scott Thwaites, Jay McCarthy, Robert Gesink, John Degenkolb, Simone Consonni

Udbrudskandidater: Toms Skujins, Jack Bauer, Benjamin King, Vegard Stake Laengen, Lennard Hofstede, Matteo Trentin, Michael Schär, Floris De Tier, Luis Angel Mate, Stephane Rossetto, Gavin Mannion, Matteo Dal Cin