Optakt: 3. etape af Giro d’Italia

Ruten

Der er helt sikkert sprintere, der har været frustrerede over de relativt mange bakker på de to første etaper, men de får næsten med statsgaranti en chance for revanche, inden løbet bevæger sig væk fra Sardinien. Besøget afsluttes nemlig med en kort, næsten helt flad etape til øen hovedby Cagliari, der på papiret byder på en af løbets nemmeste ruter og en oplagt mulighed for de hurtige folk til at gå efter sejren.

Efter to dage med distancer på mere end 200 km skal der tilbagelægges bare 148 km mellem 2. etapes målby Tortoli og Sardiniens største by Cagliari. Begge byer ligger på øens østkyst, og modsat de to foregående dage holder man sig denne gang hele dagen næsten helt ude ved vandet på en flad vej, der kører parallelt med havet. Således består de første 98,7 km af en lang tur mod syd på en kun ganske let kuperet vej, der er stort set lige, i god stand og byder på en del tunneler. Undervejs kommer dages første spurt efter 34,6 km.

I byen Villasimius efter 98,7 km drejer man mod nordvest for at følge kystvejen det sidste stykke ind til Cagliari. Den er ikke helt flad, idet den byder på kategori 4-stigningen Capo Boi (2 km, 4,9%, max. 10%), der er stejlest mod toppen. Den passeres, når der resterer 22 km, og herefter følger man den næsten helt flade kystvej ind til storbyen. De sidste 10 km er helt flade og går ad en bred vej med mange rundkørsler, men ingen skarpe sving. Det side bløde sving kommer med ca. 4500 m til mål og derefter venter kun en rundkørsel og et par bløde kurver, inden man når den 800 m lange, 8 m brede opløbsstrækning, der byder på brosten på de sidste 350 m.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Cagliari har været besøgt i 1961, hvor Crese Magni vandt, og i 1991, hvor Mario Cipollini vandt. Senest var man forbi i 2007, hvor Robert Förster slog Maximilano Richeze og Robbie McEwen i en massespurt (efter at Alessandro Petacchi har fået frataget sejren). I 2009 vandt både Daniele Bennati og Alessandro Petacchi massespurter i Giro di Sardegna, og Alberto Loddo gjorde dem kunsten efter i 2010.

Vejret

Det flotte sommervejr fortsætter endnu en dag, men søndag er der grund til bekymring. Forud for løbet har der været diskussion om vinden på Sardinien kunne komme i spil, og det kan bestemt sagtens ske på en meget blæsende tredje etape.

Der vil være høj solskin og en temperatur på 23 grader, men der vil være en hård vind fra nordvest. Det giver den frygtede sidemedvind helt frem til sidste spurt, hvor man drejer ind i en modvind. Der vil være en kort sidevindsstykke, indtil man igen drejer ind i modvind med 4500 m igen.

Analyse af 2. etape

For et par dage siden blev André Greipel spurgt om sine forventninger til den første del af Giroen. Da han netop har holdt en lille pause efter klassikerne, og udsættelsen af Tyrkiet Rundt har betydet, at han ikke har kunnet følge sin sædvanlige kalender, indrømmede han, at han var langt fra formen. Sprinterbenene skulle nok være der, mente han, men han ville komme til at lide på stigningerne.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Cancellaras store dag

Derfor betragtede han det også som et endegyldigt farvel til den lyserøde drøm, da han i går som de øvrige sprintere lod sig overrumple af Lukas Pöstlberger og efterfølgende blev suverænt overspurtet af Caleb Ewan. Blandt topsprinterne i løbet var han således den, der levnedes de færreste chancer for at overleve stigningerne på 2. etape, og han regnede heller ikke selv med succes.

Hård modvind har imidlertid reddet mangen en sprinter, og det kom igen den store tysker til hjælp. Med en kraft blæst ind i ansigtet blev den ellers på papiret lovende 2. etape slået komplet i stykker, og det udviklede sig til lidt af en langgaber, hvor ingen havde bare det mindste incitament til at begive sig ud i et fremstød i den hårde vind. Derfor blev det en næsten fuld massespurt, hvor kun de helt tunge folk som Matteo Pelucchi, den formsvage Giacomo Nizzolo samt den sygdomsramte Sam Bennett ikke kom med hjem.

Greipel viste sig som den hurtigste, men det skyldtes i høj grad også en flot præstation af holdet. Efter at Lotto Soudal fuldstændig havde fejlet i deres lead-out på 1. etape, steppede Moreno Hofland og Jasper De Buyst op. Efter at Lars Bak og Adam Hansen havde leveret det rugbrødarbejde, der holdt toget fremme, kunne Greipel start sin spurt fra den helt perfekt position på hjul af Caleb Ewans lead-out man Luka Mezgec.

