Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 3. etape af Circuit Cycliste Sarthe

Optakt: 3. etape af Circuit Cycliste Sarthe

05. april 2017 19:48Foto: A.S.O.

Alex Dowsett fik ram på holdkammeraten Jonathan Castroviejo på dagens enkeltstart, men han får svært ved at forsvare trøjen på torsdagens kongeetape. Den kuperede rundstrækning var for hård, da han sidst vandt enkeltstarten for et par år siden, og da der er adskillige formstærke puncheurs, der vil sætte ham under pres, skal briten levere sit livs klatrepræstation, hvis han vil sikre sig den samlede sejr i Circuit Cycliste Sarthe.

 

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruten

Den hårdeste etape kommer som regel på tredjedagen, og det forholder sig ikke anderledes i 2017. Siden 2009 har man benyttet en vanskelig rundstrækning i Pre-en-Pail til at give mere klatrestærke typer en chance for at vinde tid, og den rute vil blive genbrugt i år. I alt skal der tilbagelægges 190,3 km mellem Angers og Pre-en-Pail, og der er faktisk tale om helt samme etape, som blev benyttet i både 2015 og 2016.

 

Den første del af etapen består af en lang rejse mod nord mellem start- og målbyen, men denne del af etapen er stort set helt flad. Efter de tre indlagte spurter, der kommer efter henholdsvis 49, 53,5 og 72,2 km, er der ganske vist en lille stigning ved 86 km-mærket, men ellers er der ingen nævneværdige udfordringer.

 

Det ændrer sig imidlertid i finalen, når feltet med 60,8 km til mål rammer rundstrækningen. Her kører man næsten en hel omgang, inden man krydser målstregen efter 134,9 km. Etapen afsluttes nu med fem omgange på den 10,5 km lange rundstrækning, der som hovedudfordring har den korte, stejle stigning Mont des Avaloirs, hvor der er bjergppoint på spil på 1. og 3. omgang. Toppen kommer med 2,9 km til stregen, og herefter stiger det ganske let hele vejen til mål.

 

Læs også
Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

 

I 2016 lykkedes det Anton Vorobyev at tage en sejr efter et langt udbrud, mens en relativt stor gruppe af favoritter nåede mål 1.15 senere, med Romain Hardy som vinder af spurten foran Thomas Voeckler og Juan Jose Lobato. I 2015 vandt Manuele Boaro foran Pierre Rolland efter et sent angreb, mens Jonathan Hivert vandt spurten i en lille gruppe i samme tid som vinderen. I 2014 kørte Ramunas Navarduaskas alene hjem, 4 sekunder foran Julien Simon og Anthony Roux, mens Pierre Rolland tog en imponerende solosejr, der lagde grunden til den samlede triumf, i 2013. Francisco Ventoso vandt en spurt i en stor gruppe i 2012, mens Anthony Roux var den hurtigste af 7 mand i 2011. Samuel Dumoulin vandt en spurt i 2010, og Roux vandt igen en spurt i en lille gruppe i 2009.

 

 

 

 

Vejret

Foråret er for alvor kommet til Frankrig. Rytterne vil torsdag have flot solskin og en temperatur på 14 grader. Der vil være en let til jævn vind fra nordøst, hvilket betyder en lang dag med modvind, indtil man når frem til rundstrækningen. Her er der medvind på første del og derefter sidevind. Der er modvind til sidst, bl.a. på den sidste stigning.

 

Favoritterne

Alex Dowsett og Jonathan Castroviejo levede helt op til forventningerne og satte sig på de to første pladser på enkeltstarten. Alligevel endte dagen temmelig katastrofalt for det spanske mandskab, der havde håbet på, at løbets puncheurs ville tabe masser af tid. Det skete imidlertid ikke, idet Arthur Vichot igen bekræftede, at han er måske bedre end nogensinde, ved at køre sit livs enkeltstart, og dermed går den franske mester ind til løbets kongeetape bare 2 sekunder efter Dowsett og endda foran Castroviejo.

Det gør det næsten til en umulig opgave for Movistar at forsvare føringen. Allerede da han for et par år siden sidst vandt enkeltstarten, kunne Dowsett ikke følge de bedste på kongeetapen, og selvom han denne gang ser ud til at klatre betydeligt bedre, har vi svært ved at forestille os, at han kan hænge på, når det går løs torsdag. FDJ vil gøre alt for at gøre løbet så hårdt som muligt, og da også Fortuneo-Vital Concept, Cofidis og Europcar vil af med briten bliver det formentlig for hårdt. Castroviejo bør kun få problemer, når de mere eksplosive ryttere angriber i finalen, men da han allerede er efter Vichot i klassementet, bliver det svært at vinde samlet.

 

FDJ vil køre 100% efter at vinde etapen med Vichot, og derfor vil det franske hold sikre, at det tidlige udbrud bliver kørt ind, specielt fordi de gerne vil have bonussekunder i spil. Der vil sikkert komme angreb på rundstrækningen, og det bliver ikke nemt at kontrollere, men da der er så store interesser i en spurt fra specielt FDJ og Cofidis tror vi, at det hele skal afgøres sidste gang op af bakken.