Han var imidlertid ikke uheldig. Ewan var umiddelbart bagved, og i første omgang så det endda ud til, at tyskeren havde ladet sig overrumple af sine to værste rivaler, Ewan og Fernando Gaviria. Til hans held kolliderede duoen imidlertid næsten, og da først havde fået foden ud af pedalen og var sat ud af spillet, viste Greipel sig at være i særklasse. Dermed holder han sin imponerende stime i live og har nu vundet etaper i 12 grand tours i træk. Samtidig sikrede han sig sin kun anden førertrøje i en grand tour, efter at han helt tilbage i 2009 kortvarigt bar førertrøjen i Vueltaen, den første grand tour, han kørte som beskyttet rytter.

Efter to spurter tegner der sig et ganske klart billede af hierarkiet. Ewan og Greipel har klart markeret sig som de hurtigste. Det er naturligvis ingen overraskelse. Det er til gengæld, at Gaviria slet ikke kan gøre dem rangen stridig. Normalt er colombianeren måske endnu hurtigere - han har i hvert fald slået begge sine rivaler tidligere - men i dette løb er han tilsyneladende helt fra den. Ganske vist ramte han vinden meget tidligt, men det er vanskeligt efter to spurter, hvor han nærmest har stået stille, at betragte ham som en reel udfordrer til Ewan og Greipel. Det er ganske overraskende, da han i en måned har forberedt sig målrettet i Colombia. På den anden side har den strategi ikke altid være vellykket. Mange vil således huske, hvordan han skuffede stort ved sidste års OL i omnium, der var hans helt store sæsonmål.

Etapen afslørede også, at Nizzolo på ingen måde har talt usandt, når han har beskrevet sin form om værende på 70% af det maksimale. Den knæskade, der har holdt ham ude helt frem til slutningen af april, har tæret hårdt på konditionen. Normalt vil han være en af de bedste og de mest holdbare sprintere, men i dag led han som en af de eneste. Han kan stadig i kraft af sin snilde og fantastiske positioneringsevne blande sig, som han gjorde i går, men vi skal nok frem til spurterne midtvejs i løbet, før vi for alvor kan have forventninger til den italienske mester.

For Bora må man erkende, at der er langt ned fra tinderne. Hvor man i går skrev historie ved som de første nogensinde at besidde samtlige trøjer samt føre holdkonkurrencen, mistede man i dag tre af de eftertragtede trikoter samt den kollektive førsteplads. Man kunne næppe have gjort meget andet end at jagte udbruddet og krydse fingre for, at Greipel og Ewan kom til kort, men da holdets sprinter, Sam Bennett, samtidig er ramt af sygdom og måske er på vej ud af løbet, endte det alligevel som en trist dag for gårsdagens store vinder.

Igen i dag fik etapen uventede konsekvenser for klassementet. I får var Steven Kruijswijk for forsigtig, og i dag ramte uheldet Ilnur Zakarin. Russeren punkterede i finalen, og selvom en imponerende holdindsats fra Katusha bragte ham tilbage til feltet, opstod der alligevel et dumt hul, der kostede ham 20 sekunder. Dermed fortsætter uheldet med at regne ned over russeren i dette løb, hvor han allerede sidste år mistede en sikker top 5-placering på grund af et styrt på 19. etape.

Favoritterne

Hvis nogle sprintere var lidt bekymrede for, om de første to etaper på Sardinien ville være for lange og for svære har de hele tiden kunnet se frem til den godbid, der har ventet som dessert i den tredelte udfordring, arrangørerne har sammensat på middelhavsøen. Tredje etape er klart den nemmeste, både hvad angår distance og terræn, og der har hele tiden været lagt op til en stensikker massespurt.

Læs også

Bora-profil fratages sejr efter italiensk protest

Lige siden begyndelsen har klassementsrytterne imidlertid været meget opmærksomme på at påpege, hvor farlige disse indledende etaper kan være. Det skyldes hovedsageligt, at vinden rent faktisk kan spille en rolle på Sardinien, hvilket ellers sker meget sjældent på det italienske fastland, hvor der generelt er stille. Hidtil er de sluppet utrolig nemt igennem, først og fremmest fordi vinden har været imod dem på hovedparten af de første to etaper.

Det vil imidlertid ændre sig brat søndag. På 3. etape bliver det meget blæsende med en middelvind på knap 40 km/t, og samtidig vil der være den frygtede sidemedvind på de første to tredjedele af etapen. Det kan ikke undgå at gøre feltet ekstremt nervøst og etapen enormt hurtig, og dermed må det være slut med den sneglefart, vi har vidne til på de første to etaper, hvor man er kommet i mål langt efter alle tidsskemaer.

Hvor stor en rolle, vinden kommer til at spille, vil i høj grad afhænge af, hvor åbent terrænet er. Jeg må med skam meddele, at jeg ikke har lokalkendskab til Sardiniens østkyst, men baseret på det, vi har set de første to dage, synes der at være ganske meget læ. Samtidig følger man ikke kystvejen, men holder sig et stykke inde i landet, og det burde gøre rytterne mindre disponerede. Derfor tror vi heller ikke på, at vi for alvor får et stort sidevindsdrama. Alle de store hold ved, hvad de kan forvente, og alle vil være på tæerne. Hvis man dertil lægger, at der er direkte modvind i de sidste 50 km, kræver det en jætteindsats at holde eventuelle splittelser hele vejen til mål, og det kan meget vel ende som spildte kræfter.

Derfor tror vi, at det bliver en hurtig, nervøs dag, hvor eventuelle forskelle vil blive gjort af styrt. Alle ved, at et udbrud ingen chancer har, og derfor vil der sandsynligvis køre en gruppe med det samme. Den kan imidlertid sagtens risikere at blive kørt ind igen allerede efter få kilometer. Hvis vinden vitterligt er en fare, vil nervøsiteten være så stor, at udbruddet automatisk kommer tilbage alene som følge af positionskampen. Dermed er det næppe heller nødvendigt for Lotto Soudal, Quick-Step og Orica-Scott at føre, men de tre hold vil naturligvis påtage sig ansvaret, hvis det skulle blive nødvendigt.

Når feltet drejer ind i modvinden, vil det hele gå i stå, og her vil det blive et langt, meget langsomt ventespil indtil spurten. Sprinterholdene vil kontrollere og sikre, at ingen stikker af. På grund af modvinden vil den sidste stigning næppe spille nogen rolle overhovedet, og dermed er der lagt op til massespurt.

Finalen er teknisk ukompliceret, og det er det tætteste, man kommer på en stor boulevardspurt for de store powersprintere. Vejen er endda kolossalt bred, og der vil derfor være masser af plads til at komme frem. Det er med andre ord end spurt, hvor det handler om topfart og mindre om positionering og tekniske egenskaber. Dog er nøgleordet i så kraftig en modvind timing, og det vil være af afgørende betydning ikke at åbne for tidligt.

Som nævnt i analysen har Caleb Ewan og André Greipel klart skilt sig ud som feltets to hurtigste. I dag betød Ewans kollision med Fernando Gaviria, at vi gik glip af muligheden for at få en reel udmåling af styrkeforholdet, men det vil være en overraskelse, hvis ikke vinderen er en af de to ryttere. Vi tror imidlertid på australsk succes til en indebrændt Ewan, der to dage i træk har været ramt af uheld. Fredag var det Pöstlbergers mirakelfremstød, der snød ham for sejren, og i dag gik han glip af en stor chance på grund af sammenstødet med sin colombianske rival. Nu har han kun én chance for at tage den lyserøde trøje, og den vil han være opsat på at udnytte.

På 1. etape viste Ewan sig at være feltets klart hurtigste, og det tror vi, er en refleksion af virkeligheden. Således viste Ewan allerede i Abu Dhabi, at han har farten til at matche Greipel, Kittel og Cavendish, og indikationen fra Yorkshire er, at han nu er endnu bedre. Dertil skal lægges, at han typisk er i sit es på korte, relativt lette etaper, og en boulevardspurt som denne efter en let dag passer ham storartet. Den hårde modvind tilgodeser hans ekstremt aerodynamiske sprinterstil, og Alexander Edmondson og Luka Mezgec har vist, at de har den nødvendige power til at køre et af de bedste lead-outs. Ewan er blevet lagt bedre til at placere sig, og alt tyder på, at han har den højeste topfart. Derfor peger det meste på, at han vil vinde tredje etape.

Hans største rival vil være André Greipel. Tyskeren var ganske suveræn på dagens etape, og det viser tydeligt, at han trods manglende topform ikke mangler noget, når det kommer til selve spurtegenskaberne. Tværtimod har han både i Paris-Nice og Volta ao Algarve givet indikationer på, at han måske i år spurter endnu bedre end i 2016. En powerspurt som denne er helt perfekt for den store tysker, der alt for ofte bliver lukket inde, hvilket ikke bør være et problem i denne finale. Samtidig kan han ventes at blive bedre og bedre, som løbet skrider frem. Modvinden er måske ikke helt ideel for ham, men han kunne ikke have designet en meget bedre spurt. Derfor er det ikke umuligt, at Greipel laver the double.

Læs også

Sensationel hollænder stryger til tops på teknisk Romandiet-prolog

Hvis nogen skal slå de to favoritter, må det være Fernando Gaviria. Colombianeren har ganske vist været en kolossal skuffelse indtil nu og været meget langt fra at indfri de storstilede forventninger. Både her og i Frankfurt i mandags har han været langt fra sit topniveau, og det tyder på, at formen er mistimet. Det kan imidlertid ikke ændre på, at Gaviria er den eneste, der på papiret har farten til at udfordr Ewan og Greipel. Hvis det vitterligt er formen, den er gal med, burde det være til Gavirias fordel, at etapen er nemmere. Hans eksplosivitet har han naturligvis stadig, og derfor er det bestemt ikke umuligt, at han kan trække sig sejrrigt ud af denne spurt.