 

Her må Arthur Vichot være den store favorit. Franskmanden har været flyvende lige siden starten på sæsonen, og efter en kort pause viste han med to topplaceringer op de hårde sidste to etaper i Catalonien, at han nu er om muligt endnu stærkere. Det bekræftede han på dagens enkeltstart og ved at blive nummer 2 i spurten på 1. etape, og nu går han ind til en etape, der er skræddersyet til hans eksplosive egenskaber. Vi tvivler på, at nogen kan køre fra den franske mester, og i en spurt op ad bakke er han svær at slå. Desværre er holdet ikke helt så stærkt, og han kan få problemer med at undgå angreb i finalen. Til gengæld er han så stærk, at han sagtens kan køre fra selv, og dermed kan han vinde på flere måder. Derfor er han vores klare favorit.

 

Hans største rival kunne meget vel blive Julien Simon. Cofidis-kaptajnen har haft en svingende sæson, men nu synes han at have ramt topformen. Han sad med fremme i den hårde spurt på 1. etape, hvor han kørte for Clement Venturini, men det var specielt 12. pladsen på dagens enkeltstart, der imponerende. Simon er normalt meget svag i kampen mod uret, og det tyder på, at han er enormt stærkt kørende. Han er fremragende i en finale som denne og stærk i en spurt op ad bakke. Også han vil være temmelig alene i finalen, men han er klart en af de hurtigste i en finale som denne.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Endnu hurtigere er imidlertid Bryan Coquard. Det store spørgsmål er, om han kan komme over stigningen med de bedste. Er han stadig med på toppen, er han helt umulig at slå i et let stigende opløb som dette. Tidligere har denne etape været for hård for ham, men hans indsats i Flandern Rundt vidner om, at formen er ved at være der. Har han nået det niveau, han havde, da han sidste år blev nummer fire i Amstel Gold Race, vinder han denne etape med lethed.

 

Fortuneo-Vital Concept har klart det stærkeste hold, og de vil køre aggressivt. Deres bedste kort er den ekstremt formstærke Laurent Pichon, der i marts vandt hele tre løb, senest fredagens Route Adelié Vitré. Franskmanden er skabt til denne finale, hvor han både kan angribe og vinde en spurt. Samtidig har han et hold, der giver ham adskillige taktiske muligheder.

 

Endnu hurtigere i en spurt er holdets Romain Hardy imidlertid, og Pichon kan vælge at køre spurten for sin holdkammerat. Desværre er han ikke længere i den superform, han havde tidligere på året, men han er stadig på et fornuftigt niveau. Han er blandt de hurtigste på et stigende opløb som dette og klar til at tage kampen op med Vichot og Simon. Holdet har også Maxime Bouet som en mand, der kan angribe i finalen, men hans form er ikke i top.

 

Det er den til gengæld for Lilian Calmejane, der allerede har vundet to etapeløb i år, senest Coppi e Bartali. Igen i dag viste han, at formen er storartet, da han kørte en fremragende enkeltstart. Blandt favoritterne er han måske den bedste klatrer, og han er heller ikke langsom i en spurt. Desværre er han ikke helt så hurtig som de mest eksplosive typer, specielt Vichot

 

Roompot stiller med en meget formstærk Nick van der Lijke, der var tæt på at vinde lørdagens kuperede Volta Limburg Classic. Også han er forrygende stærk i terræn som dette og meget hurtig i en spurt op ad bakke. Spørgsmålet er, om han kan følge de allerbedste. Martijn Tusveld kan overraske for holdet ved at angribe i finalen.

 

Også Xandro Meurisse var tæt på at vinde Volta Limburg Classic. Han er endelig kommet i form og hurtig i en spurt op ad bakke. Det samme er Alex Kirsch, men han har ikke været helt lige så godt kørende på det seneste. Det har heller ikke Mauro Finetto, der normalt vil være en af topfavoritterne på denne etape. Vi tvivler imidlertid på, at han har formen til at vinde.

 

Vi er meget spændte på at se det unge talent Andrea Vendrame på denne etape. Italieneren blev nummer 3 på 1. etape og er stærk i kuperet terræn og hurtig på stregen. Spørgsmålet er, om etapen er for hård for den unge Androni-rytter. Også Thomas Sprengers begynder at vise form, og hvis han nærmer sig sit bedste niveau, har han spurten og klatreevnerne til at gøre det godt.

 

Endelig vil vi pege på Carlos Barbero , der er en af verdens bedste til at spurte op ad bakke. Han skal formentlig arbejde for Dowsett og Castroviejo, men hvis FDJ tager alt ansvaret, kan han måske forsøge sig i finalen. Det er sandsynligvis for hårdt for ham, men på sit højeste niveau er Barbero i stand til at sidde med i en finale som denne. Meget afhænger af, hvordan han er kommet sig ovenpå tirsdagens styrt.

 

Feltet.dks vinderbud: Arthur Vichot

Øvrige vinderkandidater: Julien Simon, Bryan Coquard

Outsidere: Laurent Pichon, Romain Hardy, Lilian Calmejane, Nick van der Lijke

Jokers: Xandro Meurisse, Alex Kirsch, Mauro Finetto, Andrea Vendrame, Maxime Bouet, Thomas Sprengers, Carlos Barbero

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Circuit Cycliste Sarthe
Nyheder Profil Startliste Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

EPZ Omloop van Borsele(2.NCUPJW) 19/04-21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Liège-Bastogne-Liège Fe...(1.WWT) 21/04

Liège-Bastogne-Liège(1.UWT) 21/04

Giro della Romagna(1.1) 21/04

Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?