Bora-hansgrohe er havnet i en dum situation, fordi Sam Bennett er blevet syd, og alt vil afhænge af, hvorvidt han er kommet sig tilstrækkeligt til søndagens etape. Han så imidlertid skidt ud i dag, og derfor tvivler vi på, at han er klar. Det betyder imidlertid ikke, at Bora-hansgrohe er uden muligheder. Tværtimod har de en fremragende plan B i Matteo Pelucchi. Italieneren er måske den i hele feltet, der kører allerdårligst opad, men i morgen burde han kunne være med helt frem til finalen. Han er kendt som en helt ren sprinter, der er i sit es i de rene boulevardspurter, og derfor er denne finale skræddersyet til ham. Han er måske ikke helt så hurtig som tidligere, men det kan også skyldes alle hans sygdomsproblemer. Med Rudiger Selig og Lukas Pöstlbergr ved sin side, har han et fint lead-out, som kan bringe ham langt i denne helt ideelle finale. Alternativt vil holdet køre for Bennett, der er en af de få, der har farten til at slå de bedste, men det kræver, at han er kommet sig 100%.

UAE Team Emirates fik sig en andenplads på dagens etape, men det skete slet ikke på den ventede facon. Sacha Modolo tabte kontakten til sin lead-out man Roberto Ferrari, som derfor selv kørte spurten, men has flotte præstation ændrer ikke på rollefordelingen. Modolo er nummer 1 og skal i morgen igen have sin chance. Han er imidlertid ikke skabt til en flad powerspurt efter en let etape, og selvom han med sit gode tog har et stærkt kort, har han næppe topfarten til at vinde.

Giacomo Nizzolo viste i dag, at det er helt rigtigt, at formen er langt fra det optimale niveau. Han har imidlertid både i Kroatien og på 1. etape vist, at han stadig er konkurrencedygtig. I morgen er etapen kortere, og det bør i teorien tilgodese Trek-kaptajnen. På den anden side kan han ikke som på 1. etape drage fordel af sine fantastiske tekniske egenskaber og positioneringsevner. Her handler det mere om fart, og dermed vil han sandsynligvis komme til kort.

Efter to dage, hvor det har været for hårdt for ham, kan Jakub Mareczko endelig se frem til at tage sin chance. Italieneren er som Pelucchi helt ren sprinter, der har svært ved at overleve en motorvejsbro, men modvinden på den sidste stigning bør give ham en chance på denne etape. Efter en håndskade, der kostede ham flere løb, viste han god form i Tour de Bretagne, hvor han vandt en etape. Hans styrke er hans store topfart, men han positionerer sig elendigt. Derfor er denne spurt på en bred vej faktisk tæt på at være ideel for ham, da han næppe bliver lukket inde.

Sunweb stiller med den unge sprinter Phil Bauhaus , der også burde drage fordel af, at etapen denne gang er nem. Han viste sidste år og i Abu Dhabi, at hans fart kan bringe ham langt, men han har i dette løb den udfordring, at han skal manøvrere helt alene i finalerne, hvor Sunweb er fokuseret på Tom Dumoulin. Netop i denne finale er det problem imidlertid mindre afgørende, så hvis han skal spurte sig til et topresultat i dette løb, er denne etape en af de bedste chancer.

Endelig vil vi pege på Dimension Data-duoen Kristian Sbaragli og Ryan Gibbons. På 1. etape fik de chance for at køre hver deres spurt, mens de på 2. etape igen begge kom i top 10, selvom Gibbons skulle køre for Sbaragli. Da italieneren helt åbenlyst går efter pointtrøjen, må man formode, at han igen vil være beskyttet, men det kan ikke udelukkes, at de igen begge får chancen. Begge er gode til at positionerne sig, men de skal somregel have en hårdere etape for at have en reel chance, og de kommer sandsynligvis til kort i en powerfinale som denne.

Også Jasper Stuyven, Ivan Savitskiy, Enrico Battaglin, Viacheslav Kuznetsov, Simone Ponzi, Enrico Barbin og Vincenzo Albanese vil måske blande sig i spurten dog uden at have reelle vinderchancer.

Feltet.dks vinderbud: Caleb Ewan

Øvrige vinderkandidater: André Greipel, Fernando Gaviria

Outsidere: Matteo Pelucchi, Sacha Modolo, Giacomo Nizzolo

Jokers: Jakub Mareczko, Phil Bauhaus, Kristian Sbaragli, Ryan Gibbons, Sam Bennett